Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Ungdomsårene — En forberedelse til voksenlivet

Ungdomsårene — En forberedelse til voksenlivet

Ungdomsårene — En forberedelse til voksenlivet

FORESTIL dig at du lige er rejst fra en tropeø til Polarcirklen. Så snart du stiger ud af flyet, mærker du den kølige luft. Tror du at du kan vænne dig til det? Ja, men du bliver nødt til at foretage nogle forandringer.

Du står over for en lignende situation når dit barn kommer i teenagealderen. Det føles som om klimaet har ændret sig fra den ene dag til den anden. Din søn, der førhen aldrig veg fra din side, foretrækker nu at være sammen med sine kammerater. Og din datter, der tidligere ikke kunne vente med at fortælle dig om sin dag, svarer nu kun med meget få ord når hun bliver spurgt om noget.

„Hvordan er det gået i skolen?“ spørger du.

„Godt,“ svarer hun.

Tavshed.

„Hvad tænker du på?“ spørger du.

„Ikke noget,“ svarer hun.

Endnu større tavshed.

Hvad er der sket? For ikke så længe siden „var det som om du havde et adgangskort til at komme om bag kulisserne i dit barns liv“, siger bogen Breaking the Code. „Nu kan du kun håbe på at finde en siddeplads blandt publikum, og det er måske ikke engang en særlig god plads.“

Bliver du bare nødt til at affinde dig med at der er kommet denne kølige afstand imellem jer? Nej, slet ikke. Du kan godt få et nært forhold til dit barn mens han eller hun er i teenagealderen. Først er du dog nødt til helt at forstå hvad det er der sker i denne fascinerende, men også turbulente fase af barnets liv.

Fra barn til voksen

Før i tiden troede forskere at barnets hjerne næsten var fuldt udviklet omkring femårsalderen. Nu mener de at mens hjernens størrelse kun ændrer sig lidt efter den alder, kan det samme ikke siges om den måde den fungerer på. Når børn kommer i puberteten, sker der en hormonal omvæltning som ændrer den måde de tænker på. For eksempel opfatter små børn ofte tingene bogstaveligt; de ser begreberne som enten sorte eller hvide, hvorimod teenagere tænker abstrakt og prøver at se bag om tingene. (1 Korinther 13:11) De får deres egne meninger, og de er ikke bange for at give udtryk for dem.

Paolo fra Italien har lagt mærke til at hans søn har forandret sig. Han siger: „Når jeg betragter min teenagesøn, har jeg fornemmelsen af at det er en lille mand der står foran mig — ikke længere en dreng. Og her taler vi ikke kun om fysiske forandringer. Det der forbavser mig mest, er hvordan han tænker. Han er ikke bange for at give udtryk for sine synspunkter og at forsvare dem!“

Har du bemærket en lignende forandring hos dit halvvoksne barn? Da din søn var mindre, gjorde han måske bare som der blev sagt. Han var tilfreds med forklaringen: „Fordi jeg siger at du skal.“ Nu hvor han er teenager, vil han have begrundelser, og måske sætter han spørgsmålstegn ved de værdier som familien lever efter. Denne selvsikre indstilling kan nogle gange godt forveksles med oprør.

Men du må ikke tro at din teenagesøn eller -datter er i gang med at kuldkaste dine værdier. Det kan være at han eller hun blot kæmper med at gøre dine værdier til sine egne, at finde en plads til dem i sit liv. Forestil dig at du skulle flytte fra et sted til et andet, og at du tog dine møbler med dig. Ville det være let at finde plads til hvert eneste møbel i det nye hjem? Sikkert ikke. Men en ting står fast, du ville ikke smide noget væk som du mente havde værdi.

Din teenagesøn står i en lignende situation nu hvor han forbereder sig til den dag hvor han skal ’forlade sin fader og sin moder’. (1 Mosebog 2:24) Det kan da godt være at den dag ligger langt ude i fremtiden; han er jo endnu ikke voksen. Men på en måde kan man godt sige at han allerede er ved at pakke. I teenageårene undersøger han de normer han er blevet opdraget til at følge, og han er ved at beslutte hvilke af dem han vil tage med sig ind i voksenlivet. *

Måske er du lidt skræmt ved tanken om at din søn skal træffe sådanne beslutninger. Men du kan være sikker på at når han nærmer sig voksenalderen, vil han kun beholde de værdier han betragter som værdifulde. Det er derfor nu, mens din halvvoksne søn bor hjemme, at han nøje må undersøge de principper han vil følge i livet. — Apostelgerninger 17:11.

Det vil faktisk være til gavn for din søn at gøre det. For hvis han nu uden at stille spørgsmål accepterer dine normer, mon han så ikke senere godtroende vil acceptere de normer andre har. (2 Mosebog 23:2) Bibelen tegner et billede af et sådant ungt menneske der let bliver ført på afveje fordi han ’mangler et forstandigt hjerte’ — et udtryk der angiver mangel på skelneevne. (Ordsprogene 7:7) En teenager der ikke er overbevist om noget som helst, kan blive ’kastet om som af bølger og føres hid og did af enhver lærdoms vind ved menneskers kneb’. — Efeserne 4:14.

Hvordan kan du forhindre at det sker for dit barn? Sørg for at han eller hun udrustes med følgende tre aktiver:

1 KLAR OPFATTELSESEVNE

Apostelen Paulus skrev at „de modne . . . har fået deres opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret“. (Hebræerne 5:14) ’Men det er mange år siden jeg lærte min søn hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert,’ siger du måske. Den oplæring har han da helt sikkert haft gavn af, og den har forberedt ham til den næste fase af hans liv. (2 Timoteus 3:14) Og dog antydede Paulus at det er alle der har brug for at få deres opfattelsesevne opøvet. Små børn kan lære hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, men unge har brug for at blive „fuldvoksne i forstandighed“. (1 Korinther 14:20; Ordsprogene 1:4; 2:11) Du foretrækker sikkert at din halvvoksne søn ikke adlyder dig blindt, men bruger sin klare tænkeevne. (Romerne 12:1, 2) Hvordan kan du hjælpe ham med at gøre det?

Det kan du blandt andet ved at lade ham give udtryk for sine tanker. Afbryd ham ikke, og undgå så vidt muligt at overreagere — selv når han siger noget som du ikke ønsker at høre. Bibelen siger: ’Vær hurtig til at høre, langsom til at tale.’ (Jakob 1:19; Ordsprogene 18:13) Og Jesus udtalte: „Af hjertets overflod taler munden.“ (Mattæus 12:34) Hvis du lytter godt efter, kan du finde ud af hvad det er der bekymrer dit barn.

Frem for at sige din mening ligeud kan du i stedet stille spørgsmål. Jesus spurgte nogle gange: „Hvad mener I?“ Formålet var ikke blot at få hans disciple, men også dem der var stærkt uenige med ham, til at give udtryk for deres synspunkter. (Mattæus 21:23, 28) Du kan gøre noget tilsvarende når dit halvvoksne barn siger noget der er i modstrid med din opfattelse. Her er et eksempel:

Hvis din teenagesøn siger: „Jeg ved ikke helt om jeg tror på Gud.“

Så sig ikke: „Det er da ikke det vi har lært dig — selvfølgelig tror du på Gud!“

Du kunne i stedet sige: „Hvad får dig til at sige sådan?“

Hvorfor er det en god idé at få din teenagesøn til at åbne sig? Du har sikkert hørt hvad det er han siger, men du har brug for at finde ud af hvad han tænker. (Ordsprogene 20:5) Det der er problemet for ham, er nok mere Guds normer end Guds eksistens.

Et ungt menneske der føler sig presset til at overtræde Guds moralnormer, prøver måske at bilde sig selv ind at det er i orden at gøre det hvis han helt ser bort fra Gud. (Salme 14:1) Han ræsonnerer måske sådan: ’Hvis Gud ikke findes, behøver jeg jo ikke at leve efter Bibelens normer.’

Hvis det lader til at din teenagesøn tænker sådan, har han måske brug for at overveje spørgsmålet: Tror jeg fuldt og fast på at det er til mit eget bedste at følge Guds normer? (Esajas 48:17, 18) Hvis han mener det, kan du hjælpe ham til at indse at det er værd at stå op for noget der gavner ham. — Galaterne 5:1.

Hvis din teenagesøn siger: „Det kan godt være at det er noget du tror på, men det betyder ikke at jeg tror på det.“

Så sig ikke: „Det er vores tro, og du er vores barn, og du har bare at tro på det vi siger du skal tro på.“

Du kunne i stedet sige: „Det er en ret kontant udmelding. Men hvis du afviser det jeg tror på, så må du have noget andet du kan sætte i stedet. Hvad er det så du tror på? Hvilke adfærdsnormer synes du det er rigtigt at følge?“

Hvorfor er det en god idé at få din teenagesøn til at åbne sig? Ved at ræsonnere med ham på denne måde finder han måske ud af hvorfor han tænker som han gør. Måske vil det komme som en overraskelse når det går op for ham at han tror på de samme værdier som dig, og at det i virkeligheden er noget helt andet der bekymrer ham.

Det kan for eksempel være at din halvvoksne søn ikke ved hvordan han skal forklare sit standpunkt hvad angår moral og tro. (Kolossenserne 4:6; 1 Peter 3:15) Eller han er måske tiltrukket af en pige der ikke har den samme tro som ham. Find frem til årsagen til problemet, og hjælp din søn til at gøre det samme. Jo mere han bruger sin opfattelsesevne, jo bedre vil han være rustet til voksenlivet.

2 RÅD OG HJÆLP FRA VOKSNE

I nogle kulturer i dag er der ingen eller meget få vidnesbyrd om at teenagere oplever en „stormfuld og stressende tid“, som nogle psykologer ellers siger man må forvente i ungdomstiden. Forskere har opdaget at unge i disse samfund sluses ind i voksenlivet på et tidligt alderstrin. De arbejder sammen med voksne, omgås voksne og bliver betroet ansvarsopgaver der hører voksenlivet til. Man kender ikke til begreber som „ungdomskultur“, „ungdomskriminalitet“ og „ungdomstid“.

Som en kontrast hertil kan du tænke over det som unge i mange lande oplever. De bliver stuvet sammen i overfyldte skoler, hvor den eneste meningsfyldte kontakt de har, er med andre unge. Når de kommer hjem, er huset tomt, for far og mor er på arbejde, og deres slægtninge bor langt væk. Deres nærmeste omgangskreds er deres jævnaldrende. * Kan du se faren? Det handler ikke bare om at de havner i dårligt selskab. Forskere har fundet ud af at selv unge der ellers opfører sig godt, kan føle sig fristede til at opføre sig uansvarligt hvis de er udelukket fra de voksnes verden.

I det gamle Israel blev unge ikke isoleret fra voksne. * Bibelen indeholder for eksempel en beretning om Uzzija, der blev konge over Juda mens han var teenager. Hvordan kunne Uzzija klare den tunge ansvarsopgave? Tilsyneladende skyldtes det, i hvert fald til en vis grad, at en voksen ved navn Zekarja havde en god indflydelse på ham. Om Zekarja siger Bibelen at han var en „der lærte folket frygt for den sande Gud“. — 2 Krønikebog 26:5.

Har din datter eller søn flere voksne der kan være mentor for ham eller hende, og som har de samme værdier som dig? Du må ikke blive jaloux over at dit barn har sådanne gavnlige venskaber, for det kan hjælpe ham eller hende til at gøre det der er rigtigt. Et ordsprog i Bibelen lyder: „Den der vandrer med de vise bliver vís.“ — Ordsprogene 13:20.

3 ANSVARSFØLELSE

I nogle lande påbyder love at unge kun må arbejde i et vist antal timer om ugen, og at der er visse former for arbejde de slet ikke må udføre. Sådanne love blev sat i kraft fordi man ønskede at beskytte børn mod farlige arbejdsforhold — en følge af den industrielle revolution i det 18. og 19. århundrede.

Love der forbyder børnearbejde, beskytter unge mod farer og mod at blive udnyttet, men nogle eksperter hævder at disse restriktioner også bevirker at unge ikke lærer at tage ansvar. Resultatet har været, siger bogen Escaping the Endless Adolescence, at mange teenagere har fået „følelsen af at de har ret til at stille krav på en ubehøvlet måde, at de næsten fortjener at få tingene serveret på et sølvfad uden at skulle kæmpe for det“. Forfatteren bemærker at denne indstilling „synes at være en naturlig reaktion i en verden der har været meget mere optaget af at underholde teenagere end af at forvente noget af dem“.

I modsætning hertil fortæller Bibelen om unge der tidligt påtog sig store ansvarsopgaver. Tag for eksempel Timoteus. Han var sandsynligvis blot en teenager da han mødte apostelen Paulus — en mand der havde stor indflydelse på ham. Engang sagde Paulus til Timoteus at han skulle „opflamme den Guds gave“, eller gå op i den opgave han havde fået, med liv og sjæl. (2 Timoteus 1:6) Da Timoteus måske var sidst i teenageårene eller først i tyverne, forlod han sit hjem og rejste med Paulus for at hjælpe med at oprette menigheder og styrke sine trosfæller. Efter at Paulus havde tjent sammen med Timoteus i omkring ti år, kunne han sige til de kristne i Filippi: ’Jeg har ingen med en indstilling som hans, ingen der så oprigtigt vil bekymre sig for jeres situation.’ — Filipperne 2:20.

Ofte har unge mennesker stor lyst til at påtage sig ansvar, især hvis de fornemmer at det er forbundet med et meningsfyldt arbejde der gør en forskel. Det er en oplæring der ikke blot gør dem til ansvarsfulde voksne i fremtiden, men også får det bedste frem i dem her og nu.

At tilpasse sig et nyt „klima“

Som nævnt i indledningen til denne artikel føler du måske som far eller mor til et teenagebarn at „klimaet“ har forandret sig i forhold til hvordan det var for blot nogle få år siden. Men du kan være forvisset om at du kan tilpasse dig denne nye situation, ligesom du har gjort det i andre faser af dit barns liv.

Betragt dit barns teenageår som en periode hvor du kan (1) hjælpe det med at opøve sin opfattelsesevne, (2) sørge for at det får råd og hjælp fra voksne, og (3) give det lyst til at tage ansvar. Derved ruster du dit teenagebarn til voksenlivet.

[Fodnoter]

^ par. 17 Et opslagsværk beskriver meget rammende teenageårene som „ét langt farvel“. Flere oplysninger findes i Vagttårnet for 1. maj 2009, side 10-12, udgivet af Jehovas Vidner.

^ par. 38 Den del af underholdningsindustrien som henvender sig til teenagere, tjener penge ved at appellere til deres lyst til at være sammen med jævnaldrende og cementerer den forestilling at unge har deres egen subkultur som voksne hverken kan forstå eller gennemskue.

^ par. 39 I både den førkristne og kristne tidsalder blev unge blandt Guds folk åbenbart integreret i voksenlivet på et tidligere tidspunkt end det sker i mange kulturer i dag.

[Ramme/illustration på side 20]

„JEG KUNNE IKKE HAVE FÅET BEDRE FORÆLDRE“

Forældre der er Jehovas Vidner, lærer i ord og handling deres børn at følge Bibelens principper. (Efeserne 6:4) Men det er ikke noget de tvinger dem til. Forældrene er klar over at når deres børn bliver gamle nok, må de selv afgøre hvilke værdinormer de vil leve efter.

Aislyn på 18 har antaget de værdinormer hendes forældre har lært hende. Hun siger: „Min tro er ikke noget jeg bare praktiserer en dag om ugen. Det er en livsform for mig. Den påvirker alt hvad jeg foretager mig, og hver en beslutning jeg træffer — lige fra hvilke venner jeg har, til hvilke fag jeg vælger, og hvilke bøger jeg læser.“

Aislyn sætter stor pris på den opdragelse hendes forældre har givet hende. „Jeg kunne ikke have fået bedre forældre,“ siger hun. „Heldigvis har de givet mig lyst til at blive og forblive et af Jehovas Vidner. Så længe jeg lever, vil mine forældre være en drivkraft i mit liv.“

[Illustration på side 17]

Lad dit teenagebarn give udtryk for sine tanker

[Illustration på side 18]

En voksen mentor kan påvirke dit barn i en god retning

[Illustration på side 19]

Meningsfyldt arbejde kan gøre teenagere til ansvarsbevidste voksne