Kærlighed mellem alle mennesker — et realistisk håb?
Rigets Nyheder nr. 35
Kærlighed mellem alle mennesker — et realistisk håb?
Næstekærligheden er blevet kold
MILLIONER føler sig hjælpeløse og er ulykkelige, og de kan ikke se nogen udvej. En pensioneret forretningskvinde genfortæller denne episode: ’En aften bankede en enke der bor på samme etage som jeg selv, på min dør og sagde at hun var ensom. Høfligt, men bestemt, forklarede jeg hende at jeg havde travlt. Hun undskyldte forstyrrelsen og gik igen.’
Sørgeligt nok begik enken selvmord samme aften. Bagefter udtalte forretningskvinden at det var „en bitter erfaring“.
Mangelen på næstekærlighed får ofte tragiske følger. Under den etniske konflikt i den tidligere jugoslaviske provins Bosnien-Hercegovina blev mere end en million indbyggere fordrevet, og titusinder blev dræbt. Af hvem? „Af vores naboer,“ klagede en pige der var blevet tvunget bort fra sin landsby. „De var vores bekendte.“
I Rwanda blev hundredtusinder myrdet, i mange tilfælde af deres naboer. ’Hutuer og tutsier levede sammen, giftede sig indbyrdes og bekymrede sig ikke om, eller vidste måske slet ikke, hvem der var hutu, og hvem der var tutsi,’ beretter The New York Times. ’Men pludselig ændrede billedet sig, og nedslagtningen begyndte.’
I Israel lever jøder og arabere side om side, men mange af dem hader modparten. Det samme gælder mange katolikker og protestanter i Irland og stadig flere befolkningsgrupper verden over. Aldrig før har verden været så fattig på kærlighed.
Hvorfor er næstekærligheden blevet kold?
Det svarer menneskets Skaber på. Hans ord, Bibelen, kalder vor tid for „de sidste dage“ og siger at folk vil være „uden naturlig hengivenhed“. Om disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“, og som Bibelen kalder „afslutningen på tingenes ordning“, forudsagde Jesus at „kærligheden [ville] blive kold hos de fleste“. — 2 Timoteus 3:1-5; Mattæus 24:3, 12.
Vor tids mangel på kærlighed er derfor et af vidnesbyrdene om at vi lever i denne verdens sidste dage. Lykkeligvis betyder det også at denne verden, som er præget af ugudelige mennesker, snart vil blive erstattet af en retfærdig ny verden under et kærligt styre. — Mattæus 24:3-14; 2 Peter 2:5; 3:7, 13.
Men er der virkelig grund til at tro at verden kan blive så anderledes at alle mennesker vil lære at vise hinanden kærlighed og leve sammen i fred?
Næstekærlighed — en realitet
„HVEM er egentlig min næste?“ spurgte en lovkyndig Jesus. Manden regnede med at Jesus ville sige: ’Din jødiske landsmand.’ Men Jesus fortalte en beretning om en næstekærlig og barmhjertig samaritaner for at lære os at et medmenneske af en anden nationalitet også er vor næste. — Lukas 10:29-37; Johannes 4:7-9.
Jesus fremhævede at kærligheden til næsten skulle være vor vigtigste leveregel næst efter kærligheden til Gud. (Mattæus 22:34-40) Men har der nogen sinde eksisteret et samfund hvor den enkelte virkelig elskede sin næste? Ja, et sådant samfund var de kristne i det første århundrede. De var kendt for at vise andre kærlighed. — Johannes 13:34, 35.
Hvordan forholder det sig i dag? Findes der nogen som efterligner Kristi kærlighed? Opslagsværket Encyclopedia Canadiana siger: „Jehovas Vidners arbejde er en genoplivelse og genoprettelse af urkristendommen, der blev praktiseret af Jesus og hans disciple . . . Alle er brødre.“
Hvordan kommer det til udtryk? Blandt andet ved at Jehovas vidner ikke hader deres medmennesker, hverken på grund af race, nationalitet eller etnisk oprindelse. De slår slet ingen ihjel, da de efterlever Bibelens ord om at ’smede sværd til plovjern og spyd til beskæreknive’. (Esajas 2:4) Jehovas vidner er kendt for at tage initiativ til at gøre godt mod deres medmennesker. — Galaterne 6:10.
På den baggrund var det naturligt at en leder i den californiske avis Sacramento Union engang skrev: „Lad det være nok at sige at hvis hele verden levede efter Jehovas Vidners lære, ville det være slut med blodsudgydelse og had; kærligheden ville herske som konge.“ En skribent har i det ungarske blad Ring skrevet: „Jeg har draget den konklusion at hvis Jehovas vidner var de eneste her på jorden, ville al krigsførelse høre op, og politiets eneste opgaver ville bestå i at regulere færdselen og udstede pas.“
Men det kræver selvfølgelig en drastisk forandring over hele jorden hvis kærligheden skal præge alle mennesker. Hvordan vil den forandring blive gennemført? (Se bagsiden.)
Når alle viser hinanden kærlighed
EN BØN som Jesus indflettede i sin berømte bjergprædiken, viser at en dramatisk forandring er nær. Jesus lærte os at bede: „Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden.“ — Mattæus 6:10, den danske autoriserede oversættelse.
Hvad er Guds rige? Det er en virkelig regering som har sæde i himmelen. Derfor kaldes det „himlenes rige“. Jesus, der kaldes „Fredsfyrste“, er af sin Fader blevet udnævnt til dette riges hersker. — Mattæus 10:7; Esajas 9:6, 7; Salme 72:1-8.
Hvad gør Guds rige ved denne hadefulde verden når det kommer? „Det vil knuse og gøre ende på“ alle denne verdens korrupte regeringer. (Daniel 2:44) Bibelen siger yderligere: „Verden forsvinder, . . . men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — 1 Johannes 2:17.
Om den nye verden Gud lover, siger Bibelen: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ (Salme 37:9-11, 29; Ordsprogene 2:21, 22) Det bliver en betagende tid, for „døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere“. (Åbenbaringen 21:4) Selv de døde vil komme til live igen, og hele jorden bliver forvandlet til et bogstaveligt paradis. — Esajas 11:6-9; 35:1, 2; Lukas 23:43; Apostelgerninger 24:15.
Hvis vi skal komme til at leve i Guds nye verden, må vi lade os oplære af Gud og elske hinanden. (1 Thessaloniker 4:9) En bibellæser fra Østen har sagt: „Jeg ser frem til den tid hvor alle har lært at elske hinanden, sådan som Bibelen lover at det vil ske.“ Og vi kan være sikre på at Gud vil holde sine løfter. „Jeg har sagt det,“ siger han. „Jeg vil også gennemføre det.“ — Esajas 46:11.
For at komme til at glæde sig over de dejlige tilstande under Guds rige må man lære Bibelen at kende, sådan som millioner af søgende mennesker over hele jorden er i færd med. (Johannes 17:3) Den 32-siders brochure Hvad kræver Gud af os? er et godt hjælpemiddel. Du kan bestille et eksemplar ved at udfylde kuponen på foregående side og sende den til den nærmeste af de opgivne adresser.
□ Jeg vil gerne have brochuren Hvad kræver Gud af os?
□ Jeg vil gerne kontaktes med henblik på et gratis hjemmebibelkursus.
[Kildeangivelse på side 2]
Snigskytte og begravelse i Bosnien: Reuters/Corbis-Bettmann