Der er ingen der har et foto af Jesus. Han har aldrig stået model til et maleri eller en skulptur. Alligevel har mange kunstnere afbildet ham op gennem tiden.

Selvfølgelig vidste disse kunstnere ikke hvordan Jesus egentlig så ud. Kultur, religion og kundens ønsker påvirkede ofte måden kunstneren afbildede Jesus på. Men deres kunst kan have indflydelse på, og endda sløre, folks syn på Jesus og hans undervisning.

Nogle kunstnere skildrede Jesus som en svækling med langt hår og tyndt skæg eller med et melankolsk udtryk. Andre gange fremstilles Jesus som overnaturlig, med en glorie, eller som reserveret over for andre. Beskriver sådanne skildringer Jesus på den rigtige måde? Hvordan kan vi finde ud af det? Det kan vi for eksempel ved at se på nogle udsagn i Bibelen der kan kaste lys over hvordan han måske har set ud. Det kan også hjælpe os til at have det rigtige syn på ham.

Disse ord udtalte Jesus tilsyneladende ved tiden omkring sin dåb. (Hebræerne 10:5; Mattæus 3:13-17) Hvordan så hans legeme, hans krop, ud? Omkring 30 år tidligere havde englen Gabriel sagt til Maria: “Du skal undfange i dit moderliv og føde en søn ... Guds søn.” (Lukas 1:31, 35) Derfor var Jesus et fuldkomment menneske, ligesom Adam var da han blev skabt. (Lukas 3:38; 1 Korinther 15:45) Jesus må have været en flot mand, og han har sikkert arvet nogle træk fra sin jødiske mor, Maria.

Jesus havde skæg, sådan som det var normalt for jøder til forskel fra romere. Jødernes skæg var et symbol på værdighed og hæderlighed; det var ikke langt og usoigneret. Jesus har uden tvivl passet sit skæg og fået sit hår klippet pænt. Det var kun nasiræere, som for eksempel Samson, der ikke klippede deres hår. – 4 Mosebog 6:5; Dommerne 13:5.

I størstedelen af Jesus’ første 30 år på jorden arbejdede han som tømrer uden mulighed for at bruge moderne el-værktøj. (Markus 6:3) Derfor har han uden tvivl været stærk. I begyndelsen af sin tjeneste gjorde han noget som krævede fysisk styrke. På egen hånd “drev han ... alle dem med fårene og okserne ud af templet, og han hældte pengevekslernes mønter ud og væltede deres borde”. (Johannes 2:14-17) Jesus brugte den krop Gud havde givet ham, til at udføre den opgave han havde fået af Gud, at forkynde. Han sagde: “Jeg må nødvendigvis også forkynde den gode nyhed om Guds rige for de andre byer; det er jo dette jeg er sendt ud for.” (Lukas 4:43) Det må have krævet særlig udholdenhed at rejse gennem hele Palæstina til fods og forkynde det budskab.

Jesus’ venlige ansigtsudtryk og tiltalende opførsel har gjort denne indbydelse særligt appellerende for dem “som slider og slæber og er tyngede af byrder”. (Mattæus 11:28-30) Hans varme og godhed viser at de der havde lyst til at blive undervist af ham, ville få ny styrke. Også børn og unge  havde lyst til at være sammen med Jesus; Bibelen siger nemlig: “Han tog børnene i sine arme.” – Markus 10:13-16.

Jesus oplevede stor smerte lige op til sin død, men han var ikke et melankolsk menneske. For eksempel bidrog han til festlighederne ved et bryllup i Kana ved at lave vand om til god vin. (Johannes 2:1-11) Ved andre sammenkomster sagde han nogle ting som aldrig ville blive glemt. – Mattæus 9:9-13; Johannes 12:1-8.

Vigtigst af alt gav Jesus sine tilhørere et fantastisk håb om evigt liv. (Johannes 11:25, 26; 17:3) Da 70 af hans disciple fortalte om deres oplevelser i forkyndelsen, sagde han: “Fryd jer fordi jeres navne er indskrevet i himlene,” og han blev “usigelig glad”. – Lukas 10:20, 21.

De religiøse ledere på Jesus’ tid fandt på måder hvorpå de kunne tiltrække sig opmærksomhed og fremhæve deres myndighed. (4 Mosebog 15:38-40; Mattæus 23:5-7) Men Jesus sagde i stedet til sine apostle at de ikke skulle ‘spille herrer over’ andre. (Lukas 22:25, 26) Faktisk kom Jesus med den her advarsel: “Tag jer i agt for de skriftlærde, som gerne vil gå rundt i lange klæder og gerne vil at der hilses på dem på torvene.” – Markus 12:38.

Til forskel fra de religiøse ledere skilte Jesus sig ikke ud fra mængden – nogle gange blev han ikke engang genkendt. (Johannes 7:10, 11) Blandt sine 11 trofaste apostle skilte han sig heller ikke ud fysisk. Forræderen Judas “havde aftalt et tegn” med pøblen, et kys, for at identificere Jesus. – Markus 14:44, 45.

Så selvom der er mange detaljer om Jesus’ udseende vi ikke kender, er det tydeligt at han ikke så ud sådan som han ofte bliver afbildet. Men noget der er vigtigere end hvordan han så ud, er hvordan vores syn er på ham.

Samme dag som Jesus udtalte disse ord, blev han slået ihjel og begravet. (Johannes 14:19) Han gav sit liv “som en løsesum i bytte for mange”. (Mattæus 20:28) På den tredje dag gjorde Gud ham “levende i ånden” og “lod ham blive kendt”, eller set, af nogle af hans disciple. (1 Peter 3:18; Apostelgerninger 10:40) Hvordan så Jesus ud da han viste sig for disciplene? Åbenbart noget anderledes end tidligere, for selv hans nærmeste venner kunne ikke genkende ham i begyndelsen. Maria Magdalene troede at han var havemanden, og de to disciple der var på vej til Emmaus, troede han var en fremmed. – Lukas 24:13-18; Johannes 20:1, 14, 15.

Hvordan skal vi se Jesus for os i dag? Over 60 år efter Jesus’ død fik hans elskede apostel Johannes nogle syner af ham. Johannes så ikke en døende skikkelse på et kors. Nej, han så “Kongers Konge og Herrers Herre”, kongen i Guds rige der snart vil besejre alle Guds fjender, både onde ånder og mennesker, og sørge for evige velsignelser for menneskeheden. – Åbenbaringen 19:16; 21:3, 4.