ET AF de steder hvor folk slog sig ned efter Vandfloden, hed Ur. Det blev en vigtig by med dejlige huse. Men de der boede der tilbad falske guder. Det havde de også gjort i Babel. Folk i Ur og Babel var ikke som Noa og hans søn Sem, der blev ved med at tjene Jehova.

Den trofaste Noa døde 350 år efter Vandfloden. To år efter blev Abraham født. Det er ham du kan se på billedet. Han boede sammen med sin familie i byen Ur. Gud var særlig glad for Abraham, og nu skal du høre hvordan det gik med ham.

En dag sagde Jehova til Abraham: ’Du skal rejse væk fra Ur og dine slægtninge, ud til et land jeg vil vise dig.’ Gjorde Abraham nu som Gud sagde og forlod det behagelige liv i Ur? Ja. Og fordi Abraham altid adlød Gud, blev han kaldt Guds ven.

Noget af Abrahams familie rejste med ham fra Ur. Hans fader Tara tog med. Og hans nevø Lot. Og selvfølgelig også Abrahams kone Sara. Så kom de til et sted der hed Karan. Der døde Abrahams fader, Tara. Det var langt borte fra Ur.

Noget senere rejste Abraham og hans familie fra Karan og kom til landet Kana’an. Der sagde Jehova: ’Det er det land jeg vil give dine børn.’ Så blev Abraham i Kana’an. Han boede ikke i et hus, som vi gør, men i telte.

Gud hjalp Abraham, så han fik store flokke af får og andre dyr, og mange hundrede tjenere. Men han og Sara fik ikke selv nogen børn.

Da Abraham var 99 år gammel sagde Jehova: ’Jeg lover at du skal blive fader til mange folkeslag.’ Men hvordan kunne det gå til? Abraham og Sara var for gamle til at få børn.