De har det lunt og godt i sneen

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I FINLAND

HVIS ikke vi mennesker er hensigtsmæssigt påklædt og har det rette fodtøj på i de nordligste egnes vinterkulde, ville vi fryse voldsomt og muligvis omkomme. Men utallige dyr er helt uanfægtede af årstiden. De nyder ikke alene gavn af en lun vinterfrakke af fjer eller pels, men også af sneens isolerende egenskaber.

Sne består af iskrystaller der er dannet af vanddamp — 25 centimeter sne svarer til omkring 2,5 centimeter vand. Sne indeholder derfor en hel del luft som er fastholdt mellem krystallerne. Denne fantastiske opbygning gør at sneen isolerer godt og derved beskytter frø og planter mod ekstrem kulde indtil det bliver tøvejr om foråret. Så smelter sneen, der har ligget som et mægtigt reservoir af frosset vand over terrænet, og tilfører væde til jorden og vandløbene.

Livet under „tæppet“

Små, lodne dyr piler gennem et netværk af tunneler lige under sneen. De er travlt optaget af deres daglige beskæftigelse, som for en stor del består i en ihærdig søgen efter føde. Dyrene kan være lemminger, markmus og spidsmus — små nataktive, insektædende dyr beslægtede med muldvarpe. Også på sneens overflade ser man ofte mus fare omkring og søge efter bær, nødder, frø og den yderste bløde bark på unge træer.

Hvordan kan mindre pattedyr opretholde den rette kropstemperatur? Mange har ikke alene en varm vinterfrakke, men også „indbygget“ varme i form af et højt stofskifte. Som du sikkert kan forestille dig, kræver disse „levende ovne“ en del brændstof. For eksempel spiser spidsmus hver dag insekter og larver i et omfang der svarer til deres egen vægt. Dværgspidsmus spiser endda endnu mere i forhold til deres størrelse.  Derfor er de i så godt som al deres vågne tid optaget af at søge efter føde.

De mange små pattedyr er til gengæld rovdyrenes foretrukne føde. Blandt disse rovdyr er uglen og to medlemmer af væselfamilien, nemlig lækatten og bruden. De slanke og adrætte væsler er godt udrustet til at bevæge sig gennem de snedækkede, underjordiske gange i deres søgen efter føde. Væsler jager endda kaniner som er større end dem selv.

Uglerne er også på jagt efter byttedyr. Lapuglen har så fin en hørelse at den kan lokalisere og spore en markmus der smutter rundt under sneen, forudsat at sneen ikke er for dyb. Når uglen har lokaliseret byttet, dykker den ned i sneen, griber det uheldige offer med kløerne og flyver bort med det. Dyb sne kan dog også være ensbetydende med sult og endog døden for mange rovdyr og samtidig en alt for kraftig vækst i bestanden af byttedyr.

Mange dyr tærer på de fedtreserver som de har oplagret i de varmere måneder, for ikke at dø af sult i løbet af vinteren. Men nogen føde er dog som regel tilgængelig. For eksempel nipper elgene af de unge skud af træerne, især af skovfyr. Egern lever af det vinterforråd af nærende kerner og frø de har samlet sig, og harer gnaver bark, kviste og skud af unge træer. Visse arter af fugle kaster sig over frosne bær samt skud på fyrretræer.

Et styrtdyk ned i sneen

Flere fugle udnytter den isolerende sne til at holde sig varme mens de hviler om dagen eller sover om natten. Det gør blandt andet hjerper, urfugle og ryper, samt mindre fugle som tornirisker, dompapper og spurve. Hvis sneen er dyb og blød, tager nogle fugle ganske enkelt et styrtdyk ned i den, ligesom når søfugle kaster sig ned i vandet. Denne snedige strategi efterlader ingen spor som rovdyr kan se eller lugte.

 Når først fuglene er nede i snedækket, laver de sig et vandret hulrum der kan være op til en meter langt; på finsk kaldet en kieppi. Vinden, der om natten stryger hen over overfladen, sletter ethvert tegn på liv under sneen. Hvis vandringsmænd kommer for tæt på en af disse fugles skjulesteder, advares fuglene ved lyden af knirkende sne. De baskende vinger og den hvirvlende sne der i så fald pludselig vælter op, er nok til at give enhver intetanende vandrer en ordentlig forskrækkelse.

Ifører sig vinterdragt

Når årstiderne skifter, camouflerer nogle arktiske dyr sig ved at skifte sommerpelsen eller fjerene ud med en vinterdragt som falder i ét med de snehvide omgivelser. I Finland anlægger polarræven, sneharen og flere dyr i væselfamilien en tyk, hvid, eller næsten hvid, pels om efteråret.

På samme måde bliver den brogede fjerdragt ryperne har om sommeren, erstattet med en der er skinnende hvid. Og deres fødder, der i sommermånederne nærmest er uden fjer, får så tæt et fjerlag at det danner nogle effektive „snesko“. Selv i den periode hvor byttedyrene skifter dragt, er visse af dem beskyttede fordi deres nistrede dragt går i ét med jordens plettede overflade når denne er delvis dækket af sne.

Har du nogen sinde tænkt over hvad der sætter mange fugle i stand til at gå rundt på bare fødder i sneen eller på isen uden at få forfrysninger? De har en genialt konstrueret varmeveksler i benene. Denne fantastiske foranstaltning bevirker at det varme blod der strømmer fra hjertet gennem arterierne, kan løbe ned i benene og opvarme det kolde blod der kommer fra fødderne.

Ja, fra de isdækkede poler til de hede troper findes dyr der ikke alene overlever jordens ekstreme temperaturer. Nej, de trives ligefrem. De mænd og kvinder der afdækker og filmer et sådant dyreliv, modtager almindeligvis høje priser for deres bedrifter — og dét med rette. Hvor meget mere burde vi da ikke prise Skaberen af alt det underfulde liv på jorden! Der siges i Åbenbaringen 4:11: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“

[Ramme/illustration på side 18]

Ikke kun ’godtvejrskristne’

Jehovas Vidner i Finland klæder sig i vintermånederne på efter vejret og fortsætter deres åndelige aktiviteter. Nogle forkyndere tilbagelægger gladeligt lange afstande for at overvære de kristne møder. Ja, faktisk betyder de lange og kolde måneder ikke at der kommer færre til de kristne møder, end ikke i de tyndt befolkede områder. Jehovas Vidner er også travlt optaget af at forkynde. De betragter det som så stort et privilegium at vidne om Skaberen, Jehova Gud, at de villigt forlader deres komfortable hjem for at udbrede budskabet om hans rige. — Mattæus 24:14.

[Illustration på side 16, 17]

Snepetreller i et hulrum

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af John R. Peiniger

[Illustration på side 16, 17]

Lækat

[Kildeangivelse]

Mikko Pöllänen/​Kuvaliiteri

[Illustration på side 17]

Svaner

[Illustration på side 17]

Snehare

[Illustration på side 17]

Polarræv