Støjende sne

FORSKERE har opdaget at når sne daler ned på vand, frembringer hvert enkelt snefnug en lyd som det menneskelige øre ikke kan opfange. Ligesom en frembrusende brandbils tuden når denne lyd et klimaks og dør så hen, alt sammen i løbet af en titusindedel af et sekund.

Regndråber og hagl trænger igennem vandets overflade, men de lettere snefnug bliver ovenpå. Snart begynder de at smelte, og det er på det tidspunkt at det ovennævnte „skrig“ indtræffer. Dette blev bemærket for cirka 15 år siden, men man gjorde ikke mere ved sagen. I de senere år er støjen imidlertid blevet et problem for biologer i Alaska som bruger sonar for at spore laks på vandring. Når baggrundsstøjen fra faldende sne overdøver signalerne fra fiskene, er man nødt til at indstille sporingen. Hvad er årsagen til dette fænomen?

Tidsskriftet New Scientist forklarer at når et snefnug ligger oven på vandet, er der kun lidt støj nedenunder. Men så snart snefnugget begynder at smelte, suges vand op ved hjælp af kapillarkraft. Det kan bevirke at luftbobler frigøres fra snefnugget eller spærres inde af det opadstigende vand. Hver boble vibrerer mens den forsøger at komme i ligevægt med sine omgivelser. Under denne proces udsender den lydbølger, næsten ligesom en klokke der ringer, men med en meget højere tone.

[Kildeangivelse på side 31]

Snekrystaller/Dover