Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Nøgle nr. 1: Prioriter rigtigt

Nøgle nr. 1: Prioriter rigtigt

Nøgle nr. 1: Prioriter rigtigt

’Forvis jer om de mere vigtige ting.’ — Filipperne 1:10.

Hvad det vil sige. I gode ægteskaber prioriterer både manden og hustruen den andens behov højere end ejendele, arbejde, venner, slægtninge og egne interesser. De tilbringer meget tid med hinanden og deres børn, og de er begge villige til at ofre sig for familiens skyld. — Filipperne 2:4.

Hvorfor det er vigtigt. Bibelen lægger stor vægt på familien. Ja, apostelen Paulus skrev at den der ikke sørger for sin familie, „er værre end én uden tro“. (1 Timoteus 5:8) Men med tiden kan det ske at man begynder at prioritere anderledes. En familierådgiver fortæller at mange af dem der havde overværet et seminar han havde holdt, syntes at være mere interesseret i deres karriere end i deres familie. Han sagde at det var som om de havde forventet at lære nogle „teknikker til hurtige løsninger“ så de kunne „sætte tjektegn ud for ’familien’ på deres huskeliste og igen koncentrere sig om deres job“. Hvad fortæller det os? At det er nemmere at sige at vi sætter familien på førstepladsen, end at gøre det.

Prøv dette. Bedøm din evne til at prioritere ved at stille dig selv følgende spørgsmål.

Når min ægtefælle eller mit barn gerne vil tale med mig, sørger jeg så for at skabe mulighed for det så hurtigt som muligt?

Når jeg fortæller andre om hvad jeg foretager mig, fremhæver jeg så ofte nogle af de ting jeg gør sammen med min familie?

Ville jeg sige nej til at påtage mig yderligere opgaver (på jobbet eller i anden sammenhæng) hvis min familie har brug for at være mere sammen med mig?

Hvis du svarer ja til disse spørgsmål, føler du måske at du prioriterer rigtigt. Men hvordan ville din kone og dine børn bedømme dig? Vores bedømmelse af os selv er ikke den eneste målestok for om vi er gode eller dårlige til at prioritere rigtigt. Og det samme princip gælder de andre ’nøgler’ til et godt familieliv, som bliver behandlet på de næste sider.

Gør noget ved det. Tænk på en eller to ting du kan gøre for at vise at din familie kommer i første række. (For eksempel: Overvej at skære ned på noget af det som optager tid der ville være bedre anvendt sammen med din ægtefælle og dine børn).

Det kan være en god idé at fortælle din familie om det du har besluttet at gøre. Når én i familien tager initiativ til at gøre forandringer, kan det virke motiverende på resten af familien.

[Illustration på side 3]

En forælder der prioriterer sin ægtefælle og sine børn højt, når sit mål