Du kan gøre noget ved din pessimisme

HVORDAN ser du på de nederlag du oplever? Mange eksperter mener nu at dit svar på dette spørgsmål siger en masse om hvorvidt du er optimist eller pessimist. Vi kommer alle sammen ud for prøvelser her i livet, nogle af os flere end andre. Men hvorfor rejser nogle sig tilsyneladende hurtigt efter et nederlag, klar til at gøre endnu et forsøg, hvorimod andre giver op efter selv forholdsvis små vanskeligheder?

Forestil dig for eksempel at du søger en stilling. Du kommer til jobsamtale, men får afslag. Hvordan ser du bagefter på det der er hændt? Måske tager du afslaget meget personligt og betragter det som et permanent problem — måske bilder du dig selv ind at ingen kunne finde på at ansætte sådan en som dig, og at du aldrig vil få arbejde. Eller, endnu værre, du kunne lade dette ene nederlag påvirke alle sider af dit liv og mene at du er en total fiasko, og at ingen kan bruge dig. I hvert af tilfældene er en sådan tænkemåde ren og skær pessimisme.

Kampen mod pessimisme

Hvordan kan man bekæmpe en pessimistisk tankegang? Det første vigtige skridt er at lære at genkende negative tanker. Det næste skridt er at tage kampen op mod dem. Prøv at finde gode alternative forklaringer. Passer det for eksempel virkelig at du blev afvist fordi ingen kunne finde på at ansætte dig? Eller kunne det være at arbejdsgiveren simpelt hen var på udkig efter en med andre kvalifikationer?

Hvis du analyserer det der helt konkret er sket, vil det hjælpe dig til at bedømme om der egentlig er grundlag for dine pessimistiske tanker. Betyder ét afslag virkelig at du er en komplet fiasko, eller kan du komme i tanke om andre områder af dit liv — for eksempel dine åndelige gøremål og forholdet til familie og venner — hvor det går godt? Lær at afvise dine dystre prognoser som blot og bar „katastrofetænkning“. Hvordan kan du egentlig vide at du aldrig vil få et job? Der er mere du kan gøre for at skyde negative tanker fra dig.

Positiv, målrettet tænkning

I de senere år har forskere fundet frem til en spændende, om end ret snæver, beskrivelse af håb. De siger at håb indebærer troen  på at man vil kunne nå sine mål. Som den næste artikel vil vise, indebærer håb meget mere, men denne definition er tilsyneladende nyttig på mange måder. At fokusere på dette aspekt ved håb kan hjælpe os til at udvikle en mere målrettet tænkemåde.

For at vi kan tro på at vi kan nå vores mål, er vi nødt til at have prøvet at sætte os nogle mål og have nået dem. Hvis du ikke har gjort det, er det måske værd at tænke alvorligt over de mål du sætter dig. Har du nogen? Vi kan meget let blive så opslugt af den daglige trummerum og den hektiske aktivitet omkring os at vi glemmer at standse op og tænke over hvad vi egentlig vil med vores liv, hvad der er vigtigst for os. Hvad angår dette praktisk anvendelige princip om at prioritere her i livet, konstaterer vi endnu en gang at Bibelen siger det meget godt: „[Forvis] jer om de mere vigtige ting.“ — Filipperne 1:10.

Når først vi har prioriteret, er det lettere at vælge nogle hovedmål inden for de forskellige områder, som for eksempel vores åndelige liv, familieliv og arbejdsliv. Det er dog afgørende at vi i første omgang ikke sætter os for mange mål, og at vi sikrer os at vores mål er nogle vi sagtens kan nå. Hvis et mål er for svært at nå, kunne det tage modet fra os så vi gav op. Derfor er det ofte bedst at man deler store, langsigtede mål op i mindre, kortfristede mål.

„Hvor der er en vilje, er der en vej.“ Sådan lyder en gammel talemåde, og der er tilsyneladende noget om det. Når først vi har sat os nogle hovedmål, har vi brug for viljestyrke — et stærkt ønske sammen med beslutsomhed — så vi gør en indsats for at nå dem. Vi kan måske styrke denne beslutsomhed ved at tænke over værdien af vores mål og fordelene ved at nå dem. Selvfølgelig vil der opstå hindringer, men vi må lære at betragte dem som udfordringer i stedet for blindgyder.

Vi har også brug for at tænke over hvordan vi rent praktisk kan nå vores mål. Forfatteren C.R. Snyder, der har foretaget en omfattende undersøgelse af håbets betydning, foreslår at man har forskellige strategier til at nå et bestemt mål. På den måde kan vi, hvis én strategi ikke duer, prøve en anden, tredje og så videre.

Snyder anbefaler også at man lærer hvornår man skal skifte ét mål ud med et andet. Hvis vi virkelig er afskåret fra at nå et bestemt mål, vil det kun gøre os modløse at blive ved med at ruge over det. Derimod vil det give os noget andet at håbe på hvis vi erstatter det med et mere realistisk mål.

Bibelen indeholder et godt eksempel på dette. Kong David havde det mål at bygge et tempel for sin Gud, Jehova. Men Gud sagde til David at det var hans søn Salomon der skulle have den forret. I stedet for at surmule eller stædigt at holde fast ved sine planer trods denne skuffende udvikling ændrede David sit mål. Han lagde alle sine kræfter i at skaffe de midler og materialer som hans søn ville få brug for til byggeriet. — 1 Kongebog 8:17-19; 1 Krønikebog 29:3-7.

Selv hvis det lykkes os at få et større mål af håb på det personlige plan ved at kæmpe mod pessimisme og udvikle en positiv og målrettet tænkemåde, føler vi måske stadig at vi mangler håb og optimisme. Hvordan det? Jo, mange af de dårlige forhold i verden skyldes faktorer vi slet ikke har nogen indflydelse på. Når vi betragter de overvældende problemer menneskeheden er ramt af — fattigdom, krig, uretfærdighed og den konstante trussel som sygdom og død udgør — hvordan kan vi så bevare et optimistisk livssyn?

[Illustration på side 7]

Hvis du får afslag på en jobansøgning, går du så ud fra at du aldrig vil få et arbejde?

[Illustration på side 8]

Kong David viste fleksibilitet i forbindelse med at sætte sig mål