Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Indledning

Indledning

DETTE er en bog med sandfærdige historier. De er alle fra verdens bedste bog, Bibelen. De fortæller om verdens historie fra Gud begyndte at skabe og helt op til nutiden. De fortæller også hvad Gud lover at gøre i fremtiden.

Bogen giver et indtryk af hvad Bibelen handler om. Den fortæller om Bibelens personer og de ting de gjorde. Den viser også at Gud giver mennesker et dejligt håb om evigt liv i et paradis på jorden.

Der er 116 historier i bogen, inddelt i otte afsnit eller dele. På en side foran hver del står der kort hvad denne del indeholder. Begivenhederne er fortalt i samme rækkefølge som de skete. Det hjælper dig til at lære hvornår de fandt sted i forhold til andre begivenheder.

Bogen bruger et ganske enkelt sprog. Mange børn vil selv kunne læse den. Og I forældre vil opdage at jeres små børn med glæde vil høre jer læse historierne højt gang på gang. Ja, både unge og gamle vil blive glade for bogen.

Ved slutningen af hver historie henvises der til de steder i Bibelen den bygger på. Det er en god idé at slå op i Bibelen og læse disse stykker. Når du har læst en historie, kan du bagerst i bogen finde nogle spørgsmål til historien. Prøv at se om du kan huske svarene.