Hvad siger Bibelen?

Er det muligt at elske sine fjender?

„Jeg siger jer,“ sagde Jesus Kristus, „bliv ved med at elske jeres fjender og at bede for dem som forfølger jer, så I kan vise at I er sønner af jeres Fader som er i himlene; han lader nemlig sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne på retfærdige og uretfærdige.“ — Mattæus 5:44, 45.

BETRAGTER du religion som noget der fremmer kærlighed og fred eller had og vold? Mange hælder til det sidstnævnte, især når religion sammenblandes med politik, racetilhørsforhold og nationalisme. Men som Jesu ord viser, prøver de sande ’sønner af Gud’ at efterligne Guds kærlighed — selv når det gælder deres fjender.

En anden af Guds tjenere har sagt: „Hvis din fjende sulter, så giv ham noget at spise; hvis han tørster, så giv ham noget at drikke . . . Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind til stadighed det onde med det gode.“ (Romerne 12:20, 21) Men er en sådan kærlighed virkelig mulig i denne splittede verden? Hertil vil Jehovas Vidner helt klart svare ja! Lad os se nærmere på det eksempel Jesus og hans første disciple viste.

De elskede deres fjender

Jesus forkyndte sandheden om Gud, og mange lyttede til ham med glæde. Men andre vendte sig imod ham, i nogle tilfælde på grund af uvidenhed. (Johannes 7:12, 13; Apostelgerninger 2:36-38; 3:15, 17) Jesus fortsatte dog med at dele sit livreddende budskab med alle, også sine fjender. (Markus 12:13-34) Hvorfor? Fordi han var klar over at nogle af dem måske ville ændre adfærd, anerkende ham som Messias og rette sig efter de åndelige sandheder der findes i Guds ord. — Johannes 7:1, 37-46; 17:17.

Selv den aften Jesus på uret grundlag blev arresteret af bevæbnede modstandere, viste han sine fjender kærlighed. Han helbredte endog en af dem der havde taget ham til fange, og som apostelen Peter havde slået ud efter med sit sværd. Ved den lejlighed fremsatte Jesus  et vigtigt princip som hans sande disciple i dag lader sig lede af. Han sagde: „Alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.“ (Mattæus 26:48-52; Johannes 18:10, 11) Omkring 30 år senere skrev Peter: „Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor. . . . Når han led, truede han ikke, men overgav sig til [Gud].“ (1 Peter 2:21, 23) Peter havde tydeligvis lært at Kristi sande disciple ikke skulle tage hævn, men vise kærlighed. — Mattæus 5:9.

Alle der ’følger lige i Jesu fodspor’, afspejler hans kærlige og imødekommende måde at være på. „En Herrens træl bør ikke strides med nogen, men bør være mild imod alle, . . . idet han finder sig i ondt,“ står der i Andet Timoteusbrev 2:24. Sådanne egenskaber vil være tydelige hos den der følger den kristne livsform, som fører til fred og harmoni.

Fredsstiftende „ambassadører“ for Kristus

Apostelen Paulus skrev til sine trosfæller: „Vi er derfor ambassadører på Kristi vegne . . . På Kristi vegne beder vi: ’Bliv forligt med Gud.’“ (2 Korinther 5:20) Ambassadører blander sig ikke i de indre politiske og militære anliggender i det land de tjener i. De forholder sig neutrale. Deres opgave er at repræsentere og være fortalere for den regering der har udsendt dem.

Det samme er tilfældet med Kristi ambassadører og udsendinge. De betragter Jesus som konge og er fortalere for hans himmelske rige ved fredeligt at forkynde den gode nyhed. (Mattæus 24:14; Johannes 18:36) Paulus skrev til de kristne på hans tid: „Vi [fører] ikke krig efter hvad vi er i kødet. Vor krigsførelses våben er nemlig ikke kødelige, men mægtige ved Gud til nedrivning af . . . ræsonnementer og alt hvad der er hovmodigt og rejser sig imod kundskaben om Gud.“ — 2 Korinther 10:3-5; Efeserne 6:13-20.

Da Paulus skrev disse ord, blev de kristne forfulgt i mange lande. Hvis de ville, kunne de have gjort gengæld. Men de fortsatte i stedet med at elske deres fjender og at dele budskabet om forligelse med alle der ville lytte. Opslagsværket Encyclopedia of Religion and War siger: „Jesu første disciple nægtede at gå i krig og at udføre militærtjeneste,“ da det efter deres mening var „uforeneligt med Jesu kærlighedsetik og påbuddet om at man skal elske sine fjender“. *

Ligesom de første kristne anerkender Jehovas Vidner Jesus som deres konge. De anerkender ham også som konge i Guds rige — et himmelsk styre der snart vil indføre varig fred og sikkerhed på jorden. (Daniel 2:44; Mattæus 6:9, 10) Som ambassadører og udsendinge fortæller de om de goder dette styre vil udvirke. De bestræber sig også for at være gode borgere i de lande de bor i. De betaler samvittighedsfuldt deres skat og adlyder lovene så længe de ikke er i modstrid med Guds lov. — Apostelgerninger 5:29; Romerne 13:1, 7.

Men sørgeligt nok bliver Jehovas Vidner ligesom de første kristne til tider misforstået, bagtalt og forfulgt. De gør dog aldrig gengæld. I stedet søger de at ’holde fred med alle mennesker’ i håb om at nogle af deres modstandere vil ’blive forligt med Gud’ og derved få mulighed for at opnå evigt liv. * — Romerne 12:18; Johannes 17:3.

[Fodnoter]

HAR DU SPEKULERET OVER?

▪ Hvordan skal kristne behandle deres fjender? — Mattæus 5:43-45; Romerne 12:20, 21.

▪ Hvordan reagerede Jesus da han blev forfulgt? — 1 Peter 2:21, 23.

▪ Hvorfor nægtede de første kristne at deltage i bogstavelig krigsførelse? — 2 Korinther 5:20; 10:3-5.