Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fugle på fiskefangst

Fugle på fiskefangst

Fugle på fiskefangst

FISKERE — uanset om der er tale om mennesker eller fugle — står over for tre grundlæggende udfordringer: De skal (1) finde fiskene, (2) komme tæt på dem og (3) fange dem.

I oldtidens Egypten var det almindeligt at fiskere anvendte harpun til at spidde fisk. Fiskerne gjorde brug af de samme enkle teknikker som nogle fugle i hejrefamilien havde gjort længe inden de fik konkurrence fra menneskene.

Fiskehejren, der er en almindelig fugl i Egyptens Nildelta, spidder fiskene med sit skarpe næb, der fungerer som en lanse. Den æder cirka et halvt kilo fisk om dagen og kan endog spidde to fisk på én gang. Hejrerne ser ud til at være mere snedige end mennesker til at fange fisk ved overraskelsesangreb.

Hejren er specialist i at snige sig ind på sit bytte for derefter pludselig at angribe. Langsomt spankulerer den gennem det lave vand; andre gange står den fuldstændig stille parat til at hugge med næbbet. Når en fisk kommer inden for ’rækkevidde’, stikker hejren lynhurtigt hovedet ned i vandet og fanger fisken. Årsagen til fuglens succes er ofte tålmodighed.

Der fiskes med madding

Ifølge bogen Fugleliv efterligner mangrovehejrerne i Japan tilsyneladende mennesker der ved parksøer fodrer fisk med brød. De opfindsomme fugle bruger nemlig brødstykker til at lokke fiskene hen hvor de nemt kan fange dem.

I Caribien lokker silkehejrerne også fisk med brød. De kan endda fange fisk uden madding med deres gule fødder. Ved at stå på et ben og vippe let med den anden fod i det lave vand tiltrækker de nysgerrige fisk.

Snup og smut-teknikker

Fugle fisker på forskellige måder. En fiskeørn kan bedst beskrives som en der snupper sin mad og smutter igen. Den flyver over vandet og er på udkig efter fisk der svømmer tæt ved overfladen. Så snart den har fået øje på en, folder den vingerne ind og styrtdykker. På vej ned justerer den om nødvendigt kursen inden den griber fisken med kløerne. Denne teknik kræver en perfekt timing og et fremragende syn.

Det sker at en afrikansk flodørn fanger en fisk som er så tung at ørnen ikke kan lette igen. Fisken kan veje over 2,5 kilo. Hvad gør ørnen så? Naturforskere har oplevet at nogle ørne har løst problemet ved at padle ind mod bredden med vingerne.

Dykning efter føde

Suler gør brug af en lignende metode, men foretager et lodret dyk. Små flokke flyver sammen og søger efter fiskestimer der svømmer nær overfladen. Hvis man ser de sølvskinnende fisk ovenfra, danner de en bleggrøn plet på den blå havoverflade. Det er denne afslørende grønne plet som sætter gang i sulerne.

Efter at sulerne har lokaliseret en fiskestime, dykker de som pile ned i vandet med en fart på næsten 100 kilometer i timen. Fuglenes opvisning kan sammenlignes med en udspringskonkurrence ved De Olympiske Lege. Andre flokke af suler lægger snart mærke til den øgede aktivitet og flyver hurtigt hen for at tage del i festmåltidet.

I modsætning til hejrer spidder suler ikke fiskene når de dykker ned i vandet. De rammer vandet med så stor kraft at de når flere meter ned. På vej op mod overfladen fanger sulen fisken og sluger den i én mundfuld.

Terner er også dygtige til at dykke, men de flyver meget tættere på vandoverfladen når de fanger fisk. Opslagsbogen Handbook of the Birds of the World forklarer at terner ikke styrtdykker som suler, men gør brug af „dygtighed, ynde og smidighed mens de flyver“. Kun en gang imellem jager de efter en fisk et kort øjeblik under vandet.

Fælles fiskeprojekt

Pelikaner ser måske lidt klodsede ud med deres store næb, men de er fremragende flyvere og fiskere. Brune pelikaner dykker som regel efter deres føde, og de kan også finde på at ’stjæle’ fisk fra lokale fiskere mens de trækker nettene ind. Men pelikaner udmærker sig især ved at de fisker i flok.

Fra naturens side er pelikaner selskabelige, og de har for vane at koordinere deres fiskeri. Det foregår typisk sådan her: En flok på 10-12 fugle lander på vandoverfladen og danner en hesteskoformation. Mens de langsomt svømmer, driver de en fiskestime ind i et område med lavt vand samtidig med at de folder vingerne ud, stikker hovedet ned under vandet og skovler fisk op med næbbet.

Som for enhver anden fisker lykkes det selvfølgelig ikke altid fuglene at fange deres bytte. Men almindeligvis er de langt bedre til at fange fisk end mennesker er.

[Illustration på side 12]

Afrikansk flodørn

[Kildeangivelse]

Photolibrary

[Illustration på side 12]

Fiskehejre

[Illustration på side 13]

Suler

[Illustration på side 13]

Fjordterne

[Illustration på side 13]

Australske pelikaner