PÅ MOTOYASUFLODENS østlige bred i Hiroshima i Japan findes en bygning der har ligget delvis i ruiner siden 1945. Hvorfor er den ikke blevet genopbygget i de næsten 70 år der er gået?

Da den originale treetages murstensbygning stod færdig i 1915, tjente den som udstillingshal for at promovere industrien i området. Men det ændrede sig den 6. august 1945, klokken 8.15. I det øjeblik eksploderede den første atombombe der nogen sinde var blevet brugt i krigsførelse, cirka 550 meter over byen og næsten lige over udstillingshallen. Alle inde i hallen døde øjeblikkelig. Bygningens indre konstruktion blev imidlertid stående.

Som den står dér helt uforandret, er den „et barsk og magtfuldt symbol på den mest destruktive kraft mennesket har skabt“, udtaler UNESCO * i en artikel. I 1996 blev bygningen optaget på UNESCO’s verdensarvsliste som Hiroshimas mindesmærke for fred.

Desværre har sådanne gribende mindesmærker dog ikke kunnet afværge krige, som ofte er forårsaget af grådighed, nationalisme, race- og stammehad og had på grund af religiøse forskelle. Men vil der altid være krige på jorden?

Bibelen svarer nej! „[Gud] standser krige indtil jordens ende,“ står der i Salme 46:9. „Buen splintrer han og sønderhugger spyddet; vognene brænder han i ild.“ På det tidspunkt vil Gud erstatte menneskers regeringer med sin egen verdensregering — Guds rige, som Kristus, der kaldes „Kongers Konge“, står i spidsen for. — Åbenbaringen 11:15; 19:16.

Derefter vil mindesmærker over krigens tåbelighed være overflødige. „Det tidligere“ — det der i dag volder sorg og smerte — „vil ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet,“ siges der i Esajas 65:17.