Født til at lære

„Fugle flyver, fisk svømmer. Mennesket tænker og lærer.“ — JOHN HOLT, FORFATTER OG UNDERVISER.

ET NYFØDT dådyr har et medfødt instinkt der får det til at stå oprejst på dets lange, vakkelvorne ben og følge efter dets mor. Et spædbarn, derimod, kan måske først gå efter et års tid. Mennesket har imidlertid en forbløffende hjerne som langt overgår dyrenes, hvilket afspejles i børns umættelige nysgerrighed, videbegær og trang til at udforske den verden der omgiver dem.

For at tilfredsstille denne nysgerrighed omdanner normale, sunde børn deres verden til en slags eksperimentarium. Hvis man rækker dem en genstand, undersøger de den nøje ved hjælp af alle deres sanser, deriblandt smagssansen! Og de lader det ikke blive ved det. Som alle forældre ved, har små børn en tendens til at bøje, knække, ryste og smadre ting — ofte med stor henrykkelse — i deres forsøg på at forstå og udforske deres omgivelser.

Børns videbegær kommer endnu tydeligere til udtryk når de begynder at tale, hvilket i sig selv er en forbløffende præstation. Pludselig er det som om børnene bliver indbegrebet af et spørgsmålstegn. Fra deres mund affyres en sand spærreild af spørgsmål — ’hvorfor dit’ og ’hvorfor dat’ — som sætter mange forældres tålmodighed på prøve. „Meget af deres indlæring foregår under begejstrede glædesudbrud,“ siger John Holt.

I mange lande træder børn få år senere ind i en ny fase hvad undervisning angår — en fase med lærere, skriveborde, lærebøger og måske hundredvis af andre børn. Efter nogle års skolegang bliver mange børn sørgeligt nok mindre begejstrede for at lære. Nogle begynder endda at føle dét at gå i skole som stressende eller kedeligt. Der er måske visse fag eller lærere som virker uinspirerende på dem. Det kan også være at de føler at presset for at opnå gode karakterer er for stort.

 Negative holdninger til det at lære kan vare ved selv langt op i voksenalderen og gøre at man undgår alt hvad der kræver eftertanke, studium eller nærmere undersøgelse. Ældre ligger desuden ofte under for den opfattelse at fremskreden alder automatisk hæmmer indlæringsevnen. Men som vi skal se, er en sådan tanke uberettiget.

Kunne du, uanset hvor gammel du er, tænke dig at styrke din evne og lyst til at lære? Hvis du har børn, vil du så gerne have at de bliver bedre elever og bevarer lysten til at lære i hele deres skoletid og senere hen i livet? I så fald vil vi opfordre dig til at læse de næste artikler.

 [Illustration på side 2]

Børn elsker at lære

[Illustration på side 3]

Mange børns skolegang er sørgeligt nok præget af nervøsitet og stress