Falsk religion vil snart forsvinde!
Rigets Nyheder nr. 37
Et budskab til hele verden
Falsk religion vil snart forsvinde!
▪ Hvad er falsk religion?
▪ Hvad vil der ske med den?
▪ Hvad vil det betyde for dig?
Hvad er falsk religion?
Er du foruroliget over de forbrydelser der begås i religionens navn? Støder det din retfærdighedssans når nogle der hævder at tjene Gud, står bag krig, terror og korruption? Hvorfor synes religion at være årsag til så mange problemer?
Det er ikke al religion, men kun falsk religion, der er ansvarlig for disse problemer. Jesus Kristus, der er anerkendt som kristendommens grundlægger, påpegede at falsk religion frembringer noget dårligt, ligesom „ethvert råddent træ frembringer dårlige frugter“. (Mattæus 7:15-17) Hvilke frugter bærer falsk religion?
Falsk religion
▪ INDBLANDING I KRIG OG POLITIK: Bladet Asiaweek skriver: „I Asien og andre steder manipulerer magtsyge religiøse ledere kynisk med folks følelser for at fremme deres egne interesser.“ Følgelig siger bladet advarende: „Der er fare for at verden ender i kaos.“ En fremtrædende religiøs leder i USA har erklæret: „Vi er nødt til at dræbe terroristerne for at forhindre flere drab. . . . Udslet dem alle i Herrens navn!“ I modsætning hertil siger Bibelen: „Hvis nogen siger: ’Jeg elsker Gud,’ og dog hader sin broder, er han en løgner.“ (1 Johannes 4:20) Jesus sagde endda: „Bliv ved med at elske jeres fjender.“ (Mattæus 5:44) Kender du religiøse samfund hvis medlemmer tager del i krig?
▪ UDBREDELSE AF FALSK LÆRE: De fleste religiøse samfund fører den lære at mennesket har en usynlig sjæl eller ånd som lever videre efter det fysiske legemes død. Ved at fremholde denne lære udnytter mange af disse samfund deres medlemmer og forlanger penge for at bede for de afdødes sjæle. Bibelen lærer imidlertid noget andet. Den siger: „Den sjæl der synder, den skal dø.“ (Ezekiel 18:4) „De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting.“ (Prædikeren 9:5) Jesus sagde at de døde vil blive oprejst — og det ville jo ikke være nødvendigt hvis mennesket havde en udødelig sjæl. (Johannes 11:11-25) Har dit trossamfund lært dig at sjælen ikke dør?
▪ GODKENDELSE AF ENHVER FORM FOR SEX: I mange lande tillader nogle kirker at bøsser og lesbiske ordineres til præster, og opfordrer myndighederne til at anerkende ægteskab mellem mennesker af samme køn. Og selv kirker der fordømmer umoralitet, har tolereret religiøse ledere som har udnyttet børn seksuelt. Hvad lærer Bibelen? Den siger rent ud: „Bliv ikke vildledt. Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd . . . skal arve Guds rige.“ (1 Korinther 6:9, 10) Kender du religiøse samfund som tolererer enhver form for sex?
Mattæus 7:19) Ja, falsk religion vil blive ’hugget om’ og tilintetgjort. Men hvordan og hvornår vil det ske? Svaret får vi i et profetisk syn som findes i kapitel 17 og 18 i Åbenbaringens Bog i Bibelen.
Hvordan tegner fremtiden sig for de religioner der frembringer rådden frugt? Jesus sagde: „Ethvert træ som ikke frembringer god frugt, bliver hugget om og kastet i ilden.“ (Hvad vil der ske med falsk religion?
Prøv at se det syn for dig som beskrives i Bibelen. En skøge sidder på ryggen af et frygtindgydende vilddyr. Vilddyret har syv hoveder og ti horn. (Åbenbaringen 17:1-4) Hvem er denne skøge? Hun omtales i forbindelse med „jordens konger“, som hun søger at påvirke. Hun er klædt i purpur, bruger røgelse og er overordentlig rig. Desuden er „alle nationerne [blevet] vildledt“ ved hendes spiritistiske handlinger. (Åbenbaringen 17:18; 18:12, 13, 23) Bibelen hjælper os til at forstå at denne skøge er et verdensomspændende religiøst system. Hun skildrer ikke blot én religion, men alle religioner der frembringer rådden frugt.
Det vilddyr skøgen sidder på, skildrer verdens politiske magter. * (Åbenbaringen 17:10-13) Den falske religion befinder sig på ryggen af dette politiske vilddyr, idet den søger at påvirke dets afgørelser og kontrollere dets handlinger.
Men snart vil der ske noget meget overraskende. „De ti horn som du så, og vilddyret, disse vil hade skøgen og gøre hende øde og nøgen, og de vil æde hendes kød og opbrænde hende med ild.“ (Åbenbaringen 17:16) I en pludselig og overrumplende handling vil verdens politiske magter vende sig mod falsk religion og tilintetgøre den fuldstændig. Hvad vil fremkalde denne handling? „Gud har indgivet i deres hjerter at udføre hans tanke,“ siges der i Åbenbaringen 17:17. Ja, Gud vil kræve falsk religion til regnskab for alle de forkastelige handlinger den har begået i hans navn. Det vil være fuldt ud retfærdigt at han bruger skøgens politiske elskere som det redskab hvormed han tilintetgør den.
Hvad må man gøre hvis man ikke vil dele skæbne med falsk religion? „Gå ud fra hende, mit folk,“ lyder det fra Gud. (Åbenbaringen 18:4) Det er nu vigtigere end nogen sinde at flygte fra falsk religion! Men hvor skal man søge tilflugt? Ikke i ateisme, der heller ingen fremtid har. (2 Thessaloniker 1:6-9) Det eneste sted man kan søge tilflugt, er i den sande religion. Hvad kendetegner sand religion?
Hvad der kendetegner sand religion
Hvilke gode frugter kan man forvente af sand religion? — Mattæus 7:17.
Sand religion
▪ ER KENDETEGNET VED KÆRLIGHED: Guds sande tjenere er „ikke en del af verden“. De er ikke splittede på grund af race eller kultur, men „har kærlighed til hinanden“. (Johannes 13:35; 17:16; Apostelgerninger 10:34, 35) De slår ikke hinanden ihjel, men er villige til at ofre livet for hinanden. — 1 Johannes 3:16.
▪ HOLDER SIG TIL GUDS ORD: Sand religion baserer sin lære på Guds ord, Bibelen, og ikke på ’overleveringer’ og ’menneskebud’. (Mattæus 15:6-9) Det er fordi „hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering“. — 2 Timoteus 3:16.
▪ STYRKER FAMILIEN OG FREMMER EN GOD MORAL: Sand religion tilskynder ægtemænd til at „elske deres hustruer som deres egne legemer“, den hjælper en hustru til at have „dyb respekt for sin mand“ og lærer børn at ’være lydige mod deres forældre’. (Efeserne 5:28, 33; 6:1) Desuden må de der får overdraget myndighed og ansvar, være gode eksempler i moralsk henseende. — 1 Timoteus 3:1-10.
Findes der overhovedet et trossamfund som lever op til disse normer? I bogen Holocaust Politics, udgivet i 2001, siges der: „Hvis flere mennesker levede efter det Jehovas Vidner forkynder og lærer, kunne holocaust være undgået og grusomme folkedrab ville høre fortiden til.“
Ja, i 235 lande forkynder Jehovas Vidner Bibelens moralnormer og søger at leve efter dem. Vi vil opfordre dig til at tage imod Jehovas Vidners hjælp til at lære hvad Gud forventer af dig, så du kan tilbede ham på en måde han godkender. Du må handle nu. Udsæt det ikke. Falsk religion vil snart forsvinde! — Zefanias 2:2, 3.
Hvis du ønsker flere oplysninger om det bibelske budskab Jehovas Vidner forkynder, er du velkommen til at skrive til nedenstående adresse.
□ Jeg vil gerne uden nogen forpligtelse modtage brochuren Vær vågen og på vagt!
Angiv på hvilket sprog.
□ Kontakt mig venligst angående et gratis bibelkursus.
[Fodnote]
^ par. 17 En mere detaljeret forklaring af emnet findes i bogen Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!, udgivet af Jehovas Vidner.
[Tekstcitat på side 3]
Falsk religion søger at påvirke „jordens konger“
[Tekstcitat på side 3]
„Gå ud fra hende, mit folk“