Dyrkning af orkidéer kræver tålmodighed

DET kan være helt vanedannende at dyrke orkidéer. Nogle entusiaster bruger timer på at studere de latinske navne på deres favoritter så de kan udtale dem korrekt. Hvorfor er folk så betagede af orkidéer?

Udvalget af orkidéer er enormt. Man har opdaget omkring 25.000 arter i naturen, og officielle organisationer har anerkendt mere end 100.000 menneskeskabte hybrider. Dette udtryk angiver ikke at botanikere har frembragt helt nye, levende organismer af jord, vand og luft. Sådanne hybrider er et resultat af kontrolleret krydsbestøvning.

Både naturligt forekommende orkidéer og de der er fremavlet ved menneskers hjælp, findes i mange forskellige størrelser. Der er orkidéer så små at man bedst kan se dem med et forstørrelsesglas, mens andre orkidéer tager sig godt ud i en vindueskarm. En orkidé der vokser i den indonesiske regnskov, kan veje over 500 kilo!

Orkidéer vigter sig med alle regnbuens farver og med et væld af former. Nogle af dem har en slående lighed med bier, natsværmere og fugle, mens andre har former man aldrig har set før, og som virker særlig fortryllende, især på avlere. I mange år var det kun de velhavende der kunne anskaffe sig disse smukke planter, men nu har også almindelige mennesker råd til at købe dem. Her følger historien om de mange smukke orkidéer der kan fås i dag.

Orkidéfeberen

Folk har beundret orkidéer i århundreder, men det er først i nyere tid at de der dyrker orkidéer, har lært at fremavle dem på effektiv vis. I 1856 blomstrede den første menneskeskabte hybrid. At dyrke disse prægtige, men meget krævende planter er dog ofte mere trættende end tiltalende.

Orkidéfrø er bittesmå — nogle er som fint støv. At håndtere så små frø var, og kan stadig være, en udfordring, men den største vanskelighed har været at få dem til at spire.  I årtier eksperimenterede avlere med forskellige materialer og vækstforhold for at finde det rigtige vækstmedie så orkidéfrøene kunne spire. I 1922 opdagede en videnskabsmand, ph.d. Lewis Knudson ved Cornell-universitetet i USA, at frøene spirede når de blev lagt i en blanding af vand, sukker og agar (en geléagtig substans der udvindes af alger). Inden længe var avancerede hobbydyrkere i gang med at fremavle nye orkidéhybrider i stort tal. Denne „orkidéfeber“ fortsætter — hvert eneste år dukker der nye krydsninger op som aldrig er set før.

Men længe før der blev dyrket orkidéer, voksede de vildt i naturen. Hvordan danner orkidéer hybrider i deres naturlige omgivelser?

Vildtvoksende orkidéer

Når to eller flere nærtbeslægtede orkidéarter blomstrer i det samme område, er der chance for at der dannes en naturlig hybrid. I naturen fungerer insekter og andre dyr som bestøvere. Når en bestøver i sin søgen efter nektar kommer på visit hos orkidéerne, fæstner pollen fra én plante sig til dens krop, og den bestøver efterfølgende de næste planter den besøger. Hvis de bestøvede orkidéer bliver befrugtet, danner de frøkapsler.

Med tiden modnes frøkapselen, hvorefter den revner og frigør tusinder, ja, endog millioner, af frø. Nogle falder ned på jorden, mens de fleste bæres bort af vinden. De frø der spirer, går en svær tid i møde, og meget få af dem bliver til noget. De planter der er blevet til som følge af en bestøvning med pollen fra en anden art, kaldes naturlige hybrider. Men hvordan fremavler man en orkidéhybrid?

En hybrid fremavles

En orkidéhybrid er en kombination af karaktertræk fra hver af forældreplanterne. En avler tænker først over hvilken slags blomst han ønsker at fremavle. Han er måske på udkig efter nogle bestemte farver, striber eller pletter. Han søger måske at kombinere disse  træk i en plante der enten har små eller store blomster. Duften spiller også ind. Med disse ting for øje udvælger avleren to orkidéer der forhåbentlig vil give de ønskede karaktertræk videre til afkommet. For eksempel kan en orkidéavler vælge Paphiopedilum armeniacum som en af de arter han vil bruge. Denne art, der blev opdaget i Kina i 1979, giver ofte en kraftig gyldengul farve videre til hybridafkommet, hvoraf nogle er utroligt smukke.

Når avleren har fået fat på to forældreplanter, fjerner han det eksisterende pollen fra moderplanten, den blomst der vil modtage pollen fra en anden plante. Den orkidé der forsyner den anden plante med pollen, kaldes pollinatoren (bestøveren). Med en tandstik eller et lignende redskab fjerner avleren pollen fra pollinatoren og indfører det på griffelstøtten i moderplantens blomst. Han sætter derefter en seddel på den krydsbestøvede orkidé med navnene på begge forældrene og datoen for bestøvningen.

Nødvendigt med tålmodighed

I tilfælde af at der sker en befrugtning, finder der en forbløffende udvikling sted i moderplantens blomst. Trådlignende rør vokser fra griffelstøtten ned i den del af blomsten der kaldes frugtknuden, som derefter svulmer op og bliver til en frøkapsel. Inde i kapselen dannes i hundredtusindvis af bittesmå frø der hver især er forbundet til et pollenrør. Der kan gå mange måneder eller mere end et år førend frøkapselen modnes. Når det sker, høster avleren frøene fra frøkapselen. Han anbringer dem i en steriliseret kolbe med en blanding af agar og næringsstoffer. Hvis frøene spirer, vil man snart kunne se ganske små orkidéer komme til syne som et grønt græstæppe.

Efter et par måneder fjerner avleren de spæde planter fra kolben og anbringer dem tæt sammen i en fælles potte. Han holder øje med dem og vander dem ofte, så de ikke tørrer ud. Til sidst udplanter avleren sine nye orkidéer i individuelle potter. På dette tidspunkt er tålmodighed en sand dyd. Der kan gå fra et par år til et helt årti før orkidéerne blomstrer.

Forestil dig en avlers store glæde når han ser en blomst på en orkidé han har arbejdet på at fremavle. Hvis det er en ny hybrid, kan avleren registrere den med et navn han selv vælger. Alle de hybrider der efterfølgende fremavles gennem denne artsblanding, vil blive kaldt ved det registrerede navn.

Nogle gange finder en avler en ideel blanding af karaktertræk der skaber en sensation blandt hobbydyrkere. Han modtager måske flere priser, og de smukke planter kan være meget indbringende. Uanset hvor mange penge det giver, er det en stor glæde for ham at se en blomst på en orkidé han har fremavlet.

Det tager altså lang tid og kræver stor tålmodighed at fremavle de smukke orkidéer som bliver beundret så højt. Men i virkeligheden kan det arbejde menneskene har med at fremavle orkidéhybrider, ikke måle sig med det arbejde den store Skaber, Jehova, har haft med at frembringe alt levende. Han har nedlagt den komplekse genetiske kode i alle planter så vi kan nyde de fantastiske blomster. Vi er blot modtagere af hans kærlighed, som kunstnerisk kommer til udtryk i det fascinerende udvalg af orkidéhybrider. Det er sandt hvad salmisten David skrev: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ — Salme 104:24.

[Illustration på side 17]

Beallara-hybrid

[Illustration på side 17]

Doritaenopsis-hybrid

[Illustration på side 18]

Brassidium-hybrid