Hvem er verdens hersker?

Nogle ville sikkert besvare dette spørgsmål med et enkelt ord: Gud. Men interessant nok står der ingen steder i Bibelen at Jesus Kristus eller hans Fader er denne verdens hersker. Jesus sagde derimod: „Denne verdens hersker [vil] blive kastet ud.“ Og han tilføjede: „Verdens hersker kommer. Og han har ikke noget tag i mig.“ — Johannes 12:31; 14:30; 16:11.

Denne verdens hersker står altså i et modsætningsforhold til Jesus. Hvem kan det være?

Verdensforholdene giver et fingerpeg

Trods velmenende menneskers bestræbelser har verden været fuld af lidelser op gennem historien. Dette har mange undret sig over, ligesom den afdøde lederskribent David Lawrence, der skrev: „’Fred på jorden’ — det ønsker så godt som alle. ’God vilje over for menneskene’ — det har næsten alle verdens folkeslag over for hinanden. Hvad er der da galt? Hvorfor hænger krigen, trods folkeslagenes iboende ønske, som en trussel over dem?“

Det virker som et paradoks, ikke? Mennesker ønsker at leve i fred, men ofte hader og dræber de hinanden — oven i købet med stor grusomhed. Tænk engang over hvilken uhyrlig ondskab de har vist. De har benyttet gaskamre, koncentrationslejre, flammekastere, napalmbomber og andre afskyelige midler til nådeløst at torturere og dræbe hinanden.

Hvordan kan mennesker der længes efter fred og lykke være så onde mod hinanden? Hvad er det der driver dem til så makabre handlinger eller fører dem ind i situationer hvor de føler sig tvunget til at begå sådanne ugerninger? Har du  nogen sinde tænkt på om det kan være en ond, usynlig magt der får menneskene til at være så grusomme?

Verdens hersker identificeres

Det er ikke nødvendigt at gætte sig frem, for Bibelen viser tydeligt at en intelligent, usynlig skabning længe har behersket både mennesker og nationer. Den siger: „Hele verden ligger i den ondes magt.“ Bibelen forklarer også hvem der er tale om: „Djævelen og Satan . . . vildleder hele den beboede jord.“ — 1 Johannes 5:19; Åbenbaringen 12:9.

Da Jesus ved en lejlighed blev ’fristet af Djævelen’, betvivlede han ikke at Satan er denne verdens hersker. Bibelen forklarer hvad der skete: „Djævelen [tog] ham med sig til et usædvanlig højt bjerg og viste ham alle verdens riger og deres herlighed, og han sagde til ham: ’Alt dette vil jeg give dig hvis du kaster dig ned og udfører en tilbedelseshandling over for mig.’ Så sagde Jesus til ham: ’Forsvind, Satan!’“ — Mattæus 4:1, 8-10.

Tænk over dette. Satan fristede Jesus ved at tilbyde ham „alle verdens riger“. Men ville Satans tilbud have været en reel fristelse hvis han i virkeligheden ikke herskede over disse riger? Nej. Og læg mærke til at Jesus ikke benægtede at alle verdens regeringer tilhørte Satan. Det ville han have gjort hvis de ikke havde været i Satans magt. Det er altså Satan Djævelen der er verdens usynlige hersker. Bibelen kalder ham også „denne tingenes ordnings gud“. (2 Korinther 4:4) Men hvordan har denne onde skabning fået så stor magt?

Satan var oprindelig en engel skabt af Gud, men han blev misundelig på Guds stilling og udfordrede Guds retmæssige herredømme. Gennem en slange bedrog han den første kvinde, Eva, og fik derved hende og hendes mand, Adam, til at følge ham i stedet for at adlyde Gud. (1 Mosebog 3:1-6; 2 Korinther 11:3) Han påstod også at han kunne vende alle Adam og Evas endnu ufødte efterkommere bort fra Gud.  Derfor har Gud ladet Satan få tid til at forsøge at bevise sin påstand — men det er ikke lykkedes for ham. — Job 1:6-12; 2:1-10.

Satan er ikke alene om at herske over verden. Han fik overtalt nogle andre engle til at slutte sig til ham i oprøret mod Gud. Disse engle blev til dæmoner, hans medsammensvorne i åndeverdenen. De omtales i Bibelen i forbindelse med denne tilskyndelse til kristne: „Stå fast over for Djævelens listige anslag; for os er kampen nemlig ikke imod blod og kød, men . . . imod verdensherskerne i dette mørke, imod ondskabens åndemagter i det himmelske.“ — Efeserne 6:11, 12.

 Modstå de onde ånder

Disse usynlige, onde verdensherskere har sat sig for at vildlede alle mennesker og forhindre dem i at tilbede Gud. Det gør de blandt andet ved at sprede tanken om at man lever videre efter døden, selv om det tydeligt fremgår af Guds ord at de døde ikke befinder sig i en bevidst tilstand. (1 Mosebog 2:17; 3:19; Ezekiel 18:4; Salme 146:3, 4; Prædikeren 9:5, 10) En ond ånd kan for eksempel efterligne en afdøds stemme og tale med dennes levende slægtninge eller venner, enten gennem et åndemedium eller som „en stemme“ fra det usynlige. „Stemmen“ hævder at være den afdøde, men er i virkeligheden en dæmon!

Hvis du nogen sinde hører sådan en stemme, skal du ikke lade dig bedrage. Uanset hvad den siger til dig, så afvis det. Sig ligesom Jesus: „Forsvind, Satan!“ (Mattæus 4:10; Jakob 4:7) Lad ikke nysgerrighed efter at vide hvad der foregår i åndeverdenen få dig til at beskæftige dig med onde ånder. Den slags kaldes spiritisme, og Gud advarer sine tjenere mod enhver form for spiritisme. Bibelen fordømmer dem „som driver spådomskunst, . . . eller som spørger et åndemedium eller en spåkyndig til råds eller som henvender sig til de døde“. — 5 Mosebog 18:10-12; Galaterne 5:19-21; Åbenbaringen 21:8.

Eftersom man bliver underlagt dæmonernes påvirkning ved at beskæftige sig med spiritisme, er det vigtigt at undgå enhver afskygning af det, uanset hvor sjovt eller spændende det kan forekomme. At kigge i krystalkugler, at bruge Ouija-brætter, at beskæftige sig med ESP (oversanselig opfattelsesevne), at læse i hånden og at dyrke astrologi er forskellige former for spiritisme. Dæmonerne kan også lave støj og fremkalde andre fysiske fænomener i huse de har besat.

De onde ånder udnytter desuden menneskers syndige tilbøjeligheder ved at fremme læsestof, film og fjernsynsprogrammer der indeholder umoralsk og unaturlig seksuel  adfærd. Dæmonerne véd at urette tanker der ikke afvises, gør et uudsletteligt indtryk på sindet og får mennesker til at opføre sig umoralsk — ligesom dæmonerne selv. — 1 Mosebog 6:1, 2; 1 Thessaloniker 4:3-8; Judas 6.

Mange vil måske nok spotte den tanke at verden regeres af onde ånder. Men deres vantro er ikke overraskende, for der siges i Bibelen at „Satan selv giver sig ud for at være en lysets engel“. (2 Korinther 11:14) Hans største bedrag består i at han har fået mange til at tro at han og hans dæmoner slet ikke eksisterer. Men lad dig ikke narre! Djævelen og hans dæmoner findes, og du må hele tiden stå dem imod. — 1 Peter 5:8, 9.

Lykkeligvis er tiden nu nær hvor Satan og hans tilhængere ikke længere vil eksistere. „Verden [og dens dæmoniske herskere] forsvinder,“ siges der i Bibelen, „men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ (1 Johannes 2:17) Det bliver en stor lettelse når disse onde åndemagter ikke længere kan påvirke os! Lad os derfor gøre Guds vilje, så vi får lov at leve for evigt i Guds retfærdige nye verden. — Salme 37:9-11, 29; 2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:3, 4.

Hvor intet andet er angivet, er bibelcitaterne taget fra Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter.

[Billede på side 4]

Kunne Satan have tilbudt Jesus alle verdens riger hvis de ikke var hans?