Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

’Hvad er der ved at ske med mig?’

’Hvad er der ved at ske med mig?’

’Hvad er der ved at ske med mig?’

„Da jeg vågnede en dag, var det som om alt havde forandret sig. Jeg følte mig som en anden person i en anden krop.“ — Sam.

TEENAGEÅRENE er en periode mellem barndommen og voksenlivet hvor du legemligt, følelsesmæssigt og i forholdet til andre undergår nogle drastiske forandringer. På den ene side er det spændende at være teenager, for så er man jo på vej til at blive voksen. På den anden side opstår der på dette tidspunkt i livet nogle nye følelser hos en som kan virke forvirrende, endda skræmmende.

Men teenageårene er ikke noget at grue for. Det kan ganske vist være en svær periode, men samtidig giver disse år dig mulighed for at skabe en god overgang fra barndommen til det voksne liv. Lad os se nærmere på hvordan det kan lade sig gøre — først ved at analysere nogle af de udfordringer unge står over for.

Puberteten

I puberteten sker der nogle forandringer i legemet som medfører at man bliver i stand til at få børn. Det er en flerårig proces, og som vi skal se, har den ikke kun indflydelse på udviklingen af kønsorganerne.

Hos piger indtræder puberteten som regel i 10-12-årsalderen; hos drenge sker det oftest når de er mellem 12 og 14. Men det er blot gennemsnitsaldre. Ifølge bogen The New Teenage Body Book „har hver person sit eget biologiske ur som bestemmer hvornår de forskellige pubertetsforandringer indtræffer“. Bogen tilføjer: „Der er stor variation inden for det normale.“ Så hvis du kommer i puberteten før — eller efter — dine jævnaldrende er der altså ikke noget i vejen med dig.

Puberteten kan få indflydelse på hvordan du ser ud, hvordan du føler, og hvordan du betragter omverdenen. Vi vil nu se på noget af det fascinerende, men samtidig udfordrende ved denne fase i livet.

’Hvad sker der med min krop?’

Ved pubertetens begyndelse øges produktionen af hormoner, hos piger især østrogen og hos drenge især testosteron. De hormonale forandringer er en af årsagerne til den næsten mirakuløse fysiske forvandling som derefter finder sted. Den hurtigste vækst siden du var spæd sker faktisk i puberteten.

På dette tidspunkt begynder kønsorganerne at vokse, men det er kun én del af den fysiske udvikling. Det er også en tid hvor man skyder i vejret; der finder en såkaldt vækstspurt sted. Som barn er man måske vokset cirka fem centimeter om året, men under denne vækstspurt er det ikke usædvanligt at man vokser dobbelt så meget.

I den periode kan du føle dig lidt kejtet. Det er ganske normalt. Husk at nogle af dine legemsdele måske vokser hurtigere end andre, og det kan få dig til at blive lidt klodset. Men du skal bare være tålmodig — du er ikke dømt til at være ulykkesdisponeret resten af dine dage! Denne klodsethed går over igen.

I puberteten begynder piger at få menstruation, en månedlig blødning hvor blod, sekret og vævsrester afstødes fra livmoderslimhinden. * Menstruationen ledsages som regel af smerter samt ændringer i hormonbalancen. Eftersom dette har både nogle fysiske og følelsesmæssige virkninger, kan en pige godt blive lidt foruroliget første gang hun får menstruation. „Lige pludselig stod jeg over for denne helt nye og ukendte oplevelse som jeg skulle vænne mig til,“ siger Teresa, der nu er 17 år. „Det gav kludder i mine følelser, og det gjorde ondt. Og så kom det hver måned!“

Der er ingen grund til at være bange når man begynder at få menstruation. Det er jo et tegn på at kroppen fungerer normalt. Med tiden lærer man at leve med de ubehagelige sider af det. Nogle synes for eksempel at de får færre menstruationssmerter hvis de regelmæssigt dyrker motion. Men vi er alle forskellige. Måske finder du ud af at du har det bedst hvis du skærer ned på fysisk krævende aktiviteter når du har menstruation. Lær at lytte til din krop, og tag hensyn til dens behov.

I puberteten bliver både piger og drenge mere bevidste om hvordan de ser ud. „Det var på det tidspunkt at jeg virkelig begyndte at lægge mærke til — og bekymre mig om — hvad andre synes om mit udseende,“ fortæller Teresa. „Og faktisk er jeg stadig ked af mit udseende det meste af tiden,“ tilføjer hun. „Mit hår vil ikke som jeg vil, og mit tøj sidder ikke rigtigt. Jeg kan ikke engang finde noget tøj jeg kan lide!“

Din krop kan også volde dig problemer på andre måder. For eksempel bliver svedkirtlerne mere aktive i puberteten, så man måske sveder mere. Et regelmæssigt bad og rent tøj kan hjælpe dig til at have en behagelig kropslugt. Det samme kan deodoranter og antiperspiranter.

I puberteten producerer talgkirtlerne i huden desuden mere talg, og det kan bevirke at du får bumser og uren hud. En pige som hedder Ann, siger beklagende: „Det er som om jeg altid får en bums hver gang jeg netop gerne vil være pæn. Er det noget jeg bilder mig ind, eller har bumser en slags sjette sans der gør at de altid bryder frem når man mindst ønsker det?“ Teresa er også plaget af uren hud. Hun siger: „Det får mig til at føle mig grim, og jeg bliver forlegen når folk ser på mig fordi jeg tror at det er dét de lægger mest mærke til!“

Drenge kan selvfølgelig også få hudproblemer. Nogle eksperter siger faktisk at drenge har større tendens til at få uren hud end piger. Både drenge og piger kan have gavn af regelmæssigt at vaske håret og de steder på kroppen der bliver mest fedtede, som for eksempel ansigtet, halsen, skuldrene, ryggen og brystpartiet. Der findes desuden midler som kan bruges mod bumser og uren hud. „Mine forældre hjalp mig med at finde nogle hudplejemidler,“ siger Teresa. „De frarådede mig også at spise en masse junkfood. Når jeg drikker rigeligt med vand og ikke spiser junkfood, forsvinder min urene hud næsten.“

En anden fysisk forandring som navnlig drenge oplever, har at gøre med stemmen. Tykkelsen og længden af stemmebåndene øges i puberteten, hvilket gør at stemmen efterhånden bliver dybere. Det skete for Bill uden at han selv lagde mærke til det. „Jeg var ikke klar over at min stemme havde forandret sig. Jeg bemærkede dog at folk ikke længere tog fejl af mig og min mor eller søster når jeg tog telefonen,“ fortæller han.

Nogle gange har en stemme der er i overgang, tendens til at knække over, det vil sige lige pludselig gå fra et lavt til et højt stemmeleje. „Det var så pinligt,“ siger Tyrone, der kan huske hvordan det var. „Det skete hver gang jeg blev nervøs eller begejstret. Jeg prøvede at være rolig, men det kunne selvfølgelig ikke altid lade sig gøre.“ Han tilføjer: „Efter et år, eller måske var det to, holdt det op.“ Hvis du har det som Tyrone, skal du ikke miste modet! På et tidspunkt vil din stemme finde et nyt og dybere leje.

’Hvorfor føler jeg som jeg gør?’

Det er ikke usædvanligt at man i puberteten oplever en lang række vanskelige følelser. Det kan for eksempel være at du og dine barndomsvenner begynder at glide længere og længere fra hinanden, ikke nødvendigvis fordi I har skændtes, men bare fordi I ikke har så meget tilfælles mere. Du synes måske også at dine forældre, som du ellers altid har fundet trøst og tryghed hos, pludselig er gammeldags og utilnærmelige.

Alt dette kan få en teenager til at føle sig alene og ensom. „Nogle forskere mener at ensomhed forekommer hyppigere og mere intenst i teenageårene end i barndommen og voksenlivet,“ siges der i et opslagsværk. Af frygt for at andre vil synes at man er mærkelig, holder man måske sine tanker og følelser for sig selv. Man er måske heller ikke så imødekommende over for andre fordi man inderst inde føler at der nok ikke er nogen der vil have en som ven.

De fleste teenagere har perioder hvor de føler sig ensomme, og det har mange voksne også. Det er vigtigt at huske at sådanne følelser efterhånden kan gå over. * I puberteten forandrer du dig på næsten alle områder. Din opfattelse af livet, af dem du omgås, og endda af dig selv er i konstant forandring. Når du betragter dig selv i spejlet, er det måske nogle gange som om det er en vildfremmed du ser! Det kan være at du har det som 17-årig Steve, der indrømmer: „Det er meget svært at sige at man kender sig selv når man forandrer sig så hurtigt.“

En af de bedste måder at bekæmpe ensomhed på er at interessere sig for andre. Det kan betyde at du må udvide din bekendtskabskreds så den ikke kun omfatter dine jævnaldrende. Kender du nogle ældre som vil være glade for at få et opmuntrende besøg eller har brug for praktisk hjælp? Bibelen tilskynder alle, både unge og voksne, til at „udvide“ med hensyn til at vise andre kærlighed. (2 Korinther 6:11-13) Hvis du gør det, vil nogle spændende muligheder åbne sig for dig.

Den ovennævnte passage i Bibelen indeholder blot et af de mange principper som har hjulpet kristne unge til at klare udfordringen ved at være teenager. Mens du læser den næste artikel, så overvej hvordan Guds ord kan øve stor indflydelse på dit liv efterhånden som du bliver voksen.

[Fodnoter]

^ par. 13 I begyndelsen kan man få menstruation oftere eller sjældnere end en gang om måneden, og blødningerne kan være mere eller mindre kraftige. Det er ikke noget man skal være bekymret over. Men hvis menstruationerne er uregelmæssige i et år eller to, kan der måske være behov for at man går til læge.

^ par. 24 Hvis ensomhedsfølelsen varer ved eller der opstår selvmordstanker, skal man søge hjælp. Man bør uden tøven tale med sin far eller mor eller en anden voksen som man har lyst til at betro sig til.

[Ramme på side 6]

Forældre er ikke fuldkomne

„Som barn troede jeg at mine forældre var fuldkomne. Da jeg blev teenager, syntes jeg at de på en eller anden måde var, nå ja, mindre kloge. Det jeg mener, er at jeg opdagede at mine forældre ikke er fuldkomne, og det virkede foruroligende på mig. Det fik mig desværre til at tvivle på deres måde at anskue og bedømme tingene på. Men efter at have lært af smertelig erfaring har jeg igen fået stor respekt for dem. De er ikke fuldkomne, men de har ofte ret. Og selv når de tager fejl, er de stadig mine forældre. Efterhånden er vores forhold til hinanden nærmest blevet som et venskab, og det er jo nok det der som regel sker med børn og deres forældre.“ — Teresa, 17 år.

[Illustration på side 7]

Mange unge har knyttet nære venskaber med ældre