Hvordan man opdyrker lysten til at lære

„Lær et barn hvordan det skal leve, og det vil huske det resten af livet.“ — ORDSPROGENE 22:6, TODAY’S ENGLISH VERSION.

HAR du nogen sinde prøvet at få børn til at sove mens der var ved at ske noget spændende? Selv om de græder og er trætte og irritable, kæmper de for at holde sig vågne og være med i det der sker. Børnenes „behov for at forstå verden omkring sig og at dygtiggøre sig i den er lige så stærkt som deres behov for mad, hvile og søvn. Undertiden endda stærkere,“ skriver forfatteren John Holt.

Det kan være en udfordring for børn at bevare lysten til at lære, især i skoleårene. Selvom der ikke findes nogen metode som garanterer et vellykket resultat, er der en række strategier som forældre, lærere og børn kan anvende. Men en ting der er vigtigere end nogen strategi, er kærlighed.

Værdien af kærlighed

Børn har et stort behov for forældrenes kærlighed. Den giver dem en følelse af tryghed og gør at de får mere lyst til at kommunikere med andre, stille spørgsmål og udforske deres omgivelser. Kærlighed motiverer forældre til at have  en god kommunikation med deres børn og at være interesseret i deres skolegang. Forskning viser at „det øjensynlig er forældrene der øver den største indflydelse på deres barns motivation til at lære,“ påpeges det i bogen Eager to Learn — Helping Children Become Motivated and Love Learning. Virkningerne af denne indflydelse forstærkes når forældrene samarbejder med deres børns lærere. Bogen siger: „Intet kan i den grad stimulere et barns motivation til at lære som et godt samarbejde mellem forældre og lærere.“

Forældre har også indflydelse på deres børns evne til at lære. Ifølge bogen Inside the Brain har forskere bag en langtidsundersøgelse af 43 familier „fundet ud af at de børn der blev talt mest med [i deres tre første leveår], havde en betydeligt højere intelligenskvotient end de børn hvis forældre ikke talte særligt meget med dem“. Bogen tilføjer at „de forældre som taler meget med deres børn, i højere grad roser børnene for deres præstationer, svarer på deres spørgsmål, giver vejledning i stedet for ordrer og bruger mange forskellige ord i mange forskellige kombinationer“. Har du en god og meningsfyldt kommunikation med dine børn?

Kærligheden er venlig og forstående

Børn er ikke ens hvad evner og begavelse angår, men forældre vil naturligvis ikke lade disse forskelle påvirke deres kærlighed til dem. I dag er det ikke desto mindre sådan at folk ofte bedømmes efter deres evner, og det kan få nogle børn „til at føle at deres personlige værd afhænger af hvad de kan præstere i forhold til andre,“ hedder det i bogen Thinking and Learning Skills. En sådan opfattelse gør ikke alene børnene „sårbare over for fiasko“, men kan også føre til at de udsættes for unødig bekymring og stress. Ifølge tidsskriftet India Today anses det uddannelsesmæssige pres og mangelen på opbakning fra familien for at være en væsentlig årsag til at  selvmord blandt teenagere i Indien er steget til det tredobbelte inden for de sidste 25 år.

Det kan også volde børn følelsesmæssig skade hvis de bliver stemplet som „dumme“ eller „tungnemme“. Den slags nedsættende bemærkninger fremmer ikke lysten til at lære, tværtimod. Forældre må altid være kærlige og venlige og styrke barnets medfødte ønske om at lære. Indlæringen bør ske i barnets eget tempo og uden at det behøver at være bange for at blive ydmyget. (1 Korinther 13:4) Hvis et barn har indlæringsvanskeligheder, vil dets forældre på en kærlig måde prøve at hjælpe idet de passer på aldrig at give barnet følelsen af at være dum eller uduelig. Det kan ganske vist kræve tålmodighed og takt, men det er alle anstrengelserne værd. Hvordan opdyrker man en sådan kærlighed? Først og fremmest ved at have en åndelig indstilling.

En åndelig indstilling giver balance

Der er mange gode grunde til at have en åndelig indstilling som er baseret på Bibelen. Det hjælper os blandt andet til at betragte uddannelse i det rette perspektiv — at den er vigtig, men ikke altafgørende. Matematik kan for eksempel bruges til mange nyttige formål, men den gør ikke én til en mere retlinet person.

Bibelen tilskynder os også til at være ligevægtige med hensyn til hvor meget tid vi bruger på uddannelse. Den siger: „Der er ingen ende på de mange bøger der frembringes, og hengiver man sig meget til dem, udmattes kødet.“ (Prædikeren 12:12) Det er sandt at børn skal have en god grundlæggende uddannelse, men den bør ikke optage al deres tid. De har også behov for andre sunde aktiviteter, især nogle af åndelig art, som kan opbygge det indre menneske.

En indstilling som er baseret på Bibelen, indbefatter også beskedenhed. (Mika 6:8) Beskedne mennesker erkender deres begrænsninger og lader sig ikke påvirke af det høje ambitionsniveau og den hensynsløse konkurrence der findes på mange læreanstalter. Disse negative faktorer „kan føre til depression,“ siger tidsskriftet India Today. Uanset om vi er unge eller gamle, vil det gå os bedst hvis vi følger det inspirerede råd fra Bibelen: „Lad os ikke blive selvoptagne, så vi udfordrer hinanden og misunder hinanden.“ „Men lad enhver prøve sin egen gerning, og så kan han have grund til at rose sig i forhold til sig selv alene, og ikke i sammenligning med en anden.“ — Galaterne 5:26; 6:4.

Hvordan kan forældre anvende dette i forbindelse med deres børns uddannelse? Det kan de blandt andet ved at tilskynde børnene til at sætte sig nogle personlige mål og undgå at sammenligne sig selv med andre. Hvis din søn for eksempel lige har været oppe til prøve i matematik eller diktat, kan du foreslå ham at sammenligne resultatet med tidligere prøver, og så give ham passende ros eller opmuntring. På den måde kan du hjælpe ham til at sætte sig nogle rimelige mål, vurdere de fremskridt han gør, og arbejde på eventuelle svagheder, uden at du dog sammenligner ham med andre.

Men en del begavede unge i dag er faktisk slet ikke interesserede i at få gode karakterer i skolen. De er nemlig bange for at blive latterliggjort. „Det er slet ikke sejt at være dygtig i skolen,“ siger nogle af dem. Ville en åndelig indstilling til tingene hjælpe? Ja, bestemt! Læg mærke til hvad der siges i Kolossenserbrevet 3:23: „Hvad I end gør, så arbejd på det med hele jeres sjæl som for Jehova, og ikke for mennesker.“ Kan man forestille sig noget bedre motiv til at være flittig end at behage Gud? En sådan ophøjet indstilling giver én styrke til at modstå negativt gruppepres.

Giv dine børn lyst til at læse

Læsning og skrivning er noget fundamentalt for en god skoleuddannelse og en god åndelig oplæring. Forældre kan hjælpe deres børn til at få kærlighed til det skrevne ord ved at læse for dem allerede fra de er helt små. Daphne, som er korrekturlæser, er glad for at hendes forældre læste for hende da hun var barn. „De indgav mig kærlighed til det skrevne ord,“ fortæller hun. „Det betød at jeg kunne læse før jeg kom i skole. Mine forældre lærte mig også hvordan jeg selv kunne finde svarene på mine spørgsmål. Den oplæring har været en uvurderlig hjælp for mig lige til i dag.“

 Den føromtalte forfatter, John Holt, siger dog advarende at dét at læse højt for børn ’ikke virker som nogen magisk pille’. Han tilføjer: „Hvis højtlæsningen ikke er morsom for både barnet og forældrene, gør den mere skade end gavn. . . . Selv børn der holder af at få læst højt, . . . bryder sig ikke om det når forældrene ikke har lyst.“ John Holt anbefaler at forældre vælger bøger som de selv kan lide at læse, eftersom børn jo ofte ønsker at få dem læst højt mange gange! To bøger som millioner af forældre i hele verden er glade for at læse for deres børn, er Lyt til den store Lærer og Min bibelhistoriebog, begge udgivet af Jehovas Vidner. Disse publikationer, som især er skrevet til børn, er rigt illustrerede, sætter tankerne i sving og giver undervisning i Guds principper.

Timoteus, en kristen der levede i det første århundrede, havde stor gavn af at hans mor og bedstemor var meget engagerede i hans oplæring, især den åndelige. (2 Timoteus 1:5; 3:15) Han voksede op og blev særdeles ansvarsbevidst og pålidelig — egenskaber som ikke kan opdyrkes ved skolelærdom alene. (Filipperne 2:19, 20; 1 Timoteus 4:12-15) Takket være kærlige, åndeligsindede forældre er der i dag i Jehovas Vidners menigheder rundt om på jorden mange drenge og piger der er som Timoteus.

Undervis med begejstring!

For en lærer som gerne vil give andre lyst til at lære, „kan det hele sammenfattes i ét ord: begejstring,“ siger bogen Eager to Learn. „Ved deres blotte tilstedeværelse kan begejstrede lærere vise eleverne at de er glade for det de underviser i, og denne begejstring fremgår tydeligt af hele deres levende måde at undervise på.“

 Det er dog ikke alle forældre og lærere der ligefrem bobler af begejstring. Elever gør derfor klogt i selv at være motiverede og at tage ansvaret for hvor meget de lærer. I ovennævnte bog nævnes det at „der ikke vil være nogen til at sidde ved siden af vores børn resten af deres liv og hjælpe dem med at studere, lave kvalitetsarbejde, tænke eller gøre sig den ekstra anstrengelse det kræver at udvikle gode færdigheder“.

Dette sætter endnu en gang større fokus på hjemmet og de værdier børnene lærer dér, end på skolen. Er I forældre glade for at tilegne jer viden? Byder jeres hjemlige miljø på gode muligheder for at lære noget, især om åndelige værdier? (Efeserne 6:4) Husk at både jeres eksempel og jeres undervisning vil påvirke børnene længe efter de er gået ud af skolen og er flyttet hjemmefra. — Se rammen „Hvordan familier kan fremme lysten til at lære“ på side 7.

Forstå at der er forskellige måder at lære på

Der findes ikke to hjerner der er nøjagtig ens; hver hjerne har sin egen måde at lære på. Det der fungerer godt for én person, fungerer måske ikke så godt for en anden. Børnelægen Mel Levine siger derfor i sin bog A Mind at a Time: „Hvis man behandler alle børn ens, behandler man dem i virkeligheden uretfærdigt. Børn har  forskellige behov hvad indlæring angår, og de har ret til at få deres behov dækket.“

For eksempel kan nogle bedre forstå og huske tanker og idéer når de ser billeder eller diagrammer. Andre foretrækker det skrevne eller talte ord, eller endnu bedre, en kombination af disse. „Den bedste måde at huske noget på er at ændre det — at omforme oplysningerne på en eller anden måde,“ siger Mel Levine. „Hvis det er noget visuelt, så omform det til ord; hvis det er ord, så lav et diagram eller en tegning af det.“ Denne fremgangsmåde gør det ikke alene mere udbytterigt, men også sjovere at studere.

Måske må man forsøge sig frem for at se hvilken metode der virker bedst for en. En kristen heltidstjener ved navn Hans studerede Bibelen sammen med George, en ældre mand uden særlige skolekundskaber. George havde svært ved at forstå og huske tingene. Hans prøvede derfor at illustrere hovedpunkterne ved hjælp af enkle tegninger. „Det blev et vendepunkt for George,“ fortæller Hans. „Han begyndte at forstå og huske tanker og idéer så godt at han selv blev overrasket! Da jeg fandt ud af hvordan han tænkte, blev jeg klar over at han havde en meget hurtigere opfattelsesevne end jeg havde troet. Georges selvtillid voksede, og han så frem til vores studium som aldrig før.“

Man er aldrig for gammel til at lære

„Hvad hjernen kan gøre, afhænger af i hvor stor udstrækning den bruges,“ hedder det i bogen Inside the Brain. „Den forfalder hvis man ikke bruger den, og den er ivrig efter at lære nye færdigheder.“ Der siges også: „Forskere har påvist at ligesom motion kan holde folk i halvfjerdserne og firserne raske og rørige, kan mental træning gøre det samme for den aldrende hjerne. Man havde længe ment at aldring er en proces der uigenkaldeligt går ned ad bakke, og som ender i mental uklarhed. Men den nye forskning viser at [dette] ikke var meget andet end en selvopfyldende profeti. Årsagen til mental svækkelse er i regelen utilstrækkelig brug af hjernen. Og mennesker mister ikke et stort antal hjerneceller hver dag livet igennem sådan som man tidligere antog.“ En alvorlig forringelse af de mentale funktioner er sædvanligvis et tegn på sygdom, eksempelvis hjerte-kar-sygdomme.

 Der kan ganske vist ske en svækkelse af den intellektuelle formåen når man er kommet op i årene, men ikke nødvendigvis i alvorlig grad. Forskere siger at den aktive hjerne modstår svækkelse — især hvis man også dyrker regelmæssig motion. „Jo mere viden man tilegner sig, jo bedre bliver man til at lære. De der bliver ved med at lære, bliver dygtigere til at lære,“ hedder det i bogen Elderlearning — New Frontier in an Aging Society.

Dette slås fast af en 20 år lang undersøgelse i Australien der omfattede personer mellem 60 og 98. Intelligenskvotienten hos mange af disse deltagere faldt kun med 1 procent om året. Men „hos nogle, deriblandt halvfemsårige, skete der slet ingen reduktion,“ oplyser rapporten. „Det gjaldt fortrinsvis folk som havde deltaget i de systematiske undervisningsprogrammer der indbefattede at man lærte et fremmed sprog og/eller at spille på et musikinstrument.“

George, som er omtalt tidligere, var i halvfjerdserne da han begyndte at studere Bibelen. Virginia, som nu er i firserne, og hendes afdøde mand, Robert, begyndte også at undersøge Bibelen efter at de var kommet op i årene. Virginia siger: „Selv om Robert var næsten blind, holdt han nogle korte bibelske indlæg i rigssalen ud fra dispositioner som han havde lært udenad. Hvad mig angår, har jeg aldrig kunnet lide at læse, men nu elsker jeg det. Her til morgen læste jeg faktisk et nummer af Vågn op! fra ende til anden!“

George, Robert og Virginia er blot tre ud af mange som i en høj alder gør god brug af deres hjerne og ikke passer ind i den stereotype opfattelse af ældre. Forskning viser at 70 eller 80 års indlæring er for hjernen hvad et fingerbøl vand er i forhold til en stor tønde vand — næsten ingenting. Hvorfor har hjernen så stor en kapacitet?

[Ramme/illustration på side 4, 5]

Internet og tv — gavnligt eller skadeligt?

„Der er både fordele og ulemper ved internettet,“ siger bogen A Mind at a Time. Det kan være meget gavnligt at lære hvordan man finder oplysninger, forklarer bogen, men nogle elever nøjes bare med at „downloade informationer uden at forstå dem og uden at forbinde dem med det de allerede ved. Dette kan meget let udarte til en ny form for passiv indlæring eller til at folk bliver dygtige til at plagiere andres arbejde.“

Forskere siger at overdrevent fjernsynskiggeri kan svække ens evne til at løse problemer og lytte til andre, det hæmmer fantasien og opbygger ikke karakteren. „Tv-apparater burde, ligesom cigaretter, være forsynede med en advarsel om deres sundhedsskadelige virkning,“ siges det i bogen Eager to Learn.

Ifølge en anden kilde har børn mest brug for „sproglig påvirkning (læsning og samtale), kærlighed og masser af knus“.

 [Ramme/illustrationer på side 7]

Hvordan familier kan fremme lysten til at lære

De følgende faktorer kan hjælpe din familie til at få lyst til at lære:

■ Fortæl jævnligt dine børn på en kærlig måde at du har høje, men rimelige forventninger til dem

■ Understreg værdien af at være flittig til sit arbejde

■ Sørg for at familien ikke har en stillesiddende, men aktiv livsform

■ Skab mulighed for at børnene hver uge kan bruge mange timer derhjemme på aktiviteter som for eksempel lektier, fritidslæsning, hobbyer, familieprojekter og huslige pligter

■ Tilskynd alle til at betragte familien som en kilde til gensidig opmuntring og hjælp i forbindelse med at løse problemer

■ Fastsæt nogle klare husregler, og sørg for at de overholdes

■ Hav en god kommunikation med børnenes lærere

■ Læg vægt på åndelig vækst

[Illustration]

Hjælper I jeres børn til at få lyst til at læse?

[Kildeangivelse]

Baseret på bogen Eager to Learn — Helping Children Become Motivated and Love Learning

[Ramme/illustrationer på side 8, 9]

Bedre og sjovere måder at lære på

Vær engageret Hvis man er opslugt af noget, vil man have lettere ved at lære. Bogen Motivated Minds — Raising Children to Love Learning fremsætter følgende iagttagelse: „Forskere har tydeligt vist at når børn studerer af lyst, vil dét de lærer, bundfælde sig, få større mening og blive husket længere. Børnene bliver også mere ihærdige, mere kreative og mere ivrige efter at gå i lag med ting der kræver en større indsats.“

Forbind ny viden med egne erfaringer Richard L. Weaver II, som er forfatter og underviser, skriver: „Når der er en forbindelse mellem det man lærer i klassen, og ens praktiske erfaring, er det som om en elektrisk strøm aktiverer ’forståelsens lys’.“

Prøv at forstå Når folk prøver at fatte noget, bliver både deres tænkeevne og deres hukommelse stimuleret. Udenadslære har sin værdi, men det kan ikke erstatte forståelse. Ordsprogene 4:7, 8 siger: „Skaf dig forstand for alt hvad du har. Sæt den højt, så vil den ophøje dig.“

Koncentrer dig „Koncentration er en afgørende forudsætning for at lære,“ siges der i bogen Teaching Your Child Concentration. „[Det] er så vigtigt at det er blevet omtalt som noget fundamentalt for intelligens og ligefrem er blevet ligestillet med intelligens.“ Koncentration er noget der kan læres. En god hjælp til at forbedre sin koncentrationsevne er at begynde med at studere i kortere perioder og så gradvis øge tiden.

Omskriv „De mest kompetente elever er dem der er dygtigst til at omskrive,“ siger dr. Mel Levine i sin bog A Mind at a Time. Ved omskrivning deler man oplysningerne op i mindre, overskuelige portioner som er nemmere at huske. De der er gode til at tage notater, bruger dette princip ved ikke at skrive ordrette notater.

Benyt tankeforbindelser I bogen The Brain Book sammenligner Peter Russell erindringer med kroge der er hægtet på tidligere erindringer. Kort sagt kan man sige at hukommelsen forbedres når man forbinder nye oplysninger med noget man allerede ved.

Visualisér Fantasifulde billeder hjælper hukommelsen. Prøv derfor om muligt at visualisere det du læser. Eksperter i mnemoteknik bruger ofte denne metode ved at danne overdrevne eller humoristiske mentale billeder for at støtte hukommelsen.

Repetér Inden for 24 timer kan vi glemme op mod 80 procent af det vi har lært. Vi kan forbedre hukommelsen væsentligt hvis vi bruger nogle minutter på repetition kort efter indlæringen og gentager repetitionen når der er gået en dag, en uge, en måned og et halvt år. På den måde vil man måske kunne huske næsten 100 procent af stoffet.

[Illustrationer på side 8]

Forældre og lærere bør samarbejde om at hjælpe børn til at lære

[Illustrationer på side 10]

Alder behøver ikke at være en hindring for at lære