En tryg fremtid — hvordan den opnås

1. Hvilken tryghed ønsker de fleste at opnå for sig selv og deres familie?

FOLK i alle samfundslag nærer et stærkt ønske om at have en tryg tilværelse. Det gør De sikkert også. De fleste ønsker mere end blot et løfte om bedre tilstande i en ikke nærmere bestemt fremtid. Der er presserende problemer der kræver en løsning med det samme. Det der er behov for, er noget der kan give én sand tryghed nu og vil blive ved med det i fremtiden. Er det muligt at opnå en sådan tryghed?

2. (a) Hvad siges der i Bibelen, i Esajas 32:17, 18, om tryghed? (b) Kunne De tænke Dem at leve under sådanne forhold?

² Der findes nogle mennesker der tror det er muligt; de tilhører alle racer og bor spredt ud over hele jorden. Den tryghed der interesserer dem blev for længe siden beskrevet af en af Guds profeter, der skrev under inspiration: „Retfærds frugt bliver fred og rettens vinding tryghed for evigt. Da bor mit folk i fredens hjem, i trygge boliger, sorgfri pauluner.“ (Esajas 32:17, 18) * Tusinder af mennesker spredt ud over hele jorden erfarer allerede nu et vist mål af fred og tryghed trods de urolige verdensforhold, og de nærer et begrundet håb om en endnu lysere fremtid. Det samme håb kan De få del i.

3. Er der andre profetier i Bibelen der lover menneskene trygge forhold? (Åbenbaringen 21:4, 5)

³ De der har dette håb, ser frem til at opleve den tid hvor „ingen skræmmer dem“, den tid hvor der ikke  mere findes kriminalitet, hvor der ikke mere er fare for ens liv og ejendom. (Mika 4:4) De har en begrundet tro på at mange nulevende mennesker vil komme til at opleve den dag da ingen sulter mere, for „korn skal der være i overflod i landet“. (Salme 72:16) De ser også frem til opfyldelsen af løftet om at ’Gud vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg, skrig eller pine skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.’ (Åbenbaringen 21:3, 4) Hvordan kan de være så sikre på at dette vil ske? Fordi løfterne om det findes i Bibelen, Guds eget ord.

4. Hvorfor er det der står i Bibelen, egentlig fra Gud, selv om det er mennesker der har skrevet det? (2 Timoteus 3:16, 17)

⁴ Det Bibelen siger om fremtiden er ikke menneskers forsøg på at forudsige begivenhedernes gang på grundlag af den historiske udvikling. Mennesker blev brugt til at skrive, men de skrev under ledelse af Guds ånd. Budskabet er således fra Gud. Hvor de havde deres oplysninger fra, siger Bibelen  selv: „Ingen profeti i Skriften udspringer af nogen privat fortolkning. For aldrig er en profeti blevet fremført ved et menneskes vilje, men mennesker udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd.“ (2 Peter 1:20, 21) Det skulle ikke være vanskeligt for os i dag at forstå hvordan Gud har kunnet gøre dette. Rumpiloter har fra det ydre rum sendt budskaber tilbage til jorden, og disse er blevet modtaget forbavsende tydeligt. Kunne Gud ikke på en langt ypperligere måde have sendt budskaber fra himmelen til trofaste mænd på jorden som var indstillet på at modtage dem? Naturligvis kunne han det. Det er derfor med god grund vi indbyder Dem til at undersøge hvad Bibelen siger om en tryg fremtid og hvordan man opnår den.

Hvor man finder den sande hjælp

5. Hvilket realistisk syn opfordrer Bibelen os til at have på penge og anden materiel ejendom? (Prædikeren 7:12)

⁵ Bibelen hjælper os til at se realistisk på tingene. Af hensyn til vor evige velfærd opfordrer den os til at sætte vor lid til noget der er varigt. Millioner af mennesker i dag sætter deres lid til noget materielt. Selv om Bibelen anerkender pengenes og andre materielle besiddelsers værdi, viser den at disse ikke er det vigtigste i livet. Den fremsætter den uimodsigelige sandhed at „selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer“. (Lukas 12:15) Materielle ejendele kan miste deres værdi. De kan blive stjålet eller ødelagt. Hvis nogen prøver at stjæle dem, kan ejerens liv oven i købet være truet. Sand tryghed må findes andetsteds. Men hvor?

6. Hvorfor er det ikke fornuftigt at bygge alle sine forhåbninger til fremtiden på hvad jordiske ledere giver løfte om?

⁶ Der findes mennesker der bygger alle deres forhåbninger til fremtiden på hvad politiske ledere giver løfte om. Er det klogt? Uden så meget som at sætte  spørgsmålstegn ved de jordiske lederes ærlighed eller duelighed trænger Bibelen ind til selve kernen i sagen ved at minde os om at de alle dør. Klogt advarer den: „Sæt ikke eders lid til fyrster, til et menneskebarn, der ikke kan hjælpe! Hans ånd går bort, han bliver til jord igen, hans råd [tankevirksomhed] er bristet samme dag.“ (Salme 146:3, 4) Menneskelige ledere kan altså højst øve deres indflydelse i nogle få år, og dét kun over en lille del af menneskeheden. Varig tryghed kan de ikke skabe, hverken for sig selv eller andre.

7. (a) Hvem alene kan skaffe os varig tryghed, og hvorfor? (Apostelgerninger 17:28) (b) Hvad er nødvendigt hvis vi skal opnå denne tryghed?

⁷ Men der findes én der kan. Det er himmelens og jordens Skaber. Han var til længe før jorden blev skabt, og han vil fortsat være til længe efter at dette tyvende århundrede er forbi. Som Salme 90:2 siger, henvendt til ham: „Fra evighed til evighed er du, o Gud!“ Han er kilden til alt liv og den der har givet jorden evnen til at opretholde det levende. Vort velbefindende nu og vore udsigter for fremtiden afhænger derfor af ham. Det er grunden til at vi må have et godt forhold til ham hvis vi skal opnå sand tryghed.

8. (a) Hvilken slags mennesker søger Gud efter? (b) Hvad bør vi som enkeltpersoner være villige til at gøre for at opfylde dette krav? (Mattæus 7:21-23)

⁸ Vil det sige at alt hvad der skal til, er at have en eller anden religion? Det vil være fejlagtigt at drage den slutning. Det er en bestemt slags mennesker Gud lader træde ind i et godkendt forhold til ham. Hvilken slags mennesker er det? Bibelen beskriver dem således: „De sande tilbedere vil tilbede Faderen med ånd og sandhed, for det er sådanne tilbedere Faderen søger. Gud er en ånd, og de der tilbeder ham bør tilbede med ånd og sandhed.“ (Johannes 4:23, 24) Hvad vil det sige at tilbede Gud ’med sandhed’? Det vil sige at man  undersøger sin tro i lyset af Guds ord for at se om den er helt i overensstemmelse med hvad der siges dér af ’sandhedens Gud’. (Salme 31:6, Kalkar) Er De villig til at foretage en sådan sammenligning? En lære og praksis der ikke stemmer med sandheden, er ikke til nogen varig gavn. Den gør folk blinde for hvad der er sandhed, hvordan tingene virkelig forholder sig, og fører folk i en forkert retning. Den tilfredshed der følger med sand tryghed kan kun opnås hvis man nærer et ærligt ønske om at kende sandheden og er villig til at gøre de nødvendige forandringer for at bringe sit liv i overensstemmelse med den. En af de vigtigste sandheder drejer sig om Gud selv.

9, 10. (a) Hvad er Guds personlige navn? (b) Hvilket skriftsted kunne man bruge for at vise hvad Guds navn er? (c) Hvordan er navnet blevet skjult i nogle bibeloversættelser? (Salme 110:1)

⁹ Véd De at Gud har et navn? Det er ikke „Gud“ eller „Herre“. Disse benævnelser er blot titler, betegnelser for en stilling, i lighed med for eksempel „konge“ eller „kejser“. Imidlertid siges der i Salme 83:19, ifølge den danske bibeloversættelse af Christian H. Kalkar (1844): „Saa skal man sande, at ene du, som nævnes Jehova, har Høihedsret over hele Jorden.“ Dette er ikke et navn som mennesker har givet Gud. I Esajas 42:8, ifølge den samme bibeloversættelse, siger Gud selv: „Jeg er Jehova, det er mit Navn.“ Nogle bibeloversættelser bruger navnet „Jahve(h)“. Andre oversættelser, som for eksempel den danske autoriserede bibeloversættelse af 1931, bruger benævnelsen „HERRE(N)“, men med en særlig typografi, som vist her, nemlig med et stort „H“, efterfulgt af kapitæler. Hermed ønsker de at vise at der ligger mere i den hebraiske tekst end oversættelsen udtrykker. *

 ¹⁰ Som eksempel kunne vi slå op på Salme 8:10 i den autoriserede danske bibeloversættelse. Der står her: „HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit navn på den vide jord!“ Læg mærke til de to forekomster af ordet „Herre“ i dette vers og den typografi der er anvendt. Første gang er ordet sat med stort „H“ efterfulgt af kapitæler, og anden gang med stort „H“ efterfulgt af almindelige små bogstaver. Men andre oversættelser som ikke søger at skjule navnet, gengiver verset: „O Jehova, vor Herre, hvor majestætisk er dit navn på hele jorden!“ — New World Translation; Kalkar.

11. Er det af så stor betydning at kende og at bruge Guds navn? (Apostelgerninger 15:14) (b) Hvis vi virkelig elsker Gud, hvordan bør vi da selv personligt bruge hans navn? (Esajas 43:10)

¹¹ Nogle bibeloversættere har ment at de gør Bibelen tilgængelig for flere mennesker ved ikke at bruge Guds personlige navn, men spørgsmålet er om man kan kalde det en trofast gengivelse når man udelader eller skjuler et navn der forekommer oftere end noget andet navn i den oprindelige tekst. Den sande Gud ønsker at folk skal kende hans navn. Det fortalte han da han befalede sin tjener Moses at oplyse Ægyptens daværende hersker om hvorfor han, Gud, havde ladet ham blive i live indtil da. Hvorfor havde han gjort det? „For at vise dig min magt, og for at mit navn kan blive forkyndt på hele jorden,“ sagde Gud. (2 Mosebog 9:16) Det er vigtigt at vi bruger Guds navn, og naturligvis gør det med respekt. Og hvis vi elsker sandheden, vil vi heller ikke tøve med at give os til kende som tilbedere af Jehova, den eneste sande Gud.

12. Hvordan ser Gud på brugen af billeder i gudsdyrkelsen? (Salme 115:3-8; 5 Mosebog 7:25)

¹² Vi må imidlertid passe på ikke at forbinde Guds navn med noget som han ikke godkender. Tænk på at „Gud er en ånd, og de der tilbeder ham bør tilbede med ånd og sandhed“. (Johannes 4:24) Hvis vi forstår og  anerkender at „Gud er en ånd“, og hvis vi tilbeder ham „med ånd“, det vil sige på en åndelig måde, vil vi ikke vende os mod et billede eller en statue eller noget andet synligt når vi tilbeder Gud. „Ingen har nogen sinde set Gud,“ siges der i Johannes 1:18. Det er derfor umuligt at lave et billede eller en statue af ham. Et gudebillede der hverken kan se, høre eller tale, endsige røre en finger for at hjælpe dem der knæler ned foran det, kan aldrig på rette måde fremstille den levende Gud. Nu findes der billeder som ikke siges at forestille Gud selv, men spørgsmålet er om de gøres til genstand for en religiøs dyrkelse. Da Gud gav de ti bud, sagde han udtrykkeligt at der ikke måtte laves billeder med dette formål for øje. Befalingen lød: „Du må ikke gøre dig noget udskåret billede eller noget afbillede . . . du må ikke tilbede eller dyrke det.“ (2 Mosebog 20:4, 5) I stedet for at bruge billeder eller genstande, som Jehova altså ikke anerkender, vil kærlighed til sandheden hjælpe os til at lære Gud at kende som han virkelig er.

13. (a) Hvilken slags Gud er Jehova? (b) Hvilke af hans egenskaber virker efter Deres mening især tiltalende?

¹³ Guds egenskaber er af en sådan art at de skaber tillid hos enhver der nærer kærlighed til retfærdighed. Nogle af disse egenskaber, som for eksempel hans almagt og uovertrufne visdom, ses i skaberværket. Og er det ikke rigtigt at en solnedgangs skønhed, fuglenes sang, blomsternes duft og grøntsagers og frugters forskelligartede og fine smag vidner om en skabers kærlighed til menneskene? Men ud over hvad skaberværket kan fortælle om Gud, har vi Bibelens vidnesbyrd. Den viser at Gud støtter det der er ret og retfærdigt, men at han også viser medfølelse og hensyn. Den beskriver ham således: „[Jehova], [Jehova], * Gud, som er barmhjertig  og nådig, langmodig og rig på miskundhed og trofasthed, som bevarer miskundhed mod tusinder, som tilgiver brøde, overtrædelse og synd, men ikke lader den skyldige ustraffet.“ (2 Mosebog 34:6, 7) Bibelen fortæller desuden om hvad Gud gennem mange århundreder har gjort for og med det gamle Israel, hvilket meget klart har demonstreret disse egenskaber. Denne skrevne beretning viser også at „Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“ (Apostelgerninger 10:34, 35) Han ønsker at alle slags mennesker skal have et godt forhold til ham, og han har i sin godhed sørget for at dette er blevet muligt.

14. Hvordan berører det ens liv når man virkelig begynder at sætte sin lid til Jehova? (Ordsprogene 3:5, 6)

¹⁴ Hvad sker der efterhånden som man lærer Guds mange beundringsværdige egenskaber at kende? Der sker det at Guds navn antager en større betydning for én. Man sætter sin lid til Jehova og stoler på ham, man gør tingene på hans måde og erfarer som følge heraf hans beskyttelse. Som Ordsprogene 18:10 siger: „[Jehovas] navn er et stærkt tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges.“

15. (a) Hvorfor afhænger vores fremtid af Jehova? (b) Hvilken alvorlig afgørelse må hvert menneske træffe? (5 Mosebog 30:19, 20)

¹⁵ Denne beskyttelse gælder også ens fremtidsudsigter. Ja, hele menneskehedens fremtid afhænger af Jehova, eftersom det er ham der har skabt jorden, og alle der bor på den er afhængige af hans foranstaltninger til livets opretholdelse. Gennem Bibelen har han givet udtryk for at det er hans hensigt at sørge for gode og trygge livsbetingelser for sit folk. Intet i himmelen eller på jorden kan forhindre den almægtige Gud i at gennemføre sin hensigt. Det vil dog ikke sige at denne hensigt berøver os vor frie vilje. Vor skæbne er ikke af  den grund fastlagt uden at vi selv har noget at sige. Men det stiller os over for en alvorlig afgørelse: Vil vi bringe vort liv i overensstemmelse med Guds vilje, af taknemmelighed for alt hvad Gud har gjort for os og endnu vil gøre i fremtiden? Om vi personligt har en tro eller ej, ændrer intet ved den kendsgerning at Jehova er den sande Gud, og det ændrer heller intet ved hans hensigt. Men det vil være afgørende for om vi personligt kommer til at høste gavn af denne kærlige hensigt. Det er i realiteten et valg mellem liv og død.

Hvorfor utryghed præger menneskelivet

16. Hvilke ting er med til at skabe utryghed i dag?

¹⁶ For helt at forstå hvordan gennemførelsen af Jehovas hensigt vil medføre sand tryghed, kan vi tænke på nogle af de ting der skaber utryghed i dag. For eksempel kan nævnes mangel på kærlighed, tilsidesættelse af lov og orden, manglende respekt for andres ejendom, og løgn og vold som midler til at nå et mål. Dertil kommer sygdom og erkendelse af at man før eller senere skal dø. Både af personlig erfaring og ved iagttagelse ved vi hvordan disse ting øver deres indflydelse på tilværelsen. Men hvordan er det blevet sådan? Svaret herpå finder vi i Bibelen.

17. Hvad bidrog til den tryghed som Adam og Eva kunne føle i begyndelsen (1 Mosebog 1:31; 2:8, 15)

¹⁷ Af den allerførste bog i Bibelen fremgår det at da Jehova havde skabt vore første jordiske forældre, Adam og Eva, fandt han sit værk såre godt. Der var ingen fysisk eller organisk brist hos dem som ville føre til sygdom; de havde udsigten til at leve evigt. I sin kærlighed gav Gud dem en parklignende have, Edens paradis, til hjem. Gavmildt sørgede han for en overflod af grøntsager og frugter til dem i haven. Han gav også deres tilværelse en mening ved at give dem til opgave at herske  over fiskene, fuglene og alle landdyrene, og at opdyrke jorden og befolke den med deres afkom indtil hele kloden var som det paradis hvori han havde sat dem. I disse omgivelser ville de to første mennesker naturligt føle sig trygge. Men der krævedes noget af dem hvis de fortsat skulle nyde denne tryghed.

18. (a) Hvad krævedes der af Adam og Eva hvis de fortsat skulle føle sig trygge? (b) Hvordan prøvede Jehova deres lydighed, og hvorfor var dette vigtigt? (Lukas 16:10)

¹⁸ De måtte anerkende deres stilling i forhold til Gud. Jorden og alt hvad der var på den, tilhørte deres Skaber, og han havde derfor ret til at bestemme hvordan det alt  sammen skulle bruges. Selve livet var en betinget gave; det vil sige, Adam og Eva kunne fortsat glæde sig ved livet hvis de opfyldte kravet om kærlig lydighed mod deres himmelske Fader. For at understrege alvoren i dette krav gav Jehova manden følgende befaling: „Af alle træer i haven har du lov at spise, kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag, du spiser deraf, skal du visselig dø!“ (1 Mosebog 2:16, 17) Lydighed ville være et bevis på at mennesket anerkendte Gud som dets hersker; ulydighed, at de kastede vrag på Guds fuldkomne vilje. Det var ikke besværligt at overholde denne lov; den berøvede ikke menneskene noget af det de havde brug for, men den gav Gud mulighed for at anstille en simpel og alligevel effektiv prøve, som passede til de omstændigheder hvorunder de levede. Den gav Adam og hans hustru Eva lejlighed til at vise deres kærlighed til deres himmelske Fader.

19. (a) Hvilke forhold som er årsag til utryghed, gjorde sig gældende i forbindelse med Adams og Evas synd, og hvad kom siden til? (b) Hvordan har det berørt alle Adams efterkommere, som forklaret i Romerbrevet 5:12?

¹⁹ Beretningen i Første Mosebog, kapitel tre, viser at de ikke bestod prøven. De spiste med overlæg af det træ som Gud havde sagt de ikke måtte spise af. Den tryghed som de før havde nydt, var slået i stykker. Alt det der skaber utryghed i dag, blev til med ét slag dengang. Adam og Eva viste manglende kærlighed til Gud, de tilsidesatte hans lov og respekterede ikke hans ejendom. Efter således at have pådraget sig Guds mishag, blev de uddrevet af Eden. Uden for paradiset gik det yderligere ned ad bakke for mange af deres efterkommere, deriblandt deres egen søn Kain, ved at de tog deres tilflugt til vold. Selv de der ikke med overlæg har tilsidesat Guds lov, har i deres eget legeme følt virkningerne af den nedarvede synd. Som der siges i Romerbrevet 5:12:  „Synden kom ind i verden gennem ét menneske [Adam], og døden gennem synden, og døden . . . trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“

20. (a) Hvem stod bag oprøret i Eden? (Åbenbaringen 12:9) (b) Hvordan blev han Satan Djævelen? (Jakob 1:14, 15)

²⁰ Man skal imidlertid lægge mærke til at det første skridt hen imod oprøret ikke blev taget hverken af Adam eller af hans hustru. Bibelen fortæller at en „slange“ talte til Eva og ved et bedrag fik hende til at overtræde Guds lov. Naturligvis kan en bogstavelig slange ikke tale; derfor viser Bibelen også senere at den magt der stod bag slangen var en usynlig åndeskabning. Denne åndeskabning var ikke skabt ond. Men ligesom menneskene, sådan havde denne ånd, der var en søn af Gud, også en fri vilje og kunne således selv vælge hvordan han ville gøre brug af sine evner. Ved at nære og pleje et uret ønske udviklede han stolthed; han ønskede at andre skabninger skulle tilbede ham som en gud. Ved den måde hvorpå han søgte at nå dette mål gjorde han sig selv til en modstander af Gud, en satan, og til en bagvasker, en djævel.

21. (a) Hvad påstod Satan da han talte med Eva? (b) Hvorfor blev forholdene ikke bedre for hende da hun handlede efter Satans ord?

²¹ Han nærmede sig Eva og stillede hende først et spørgsmål. Derefter modsagde han direkte Gud, idet han sagde til hende: „I skal ingenlunde dø [hvis I spiser af det forbudte træ]; men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders øjne, så I bliver som Gud til at kende godt og ondt!“ (1 Mosebog 3:1-5) I kvindens ører lød dette som noget der var bedre end det hun havde. Men opnåede hun virkelig større tryghed ved at fæste lid til det? Forbedrede hendes mand sin lod ved også at overtræde Guds lov? Nej; Satans ord var løgn. Det blev på afgørende måde bevist da de døde, og indtil den dag i dag dør menneskene stadig.

22. (a) Hvilke betydningsfulde spørgsmål blev rejst ved oprøret i Eden, og hvordan berører disse alle skabningers tryghed? (b) Hvilken yderligere påstand blev rejst på Jobs tid, og hvad blev dermed antydet? (Job 1:7-12; 2:1-5)

 ²² Flere betydningsfulde spørgsmål blev rejst dér i Eden, og alle skabningers tryghed blev berørt af dem. Guds sanddruhed blev draget i tvivl, hvilket igen rejste tvivl om hans herredømmes retmæssighed og retfærdighed. Det blev antydet at mennesket var bedre tjent med selv at bestemme hvad der er godt og hvad der er ondt, at fastsætte sine egne normer og optræde som sin egen herre. Satans oprør og det første menneskepars mangel på loyalitet over for Gud rejste spørgsmålet om hvad andre fornuftbegavede skabninger ville gøre. Var der nogen der ville forblive loyale over for Gud? Senere, nemlig på Jobs tid, påstod Satan at de der tjente Gud kun gjorde det af selviskhed, og ikke af kærlighed. „Mon det er for intet, Job frygter Gud?“ spurgte Satan. (Job 1:9) Han antydede at ingen ville bevare sin integritet og forblive tro mod Jehova, hvis han, Satan, fik lov at sætte dem på prøve. Først når alle disse spørgsmål var afgjort, kunne menneskeheden igen bo i fuldkommen tryghed. Dog vidste Jehova at disse spørgsmål kunne besvares til alle retfærdselskende skabningers fulde tilfredshed, og han traf foranstaltning til at dette kunne ske.

Foranstaltninger som muliggør en tryg fremtid

23. (a) Hvilken mulighed åbnede Jehova for os da han afsagde dommen over vore første forældre? (2 Peter 3:9) (b) Hvem har den vigtigste opgave i forbindelse med gennemførelsen af Jehovas forsæt?

²³ Da Jehova afsagde dommen over vore første forældre efter deres oprør mod ham, glemte han ikke deres ufødte afkom. Kærligt fattede han et forsæt der gør det muligt for os hver især at vælge om vi vil leve under Guds herredømme. Dette forsæt har som sit midtpunkt Guds søn Jesus Kristus.

24. (a) Hvor levede Jesus før han blev menneske på jorden? (b) Hvorfor skal vi ikke omtale ham som Gud eller som en der er ligestillet med Gud? (Johannes 17:3)

 ²⁴ Denne søn var den allerførste Jehova skabte i himmelen. „Ved hjælp af ham er alle andre ting blevet skabt i himlene og på jorden,“ siger Bibelen. (Kolossenserne 1:15-17) Men til Guds fastsatte tid lod Sønnen sin himmelske herlighed bag sig og blev på mirakuløs måde født som et menneske på jorden. Engelen Gabriel, der blev udsendt i forvejen for at fortælle om denne fødsel, sagde ikke at det barn der skulle fødes ville være Gud. Nej, han forkyndte at det der skulle fødes var „Guds søn“. (Lukas 1:35) Jesus selv gjorde ikke krav på at være Gud. Han handlede ikke ligesom Satan, der selv søgte at blive tilbedt. I overensstemmelse med sandheden sagde han: „Faderen er større end jeg.“ (Johannes 14:28) Hvis vi ønsker at have det rette forhold til sandhedens Gud, bør vi derfor ikke tilskrive hans søn en anden stilling end den han indtager og for eksempel kalde ham Gud eller betragte ham som ligestillet med Gud.

25. Hvad opnåedes der ved at Jesus beviste sin integritet under prøve som menneske på jorden?

²⁵ Her på jorden høstede Jesus erfaringer som han aldrig før havde haft. I himmelen havde han været dadelfri under udførelsen af sin Faders vilje. Men ville han fortsat vise sig at være det som menneske på jorden, i særdeleshed hvis han blev udsat for smerte og en uforskyldt ydmygelse? Satan var besluttet på at bevise at ingen, heller ikke denne ypperste søn af Gud, ville være trofast når han blev sat på prøve. Men Jesus holdt loyalt fast ved Guds ord, stolede på det som sin rettesnor og citerede fra det når han tilbageviste fristelser. Ved en lejlighed sagde han: „Forsvind, Satan! For der står skrevet: ’Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.’“ (Mattæus 4:10) Helt frem til sin død forblev Jesus loyal mod Jehova som sin hersker, og dette under prøver som var langt sværere end den Adam var blevet udsat for. På denne måde rensede Jesus sin Faders navn for de falske anklager som Satan havde rejst mod ham. Ved sit eksempel viste Jesus os hvordan vi overvinder prøver og fristelser og afgiver bevis på at vi også loyalt vil støtte Jehovas herredømme.

26. Hvad andet opnåedes der ved at Jesus døde som et fuldkomment menneske, og hvad får vi derved mulighed for? (1 Timoteus 2:3-6)

²⁶ Det Jesus tilvejebragte var dog mere end et godt eksempel. Han forklarede selv at han kom for at „give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange“. (Markus 10:45) Dette var nødvendigt hvis menneskene nogen sinde skulle blive befriet for synden, og for den sygdom og død der er et resultat af synden. Ifølge Guds lov skulle løsesummen være et fuldkomment menneskeliv for at svare til det fuldkomne liv Adam havde forspildt. Ingen af Adams ufuldkomne efterkommere kunne tilvejebringe en sådan løsesum, og i sin kærlighed traf Jehova selv foranstaltning til at gøre det. Han sendte sin egen søn til jorden. Efter Jesu død oprejste Gud ham til liv igen, nu på det åndelige plan, og tog imod værdien af hans jordiske liv som et offer til gavn for menneskeheden. Dette har givet os mulighed for at vinde dét tilbage som Adam mistede. Som Bibelen forklarer: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16) Dette åbner i sandhed vidunderlige muligheder for os — hvis vi tror på Guds søn, sætter os ind i hvad han lærte, og lever i overensstemmelse med det!

27. (a) Hvorfor blandede Jesus sig ikke i politik? (Johannes 18:36) (b) Hvilken indstilling skulle Jesu disciple have til verdens regeringer? (Mattæus 22:17-21)

²⁷ Denne tro indbefatter at man forstår og værdsætter  den plads Jehova har tildelt sin søn i sin regering. Jesus lod sig ikke indvikle i den tids politiske anliggender; han vidste at ingen jordisk regering støttede Jehovas herredømme. Uanset hvad de jordiske herskere måtte sige om deres tro på Gud, var det en kendsgerning at de alle fulgte deres egen norm for hvad der var godt og ondt. Således fulgte de alle, bevidst eller ubevidst, Guds modstanders, Satan Djævelens, ledelse. I Bibelen kaldes han „verdens hersker“. (Johannes 14:30) Jesus lærte sine disciple at de skulle betale deres skat og være lovlydige så længe Gud tillod menneskers regeringer at eksistere. Men han forkyndte klart og utvetydigt at det eneste håb om en tryg fremtid ligger i Guds rige, en i alle henseender retfærdig regering der vil virke fra himmelen og herske over hele menneskeheden. Derfor lærte han dem at bede således til Gud: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ Jesus opfordrede dem til at leve i overensstemmelse med dette riges love, som findes i Bibelen, og han gav dem til opgave at forkynde „denne gode nyhed om riget“ for folk overalt. — Mattæus 6:10; 24:14.

28. Hvad er Guds rige, og hvordan kan vi vise at vi værdsætter denne foranstaltning? (Mattæus 6:33)

²⁸ Det er ved hjælp af dette rige Jehova vil gennemføre sin vilje. Det vil forene hele den fornuftbegavede skabning igen under Jehovas kongedømme. Mennesker der har givet bevis på at de loyalt støtter Jehovas suveræne herredømme, vil blive taget fra denne jord og få en andel i den himmelske regering. De omtales som en „lille hjord“. (Lukas 12:32) Den sidste bog i Bibelen viser at deres antal er begrænset til „hundrede og fireogfyrre tusind, som er blevet købt fra jorden“. (Åbenbaringen 14:1, 3) Den ypperste der får overdraget kongemagt er imidlertid Guds egen søn, Jesus Kristus. Han er den som Jehova ifølge profetien overdrager „magt og ære og  herredom“ og hvem „alle folk, stammer og tungemål“ skal tjene. (Daniel 7:13, 14) Det er vigtigt for os alle hver især at leve i fuld overensstemmelse med denne guddommelige ordning. De der ikke vil, får ikke lov til for bestandig at være en hindring for andres tryghed.

29. Hvor længe har menneskene nu haft lov at regere, og hvorfor vil det ikke vare ret meget længere? (Jeremias 17:5) (b) Hvad vil dette betyde for Satan? (c) Hvad vil der ske med de jordiske regeringer? (d) Hvad vil der blive af de onde og gudløse? (e) Hvad vil der ske med dem der ligegyldigt ignorerer Jehovas herredømme? (2 Tessaloniker 1:6-9)

²⁹ Siden oprøret i Eden har menneskene nu i næsten seks tusind år smagt det menneskelige herredømmes frugter og erfaret at det har været en katastrofal fiasko. Det er derfor i høj grad påkrævet at Gud nu eksekverer sine domme, og Bibelen peger på vor tid som den tid da det vil ske. Hvad vil dette betyde for menneskenes største fjende, Satan Djævelen? Han og hans dæmoner vil blive uskadeliggjort, ’kastet i afgrunden’, og vil ikke mere kunne vildlede menneskene. (Åbenbaringen 20:1-3) Hvad vil det betyde for de jordiske regeringer? Profetien siger: „Det [himmelens Guds rige] skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ (Daniel 2:44) Hvad vil det betyde for løgnere, tyve og voldsmænd? „Ugerningsmænd skal ryddes ud, . . . En liden stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans sted, så er han der ikke.“ (Salme 37:9, 10) Hvad vil det betyde for dem der ligegyldigt ignorerer Jehovas herredømme? Om dem på Noas tid siges der at „de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort“, og det vil gå på samme måde nu når Gud lader retfærdigheden ske fyldest ved sin søn. — Mattæus 24:39.

30. Hvad vil alt dette betyde for dem der loyalt støtter Jehovas herredømme? (Åbenbaringen 7:9, 10, 13, 14)

³⁰ Men hvad vil det betyde for dem der har givet bevis på at de loyalt støtter Jehovas herredømme? Det vil betyde deres udfrielse og at de får lov at leve i Guds nye  retfærdsorden. I det gamle Israel har vi et eksempel på hvilken virkning det har på menneskelivet når Gud har herredømmet. Det gik nøjagtig som Gud havde påbudt Moses at sige: „I skal . . . bo i det land Jehova jeres Gud giver jer i eje, og han vil visselig give jer hvile for alle jeres fjender rundt om, og I skal visselig bo trygt.“ (5 Mosebog 12:10, New World Translation) Om forholdene under kong Salomons regering siges der: „Og Juda og Israel boede trygt, så længe Salomo levede, hver mand under sin vinstok og sit figentræ, fra Dan [i nord] til Be’ersjeba [i syd].“ (1 Kongebog 4:25) I overensstemmelse med Guds lov havde hver familie sin egen jord at dyrke og at bo på. Lydighed mod Gud medførte hans velsignelse, og dette indbefattede at han gav landet „dets regn i rette tid“. (5 Mosebog 11:13-15) Der var økonomisk tryghed.

31. Hvilke forhold som er beskrevet i Salme 72 vil skabe tryghed på jorden under Guds rige?

³¹ Dette står ikke blot i Bibelen som en historisk beretning, men skal også tjene til opmuntring for os. Om Herren Jesus Kristus, der af Jehova er udnævnt til at være konge over hele jorden, blev der sagt: „Her er mere end Salomon.“ (Lukas 11:31) Under Kristi regering vil tilstandene på jorden blive endog endnu bedre end de der eksisterede i Juda og Israel på Salomons tid. Salme 72 beskriver dem smukt således: „I hans dage blomstrer retfærd, og dyb fred råder, til månen forgår. Fra hav til hav skal han herske, fra floden [Eufrat] til jordens ender; . . . han skal fri deres sjæle fra uret og vold, deres blod er dyrt i hans øjne. Korn skal der være i overflod i landet, på bjergenes top.“ (Salme 72:7, 8, 14, 16) Forholdene til den tid vil blive som beskrevet af Jesus Kristus over for en mand der havde bedt Jesus om at huske ham når han kom i sit rige. Jesus sagde: „Du skal være mig i Paradiset.“ — Lukas 23:43.

32. (a) Hvordan bliver det muligt også for de døde at nyde godt af disse storslåede foranstaltninger? (b) Hvor vender de døde tilbage fra? (Ezekiel 18:4; Job 14:13)

 ³² De som allerede er døde på grund af den nedarvede synd fra Adam vil ikke blive glemt. De dækkes også af Jesu genløsningsoffer. Meget opmuntrende siger Bibelen: „Der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ (Apostelgerninger 24:15) Hvad betyder det? Bibelen siger at „de levende ved dog, at  de skal dø, men de døde ved ingenting“. (Prædikeren 9:5) De ligger livløse i graven. Opstandelsen betyder derfor at de vender tilbage til livet. Bortset fra den „lille hjord“ der får del i himmelsk liv sammen med Jesus Kristus, vil de blive oprejst som mennesker her på jorden, og vil have mulighed for at komme til at leve evigt.

33. (a) Hvordan vil sygdom og død blive fjernet? (Markus 2:1-12) (b) Et spørgsmål til selvransagelse: Hvordan er vores personlige indstilling til de foranstaltninger Jehova har truffet med henblik på en tryg fremtid?

³³ Det vil være en fornyelsens tid for menneskeslægten. Under ledelse af det himmelske rige vil ethvert spor af synden og dens virkninger blive fjernet ved at værdien af Jesu offer bliver anvendt til gavn for alle som tror. Da Jesus var her på jorden demonstrerede han hvad dette vil betyde for menneskene. Han helbredte al slags sygdom, blinde fik synet igen og halte og lamme deres førlighed. I Guds nye orden vil jorden være fyldt af mennesker der har erfaret sådanne helbredelser. Guds løfte lyder: „Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.“ (Åbenbaringen 21:4) Ja, alt hvad der skaber utryghed i tilværelsen, alt hvad der gør livet usikkert, vil være borte. Hvilke storslåede fremtidsudsigter!

34. Er der mulighed for at opnå tryghed allerede nu?

³⁴ Men ikke alt hvad der giver tryghed i tilværelsen hører fremtiden til. Meget kan opnås allerede nu.

Tryghed allerede nu

35. Hvad ville medvirke til at man allerede nu kunne føle en betydelig personlig tryghed ?

³⁵ De fleste vil nok være enige med os i at hvordan omstændighederne ellers er, så har den for hvem den daglige føde og de nødvendige klæder ikke er noget problem, allerede grund til at føle et vist mål af tryghed. Hvis desuden de mennesker han omgås nærer sand kærlighed  til hinanden, vil dette yderligere forstærke tryghedsfølelsen. Hvis han ydermere véd hvad fremtiden vil bringe, vil dette også medvirke til at begrænse følelsen af utryghed og uvished. Men langt de fleste har ikke denne følelse af tryghed. Vil det sige at de løfter om en tryg tilværelse der findes i Guds ord, først vil blive opfyldt i fremtiden? Eller kan man allerede nu opnå tryghed ved at tro på disse løfter og handle i overensstemmelse med dem? Findes der nogen gruppe af mennesker der gør det?

36. (a) Under hvilke omstændigheder vil Gud sørge for føde og klæder til os allerede nu? (b) Hvem kan glæde sig over at have denne forvisning, og hvordan bliver der sørget for dem? (Efeserne 4:28)

³⁶ Den gruppe kristne der er kendt som Jehovas vidner har fundet at Guds ord er sandt, og de har erfaret at hvis man følger det i praksis medfører det goder allerede  nu. Det vil være en følge af at man lægger vægten på det der har størst betydning i livet, nemlig det åndelige. Naturligvis kan alle der bor på jorden, uanset om de er åndeligsindede eller ej, høste gavn af den afgrøde jorden bærer, men Bibelen viser alligevel at Gud tager sig særligt af dem der lader tjenesten for ham komme i første række. For at styrke sine disciples tro sagde Jesus: „Vær derfor aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ Det er jo alt sammen det folk fra nationerne så ivrigt stræber efter. Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette. Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ (Mattæus 6:31-33) Men hvordan får de „disse andre ting“, som jo er nødvendige for at man kan opretholde livet rent fysisk? Det er ikke den kristne menighed der understøtter dem økonomisk. De er alle villige til at arbejde, og når de sætter Jehovas rige og hans retfærdighed først, velsigner han deres bestræbelser for at skaffe sig livets fornødenheder. Han besvarer deres bøn om at give dem deres brød for denne dag. (Mattæus 6:11) Jehova har ikke lovet sine tjenere materiel overflod så længe den nuværende verden eksisterer, men han har givet forsikring om at de vil have hvad de har brug for, og der er ingen anden end Jehova der bedre kan sørge for at de får det.

37. (a) Hvilken adfærd og indstilling avler utryghed? (b) Hvilken grundlæggende egenskab mangler blandt sådanne mennesker? (c) Hvor sagde Jesus man kunne finde denne egenskab?

³⁷ Han som sørger for at vore materielle fornødenheder bliver dækket, drager også omsorg for noget andet der er af betydning for vor sikkerhed og tryghed nu. Det er en kendt sag at selv om man i materiel henseende har hvad man skal bruge, kan man ikke føle sig virkelig glad og tryg hvis de mennesker man er omgivet af, ikke interesserer sig for en. Når mennesker lyver over for hinanden,  bedrager hinanden og bruger deres tunge uden at tage hensyn til andres følelser, når de bedømmer andre på grundlag af deres hudfarve, nationalitet, eller hvad de ejer i materiel henseende, og når venlighed ofte skyldes et skjult, selvisk motiv, skaber det en atmosfære af utryghed. Det der mangler, er kærlighed — en oprigtig og uselvisk interesse for andre. Finder man denne kærlighed nogen steder — ikke blot blandt nogle få individer, men som et fremtrædende træk hos et helt samfund? Jesus Kristus gav en forsikring om at det ville være muligt. Han sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ Han vidste også at der ville findes sådanne mennesker i vor tid, for han sagde til sine disciple: „Se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ — Johannes 13:35; Mattæus 28:20.

38. Hvem er det der har denne egenskab, ifølge Bibelens ord? (1 Johannes 4:20, 21)

³⁸ Hvis denne kærlighed mangler blandt dem De omgås, må De søge andetsteds. Hvor, gives der et fingerpeg om i Første Johannesbrev 4:8, hvor der står: „Den som ikke elsker, har ikke lært Gud at kende, for Gud er kærlighed.“ Det er altså blandt dem der ’kender Gud’ man finder denne kærlighed. Det vil ingenlunde sige at man finder den blandt alle som er religiøse, hvilket De måske allerede har erfaret. Men man vil finde den blandt dem der kender Jehova, den eneste sande Gud, blandt dem som behandler hans navn med respekt og som oprigtigt bestræber sig for at leve efter hans vilje. Fordelen ved at omgås sådanne mennesker er indlysende.

39. Hvad andet kan man gøre — ud over at færdes blandt sådanne mennesker — for at opnå større tryghed og at kunne glæde sig ved livet?

³⁹ Naturligvis bliver man ikke derved immun over for virkningerne af lovløsheden i verden. Men det er alligevel en stor fordel når man personligt erkender sin afhængighed  af Gud og helt og fuldt anerkender den norm for ret og uret som gives i Bibelen. Man bliver beskyttet imod at give sig af med handlinger der i sidste ende vil medføre sorg og ulykke. Som Ordsprogene 1:33 siger: „Den, der adlyder mig [den guddommelige visdom], bor trygt, sikret mod ulykkens rædsel.“ Ens liv får sand mening hvis man bruger det i overensstemmelse med Skaberens vilje. I stedet for den skuffelse og håbløshed som så mange føler, vil man erfare glæden ved at hjælpe andre til at lære den eneste virkelige løsning på menneskehedens problemer at kende, nemlig Guds rige. Jesus Kristus forudsagde at et sådant arbejde ville foregå, idet han sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:14.

40. Hvordan er Jehovas vidners indstilling til fremtiden, og hvad er grundlaget for den? (Lukas 21:28-32)

⁴⁰ De der deltager i dette forkyndelsesarbejde bliver ikke fyldt med frygt når de tænker på fremtiden. Fra deres studium af Bibelen ved de hvad fremtiden vil bringe. I stedet for at blive deprimerede hver gang begivenhederne i verden udvikler sig til det værre, ser de i dette en opfyldelse af Bibelens profetier om enden på denne tingenes ordning. De véd at Gud snart, nemlig i den nuværende generations levetid, vil udslette alle som lader hånt om hans ret til herredømmet og som søger at ødelægge livet for deres medmennesker. Tillidsfuldt ser de frem til opfyldelsen af det håb der fremholdes i Andet Petersbrev 3:13: „Der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo.“

41, 42. (a) Hvad er altså grunden til at Jehovas vidner allerede nu føler sig forholdsvis trygge, selv om de lever midt i en urolig verden? (b) Ønsker De at opnå denne tryghed?

⁴¹ Dette er den tryghed som de kristne tilbedere af Jehova Gud erfarer, de som tilbeder Faderen „med ånd  og sandhed“. De har opnået denne tryghed fordi de underordner sig Jehovas retfærdige normer og lever efter dem. Som forudsagt i Esajas 32:17, 18: „Retfærds frugt bliver fred og rettens vinding tryghed for evigt. Da bor mit folk i fredens hjem, i trygge boliger, sorgfri pauluner.“ De støtter loyalt Jehovas suverænitet. De opstiller ikke deres egen norm for hvad der er godt og ondt. De søger ikke at løse verdens problemer på egen hånd. Taknemmeligt anerkender og støtter de den kærlige foranstaltning Jehova har truffet, hans rige ved Jesus Kristus.

⁴² Vil De gerne opnå den samme tryghed? Det kan De.

Hvad man kan gøre

43. Hvad får man mulighed for at konstatere ved at komme i en af Jehovas vidners rigssale?

⁴³ Noget af det første vi kan anbefale at man gør, er at man søger sammen med dem der føler denne tryghed. På denne måde kan man selv konstatere om dette er hvad man har søgt. Jehovas vidner ser med glæde interesserede overvære deres møder i deres rigssale. Man vil opdage at møderne foregår i en venlig og afslappet atmosfære; der er ingen ritualer og ingen kollekt. Hovedvægten lægges på en drøftelse af Guds ord og hvordan det berører vort liv, og man bestræber sig for at fremlægge det så alle forstår det. Den bibelske vejledning lyder: „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden.“ (Hebræerne 10:24, 25) Det er denne ånd man vil finde i rigssalen.

44. (a) Hvad må man gøre hvis man ønsker at opnå den samme tryghed? (b) Hvorfor kan ingen af os tage for givet at vi har et godt forhold til Gud, og hvordan kan man opnå dette gode forhold?

⁴⁴ Ved disse møder vil De altså kunne konstatere den tryghed som Jehovas vidner erfarer, og De vil forhåbentlig synes om at være iblandt dem. Men der kræves  mere hvis De selv vil opnå den samme tryghed. Det vigtigste er at opnå et godkendt forhold til Jehova Gud. Han er den som både vor nuværende og vor fremtidige velfærd afhænger af. Vi kan ikke tage for givet at vort forhold til Gud er i orden. Vi er ikke født med det. Vi er alle efterkommere af synderen Adam, og vi er derfor født i en menneskeslægt der er fremmed for Gud. For at opnå Jehovas godkendelse må vi blive forligt med ham, og dette er kun muligt ved at vise tro på den foranstaltning han i sin kærlighed har truffet ved sin søns offer. Som Jesus selv sagde: „Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.“ — Johannes 14:6.

45. (a) Hvad må vi først erkende med hensyn til vort liv og hvordan vi bør bruge vort liv? (Åbenbaringen 4:11) (b) Hvad må vi personligt føle for Jehova hvis vi ønsker at behage ham? (c) Hvorfor er det vigtigt at lade sig døbe i vand, og hvad må man gøre før man kan blive døbt? (Mattæus 28:19, 20)

⁴⁵ Vi må forstå at vi skylder Gud vort liv og at det er forkert ikke at bruge sit liv på den måde som Gud ønsker det brugt. Hvis vi oprigtigt angrer at vi ikke tidligere har brugt vort liv i overensstemmelse med Guds vilje, vil vi vende om fra den urette færd og bringe vort liv i overensstemmelse med Guds vilje. Det indbefatter at man gør som Jesus sagde hans disciple måtte gøre, „sige nej til sig selv“. (Mattæus 16:24) Den der gør dette hævder ikke længere at han har „ret“ til at leve sit liv som han vil og tilfredsstille sine egne selviske ønsker, uden hensyn til Guds vilje. Nej, han går helt og fuldt ind på at gøre Guds vilje, som anvist af hans søn. Og han gør det fordi det er rigtigt og fordi han er overbevist om at alt hvad Jehova gør, tjener et godt og ret formål og vil føre til velsignelse for os hvis vi elsker retfærdighed. Han elsker Jehova ’af hele sit hjerte, af hele sin sjæl, af hele sit sind og af hele sin styrke’. (Markus 12:29, 30) Efter således at have overgivet sig til Gud i sit hjerte kan han fremstille sig til vanddåben i vidners nærværelse,  en dåb der sker ved fuldstændig nedsænkning i vand efter Jesu Kristi eksempel og i lydighed mod den befaling han gav sine disciple. Kun på denne måde, som er anvist i Guds ord, kan man træde ind i et godkendt forhold til den sande Gud og erfare den tryghed som hans tjenere nyder.

46. Hvordan viser vi at vi oprigtigt ønsker Jehova som vor hersker?

⁴⁶ Derefter er det vigtigt fortsat at vise at man har sagt nej til den uafhængige kurs som Satan har gjort sig til talsmand for; at man ikke sætter sig sin egen norm for hvad der er godt og ondt; at man virkelig ønsker Jehova som sin hersker. Man må følge opfordringen i Ordsprogene 3:5, 6, hvor der siges: „Stol på [Jehova] af hele hjerte, men forlad dig ikke på din forstand; hav ham i tanke på alle dine veje, så jævner han dine stier.“ Ja, han vil lede en på den vej der fører til sand og varig tryghed.

47. Hvad opnår de der tager imod Jehovas kærlige foranstaltninger?

⁴⁷ Det er således storslåede velsignelser alle der tager imod Jehovas kærlige foranstaltninger vil erfare! Ved at tage et fast standpunkt for Guds herredømme opnår de beskyttelse nu og kan se fremtiden i møde med tillid. På grund af Jehovas kærlighed, hans godhed og trofasthed vil de komme til at opleve den fuldkomne tryghed som menneskeslægten vil erfare under Guds rige i hans søn Jesu Kristi hånd.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 4]

Mennesker der lever nu kan opleve den dag da ingen vil sulte mere

 [Illustration på side 7]

Vores fremtid afhænger af den der har skabt himmelen og jorden

[Illustration på side 13]

Bibelens beretning om vore første forældre viser hvorfor utryghed præger menneskelivet i dag

[Illustration på side 22]

Under Guds rige vil der ikke være kriminalitet, der vil ikke være fare for liv og ejendom

[Illustration på side 24]

Guds ord lover at sygdom og død ikke vil være mere — ja, selv døde vil blive oprejst til liv igen