Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Voksende frygt for dommedag

Voksende frygt for dommedag

I DEN foregående artikel blev der peget på nogle fantasifulde dommedagstrusler. Der kan dog være grund til at overveje andre forhold som vækker alvorlig bekymring. Mange bekymrer sig om overbefolkning og den mangel på vand og mad det medfører. Andre skræmmes ved tanken om et globalt økonomisk sammenbrud. Og hvad med naturkatastrofer, epidemier eller atomkrig? Kunne sådanne begivenheder føre til en global katastrofe?

Lad os kort se på nogle af de dommedagsscenarier som ofte bliver nævnt. Det er ikke dem alle sammen der indebærer en dødstrussel for menneskeheden, men det ser bestemt ud til at de kan bringe undergang over civilisationen som vi kender den. Der kan være tale om følgende.

 Supervulkaner

I 1991 kom vulkanen Pinatubo i Filippinerne i udbrud. Mere end 700 mennesker mistede livet, og omkring 100.000 blev hjemløse. En stor sky af aske steg 30 kilometer op i atmosfæren og faldt derefter ned, begravede afgrøder og fik hustage til at kollapse. Pinatubo og andre lignende vulkaner forårsager klimaforandringer i adskillige år efter et udbrud.

Såkaldte super-udbrud, som dem der har fundet sted i en fjern urtid, ville være mange hundrede gange kraftigere og mere ødelæggende end nogen andre udbrud i historisk tid og ville anrette langt større skader. Et er de øjeblikkelige skadevirkninger, noget andet er forandringen af det globale klima som ville føre til fejlslagen høst, en afbrudt fødevareforsyning og massesult.

„Vulkaner dræber planter og dyr i kilometers omkreds; supervulkaner truer hele arters eksistens ved at ændre klodens klima.“ — National Geographic.

Asteroider

En tidlig morgen i 1908 sad en mand på verandaen ved en handelsstation i Vanavara, Sibirien, da en eksplosion slyngede ham væk fra stolen. Varmen fra eksplosionen var så kraftig at han troede at der var gået ild i hans skjorte. Epicentret var cirka 60 kilometer væk. Denne store energiudladning var blevet udløst af en asteroide, der var cirka 35 meter i diameter og vejede omkring 100 millioner kilo. Efter at asteroiden var trængt ind i Jordens atmosfære, eksploderede den på grund af lufttrykket og den kraftige varmeudvikling som følge af dens hurtige fart. Eksplosionen udløste en energi svarende til 1000 Hiroshima-bomber og væltede træer i et 2000 kvadratkilometer stort område. En større asteroide kunne naturligvis anrette endnu større ødelæggelser og antænde enorme ildstorme som ville blive efterfulgt af kraftigt faldende temperaturer i hele verden, og mange planter og dyr ville uddø.

„Jorden er igennem tiden blevet ramt af kometer og asteroider fra rummet. I fortiden ramte sådanne himmellegemer oftere Jorden, og det vil ske igen. Det er kun et spørgsmål om hvornår.“ — Chris Palma, seniorlektor i astronomi og astrofysik ved Penn State University.

 Klimaforandring

Forskere mener at stigningen i gennemsnitstemperaturen på Jorden, de ekstreme vejrforhold, smeltende ismasser og gletsjere samt koralrev og vigtige arter der uddør, alt sammen indikerer at Jordens klima er i forandring. Det er et omdiskuteret emne, men mange fastholder at forandringen er forårsaget af at biler og industrien forbrænder fossile brændsler, som kul, olie og naturgas, og derved frigives store mænger kuldioxid i atmosfæren.

Nogle eksperter tror at ophobningen af disse udledninger skaber en drivhuseffekt, som bevirker at der slipper mindre varme fra Jorden ud i rummet, og får temperaturen til at stige. Eftersom træer optager kuldioxid, medvirker omfattende skovrydning måske også til klimaforandring.

„Hvis den globale opvarmning bliver ved med at stige med samme hastighed som nu, og man ikke begrænser udledningen af kuldioxid, mener mange forskere at Jordens gennemsnitstemperatur vil fortsætte med at stige, og at det vil resultere i mere udtalte og uforudsigelige klimasvingninger, og at en forhøjet vandstand i havene kan udgøre en trussel for de lavtliggende kystområder hvor en stor del af verdens befolkning lever.“ — Citat fra bogen A Mind for Tomorrow: Facts, Values, and the Future.

Pandemier

I det 14. århundrede udslettede den sorte død en tredjedel af Europas befolkning på to år. Mellem 1918 og 1920 dræbte den spanske syge mindst 50 millioner mennesker. Langsomme transportmidler hæmmede spredningen af disse sygdomme. Men i dag hvor byerne vokser, og det er let at rejse fra det ene land til det andet, vil lignende sygdomme hurtigt kunne spredes til alle kontinenter.

En sådan pandemi kunne godt have naturlige årsager. Men der er også en voksende frygt for at biologiske våben, eller menneskeskabte sygdomme, kan spille ind. Eksperter på området siger at en lille gruppe med den fornødne viden kan købe udstyr på nettet og fremstille dødbringende biologiske våben.

„De naturligt forekommende sygdomme er fortsat en alvorlig biologisk trussel; men en intelligent fjende bevæbnet med de samme sygdomsfremkaldende organismer — eller med [multiresistente] eller syntetisk fremstillede patogener — kan forårsage en katastrofe.“ — The Bipartisan WMD Terrorism Research Center.

 Vigtige arters uddøen

I de sidste fem år har biavlere i USA årligt mistet cirka 30 procent af deres bestande som følge af et globalt fænomen hvor hele bikolonier pludselig og på mystisk vis forsvinder fra deres bistader. Bier gør mere end at forsyne os med honning. De bestøver også blomster på vigtige planter og træer så vi kan få afgrøder, som druer, æbler soyabønner og bomuld. Vi er afhængige af bier.

Vi er også afhængige af fytoplankton. Uden den ville der ikke eksistere nogen fisk. Uden regnorme til at sørge for at gennemlufte jorden, ville vi have færre afgrøder. Hvis sådanne vigtige arter skulle uddø, ville det føre til fødevaremangel og sult, samt efterfølgende vold og uroligheder. Forurening, overbefolkning, rovdrift, ødelæggelse af leveområder og klimaforandring medvirker til at der uddør måske helt op til 1000 gange flere dyrearter end der ville hvis disse faktorer ikke gjorde sig gældende.

„Hvert år uddør mellem 18.000 og 55.000 arter. Årsagen: menneskets aktiviteter.“ — FN’s udviklingsprogram.

Atomkrig

En kerneeksplosion kan på et øjeblik udslette en by — en dyster kendsgerning der blev til virkelighed to gange i august 1945. En eksplosion udløst af en atombombe er uhyre kraftig og ødelæggende, og det er trykbølgen, vinden, heden, ilden og strålingen der dræber. Strålingen forurener også fødevarer og vand. En atomkrig ville forårsage at tonsvis af støv blev ført op i luften, hvor det ville blokere for sollyset og få den globale temperatur til at styrtdykke. Afgrøder og andre planter ville dø. Og uden føde ville dyr og mennesker dø af sult. Cirka ni lande menes at være i stand til at iværksætte atomangreb. Nogle få andre lande er tilsyneladende i gang med at udvikle deres egne atomvåben, og terrororganisationer er meget ivrige efter at få fat i dem.

„Atomvåben er fortsat den mest alvorlige og umiddelbare trussel mod civilisationen. . . . Der findes stadig cirka 25.000 atomvåben på verdensplan . . . På et tidspunkt vil terrorister få fat på bomben.“ — Union of Concerned Scientists.