Er det fornuftigt at tro på Gud?

HAR du nogen sinde tænkt over hvorfor alt lige fra atompartikler til vældige galakser er styret af nøjagtige matematiske love? Har du gjort dig tanker om selve livet — dets variation, kompleksitet og forbløffende opbygning? Mange siger at eksistensen af universet og livet i det skyldes en stor kosmisk katastrofe og evolution. Andre giver en intelligent Skaber æren for dette. Hvad synes du lyder mest fornuftigt?

Begge synspunkter indebærer faktisk at man må have tro. Troen på Gud hviler på en overbevisning om at han er til. Som der siges i Bibelen: „Ingen har nogen sinde set Gud.“ (Johannes 1:18) Noget lignende kan siges om universets oprindelse: Intet menneske har set hvordan det blev til, eller hvordan livet begyndte. Der er heller ingen der har set en lavere livsform udvikle sig til en højere livsform eller til en helt anden art. Fossilmaterialet viser tværtimod at alle hovedgrupper af dyr opstod pludseligt og praktisk talt er forblevet uforandrede. * Det store spørgsmål er derfor: Hvilken tro bygger på et solidt grundlag — troen på en udvikling eller troen på en Skaber?

Er din tro baseret på noget konkret?

Ægte tro er ifølge Bibelen „det klare bevis på virkeligheder som ikke ses“. (Hebræerne 11:1) Den danske autoriserede oversættelse gengiver verset på denne måde: „Tro er . . . overbevisning om det, der ikke ses.“ Du kan uden tvivl komme i tanker om adskillige usynlige virkeligheder som du tror fuldt og fast på.

Her er et eksempel: Mange ansete historikere tror at Alexander den Store, Julius Cæsar og Jesus Kristus engang har levet. Er deres tro velfunderet? Ja, for de kan henvise til pålidelige historiske vidnesbyrd.

Selv forskere tror på usynlige virkeligheder fordi der er ’et klart bevis’ for at disse virkeligheder eksisterer. Den russiske kemiker Dmitrij Mendelejevs (1834-1907) opdagelser er et eksempel på dette. Mendelejev var fascineret af forholdet mellem grundstofferne, universets byggesten. Han opdagede at de havde nogle fælles træk og kunne kategoriseres efter både atomvægt og kemiske egenskaber. Han nåede frem til en overbevisning om et mønster som lå bag dette, og ud fra sin overbevisning var han i stand til korrekt at opstille grundstoffernes periodiske system og endda pege på eksistensen af nogle grundstoffer som var ukendte på hans tid.

Arkæologer drager ofte slutninger om tidligere civilisationer ud fra genstande der har ligget begravet i tusinder af år. Lad os for eksempel sige at en arkæolog har udgravet en masse stenblokke der omhyggeligt er udhugget i nøjagtig samme størrelse og anbragt med stor præcision oven på hinanden. De er desuden opstillet i et bestemt geometrisk mønster som ikke forekommer i naturen. Hvad vil arkæologen konkludere? Vil han mene at hans fund er et resultat af tilfældigheder? Nej, han vil nok i stedet tolke det som noget der langt tilbage i tiden er bygget af mennesker — og det ville være en fornuftig konklusion.

 Hvis vi skal være konsekvente, må vi så ikke ræsonnere på samme måde når det gælder naturens verden og dens tydelige design? Mange er begyndt at se sådan på det, deriblandt ansete forskere.

Blind tilfældighed eller formålsbestemt design?

For år tilbage skrev den britiske matematiker, fysiker og astronom sir James Jeans at i lyset af den voksende videnskabelige kundskab „begynder universet mere og mere at ligne en stor tanke end en stor maskine“. Han mente også at „universet synes at være opbygget af en stor matematiker“, og at det „viser tegn på at være planlagt og styret af en magt der har noget tilfælles med vor egen måde at tænke på“.

Andre videnskabsmænd er nået frem til en lignende konklusion efter at sir James Jeans skrev disse ord. „For mange nutidige astronomer indikerer universets overordnede opbygning at der er et element af design,“ har fysikeren Paul Davies skrevet. En af historiens mest berømte fysikere og matematikere, Albert Einstein, har skrevet: „At [naturens verden] er forståelig, er et mirakel.“ I manges øjne indbefatter dette mirakel selve livet, lige fra dets grundlæggende byggesten til den fantastiske menneskehjerne.

Dna’et og menneskehjernen

Dna er det genetiske materiale i alle organismer med cellekerner og det molekylære grundlag for biologisk arvelighed. * Denne syre er blevet sammenlignet med en arbejdstegning eller en opskrift, for dna’et er pakket med informationer der er lagret i kemisk form i den levende celle. Cellen er i stand til at læse informationerne og reagere på dem. Hvor meget information er lagret i dna’et? Hvis grundenhederne, der kaldes nukleotider, blev konverteret til bogstaver i alfabetet, ville de „fylde mere end en million sider i en almindelig bog“, oplyser et websted.

I de fleste organismer er dna’et rullet op som trådlignende strukturer kaldet kromosomer. De er anbragt sikkert inde i hver eneste cellekerne. Kernen er i gennemsnit omkring 0,005 millimeter. Tænk at alle de oplysninger som har frembragt dit enestående legeme, findes i små pakker som kun kan iagttages i et mikroskop! En forsker har med rette sagt at levende organismer er udstyret med „det absolut  mest kompakte system der kendes, til at lagre og finde informationer“. Det er forbløffende når man tager i betragtning hvor meget hukommelse der er på computerchips, dvd’er og lignende. Og hvad mere er, har dna’et på ingen måde løftet sløret for alle sine hemmeligheder. „Med hver opdagelse afsløres en ny kompleksitet,“ skriver tidsskriftet New Scientist. *

Er det fornuftigt at antage at et så fuldendt design og en så sindrig opbygning skyldes blind tilfældighed? Hvis du faldt over en meget teknisk manual på en million sider der var skrevet i et velordnet kodesprog, ville du så konkludere at bogen på en eller anden måde havde skrevet sig selv? Hvad nu hvis bogen var så lille at du havde brug for et kraftigt mikroskop for at læse den? Og hvad nu hvis den indeholdt nøjagtige instruktioner som gjorde det muligt at frembringe en intelligent maskine der kan reparere og reproducere sig selv, og som består af millioner af dele — der skal sættes sammen på det helt rigtige tidspunkt og på den helt rigtige måde? Hvem ville få den tanke at denne bog var et resultat af tilfældigheder?

Efter at have undersøgt de forskningsresultater der foreligger om cellens indre, har den britiske filosof Antony Flew, som tidligere har været en førende forkæmper for ateismen, sagt: „Den næsten ufattelige kompleksitet der ligger i de systemer som er nødvendige for at (liv) kan dannes, viser at der må stå intelligens bag.“ Antony Flew tror på at man „skal følge argumentet hvorhen det end fører en“. I hans tilfælde førte det til at han fuldstændig ændrede opfattelse så han nu tror på Gud.

Mange forskere fyldes også med ærefrygt når de studerer menneskehjernen. Hjernen, der er et produkt af dna’et, er blevet beskrevet som „det mest komplekse objekt i universet“.  Selv de mest avancerede supercomputere ser ligefrem primitive ud ved siden af denne lyserøde og grålige masse af neuroner og andet væv der vejer omkring 1,3 kilo. Jo mere forskere lærer om hjernen og bevidstheden, „jo mere storslået og uforståelig forekommer den“.

Tænk over dette: Hjernen sætter os i stand til at trække vejret, le, græde, løse gåder, bygge computere, køre på cykel, skrive poesi og se op på nattehimmelen med en fornemmelse af ærefrygt. Er det fornuftigt — ja, rimeligt — at sige at disse evner skyldes blinde evolutionære kræfter?

Tro baseret på sikre vidnesbyrd

Bør vi, for at kunne forstå os selv, så at sige kigge nedad på aber og andre dyr, som evolutionisterne gør, eller bør vi rette blikket opad — mod Gud — efter svar? Vi har ganske rigtigt visse ting tilfælles med dyrene. Vi skal for eksempel spise, drikke og sove, og vi kan også få afkom. Alligevel er vi på mange måder unikke. Det må derfor være fornuftigt at antage at vores særlige karaktertræk som mennesker stammer fra et højere væsen — det vil sige fra Gud. Denne tanke er rammende udtrykt i Bibelen, hvor der står at Gud dannede mennesket „i sit billede“, moralsk og åndeligt set. (1 Mosebog 1:27) Tænk også over nogle af Guds egenskaber som er omtalt i Femte Mosebog 32:4, Jakob 3:17, 18 og Første Johannesbrev 4:7, 8.

Skaberen „har givet os forstand“ til at undersøge verden omkring os og finde tilfredsstillende svar på vores spørgsmål. (1 Johannes 5:20) I den forbindelse har fysikeren og nobelpristageren William D. Phillips skrevet: „Når jeg i min forskning ser hvor velordnet, hvor logisk indrettet, og hvor smukt universet er, kommer jeg til den konklusion at en højere intelligens har designet det jeg ser. Min videnskabelige forståelse af den sammenhæng og den skønne enkelhed der kendetegner fysikken, styrker min tro på Gud.“

For omkring to tusind år siden skrev en skarp iagttager af naturens verden: „[Guds] usynlige egenskaber ses . . . klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed.“ (Romerne 1:20) Denne skribent var apostelen Paulus, som var en klog mand der var højt uddannet inden for Moseloven. Hans tro, der var baseret på fornuft, gjorde Gud virkelig for ham, mens hans retfærdighedssans fik ham til at give Gud al ære for skaberværket.

Det er vores håb at også du vil komme til at forstå at det slet ikke er ufornuftigt at tro på Gud. Du vil måske ligesom Paulus gøre mere end blot at tro på at Gud eksisterer. Måtte du også, ligesom millioner af andre, nå til den forståelse at Jehova Gud er en person, et åndevæsen, med tiltrækkende egenskaber som giver genklang i hjertet og drager os til ham. — Salme 83:18; Johannes 6:44; Jakob 4:8.

[Fodnoter]

[Illustration på side 24]

GIVER DET ONDE DER SKER I RELIGIONENS NAVN, GRUND TIL AT FORKASTE TROEN PÅ GUD?

Mange har mistet troen på en Skaber fordi religionernes historie som bekendt er plettet af eksempler på overgreb og korruption. Men er det logisk at forkaste troen på Gud af den grund? Nej. I forordet til Antony Flews bog There Is a God (Der findes en Gud) skriver Roy Abraham Varghese: „De organiserede trossamfunds udskejelser og grusomheder har overhovedet ingen forbindelse med spørgsmålet om Guds eksistens — lige så lidt som risikoen for spredning af kernevåben rokker ved sandheden i at E=mc².“ *

[Fodnote]

[Illustrationer på side 23]

Hvis oldtidens bygningsværker tilskrives mennesker, hvem skal vi så tilskrive naturens design?

[Illustration på side 23]

Albert Einstein

[Illustrationer på side 24, 25]

Dna’et er som en mikroskopisk bog der indeholder præcise instruktioner til dannelse af intelligent liv

[Illustrationer på side 25]

Hjernen er blevet beskrevet som „det mest komplekse objekt i universet“

[Kildeangivelse på side 22]

© The Print Collector/​age fotostock