Acinipo — en gammel, glemt forpost

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I SPANIEN

DET VAR med stor ærefrygt vi gik rundt på de selv samme steder hvor iberere og romere havde gået for mere end to tusind år siden. Min ven og jeg var kørt fra San Pedro de Alcántara ved Solkysten i Sydspanien for at se nogle af Andalusiens pueblos blancos (hvide byer). Vi kørte nordpå ad en bjergvej hvor vi mod øst kunne se det omkring 1900 meter høje Sierra de las Nieves med sin top, Pico Torrecilla. Hvor imponerede vi end var over dette sceneri, havde vi ingen forestilling om det syn der mødte os da vi nærmede os den muromkransede historiske by Ronda. Denne enestående perle af en by har været beboet i årtusinder, blandt andet af keltere (som kaldte den Arunda), grækere, fønikiere, romere, vandaler og berbere (maurere) som besejrede visigoterne i det ottende århundrede efter vor tidsregning.

Målet for vores tur var dog det gamle Ronda, Ronda la Vieja, det forhenværende Acinipo (udtales Athinipo). Ifølge et spansk leksikon er navnet Acinipo af zidonisk oprindelse, så byen må være navngivet af fønikiske købmænd som kom fra Zidon, der lå i det der i dag er Libanon, og slog sig ned her. Navnet er beslægtet med det gamle græske og latinske ord for vindruer. På gamle mønter hvor navnet Acinipo forekommer, er der på den ene side afbildet hvedeaks og på den anden side drueklaser. Det tyder på at hovederhvervet var agerdyrkning og vinfremstilling. Et værk siger at Acinipo „takket være sin beliggenhed . . . blev en stor by, en administrativ enhed med ret til at slå mønter. Og senere havde dens indbyggere samme rettigheder som alle andre borgere i det romerske kejserrige.“

Vi vidste fra vores rejsebøger og kort at Acinipo skulle ligge nogle få kilometer nordvest for Ronda. Min amerikanske ven var meget spændt. Det var første gang han var i Europa, og første gang han havde mulighed for at se levn fra Romerriget.

Vi kørte videre ad en smal markvej og måtte konstatere at det ikke var så ligetil at finde ruinerne. Vi stoppede op for at spørge om vej da vi så en hyrde hvis får gik og græssede. Han forsikrede os om at vi nok skulle finde Ronda la Vieja nogle få kilometer længere fremme. Og sandt nok, for pludselig så vi højt oppe en stejl skrænt der kunne have tjent som et godt forsvar for byen. Da vi nåede hen hvor det arkæologiske område begyndte, kunne vi se en bjergskråning foran os, og uanset hvor vi rettede blikket hen, var der ruindynger. Det viste sig at være resterne af tidligere bebyggelser, måske fra romertiden. Sandsynligvis havde stedet engang været tæt befolket. Omkring en kilometer længere fremme så det ud til at der var en solid stenmur. Det vakte vores nysgerrighed. Hvad var det for ruiner?

Hvorfor en by her?

Hvorfor valgte romerne at bygge en by her, tilsyneladende langt fra alfarvej?  Fordi ingen fjende kunne nærme sig uden at blive opdaget. Romerne var ikke de første der øjnede de strategiske fordele ved stedets beliggenhed. Arkæologer mener at stedet var beboet for over 4000 år siden. Da fønikierne kom og begyndte at drive handel omkring år 1000 f.v.t., blev Acinipo betydningsfuld fordi den lå ideelt på ruten mellem kystbyerne Málaga og Cádiz.

Vi vekslede nogle ord med en opsynsmand som stod vagt ved indgangen til området, og blev vist ind ad den gamle port. Til højre var der synlige spor af cirkelformede beboelser fra det ottende og syvende århundrede før vor tidsregning. Vi begyndte at arbejde os op ad skråningen og så her nogle sten som havde udgjort en del af det forum romerne havde anlagt. Arkæologerne har ud fra de afdækkede fund sluttet at der var offentlige bygninger på dette sted, og at det var her bylivet koncentrerede sig.

Et enestående teater

Vi så igen op mod den høje mur og spekulerede på om den var fra romertiden. Efterhånden som vi kom nærmere, gik det op for os at det var bagsiden af et teater. Det var lavet af sten, og i muren var der en høj bue og et tårn. Efter romersk skik var stenene hugget til og sat sammen uden mørtel. Vi gik gennem buen og kom ud på scenen med udsigt til afsatserne hvor der rundt regnet kunne sidde et tusind tilskuere. Teatret var hugget ind i bjergsiden. Det var imponerende at tænke på at vi stod her hvor romerske skuespillere og talere engang havde optrådt.

Romerne var gode til at udnytte bjergsider når de opførte teatre. Der findes rester af romerske teatre og amfiteatre så forskellige steder som i Mérida i det vestlige Spanien, Trier i Tyskland og Nîmes og Arles i Frankrig og endda så nordligt som i Caerleon i Wales. Der er også de mere berømte i Pompeji og i Rom. Colosseum i Rom kunne rumme 50.000 tilskuere. Man har fundet mere end 75 amfiteatre rundt om i de romerske provinser, og der var endog hele skuespillertrupper som rejste fra teater til teater og optrådte.

Teatret er den bedst bevarede del af byen Acinipo. Bjergets naturlige skråning er udnyttet til siddepladser og beskytter mod vinden som kommer fejende hen over skrænten højere oppe. Og så er teatret bygget sådan at den naturlige akustik udnyttes bedst muligt.

Vi klatrede op på toppen af bjergryggen. Der var en enestående udsigt til alle sider. Langt ovre til venstre, mod sydøst, lå Ronda, og til højre, mod nord, oldtidsbyen Olvera. Med ildevarslende sorte skyer som bagtæppe satte vi os ned i teatret på den ensomt beliggende bjergside. Vi prøvede at forestille os sceneriet som det måtte have taget sig ud for omkring 2000 år siden i den travle, isolerede romerske by Acinipo. Vi funderede over hvilke opdagelser man ellers vil kunne gøre på dette historiske sted. Måske vil byens tidligere indbyggere engang i fremtiden opstå og afsløre dens hemmeligheder. — Johannes 5:28, 29; Apostelgerninger 24:15.

[Kort på side 14]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

MADRID

Acinipo

Ronda

Málaga

 [Illustration på side 15]

Indgangsskilt: „Acinipos arkæologiske område“

[Illustration på side 15]

Rester af romerske bebyggelser

[Illustration på side 15]

Udsigt over teatret

[Illustration på side 15]

Teater og scene

[Illustration på side 15]

Hjørnetårn på teatret

[Illustration på side 15]

Bjergtoppen hvor Acinipo ligger

[Illustration på side 16]

I forgrunden: Fundamenter fra førromersk tid