ÅRENE går — der går 10 år, 20 år, 30 år, 39 år! Og israelitterne er stadig ude i ørkenen. Men i alle disse år sørger Jehova for sit folk. Han giver dem manna at spise. Han leder dem om dagen med en skystøtte, og om natten med en ildsøjle. I alle disse år bliver deres tøj ikke slidt, og de får ikke ømme fødder.

Det er nu den første måned i det 40. år efter at de forlod Ægypten. Israelitterne slår igen lejr i Kadesj. Det var herfra de 12 spejdere blev udsendt for at udspejde Kana’ans land, næsten 40 år tidligere. Her i Kadesj dør Moses’ søster Mirjam. Og nu opstår der igen en strid.

Israelitterne kan ikke finde noget vand. De beklager sig til Moses: ’Bare vi dog var døde. Hvorfor hentede du os ud af Ægypten til dette her elendige sted hvor der ikke kan vokse noget? Der er hverken korn eller figner eller druer eller granatæbler. Der er ikke engang noget vand man kan drikke.’

Moses og Aron går hen til tabernaklet for at bede, og Jehova siger til Moses: ’Kald folket sammen. Så skal du for alles øjne tale til den klippe derhenne. Der vil komme vand nok ud af den til alle folkene og deres dyr.’

Så kalder Moses folket sammen og siger: ’Hør nu, I som ikke stoler på Gud! Skal Aron og jeg virkelig få vand til at springe frem fra denne klippe til jer?’ Så slår Moses to gange på klippen med sin stav, og vandet kommer strømmende ud. Der er vand nok til hele folket og alle dyrene.

Men Jehova er vred på Moses og Aron. Ved du hvorfor? Det er fordi Moses og Aron sagde at de skulle få vand til at springe frem fra klippen. Det var jo Jehova der gjorde det. Og fordi Moses og Aron ikke sagde sandheden om dette, vil Jehova give dem en straf. ’I skal ikke få lov at føre mit folk ind i Kana’an,’ siger han.

Så bryder israelitterne op fra Kadesj. Kort efter kommer de til bjerget Hor. Oppe på dette bjerg dør Aron. Han er blevet 123 år gammel. Israelitterne er kede af det, og i 30 dage sørger de alle over Aron. Hans søn Eleazar bliver nu den næste ypperstepræst for Israels folk.