Unge spørger:

Hvorfor lader Gud os lide?

„Gud er oppe i himmelen hvor alt er godt, mens vi lider hernede.“ — Mary. *

NUTIDENS unge er født ind i en barsk verden. Jordskælv og andre naturkatastrofer koster ofte tusinder af menneskeliv. Næsten hver dag hører man i nyhederne om krige og terrorangreb. Mange mister nogle af dem de holder af, på grund af sygdomme, vold og ulykker. Mary, som er citeret ovenfor, kom på egen krop til at mærke hvor barsk verden er. Hun udtalte de bitre ord efter sin fars død.

Når man personligt rammes af en tragedie, er det naturligt at blive frustreret, føle savn og endda blive vred. ’Hvorfor skete det?’ Og ’hvorfor skulle det lige ramme mig?’ spørger man måske. Eller ’hvorfor skulle det ske lige nu?’ Sådanne spørgsmål kræver tilfredsstillende svar. For at få de rigtige svar, må man finde en pålidelig kilde. Men som en ung mand ved navn Turrell ganske rigtigt har lagt mærke til, kan folk somme tider være „så tynget af sorg at de ikke kan tænke klart“. Det kan derfor være at du først må falde lidt til ro så du bedre kan tænke klart og fornuftigt.

 Se den barske virkelighed i øjnene

Selv om det er en ubehagelig tanke, må vi se i øjnene at død og lidelser hører med til den barske virkelighed. Job udtrykte det meget rammende da han sagde: „Et menneske, født af en kvinde, lever kun kort og mættes af uro.“ — Job 14:1.

Bibelen lover at der vil komme en ny verden hvor „retfærdighed skal bo“. (2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:3, 4) Men før disse ideelle forhold bliver en realitet, vil vi opleve en tid med ondskab som aldrig før. Bibelen siger: „Dette skal du vide, at i de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her.“ — 2 Timoteus 3:1.

Hvor længe vil disse vanskelige tider vare ved? Det ville Jesu disciple også gerne vide. Men Jesus fortalte dem ikke præcist hvornår afslutningen for denne verden med al dens elendighed ville komme. I stedet sagde han: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Mattæus 24:3, 13) Med disse ord opmuntrede Jesus os til at se længere ud i fremtiden. Vi må være parate til at udholde mange ubehagelige situationer inden den endelige afslutning.

Er det Guds skyld?

Er det rimeligt at blive vred på Gud fordi han har tilladt lidelser? Nej, bestemt ikke. Det er tværtimod ham der har lovet at ville fjerne alle lidelser. Det vil heller ikke være rimeligt at give Gud skylden for de dårlige ting der sker. Mange tragiske hændelser skyldes tilfældigheder. Forestil dig for eksempel at et træ vælter på grund af vinden og en eller anden kommer til skade. Ville det være rimeligt at konkludere at det var Gud der fik træet til at vælte? Nej, vel? Bibelen hjælper os til at forstå at sådanne hændelser simpelt hen er et sørgeligt resultat af „tid og tilfælde“. — Prædikeren 9:11.

Lidelser kan også skyldes en ufornuftig opførsel. Hvis for eksempel en gruppe unge drikker for meget alkohol, sætter sig ind i en bil, begynder at køre og det ender med en alvorlig ulykke, hvem har så skylden? Har Gud? Nej, de har simpelt hen høstet konsekvenserne af deres ufornuftige opførsel. — Galaterne 6:7.

’Men har Gud da ikke magt nok til at standse lidelser nu?’ spørger du måske. Nogle af de trofaste mænd på Bibelens tid spekulerede over det samme. En af dem var profeten Habakkuk. Han spurgte Gud: „Hvorfor er du kun tilskuer til dem der handler forræderisk, forholder dig tavs når en ugudelig opsluger en der er mere retfærdig end han?“ Men Habakkuk drog ikke forhastede konklusioner. Han sagde: „Jeg vil spejde for at se hvad han vil udtale gennem mig.“ Gud forsikrede senere Habakkuk om at lidelserne ville få en ende til „den fastsatte tid“. (Habakkuk 1:13; 2:1-3) Vi må derfor være tålmodige og vente på at Gud til sin fastsatte tid sætter en stopper for ondskaben.

Tro ikke at Gud på en eller anden måde ønsker at vi skal lide, eller at han personligt sætter os på prøve. Lidelser kan ganske vist få det bedste frem i os, og Bibelen siger at de prøvelser Gud tillader at vi udsættes for, kan lutre og styrke vores tro. (Hebræerne 5:8; 1 Peter 1:7) Det har vist sig at mange mennesker som har været igennem store prøver eller svære tider, bliver mere tålmodige og medfølende. Men man må ikke tro at det er Gud der har påført dem lidelser. Hvis man tror det, glemmer man at Gud er kærlig og vís. Bibelen siger lige ud: „Lad ingen sige når han prøves: ’Jeg prøves af Gud.’ Med ondt kan Gud nemlig ikke prøves, og selv prøver han ingen med noget ondt.“ Derimod kommer „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“ fra Gud. — Jakob 1:13, 17.

Hvorfor Gud tillader det onde

Hvor stammer ondskaben da fra? Husk på at Gud har modstandere — først og fremmest ham „der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord“. (Åbenbaringen 12:9) Gud anbragte vores første forældre, Adam og Eva, i en problemfri verden. Men Satan overbeviste Eva om at det ville være en fordel for hende ikke at være underlagt Guds styre. (1 Mosebog 3:1-5) Sørgeligt nok troede Eva på Satans løgne og var ulydig mod Gud. Adam sluttede sig til hende i oprøret. Hvad resulterede det i? Bibelen svarer: ’Døden trængte igennem til alle mennesker.’ — Romerne 5:12.

 I stedet for straks at knuse oprøret ved at udslette Satan og hans tilhængere valgte Gud at der skulle gå et stykke tid. Hvilket formål tjente det? Det ville først og fremmest afsløre at Satan var en løgner. Og der ville med tiden være mange beviser på at uafhængighed af Gud kun fører til ulykke. Er det ikke netop det vi ser? „Hele verden ligger i den ondes magt.“ (1 Johannes 5:19) Og „det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det“. (Prædikeren 8:9) Religionerne er et virvar af modstridende læresætninger. Moralen har aldrig været så lav som nu. De jordiske regeringer har prøvet at styre på alle tænkelige måder. De underskriver traktater og laver nye love, men indtil nu har de ikke været i stand til at opfylde almindelige menneskers behov. Samtidig forværrer de mange krige folks lidelser.

Det er helt tydeligt at vi har brug for at Gud griber ind og fjerner ondskaben. Men det vil først ske når hans tid er inde. Indtil da har vi mulighed for at vise at vi går ind for Guds styre ved at følge hans love og principper, som findes i Bibelen. Når noget forfærdeligt sker, kan vi finde trøst i det pålidelige håb om et liv i en problemfri verden.

Du er ikke alene

Når lidelser berører en personligt, kan det alligevel godt være at man tænker: ’Hvorfor lige mig?’ Apostelen Paulus minder os dog om at vi ikke er alene om at lide ondt. Paulus siger at „hele skabningen sukker sammen og er i veer sammen indtil nu“. (Romerne 8:22) Når man ved det, kan det være lettere at klare de svære situationer man kommer ud for. Nicole, for eksempel, var i choktilstand på grund af terrorangrebet den 11. september 2001 i New York City og Washington, D.C. „Jeg var dybt rystet og meget bange,“ siger hun. Men efter at have læst om hvordan hendes trosfæller klarede at komme igennem denne tragedie, begyndte hun at se anderledes på det. * „Jeg indså at jeg langtfra var alene, og lidt efter lidt begyndte jeg at komme mig over min sorg og smerte.“

I nogle tilfælde er det klogt at du finder en at tale med — din mor eller far, en moden ven eller en ældste i menigheden. Når du giver udtryk for dine inderste følelser over for en du har tillid til, giver du ham eller hende mulighed for at opmuntre dig med „gode ord“. (Ordsprogene 12:25) En ung kristen fra Brasilien siger: „Jeg mistede min far for ni år siden, og jeg véd at Jehova en dag vil oprejse ham. Men noget af det der også hjalp mig, var at skrive mine følelser ned. Desuden har jeg talt tingene godt igennem med venner der har den samme tro som mig.“ Har du nogle gode venner du kan betro dig til? (Ordsprogene 17:17) Så tag imod deres kærlige hjælp. Vær ikke bange for at græde eller på anden måde give udtryk for dine følelser. Tænk på at selv Jesus „gav tårerne frit løb“ da han havde mistet en nær ven. — Johannes 11:35.

Bibelen forsikrer os om at vi en dag vil blive „frigjort fra trældom under fordærv“ og komme til at nyde „Guds børns herlige frihed“. (Romerne 8:21) Indtil da vil mange gode mennesker måske komme til at lide, men det kan være en trøst for dig at vide hvorfor lidelser finder sted — og at de snart vil ophøre.

[Fodnoter]

[Illustration på side 14]

Det kan være en hjælp for dig at give udtryk for din sorg