Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vidste du det?

Vidste du det?

Hvilken opgave havde en centurion i den romerske hær?

Stele af centurion Marcus Favonius Facilis

De Kristne Græske Skrifter refererer flere gange til romerske befalingsmænd kaldet centurioner. Den officer der havde kommandoen i forbindelse med Jesu henrettelse, havde denne rang. Det samme gjaldt Kornelius, den første ikkejøde der blev omvendt til kristendommen. Både den officer der havde vagten da Paulus blev pisket, og Julius der eskorterede ham til Rom, var centurioner. – Markus 15:39; Apostelgerninger 10:1, fodnoten; 22:25; 27:1.

En centurion havde normalt kommandoen over en gruppe soldater bestående af mellem 50 og 100 mand. Hans opgave bestod i at oplære og træne mændene, inspicere deres påklædning og udstyr og befale over dem under deres militære indsats.

Rangen som centurion var den højeste en almindelig soldat kunne opnå. De der havde denne stilling, var karrieresoldater som måtte være dygtige ledere. Den romerske krigsmaskines disciplin og effektivitet afhang af dem. Ifølge en kilde var centurionerne “ofte de mest erfarne og velinformerede mænd i hæren”.

Hvordan var spejle på Bibelens tid forskellige fra dem vi har i dag?

Et gammelt egyptisk spejl

I modsætning til de glasspejle vi benytter i dag, var spejle på Bibelens tid ofte fremstillet af højglanspoleret metal – som regel bronze, men man brugte også kobber, sølv, guld eller elektrum. Første gang spejle omtales i Bibelen, er i forbindelse med opførelsen af teltboligen, Israels første center for tilbedelse. Kvinder bidrog med deres spejle til fremstillingen af det hellige kobberbækken og dets stel. (2 Mosebog 38:8) Formentlig var det nødvendigt at smelte spejlene om for at bruge dem til dette formål.

De spejle man har fundet i forbindelse med arkæologiske udgravninger i og i nærheden af Israel, har som regel været udsmykket med kostbare sten og andre feminine pyntegenstande. Spejlene var typisk runde med et ornamenteret håndtag af træ, metal eller elfenben, der ofte havde form som en kvindeskikkelse. Som regel var der ikke nogen udsmykninger på spejlets upolerede overflade.

Kvaliteten af det spejlbillede disse gamle spejle gav, levede ikke op til det vi kender fra nutidens glasspejle. Det er sikkert derfor at Paulus henviser til et spejl på denne måde: “Nu ser vi i uklart omrids ved hjælp af et metalspejl.” – 1 Korinther 13:12.