Biblioteker — en indgang til viden

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I AUSTRALIEN

BIBLIOTEKER er blevet kaldt „en af civilisationens grundpiller“, og ifølge World Book Encyclopedia har de spillet en væsentlig rolle i udviklingen af kultur og teknologi. Den tyske forfatter Goethe kaldte dem menneskehedens hukommelse.

Hvilke biblioteker har været blandt de vigtigste af „civilisationens grundpiller“? Hvilken bog har haft den største indflydelse på biblioteker og forårsaget at mange har lært at læse og skrive? Hvor mange bøger er der på verdens største biblioteker? For at besvare det første af spørgsmålene vil vi gå tilbage i tiden og besøge et af historiens første biblioteker.

Et gammelt „leksikon fyldt med menneskelig viden“

Forestil dig at du er i det mellemøstlige land der i dag hedder Irak. Året er 650 f.v.t., og du befinder dig inden for de høje bymure i byen Nineve (i nærheden af det der i dag hedder Mosul). Umiddelbart foran dig ser du paladset hvor kong Assurbanipal, herskeren over Assyrien, Ægypten og Babylon, residerer. * Mens du står dér ved indgangen til paladset, bemærker du nogle mænd som er i færd med at bringe tunge lerkrukker ind i bygningen. Mændene er lige vendt hjem fra Assyrerrigets fjerneste egne og forsøger nu at få  samling på alle kendte optegnelser om sociale, kulturelle og religiøse traditioner blandt indbyggerne rundt om i Assurbanipals rige. Du åbner en af krukkerne og ser at den er fyldt med rektangulære lertavler som er omkring otte centimeter brede og ti centimeter lange.

Du følger nu efter en af mændene ind i paladset, og her får du øje på nogle skrivere der ved hjælp af grifler prenter kileformede tegn på små tavler af fugtigt ler. Skriverne er ved at oversætte fremmedsprogede dokumenter til assyrisk. Bagefter bliver tavlerne brændt i en ovn sådan at optegnelserne næsten er uudslettelige. Alle optegnelser bliver opbevaret i rum med hylder hvor der står hundredvis af krukker. På dørkarmene ind til de forskellige rum er der små plader med inskriptioner som viser hvilke emner optegnelserne på hvert sted omfatter. De over 20.000 lertavler i dette bibliotek indeholder oplysninger om forretningstransaktioner, religiøse skikke, jura, historie, lægekunst samt om både menneskers og dyrs fysiologi. Alt i alt udgør tavlerne, som en senere lærd mand beskrev det, „et leksikon fyldt med menneskelig viden“.

Før og efter biblioteket i Nineve

Der fandtes store biblioteker allerede før man byggede Assurbanipals bibliotek i Nineve. Tusind år før Assurbanipal oprettede kong Hammurabi for eksempel et bibliotek i den babyloniske by Borsippa. Og Ramses II oprettede et berømt bibliotek i den ægyptiske by Theben 700 år før Assurbanipal. Men Assurbanipals bibliotek havde så utrolig mange og forskelligartede optegnelser at det blev kendt som „det største af oldtidens“ biblioteker. Der gik 350 år før et andet bibliotek overgik det.

Dette større bibliotek blev bygget af Ptolemaios I Soter, en af Alexander den Stores generaler, omkring år 300 f.v.t. Det blev opført i den ægyptiske havneby Alexandria, og bibliotekarerne forsøgte her at samle kopier af de fleste af datidens kendte værker fra hele verden. * Ifølge overleveringen var det i Alexandria at over 70 lærde mænd begyndte at oversætte den hebraiske del af Bibelen til græsk. Denne oversættelse blev kendt som den græske Septuaginta, og de første kristne brugte i vid udstrækning denne oversættelse.

Østens biblioteker

Mens Assurbanipal fortsat forbedrede sit bibliotek, regerede Zhoudynastiet i Kina. I løbet af dette dynastis regeringstid, fra 1122 til 256 f.v.t., blev der fremstillet et sæt bøger der blev kendt som De Fem Klassikere. Sættet bestod af en håndbog i spådomskunst, en samling taler fra nogle af de tidligste herskere, poesi, regler for religiøse ceremonier og ritualer samt historiske optegnelser for staten Lu fra omkring 722 til 481 f.v.t. — den sidste bog i samlingen tilskrives den kinesiske filosof Konfucius. De Fem Klassikere og de mange kommentarer til dem fik stor indflydelse på den kinesiske tænkemåde, og de var årsag til at der i løbet af de næste to tusind år blev oprettet både kejserlige og private biblioteker.

 I Japan grundlagde Hojo Sanetoki, der var medlem af en herskende samuraislægt, i 1275 et bibliotek i sit hjem i Kanazawa (nu en del af Yokohama). Han forsøgte at samle hver eneste eksisterende bog på kinesisk og japansk. En del af denne samling findes endnu i dag.

Bibelen, klosterbiblioteker og den vestlige kultur

„Det trykte ords magt og værdien af et bibliotek ses tydeligst i forbindelse med den kristne religions opståen, udbredelse og vedvarende eksistens,“ siger bogen A History of Libraries in the Western World. Hvilken forbindelse er der mellem bibliotekernes udvikling og udbredelsen af kristendommen?

Efter at Romerriget begyndte at gå i opløsning, blev indholdet fra dets storslåede biblioteker enten ødelagt eller spredt rundt omkring. På samme tid dukkede kristenhedens klostre imidlertid op overalt i Europa, og på disse klostre samlede man nogle af de værker der stammede fra oldtidens biblioteker. En hovedbeskæftigelse ved mange af klostrene var at lave håndskrevne kopier af bibelmanuskripter og andre manuskripter. I benediktinerklostrene fulgte man for eksempel „benediktinerregelen“, som blandt andet foreskrev læsning og kopiering af bøger.

På Konstantinopels biblioteker opbevarede og fremstillede man kopier af nogle antikke manuskripter der senere dukkede op i Italien. Man mener at disse manuskripter i høj grad var medvirkende til renæssancens frembrud. Historikeren Elmer D. Johnson siger: „Det kan ikke benægtes at klosterbibliotekerne spillede en stor rolle i bevarelsen af den vestlige kultur. I hen ved tusind år var de Europas intellektuelle hjerte, og uden dem ville den vestlige civilisation have set helt anderledes ud.“

Kopieringen af Bibelen medvirkede til at „Europas intellektuelle hjerte“ fortsat slog i denne periode. Og da reformationen senere fejede hen over Europa, motiverede folks ønske om at læse Bibelen dem til at frigøre sig fra analfabetismens lænker. Bogen The Story of Libraries beretter: „Tanken om at enhver i samfundet bør være uddannet nok til i det mindste at kunne læse Bibelen, begyndte med den protestantiske reformation. Efterhånden som uenigheden i teologiske spørgsmål voksede, blev det vigtigt at kunne læse forskellige religiøse skrifter. Det forudsatte at man ikke alene kunne læse, men også rent faktisk havde adgang til bøgerne.“

Bibelen spillede altså en væsentlig rolle i bibliotekernes fremvækst og i at folk overalt i den vestlige verden lærte at læse og skrive. Med opfindelsen af trykkemaskinen opstod der overalt i Europa enorme private og nationale biblioteker med bøger over en lang række emner, og med tiden fremstod der også sådanne biblioteker i resten af verden.

Biblioteker i det 21. århundrede

Nogle af nutidens biblioteker er ufattelig store. Forestil dig at stå ved en reol som er 850 kilometer lang og rummer 29 millioner bøger. Omtrent så stort er verdens største bibliotek — Library of Congress, USA’s nationalbibliotek. Ud over bøger har biblioteket  også 2,7 millioner lyd- og videooptagelser, 12 millioner fotografier, 4,8 millioner kort og 57 millioner manuskripter. Hver dag føjer biblioteket 7000 enheder til sin samling!

British Library i London har med mere end 18 millioner bøger den næststørste samling i verden. På det russiske statsbibliotek i Moskva er der 17 millioner bøger, og hvert år har man en samling på 632.000 aviser. Et af de ældste biblioteker i Europa er Frankrigs nationalbibliotek som har 13 millioner bøger. Og i bogen Library World Records siges der: „Frankrigs nationalbibliotek var det første bibliotek som over internettet gav adgang til en hel del komplette tekster fra dets samlinger.“ Hvis man har adgang til en computer, kan man nu lettere end nogen sinde finde uanede mængder af oplysninger fra hele verden gennem internettet.

Mængden af oplysninger som er tilgængelige for offentligheden, accelererer. Det anslås at summen af menneskelig viden løbende fordobles efter fire og et halvt år. Alene i USA udgives der hvert år over 150.000 nye bøger.

De betragtninger fortidens lærde skribent kong Salomon gjorde, er derfor mere relevante end nogen sinde før. Han skrev: „Der er ingen ende på de mange bøger der frembringes, og hengiver man sig meget til dem, udmattes kødet.“ (Prædikeren 12:12) Men hvis man gør fornuftig brug af bibliotekerne, er de som FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur (UNESCO) siger, en „lokal indgang til viden“.

[Fodnoter]

[Ramme/illustration på side 20]

Bibliotekarens rolle

Hvis du leder efter en bog, men ikke kan finde den i bibliotekets register, så fortvivl ikke — spørg bibliotekaren. En bibliotekars viden er ofte uvurderlig. Roderick, der har arbejdet som bibliotekar i 20 år, siger: „Folk føler sig måske lidt beklemt ved biblioteker og bibliotekarer. De begynder ofte med at sige: ’Det lyder måske dumt, men . . .’ Sagen er at der ikke findes nogen dumme spørgsmål. For en dygtig bibliotekar gælder det om at finde ud af hvad det er du søger, uden at du nødvendigvis har udtrykt det helt klart.“

[Ramme/illustration på side 21]

Hvad betyder numrene? → 225.7

Deweys decimalklassifikationssystem

Mange biblioteker benytter Deweys decimalklassifikationssystem, der består af en række numre som bruges i kartoteker og på ryggen af biblioteksbøger. Melvil Dewey, en indflydelsesrig amerikansk bibliotekar, offentliggjorde dette system i 1876. Systemet bruger numrene 000 til 999 til at opdele forskelligt materiale i emner under ti hovedgrupper:

000-099 Alment

100-199 Filosofi og psykologi

200-299 Religion

300-399 Samfundsvidenskab

400-499 Sprog

500-599 Naturvidenskab og matematik

600-699 Teknologi (praktiske fag)

700-799 Kunst

800-899 Litteratur og retorik

900-999 Geografi og historie

Hver af disse hovedgrupper opdeles derefter i ti undergrupper med specielle emner. Bibelen har for eksempel sit eget nummer i gruppe 200 (religion) — nummer 220. Særskilte emner om Bibelen er yderligere opdelt. Nummeret 225 er „Det Nye Testamente“ (De Græske Skrifter). Der tilføjes flere cifre for at specificere hvilken slags bog det drejer sig om:

01 Filosofi og teori

02 Blandede skrifter

03 Ordbøger, leksikaer, konkordanser

04 Særlige emner

05 Serieudgivelser

06 Organisationer og ledelse

07 Uddannelse, forskning, beslægtede emner

08 Samlinger

09 Historie

Et leksikon om hele Bibelen ville altså have nummer 220.3, mens en kommentar til De Græske Skrifter ville have nummer 225.7.

I Library of Congress bruger man et klassifikationssystem der ligner dette, dog benytter man en kombination af bogstaver og numre. De fleste bøger har også en alfanumerisk kode til identifikation af forfatteren. I forskellige lande bruger man andre klassifikationssystemer.

[Illustration på side 18]

Den assyriske kong Assurbanipal hvis bibliotek indeholdt lertavler med kileskrift, 650 f.v.t.

[Illustration på side 18]

British Library i London

[Illustration på side 18]

Et klosterbibliotek i Schweiz, 1761

[Illustration på side 19]

Det Alexandrinske Bibliotek, Ægypten, omkring år 300 f.v.t.

[Kildeangivelse]

Fra bogen Ridpath’s History of the World (bind II)

[Illustration på side 20, 21]

USA’s nationalbibliotek, Library of Congress, verdens største bibliotek

[Kildeangivelse]

Fra bogen Ridpath’s History of the World (bind IX)

[Kildeangivelser på side 18]

Øverst til venstre og fotos nederst: Erich Lessing/Art Resource, NY; tablet: Foto taget med tilladelse af British Museum