Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

De gådefulde helleristninger i Val Camonica

De gådefulde helleristninger i Val Camonica

De gådefulde helleristninger i Val Camonica

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I ITALIEN

I TUSINDER af år har disse stiliserede figurer indhugget i sten stået som et tavst vidnesbyrd om hvordan livet engang formede sig her. Klipperne i Val Camonica, en smuk dal i Norditaliens alper, er udsmykket med flere hundrede tusind helleristninger som skildrer jagt, landbrug, krigsførelse og gudsdyrkelse.

Den dag i dag er helleristningerne i Val Camonica lette at se i strålerne fra den opgående sol. Men hvem har lavet disse helleristninger, og hvorfor?

Camonianerne

Den smukke dal har fået navn efter sine fortidige beboere — camonianerne. De er omtalt første gang i historien i år 16 f.v.t. da de blev undertvunget af romerne og mistede deres uafhængighed. De første helleristninger i Val Camonica blev dog lavet mange hundrede år før de romerske hæres ankomst.

En analyse af hvad helleristningerne forestiller — våben, redskaber, husdyr, kort over landsbyer — har givet eksperterne den opfattelse at kunstnerne tilhørte en befolkning med en bredt baseret økonomi. Man gav sig åbenbart af med mange forskellige aktiviteter, deriblandt landbrug, husdyravl, handel, fremstilling af tekstiler og udvinding og forarbejdning af metaller.

Langt de fleste af helleristningerne stammer fra det første årtusind f.v.t., men mange er meget ældre. Camonianerne synes at have nået deres kulturelle højdepunkt mellem år 1000 og år 800 f.v.t. Tusinder af helleristninger fra denne periode skildrer forskellige detaljer af deres liv. De forestiller mennesker der er lænket sammen, og ryttere bevæbnet med spyd, noget der henleder tanken på bevogtede fanger. Der er også skildringer af smede, heste og vogne, foruden bygninger støttet af stolper.

Inspireret af bjergene

Forskerne beskriver ophavsmændene til helleristningerne som ’kunstner-præster’, det vil sige mænd der lod sig inspirere af magiske eller religiøse magter. De har måske isoleret sig på uforstyrrede steder, langt fra tætbefolkede områder, for at tænke og meditere. Noget kunne tyde på at camonianerne har ladet sig inspirere af to usædvanlige naturfænomener der forekommer her nogle få dage om året.

Om foråret og om efteråret står solen op bag det majestætiske bjerg Pizzo Badile. Før solopgang bliver sollyset på visse dage brudt omkring bjerget så der kastes en kolossal skygge omgivet af lysstråler op på den disede himmel. Dette meget specielle fænomen kaldes den dag i dag „bjergånden“. Og når solen går ned bag en kløft i bjerget Concarena i den anden ende af dalen, skyder en imponerende lysstråle op mod den mørknende himmel. Nogle få minutter før den slukkes, ser det ud som om den splitter bjerget i to. Dalens fortidige beboere har sikkert ment at disse tilsyneladende uforklarlige fænomener gav stedet nogle overnaturlige egenskaber.

På og omkring bjerget Pizzo Badile er der særlig mange helleristninger. De er lavet med redskaber af sten, horn, ben og elfenben. Somme tider tegnede kunstneren et omrids med et spidst redskab. Helleristningerne er af forskellig dybde, fra overfladiske ridser til over tre centimeter dybe riller. Der er tegn på at kunstnerne også har brugt mange forskellige farver, men dem kan man ikke længere se med det blotte øje.

Helleristninger som en form for bøn

Camonianerne har muligvis tilbedt solen. Det kan forklare et af de tilbagevendende temaer i helleristningerne — en figur der beder med løftede arme foran en skive, sandsynligvis et symbol på solen. Arkæologen Ausilio Priuli forklarer at „solgudens kult“ var den mest udbredte, men at der også var „mindre kulter“. Han siger: „Processioner, forsoningsdanse, ofre, rituelle kampe og fællesbønner var de mest almindelige og hyppigst skildrede religiøse handlinger. Selve fremstillingen af helleristningerne var en form for bøn.“ En bøn om hvad?

Ifølge Emmanuel Anati, der er ekspert i forhistorisk klippekunst, blev fremstillingen af helleristninger „betragtet som noget af det man var nødt til at gøre for at sikre gruppens økonomiske og sociale velfærd, foruden den fredelige sameksistens med de okkulte kræfter“. Camonianerne håbede åbenbart at de kunne få markerne til at bære mere ved at afbilde pløjning, få frodigere græsgange ved at afbilde husdyravl, opnå sejr over deres fjender ved at afbilde krigsførelse og så videre.

Val Camonica er udnævnt til verdensarvsted og er dermed beskyttet af UNESCO, FN’s Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur. Der findes helleristninger i mindst 120 lande — i Afrika, Asien, Australien, Europa, Nord- og Sydamerika og på talrige øer. Og interessant nok er det de samme temaer der går igen verden over. Det vidner om at mennesket har et naturligt ønske om at udtrykke sig og gerne vil se hen til åndemagter, til noget der er større end mennesket selv.

[Illustration på side 26]

Solens stråler passerer gennem en kløft i bjerget Concarena

Val Camonica er udnævnt til verdensarvsted

Formålet med disse helleristninger var at sikre et godt jagtudbytte

En person der beder med løftede arme

[Kildeangivelse]

Bjerget Concarena: Ausilio Priuli, „IL Mondo dei Camuni“; helleristningerne og menneskefiguren: Parco nazionale delle incisioni rupestri: su concessione del Ministero per i Beni e le Attività Culturali. Ogni riproduzione è vietata