Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

Vi betragter verden

Folk lyver for at få et job

„Hver fjerde lyver når de ansøger om et job,“ oplyser Londonavisen Financial Times. Sikkerhedsfirmaet Control Risk Group har i 12 måneder kigget 10.435 jobansøgere efter i kortene. Der var tale om folk der søgte stilling inden for informationsteknologibranchen og i den finansielle sektor. Firmaet „opdagede at snyderiet foregik på alle niveauer,“ skriver avisen. „Omkring 34 procent af jobansøgningerne indeholdt unøjagtige oplysninger om tidligere beskæftigelse, og i 32 procent af dem havde man overdrevet eller løjet i forbindelse med uddannelsesmæssige kvalifikationer. I alt 19 procent forsøgte at dække over en dårlig kreditværdighed eller at skjule at de var gået konkurs, og 11 procent havde udeladt vigtige personlige oplysninger.“ De der havde boet i udlandet, var mest tilbøjelige til at forvanske oplysningerne om deres kreditværdighed, sandsynligvis fordi de troede at de ikke ville blive opdaget. Og mænd var „i forhold til kvinder mere tilbøjelige til at opgive forkerte oplysninger“. Tim Nicholson fra Recruitment and Employment Confederation (et forbund af vikarbureauer) bekræfter resultaterne af undersøgelsen og tilføjer: „Hvis de som skal bruge folk, tror på alt hvad der er skrevet på et stykke papir, har de ikke gjort deres arbejde ordentligt.“

Elefanter der er vilde med olie

Elefanter ved Digboi i det nordøstlige Indien er fascinerede af olie. „Elefanterne bevæger sig frit omkring i oliefelterne, hvor de kan finde på at åbne for vigtige ventiler på de rørledninger der forbinder oliekilderne med raffinaderiet,“ siger Ramen Chakravarty, som er ledende ingeniør ved olieselskabet Oil India Limited. „Det lader til at elefanterne nyder den lyd det giver når der bliver åbnet for en ventil, især de ventiler der åbner for den damp der forhindrer paraffinen i råolien i at danne klumper.“ Det er åbenbart ikke kun „den hvæsende lyd“ fra den sprøjtende olie elefanterne synes om; også „mudderet og vandet der kommer op sammen med råolien“, ser ud til at tiltrække dem og får dem til at søge hen mod oliekilderne, skriver avisen The Indian Express. „Vandet er salt, og det kan elefanterne lide.“ Interessant nok var det en elefant der var skyld i at man fandt olie i området. Efter at elefanten havde slæbt på skinner til den første jernbanelinje i regionen, vendte den tilbage til en lejr hvor britiske officerer bemærkede en fedtet substans på dens ben. De fulgte dens spor og kom til en boblende oliepøl. Det førte til åbningen af Asiens første oliekilde i 1889.

Bilkørsel og træthed

„Træthed giver, især i forbindelse med alkohol, anledning til en stærkt øget risiko for trafikulykker der fører til død eller alvorlige kvæstelser,“ oplyser British Medical Journal. Forskere i Bordeaux i Frankrig har opdaget at træthed under kørselen er skyld i 20 procent af ulykkerne i trafikken. Selv under gunstige kørselsforhold skyldes ti procent af de alvorlige eneulykker træthed. Ifølge professor Jim Horne, leder af et søvnforskningscenter ved University of Loughborough i England, er eftermiddagen et af de farligste tidspunkter for bilister. Han siger: „Vi er skabt med et behov for to søvnperioder, en om natten og en om eftermiddagen mellem klokken 14 og 16.“ Hvad skal en bilist gøre når han er søvnig? Han skal tage en pause. „At åbne et vindue eller tænde for radioen hjælper kun kortvarigt,“ siger Jim Horne. „Det bedste man kan gøre, er at parkere og tage sig en lur i et kvarters tid.“ Problemet er at mange bilister fortsætter med at køre selv om de er søvnige. Londonavisen The Sunday Times skriver: „Næste gang du gaber, mister koncentrationen eller dine øjenlåg bliver tunge, så husk at det kan være livsfarligt at ignorere sådanne advarselssignaler.“

Våbensalget i USA stiger

„Siden den 11. september er der sket en markant stigning i salget af våben og ammunition i hele landet, fordi flere og flere amerikanere tror de beskytter sig bedst ved at bevæbne sig,“ oplyser The New York Times. „Der har været en stadig strøm af seriøse førstegangskøbere.“ Nogle våbenfabrikanter har udnyttet krisen til at tiltrække nye kunder ved aggressivt at bruge patriotiske slagord og billeder. Mange myndighedspersoner er foruroligede over denne spredning af våben. „Vi er konstant bekymrede over det store antal våben der er i omløb. Det kan gøre det svært at håndhæve loven,“ siger William B. Berger, politichef for North Miami Beach. Statistikker viser at våben som er købt af lovlydige borgere, nogle gange falder i hænderne på kriminelle. De organisationer der kæmper for våbenkontrol, tilskynder folk til at tænke sig godt om inden de køber våben.

Mentale lidelser har „en høj pris“

„Globalt set har mentale og neurologiske lidelser en høj pris,“ udtaler Gro Harlem Brundtland, generaldirektør for Verdenssundhedsorganisationen (WHO). En nylig rapport fra WHO viser at mentale problemer er „blandt de største årsager til svigtende helbred og tabt arbejdsevne“. I øjeblikket lider omkring 450 millioner af mentale eller neurologiske forstyrrelser, oplyser rapporten. Til trods for at det er muligt at behandle de fleste neurologiske forstyrrelser, søger to tredjedele af dem der har en mental forstyrrelse, ikke professionel hjælp, enten på grund af diskrimination, skam, få midler eller mangelfuld lægebehandling.

Voksne dør af skoldkopper

„Skoldkopper, som er en af de almindeligste børnesygdomme, er skyld i et stigende antal dødsfald blandt voksne,“ skriver Londonavisen The Independent. I det britiske lægetidsskrift British Medical Journal er det blevet offentliggjort at 48 procent af dem der døde af skoldkopper i begyndelsen af 1970’erne, var voksne; men i 2001 var tallet steget til 81 procent. Professor Norman Noah fra London School of Hygiene and Tropical Medicine (et institut der forsker i folkesundhed) advarer: „Denne undersøgelse bekræfter at skoldkopper er skyld i et betragteligt antal dødsfald blandt voksne . . .Tallet på 25 dødsfald om året [i England og Wales] er sikkert for lavt. . . . Hvis voksne får skoldkopper, må de forstå at det er langt alvorligere for dem end det er for børn. Og de må søge læge på et tidligere tidspunkt.“ Risikoen for at dø af skoldkopper er størst for mænd mellem 15 og 44 år.

Flere troende i Slovakiet?

Ifølge en folketælling i Slovakiet i 2001 hævder 84 procent af slovakkerne at de tilhører et trossamfund. Ifølge sociolog Ján Bunčák er det hovedsagelig et udtryk for „et stærkt ønske om at tilpasse sig samfundet“. Under kommunismen blev religionen undertrykt, men nu bliver det betragtet som ’god tone’ og ’normalt’ at have en tro. Men „mange af slovakkerne tror slet ikke på Gud,“ siger Ján Bunčák. I en kommentar til den generelle situation i Europa siger han: „Det store flertal bekender sig til en tro. . . . Folk siger at de har en tro, men samtidig ønsker de ikke at religion skal gribe for meget ind i deres liv.“

Fire milliarder sultne i 2050

Ifølge den årlige rapport fra FN’s Befolkningsfond forventer man at en befolkningstilvækst i udviklingslandene vil øge verdensbefolkningen til 9,3 milliarder i år 2050. Man anslår at 4,2 milliarder vil leve i lande hvor folk ikke kan få dækket deres basale behov for føde og vand. Det vil være dobbelt så mange som i dag. „Rapporten viser at fattigdom og hurtig befolkningstilvækst er en dødbringende kombination,“ forklarer Thoraya Obaid, fungerende direktør for fonden. „Fattige er mere afhængige af naturressourcer som jord, brænde og vand, og det er dem der lider mest når miljøet forringes. . . . Mens nogle af os bare bruger og smider væk, har andre svært ved bare at skaffe det mest nødvendige for at overleve.“

Hvorfor mænd dør tidligere end kvinder

„Triste udsigter for mænd; de bliver tidligere syge og dør tidligere.“ Denne dystre udtalelse stammer fra arrangørerne af den første verdenskonference om mænds sundhed, som er blevet holdt i Wien. Den tyske avis Süddeutsche Zeitung skriver at det havde chokeret arrangørerne at mænd gennemsnitlig dør fem år tidligere end kvinder. Men hvorfor er mænd yngre når de dør? En af årsagerne er at de er mere tilbøjelige til at ryge og drikke for meget. En anden stor risikofaktor er at de spiser for meget og ingen motion får — man mener at 70 procent af midaldrende mænd er overvægtige. Desuden er det stressende for mange at finde balancen mellem arbejde og familie. Mænd er ikke så villige til at gå til læge når de er syge, eller få foretaget en forebyggende undersøgelse. Siegfried Meryn, en af arrangørerne bag kongressen, siger sammenfattende: „Set fra et lægeligt synspunkt står mændene faktisk tilbage for kvinder.“