Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Ud i en kold verden!

Ud i en kold verden!

Ud i en kold verden!

DEN verden børn kommer ud til når de bliver født, er barsk, kold og fuld af stress. Spædbørn kan ikke udtrykke deres følelser i ord, men ifølge nogle forskere har de en fornemmelse af hvad der foregår omkring dem allerede før de fødes.

Bogen The Secret Life of the Unborn Child siger: „Vi ved nu, at det ufødte barn er et bevidst, reagerende menneske, som lige fra sjette måned (og måske endnu tidligere) lever et aktivt følelsesliv.“ Selv om spædbørn muligvis ikke kan huske fødselen, spekulerer nogle forskere på om selve fødselsoplevelsen kan have indflydelse på dem senere i livet.

Efter fødselen er der andre stressfaktorer. Nu hvor barnet er uden for sin mors mave, får det ikke længere tilført næring automatisk. Den forbindelse som sikrede at barnet fik ilt og næringsstoffer, er væk. For at overleve må den nyfødte selv begynde at trække vejret og indtage føde. Barnet er afhængigt af at nogen giver det mad og dækker dets andre fysiske behov.

For at det nyfødte barn kan udvikle sig mentalt, følelsesmæssigt og åndeligt, må nogen desuden sørge for dets opdragelse. Hvem er bedst egnet til det? Hvad har barnet brug for, og hvordan kan forældrene dække dets behov på bedste måde? Disse spørgsmål vil blive besvaret i de følgende artikler.