1-3. Hvilken fjende forfølger os alle, og hvorfor kan en gennemgang af det Bibelen siger, trøste os?

FORESTIL dig at du er på flugt fra en ondskabsfuld fjende. Han er meget stærkere og hurtigere end dig. Du véd at han ikke skåner nogen, for du har set ham slå nogle af dine venner ihjel. Selvom du gør alt hvad du kan, for at løbe fra ham, haler han hele tiden ind på dig. Tilsyneladende er alt håb ude. Men pludselig dukker der en redningsmand op ved din side. Han er langt stærkere end din fjende og lover at hjælpe dig. Du føler en helt ubeskrivelig lettelse.

² På en måde bliver du forfulgt af sådan en fjende. Det gælder os alle. Som vi lærte i det foregående kapitel, omtaler Bibelen døden som en fjende. Ingen af os kan løbe fra den eller ryste den af os. De fleste af os har set denne fjende dræbe nogle af dem der står os nær. Men Jehova er langt stærkere end døden. Han har allerede vist at han kan besejre den, og han vil i sin kærlighed til os redde os ud af denne fjendes hånd. Han har lovet at han til sin tid vil fjerne døden én gang for alle. Bibelen siger: „Den sidste fjende der tilintetgøres, er døden.“ (1 Korinther 15:26) Er det ikke en god nyhed?

 ³ Lad os kort se på hvordan døden påvirker os når den rammer en vi kender. Det vil øge vores forståelse og værdsættelse af noget andet meget glædeligt. Jehova har nemlig lovet at de døde vil komme til at leve igen. (Esajas 26:19) De vil blive bragt tilbage til livet. Det er dét håbet om opstandelsen går ud på.

4. (a) Hvorfor kan Jesu reaktion på en nær vens død lære os noget om Jehovas følelser? (b) Hvilket nært venskab knyttede Jesus?

⁴ Har du mistet en du holdt af? Smerten, sorgen og følelsen af hjælpeløshed kan synes uudholdelig. Når den slags sker, har man behov for at hente trøst i Guds ord. (2 Korinther 1:3, 4) Bibelen hjælper os til at forstå hvordan Jehova og Jesus betragter døden. Jesus, som til fuldkommenhed genspejlede sin Far, vidste hvor smertefuldt det er at miste en man holder af. (Johannes 14:9) Når Jesus var i Jerusalem, plejede han at besøge Lazarus og hans søstre, Marta og Maria, som boede i den nærliggende by Betania. De blev nære venner. Bibelen fortæller: „Jesus elskede Marta og hendes søster og Lazarus.“ (Johannes 11:5) Men som vi lærte i det foregående kapitel, døde Lazarus.

5, 6. (a) Hvordan reagerede Jesus da han så Lazarus’ familie og venner sørge? (b) Hvorfor er det en trøst for os at Jesus sørgede?

⁵ Hvordan reagerede Jesus da han mistede sin ven? Beretningen viser at han tog til Betania for at vise de pårørende og vennerne sin deltagelse. Da Jesus så dem, blev han dybt rørt. Ifølge Bibelen „stønnede han i ånden og oprørtes . . . Jesus gav tårerne frit løb“. (Johannes 11:33, 35) Betød Jesu sorg at han ikke mente der var noget håb for Lazarus? Bestemt ikke. Jesus vidste at der kort efter ville ske noget helt fantastisk. (Johannes 11:3, 4) Alligevel mærkede han den smerte og sorg som døden forvolder.

⁶ På en måde er det en trøst for os at Jesus sørgede ved den lejlighed. Det fortæller os at han og hans Far hader døden.  Jehova er imidlertid i stand til at bekæmpe og overvinde denne fjende. Lad os se hvad han gav Jesus kraft til at gøre.

7, 8. Hvorfor kunne Lazarus’ situation se håbløs ud fra et menneskeligt synspunkt, men hvad gjorde Jesus?

⁷ Lazarus var blevet begravet i en hule, og Jesus bad om at få fjernet den sten der var rullet hen for indgangen til hulen. Marta kom med indvendinger fordi Lazarus havde været død i fire dage. Det betød at hans legeme måtte være ved at gå i forrådnelse. (Johannes 11:39) Set fra et menneskeligt synspunkt var der intet håb.

⁸ Stenen blev rullet væk, og Jesus råbte med høj røst: „Lazarus, kom ud!“ Og hvad skete der så? „Manden som havde været død kom ud.“ (Johannes 11:43, 44) Kan du forestille dig den glæde de tilstedeværende må have følt? Uanset om Lazarus var deres bror, slægtning, ven eller nabo, vidste de at han var død. Og alligevel stod han dér — den samme mand som de holdt så meget af — lyslevende foran dem igen. Det var næsten for godt til at være sandt. Mange af dem omfavnede ham uden tvivl af glæde. En storslået sejr over døden!

9, 10. (a) Hvordan viste Jesus hvem der gav ham kraft til at oprejse Lazarus? (b) Hvilken gavn kan man have af at læse Bibelens opstandelsesberetninger?

⁹ Jesus påstod ikke at han havde udført dette store mirakel i egen kraft. I den bøn han bad lige før han kaldte på Lazarus, gjorde han det klart at det var Jehova der stod bag denne opstandelse. (Johannes 11:41, 42) Og det var ikke den eneste gang Jehova brugte sin magt på den måde. Lazarus’ opstandelse er blot en af de ni mirakuløse opstandelser der omtales i Guds ord. * Det er meget opmuntrende at læse  og analysere disse beretninger. De lærer os at Gud ikke er partisk. Blandt de opstandne var der både unge og gamle, mænd og kvinder, israelitter og ikkeisraelitter. Den glæde der beskrives i disse passager, gør et dybt indtryk. Da Jesus oprejste en ung pige, blev hendes forældre „ude af sig selv af stor henrykkelse“. (Markus 5:42) Jehova havde givet dem en grund til glæde som de aldrig ville glemme.

¹⁰ De mennesker Jesus havde oprejst, døde naturligvis igen senere. Men det betyder ikke at det var meningsløst at oprejse dem. Nej, disse beretninger bekræfter nogle vigtige bibelske sandheder og giver os håb.

11. Hvordan bekræfter beretningen om Lazarus’ opstandelse det der står i Prædikeren 9:5?

¹¹ „De døde ved slet ingenting,“ siger Bibelen. De er ikke i live og har ikke nogen bevidst eksistens noget sted. Beretningen om Lazarus bekræfter dette. Da Lazarus fik livet igen, kom han ikke med en spændende beskrivelse af himmelen. Han skræmte heller ikke folk med rædselsvækkende historier om et brændende helvede. Bibelen indeholder ingen af den slags udtalelser fra Lazarus. I de fire dage han var død, ’vidste han slet ingenting’. (Prædikeren 9:5) Lazarus havde ganske enkelt sovet i døden. — Johannes 11:11.

12. Hvorfor kan vi være sikre på at Lazarus’ opstandelse virkelig fandt sted?

¹² Beretningen om Lazarus lærer os også at opstandelsen er en realitet, ikke blot en myte. Jesus oprejste Lazarus for øjnene af en hel skare af vidner. Selv de religiøse ledere som hadede Jesus, benægtede ikke dette mirakel. De sagde i stedet: „Hvad skal vi gøre, for dette menneske [Jesus] gør mange tegn?“ (Johannes 11:47) Mange strømmede til for at se den mand der var blevet oprejst. Resultatet var at endnu  flere fik tro på Jesus. De så i Lazarus et levende bevis på at Jesus var sendt af Gud. Beviset var så magtfuldt at nogle af de hårdhjertede religiøse ledere blandt jøderne planlagde at slå både Jesus og Lazarus ihjel. — Johannes 11:53; 12:9-11.

13. Hvilket grundlag har vi for at tro at Jehova kan oprejse de døde?

¹³ Er det urealistisk at opfatte opstandelsen som en kendsgerning? Slet ikke. Jesus sagde at „alle de der er i mindegravene“, en dag vil få en opstandelse. (Johannes 5:28) Jehova har skabt alt liv. Er det vanskeligt at tro at han også kan genskabe liv? Meget afhænger naturligvis af Jehovas hukommelse. Kan han huske dem vi har mistet i døden? Tænk engang på de billioner og atter billioner af stjerner som findes i universet. Gud har givet dem alle et navn! (Esajas 40:26) Med sådan en hukommelse vil han ikke have svært ved at huske selv den mindste detalje ved dem vi har mistet, og han kan give dem livet igen.

14, 15. Hvad viser Jobs ord os om de følelser Jehova har i forbindelse med at give de døde livet igen?

¹⁴ Hvilke følelser er opstandelsen af de døde forbundet med hos Jehova? Bibelen siger at han er ivrig efter at oprejse dem. Den trofaste Job stillede spørgsmålet: „Hvis en våbenfør mand dør, kan han så leve igen?“ Job talte her om at vente i graven indtil Guds tid var inde til at „huske“ ham. Han sagde til Jehova: „Du vil kalde, og jeg vil svare dig; du vil længes efter dine hænders værk.“ — Job 14:13-15.

¹⁵ Tænk engang! Jehova ligefrem længes efter at give de døde livet igen. Er det ikke opmuntrende at vide at Jehova ser sådan på det? Men hvem vil få en opstandelse, og hvor vil det ske?

16. Hvordan vil forholdene på jorden være når de døde bliver oprejst?

¹⁶ Bibelens opstandelsesberetninger fortæller os meget om den kommende opstandelse. Folk som blev oprejst til  liv her på jorden, blev genforenet med deres kære. Den fremtidige opstandelse vil på mange måder ligne disse fortidige opstandelser — men den vil være endnu bedre. Som vi lærte i kapitel 3, er det Guds hensigt at hele jorden skal gøres til et paradis. De døde vil altså ikke blive oprejst til liv i en verden fyldt med krig, kriminalitet og sygdom. De vil få mulighed for at leve evigt her på jorden under fredelige og gode forhold.

17. Hvor omfattende vil opstandelsen blive?

¹⁷ Hvem vil få en opstandelse? Jesus sagde at „alle de der er i mindegravene skal høre hans [Jesu] røst og komme ud“. (Johannes 5:28, 29) I Åbenbaringen 20:13 står der noget lignende: „Havet gav de døde der var i det, tilbage, og døden og Hades gav de døde der var i dem, tilbage.“ „Hades“ henviser til menneskehedens fælles grav. (Se side 212-13 i tillægget). Denne kollektive grav vil blive tømt. De milliarder af mennesker som hviler der, vil få livet igen. Apostelen Paulus sagde: „Der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ (Apostelgerninger 24:15) Hvad betyder det?

18. Hvem hører til de „retfærdige“ som vil få en opstandelse, og hvordan kan dette håb berøre dig personligt?

¹⁸ De „retfærdige“ omfatter mange af dem vi læser om i Bibelen; mennesker som levede før Jesus kom til jorden. Det gælder Noa, Abraham, Sara, Moses, Rut, Ester og mange andre. Nogle af disse troens mænd og kvinder er omtalt i Hebræerbrevet, kapitel 11. Men de „retfærdige“ omfatter også dem af Jehovas tjenere som dør i vor tid. Takket være opstandelseshåbet kan vi blive befriet for enhver frygt for døden. — Hebræerne 2:15.

19. Hvem er de „uretfærdige“, og hvilken mulighed giver Jehova dem?

¹⁹ Hvad med de mange som ikke tjente og adlød Jehova mens de levede, fordi de aldrig havde lært ham at kende? Disse milliarder af „uretfærdige“ vil ikke blive glemt. De  vil også blive oprejst og få tid til at lære den sande Gud at kende og tjene ham. I løbet af en periode på tusind år vil de døde blive oprejst og få mulighed for at slutte sig til de trofaste som tjener Jehova her på jorden. Det bliver en vidunderlig tid. Det er denne periode der i Bibelen bliver kaldt dommens dag. *

20. Hvad er Gehenna, og hvem vil ende dér?

²⁰ Vil det sige at alle mennesker som er døde i historiens løb, vil få en opstandelse? Nej. Bibelen siger at nogle af dem er i „Gehenna“. (Lukas 12:5) Betegnelsen Gehenna stammer fra navnet på en losseplads lige uden for Jerusalem. Her brændte man foruden affald også ligene af dem der af jøderne blev betragtet som uværdige til at blive begravet og til at få en opstandelse. „Gehenna“ er derfor et passende symbol på evig tilintetgørelse. Selvom Jesus har fået til opgave at dømme levende og døde, er det Jehova der afsiger den endelige dom. (Apostelgerninger 10:42) Han vil aldrig oprejse dem som ifølge hans dom er uforbederligt onde.

21, 22. (a) Hvilken anden form for opstandelse omtales i Bibelen? (b) Hvem var den første der fik en opstandelse til liv på et åndeligt plan?

²¹ Bibelen omtaler også en anden form for opstandelse, nemlig en opstandelse til liv som en åndeskabning i himmelen. Bibelen beretter kun om ét eksempel på en sådan opstandelse, nemlig Jesu Kristi opstandelse.

²² Efter Jesu død lod Jehova ikke sin trofaste søn forblive i graven. (Salme 16:10; Apostelgerninger 13:34, 35) Gud oprejste Jesus, men ikke som et menneske. Apostelen Peter siger at Kristus „blev overgivet til døden i kødet, men blev gjort levende i ånden“. (1 Peter 3:18) Et storslået mirakel!  Jesus var bragt til live igen som en mægtig åndeskabning! (1 Korinther 15:3-6) Jesus var den første der fik denne særlige form for opstandelse. (Johannes 3:13) Men han ville ikke blive den sidste.

23, 24. Hvem hører til Jesu „lille hjord“, og hvor mange drejer det sig om?

²³ I den sidste del af sit liv var Jesus klar over at han snart skulle vende tilbage til himmelen, og han sagde til sine disciple at han ville ’berede dem en plads’ dér. (Johannes 14:2) Jesus kaldte dem der ville komme i himmelen, for sin „lille hjord“. (Lukas 12:32) Hvor mange skal høre med til denne relativt lille gruppe trofaste kristne? Ifølge Åbenbaringen 14:1 siger apostelen Johannes: „Jeg så, og se! Lammet stod på Zions Bjerg, og sammen med det et hundrede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og dets Faders navn skrevet på deres pander.“

²⁴ Disse 144.000 kristne, inklusive Jesu trofaste apostle, oprejses til liv i himmelen. Hvornår vil deres opstandelse finde sted? Apostelen Paulus skrev at det ville ske under Kristi nærværelse. (1 Korinther 15:23) Som det fremgår af kapitel 9 her i bogen, er det netop den tidsperiode vi befinder os i nu. Når en af de få der er tilbage af de 144.000, dør her i vor tid, bliver vedkommende derfor øjeblikkelig oprejst til liv i himmelen. (1 Korinther 15:51-55) Men langt de fleste mennesker får først en opstandelse i fremtiden; en opstandelse til liv i Paradiset her på jorden.

25. Hvad handler det næste kapitel om?

²⁵ Ja, Jehova vil sejre over døden, og dermed vil denne fjende af mennesket være fjernet én gang for alle. (Esajas 25:8) ’Men hvad skal de der får en opstandelse til himmelen, foretage sig dér?’ tænker du måske. De vil få del i et enestående herredømme der vil blive udøvet fra himmelen. Det følgende kapitel indeholder flere oplysninger om dette herredømme.