Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Unge spørger: Hvordan kan jeg gøre det spændende at læse i Bibelen? (April 2009) Jeg er mor, gift og 24 år og har altid haft svært ved at få læst i Bibelen. Jeg har taget de forslag som blev givet i artiklen, til mig, og jeg bruger flittigt den slip der fulgte med. Nu glæder jeg mig til min bibellæsning. Jeg kan se hvordan Bibelens bøger smukt stemmer overens og udgør en helhed. Aldrig før har bibellæsning været så spændende for mig. I skal have mange tak!

K.T., USA

En bog vi kan have tillid til — 6. del (April 2011) I artiklen „Rom i den bibelske historie“ stod der: „Hvad skete der med Jerusalem? De romerske hære vendte tilbage, anført af Vespasian og hans søn Titus — denne gang med 60.000 soldater.“ Med denne formulering antydes det at Vespasian og Titus gik i spidsen for hæren da Jerusalem blev angrebet. Men historiske optegnelser viser at Vespasian befandt sig i Rom i den periode.

J.O., Australien

„Vågn op!“ svarer: I Josefus’ værk „Den jødiske krig“, 3. bog, 4. kapitel, 2. afsnit, siges der at „Titus . . . nåede . . . hurtigt til Ptolemaïs. . . . Her traf han sammen med sin fader og hans to legioner, som var højt berømte, nemlig den femte og den tiende, og med dem forenede han nu den femtende, som han havde bragt med sig.“ Desuden nævner opslagsværket „Encyclopedia of the Roman Empire“, af Matthew Bunson, følgende om Vespasian: „Med Titus ved sin side knuste han det jødiske oprør og traf forberedelser til at belejre templet i Jerusalem i år 68 da der kom meldinger om at Nero var død, og at Galba havde taget hans plads. . . . I efteråret 70 ankom han til Rom.“ Det lader altså til at Vespasian og Titus til at begynde med var sammen om angrebet mod Jerusalem. Men på et tidspunkt vendte Vespasian tilbage til Rom og overlod kommandoen til Titus.

Har du realistiske mål? (Februar 2011) I artiklen blev der givet eksempler på urealistiske mål, blandt andet „berømmelse, rigdom, den perfekte ægtefælle eller et fuldkomment helbred“. Hvorfor blev der nævnt en ’perfekt ægtefælle’? Hvorfor er det urealistisk at sætte sig som mål at få en ægtefælle for livet?

S.K., USA

„Vågn op!“ svarer: Artiklen hævdede ikke at ægteskab i sig selv er et urealistisk mål. Men den omtalte det at søge efter „den perfekte ægtefælle“. I den sammenhæng ordet „perfekt“ er brugt i artiklen, henviser det til en ægtefælle som er fejlfri eller uden negative karaktertræk. Der er to grunde til at det er nytteløst at søge efter en sådan ægtefælle: For det første: Der findes ikke en sådan person. (Romerne 3:23) For det andet: En søgen efter en sådan ægtefælle er et udtryk for at man er mere optaget af hvad man selv kan få ud af ægteskabet, end hvad man kan bidrage med. Selv nogle der er gift, prøver at forme deres ægtefælle til det de forestiller sig er den „perfekte“ partner, hvilket er urealistisk. Et stærkt ægteskab består derimod af to som erkender at de begge er ufuldkomne, og som ’bliver ved med at affinde sig med hinanden og frit at tilgive hinanden’. — Kolossenserne 3:13.