Hvis man får hudkræft

JEREMIAH er en 51-årig australier af irsk afstamning. Han har ildrødt hår og mælkehvid hud — det som nogle kalder „den keltiske forbandelse“. Han fortæller: „Ligesom de fleste andre australiere opholdt min familie sig meget udendørs, især i weekenderne og sommerferierne. Som barn svømmede jeg i timevis i vores eget bassin i baghaven, eller jeg var ude på stranden Gold Coast syd for Brisbane for at surfe eller spille kricket. Som regel havde jeg kun badebukser på.“

Jeremiah fortsætter: „Rigtig solcreme kom først frem da jeg lige var blevet teenager. På den tid blev der reklameret meget for at man skulle bruge kokosolie så man kunne blive mørkebrun og ligne prototypen på den australske livredder. Dengang var vi ikke klar over hvor skadelig solen er for ens hud. Først da jeg flere gange havde mærket hvor ondt det gjorde at blive skoldet, begyndte jeg at undgå stærkt solskin.“ Men skaden var sket. „Alle de år med bar overkrop gav mig mange modermærker, og de blev gradvis mørkere og større, især på brystet.“

Jeremiah har siden fået fjernet tre melanomer og mange basalcellekarcinomer. Det har fået ham til at ændre vaner. Han siger: „Hver dag smører jeg først fugtighedscreme og dernæst solcreme på før jeg går ud. Jeg er også begyndt at gå med hat eller kasket de fleste sommerdage fra cirka klokken ni til fire.“ Desuden går han til kontrol hos en hudlæge hver tredje måned.

 Jeremiah fortæller hvordan han har kunnet holde ud: „Jeg har bedt inderligt til Jehova Gud, og han har støttet mig og holdt mig oppe når andre har troet at jeg kunne dø når som helst. I betragtning af den forventede levetid hos typiske melanompatienter for blot 20 år siden har mange troet at jeg gik på gravens rand. Jeg har personligt erfaret betydningen af kong Davids ord: ’Jehova vil styrke [mig] på sygelejet; hele [min] seng vil du forvandle under [min] sygdom.’“ — Salme 41:3.

Også Maxine har måttet døje med hudkræft. Hun er lyshudet, og som ung blev hun sendt til tropiske lande som missionær, først til Den Dominikanske Republik og siden til Puerto Rico. I 20 år gik hun fra hus til hus i solskin en stor del af dagen. Desuden kunne hun godt lide at tage solbad i fritiden. I 1971 fik hun konstateret basalcellekarcinom i ansigtet. Hun fik strålebehandling og blev derefter opereret. Bagefter fik hun hudtransplantationer. Men der blev ved med at dukke kræftceller op.

Maxine beretter: „Det skete flere gange at syge celler ikke blev opdaget, så de blev ved med at vokse. De 30 år hvor jeg har opsøgt læger, klinikker og hospitaler, har været en lang og stressfyldt tid. Jeg er blevet opereret mindst ti gange i ansigtet, og desuden har jeg flere gange været på klinik til andre kræftbehandlinger.“ Maxine er nu 80, og senest har hun prøvet at få cellerne fjernet ved „Mohs surgery“. Det har vist sig at være en mere effektiv måde at fjerne kræftcellerne på.

Den tilbagevendende hudkræft har tvunget Maxine til at gå i forkyndelsen om aftenen for at undgå at være ude i solen. Hvordan har hun holdt ud? Hun svarer: „Blandt andet ved at bevare en positiv indstilling. Jeg er klar over at der vil blive ved med at dukke kræftceller op, og at jeg skal til læge igen. Det har jeg affundet mig med. Jeg forsøger at bekæmpe selvmedlidenhed og lade være med at klage over prøvelserne. De berøver mig ikke glæden ved at forkynde. Jeg kan stadig tale med andre om Jehovas rige. Og jeg har håb om at blive fuldstændig helbredt i nær fremtid, i den nye verden. Så får jeg et ungdommeligt og perfekt ansigt.“

Ja, de der har hudkræft og andre sygdomme, kan se frem til den dag da følgende ord i Jobs Bog bliver opfyldt: „Lad hans legeme blive friskere end det var i ungdommen; lad ham vende tilbage til ungdomskraftens dage.“ (Job 33:25) Indtil da er vi nødt til at passe på vores hud, og derfor må vi være forsigtige med hvor meget sol vi får.

[Illustrationer på side 9]

Jeremiah har fået fjernet kræftceller flere gange, blandt andet tre melanomer. Alligevel er han positiv og optimistisk

[Illustrationer på side 10]

„I den nye verden . . . får jeg et ungdommeligt og perfekt ansigt.“ — Maxine