Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

Verden

„Hvert år dør næsten 3 millioner spædbørn inden de er en måned gamle, hovedsagelig af årsager der kunne have været undgået. Over en tredjedel af disse spædbørn dør i løbet af det første døgn af deres liv.“ — Red Barnet International.

England

Ifølge sundhedsorganisationen Public Health England skete der i 2011 en stigning i antallet af dødsfald i 15 af Londons distrikter som følge af partikelforurening. Paradoksalt nok er diesel blevet lanceret som miljøvenligt fordi den forbrænder mere effektivt og udleder mindre kuldioxid. Men 91 procent af partikelforureningen i dette område stammer fra dieselkøretøjer.

Rusland

Ifølge en undersøgelse foretaget i 2013 af et russisk opinionsinstitut (FOM) sagde omkring 52 procent af de adspurgte der beskrev sig selv som russiskortodokse kristne, at de aldrig havde læst bare et lille stykke i Bibelen, og 28 procent sagde at de sjældent bad til Gud.

Afrika

Forvirring over ejendomsretten til landbrugsjord forhindrer vækst i landbrugsproduktionen og øger fattigdommen, oplyses det i en rapport fra Verdensbanken. Halvdelen af verdens uopdyrkede men brugbare jord (cirka 202 millioner hektarer) findes i Afrika, hvor landbrugsproduktiviteten kun er en fjerdedel af hvad den kunne være.

USA

Flere skoler og universiteter er begyndt at udskifte lærebøger med elektroniske tablets der er forsynet med det nødvendige læsemateriale og software, foruden apps og andet indhold. Der er dog blevet rejst tvivl om hvorvidt det er økonomisk fordelagtigt.