Hvornår begynder et menneskes liv?

„MIN biologiske mor var 17 år gammel og syv og en halv måned henne i sin graviditet da hun besluttede sig for at få en abort sat i gang ved hjælp af saltvand,“ forklarer Gianna. * Derefter fortsætter hun: „Jeg er den person hun aborterede. Men jeg overlevede.“

I 1996 blev dette vidneudsagn ved en høring om emnet abort fremført af den 19-årige Gianna over for et udvalg nedsat af USA’s regering. Efter at Gianna havde opholdt sig syv og en halv måned i sin mors livmoder, var alle dele af hendes legeme udviklet. Du vil sikkert medgive at hun på dette tidspunkt i virkeligheden var en person, eftersom hun fortsatte sit liv som et selvstændigt individ uden for livmoderen.

Men hvad så da Gianna var et fem uger gammelt foster, eller embryo, som ikke målte mere end 1 centimeter i længden? Sandt nok var hendes forskellige legemsdele ikke fuldt udviklede endnu, men de grundlæggende dele af hendes nervesystem, inklusive hendes hjerne, var dannet. Hun havde allerede et hjerte som slog 80 gange i minuttet og sendte blod gennem blodkar. Hvis Gianna var en person efter syv og en halv måneds ophold i livmoderen, vil det så ikke være logisk at konkludere at hun også var en person efter fem uger — selvom hun på det tidspunkt endnu ikke havde udviklet sig i samme grad?

Undfangelsens mirakel

Udviklingen af fosterets forskellige dele begynder ved undfangelsen når kvindens ægcelle, eller æg, bliver befrugtet af en sædcelle fra manden. Nye teknologiske fremskridt har medført at forskerne kan iagttage de forbløffende forandringer der finder sted i cellekernen på et sådant encellet befrugtet æg. Molekylerne fra forældrenes dna (deoxyribonukleinsyre) forenes, og der dannes et helt nyt menneskeliv som ikke har eksisteret før.

Denne ene oprindelige celle begynder nu en mirakuløs proces som resulterer i opbygningen af et fuldt færdigt menneske. Den måde dette „opbygningsprojekt“ foregår på, afhænger af generne, som består af segmenter eller stykker af dna. Det er generne der bestemmer det hele. De afgør vores højde, ansigtstræk, hår- og øjenfarve og tusinder af andre træk.

Ved de celledelinger der bevirker at den oprindelige celle bliver til flere, bliver hele den genetiske „arbejdstegning“ duplikeret så den findes i hver eneste ny celle der dannes. Forbløffende nok er hver af disse celler programmeret til at kunne  udvikle sig til en hvilken som helst type væv der måtte være behov for, deriblandt hjertevæv, hjernevæv, knoglevæv, hud, ja selv det transparente væv der findes i et øje. At den oprindelige celle indeholder en fuldstændig programmering for udviklingen af et nyt unikt individ, er forståeligt nok ofte blevet kaldt „et mirakel“.

David Fu-Chi Mark, en berømt molekylærbiolog, har sagt: „Allerede på det stade hvor et menneske kun består af én celle, er det fuldt programmeret til livet hvad vækst og udvikling angår.“ Hans konklusion er: „Der kan ikke længere herske nogen som helst tvivl om at hvert eneste menneske er helt unikt lige fra dets liv begynder ved befrugtningen.“

Er et foster en person?

Fra det tidspunkt hvor der er sket en undfangelse, er der tale om et selvstændigt individ som ikke blot er en del af moderens væv. Hendes krop opfatter fosteret som et fremmedlegeme. Uden livmoderens „beskyttede verden“ ville det hurtigt blive afstødt. Dette nye menneskeliv — omgivet af en beskyttende hinde der adskiller det fra moderen — er en person med sit eget unikke dna.

Nogle hævder at en kvindes krop spontant aborterer mange befrugtede æg på grund af abnormiteter ved disse æg, og det bruger de som argument for at en læge også bør kunne afbryde en graviditet. Men der er stor forskel på spontan død og forsætligt drab. I et sydamerikansk land dør 71 ud af 1000 børn i løbet af deres første leveår. Men vil det være acceptabelt at dræbe et barn som ikke er fyldt et år, blot fordi mange børn dør for tidligt? Selvfølgelig ikke!

Det er værd at bemærke at Bibelen taler om menneskeliv inde i livmoderen. Salmisten David skrev om Gud: „Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op, og dagene da de blev dannet og der endnu ikke var en eneste af dem.“ (Salme 139:16) David omtalte ikke blot sig selv som „et foster“. Han skrev: „MIG som foster.“ På den måde viste han klart at hans liv begyndte ved undfangelsen, længe før han blev født. Inspireret af Gud forklarede David også at udviklingen af de forskellige dele af hans legeme lige fra undfangelsen var „skrevet op“ i detaljer, eller foregik efter en ’arbejdstegning’, som gjorde ham til den person han var.

Det er også værd at bemærke at Bibelen ikke siger at en kvinde undfanger ’noget væv’. Den siger tværtimod: „En mand er blevet undfanget.“ (Job 3:3) Også det er et vidnesbyrd om at et barn ifølge Bibelen er en person lige fra det bliver undfanget. Det er på dét tidspunkt et menneskes liv begynder.

[Fodnote]

 [Illustrationer på side 6, 7]

Et fem uger gammelt embryo er ikke blot ’noget væv’ — det indeholder grundlaget for alle de organer et voksent menneske har (naturlig størrelse)