Fordom har mange ansigter

„Sætter du fordomme på porten, vender de tilbage gennem vinduet.“ — Frederik den Store, konge af Preussen

RAJESH bor i Paliyad, en landsby i Indien. Ligesom de andre urørlige (kasteløse) er han nødt til at gå 15 minutter for at hente vand til sin familie. „Vi må ikke bruge de vandhaner i landsbyen som de højere kaster benytter,“ forklarer han. Da Rajesh gik i skole, måtte han og hans kammerater ikke engang røre den fodbold de andre børn spillede med. „Vi spillede med sten i stedet for,“ fortæller han.

„Jeg kan mærke at folk hader mig, men jeg ved ikke hvorfor,“ siger Christina, en teenager som kommer fra Asien, men bor i Europa. „Det er meget frustrerende,“ tilføjer hun. „Som regel vælger jeg at isolere mig, men det gør det ikke bedre.“

„Første gang jeg mærkede noget til fordom, var jeg 16 år,“ fortæller Stanley fra Vestafrika. „Folk jeg slet ikke kendte, sagde til mig at jeg skulle forlade byen. Nogle af dem der tilhørte min stamme, fik deres huse brændt ned. Min fars bankkonto blev spærret. Resultatet var at jeg begyndte at hade den stamme der diskriminerede os.“

Rajesh, Christina og Stanley er ofre for fordom, men det er de ikke ene om. „Flere hundrede millioner mennesker er i dag udsat for racisme, diskrimination, fremmedhad og udelukkelse,“ siger Koichiro Matsuura, generaldirektøren for FN’s Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO), og fortsætter: „En sådan umenneskeliggørelse, fostret af uvidenhed og fordom, har udløst indre stridigheder i mange lande og været årsag til umådelige lidelser.“

Hvis man aldrig har været udsat for fordom, kan det være svært at forstå hvor traumatisk det er. „Nogle lever med det uden at tage til genmæle. Andre gengælder fordom med mere fordom,“ bemærker bogen Face to Face Against Prejudice. På hvilke måder ødelægger fordom folks tilværelse?

Hvis du tilhører et mindretal, har du måske oplevet at folk undgår dig, sender dig fjendtlige blikke eller kommer med nedsættende bemærkninger om den kultur du kommer fra. Måske er det svært for dig at finde et  job, medmindre du vil påtage dig et arbejde som ingen andre vil have. Det kan også være svært at finde et ordentligt sted at bo. Måske føler dine børn sig isolerede og holdt udenfor af deres skolekammerater.

Endnu værre er det at fordom kan føre til vold eller mord. Historien er fyldt med rystende eksempler på vold forårsaget af fordom — inklusive massakrer, etniske udrensninger og folkedrab.

Fordom gennem århundrederne

På et tidspunkt i historien var det primært de kristne der blev udsat for fordom. Kort efter Jesu død skyllede en bølge af grusom forfølgelse hen over dem. (Apostelgerninger 8:3; 9:1, 2; 26:10, 11) To århundreder senere blev alle der kaldte sig kristne, udsat for en grusom og ubarmhjertig behandling. Forfatteren Tertullian, der levede i det andet og tredje århundrede, skrev: „Er der sult eller pest, råbes der straks: ’De kristne for løven.’“

Under korstogene i det 11. århundrede blev jøderne den upopulære minoritet i Europa. Da byldepesten hærgede kontinentet og på få år kostede omkring en fjerdedel af befolkningen livet, var det nærliggende at give jøderne skylden. Mange hadede dem jo i forvejen. „Pesten var et påskud for hadet, og hadet gav folk en syndebuk som de kunne give skylden for deres frygt,“ skriver Jeanette Farrell i sin bog Invisible Enemies.

Til sidst „tilstod“ en jøde i Sydfrankrig under tortur at det var jøderne der havde forårsaget epidemien ved at forgifte vandet i brøndene. Det var naturligvis ikke rigtigt, men oplysningen blev publiceret som et faktum. Følgen var at man i Spanien, Frankrig og Tyskland nedslagtede hele samfund af jøder. Tilsyneladende var der ingen der tog notits af den virkelige årsag til problemet — nemlig rotterne. Og kun få bemærkede at jøder ligesom alle andre døde af pesten.

Når først fordommens ild er antændt, kan den ligge og ulme i århundreder. I midten af  det 20. århundrede pustede Hitler til antisemitismens ild ved at give jøderne skylden for Tysklands nederlag i den første verdenskrig. Hen imod slutningen af den anden verdenskrig indrømmede Rudolf Höss, den nazistiske kommandant i koncentrationslejren Auschwitz: „I vores militære og ideologiske uddannelse blev det taget for givet at vi var nødt til at beskytte Tyskland mod jøderne.“ For at „beskytte Tyskland“ stod Höss for udryddelsen af cirka to millioner mennesker, hvoraf de fleste var jøder.

Der er gået flere årtier siden da, men grusomhederne fortsætter sørgeligt nok. I 1994 brød stammehadet mellem tutsier og hutuer i Østafrika ud i lys lue, og det kostede over en halv million mennesker livet. Tidsskriftet Time skrev: „Der var ingen fredhellige steder. Blodet flød i kirkerne, hvor mange havde søgt tilflugt. . . . Det var nærkamp, mand mod mand, og ubeskrivelig modbydeligt, en blodtørst som efterlod de overlevende lamslåede og stumme. Ikke engang børnene undslap den gruopvækkende vold. En af landets indbyggere sagde: „Rwanda er et lille land, men alverdens had er samlet her.“

Konflikter i forbindelse med opløsningen af det tidligere Jugoslavien kostede 200.000 mennesker livet. Naboer som havde boet fredeligt ved siden af hinanden i årevis, slog hinanden ihjel. Tusinder af kvinder blev voldtaget, og millioner blev med magt fordrevet fra deres hjem. Det skete som følge af den brutale politik der kaldes etnisk udrensning.

Skønt de fleste fordomme ikke fører til mord, vil de uvægerlig adskille folk og skabe uvilje. En nylig rapport fra UNESCO bemærker at det trods globaliseringen ser ud til at „racisme og racediskrimination . . . vinder terræn de fleste steder i verden“.

Er det muligt at udrydde fordom? For at kunne besvare det spørgsmål må vi finde ud af hvad det er der får fordomme til at slå rod i menneskers sind og hjerte.

[Ramme på side 5]

Hvordan fordom kommer til udtryk

I sin bog The Nature of Prejudice opregner Gordon W. Allport fem slags adfærd som fordom udmønter sig i. En der nærer fordom, vil som regel kunne kendes på én eller flere af nedenstående former for adfærd. Han eller hun . . .

1. kommer med nedsættende bemærkninger. Fremsætter negative bemærkninger om den gruppe vedkommende ikke kan lide.

2. undgår folk. Går langt uden om enhver som tilhører den pågældende gruppe.

3. diskriminerer medlemmer af gruppen. Udelukker dem fra visse boliger, visse former for arbejde og fra at få del i visse sociale goder.

4. går til håndgribeligheder. Griber til vold for at true eller skræmme dem der tilhører gruppen.

5. stræber efter at få gruppen udryddet. Er aktivt involveret i udryddelsesprogrammer rettet imod den pågældende gruppe (herunder massakrer på eller lynchninger af en eller flere fra gruppen).

[Illustration på side 4]

Flygtningelejren i Benako, Tanzania, den 11. maj 1994

En kvinde hviler sig ved siden af sine vandbeholdere. Over 300.000 flygtninge, de fleste af dem hutuer fra Rwanda, flygtede til Tanzania

[Kildeangivelse]

Foto af Paula Bronstein/Liaison