ER DET ikke en sød lille dreng? Han hedder Samuel. Den mand der holder hånden på Samuels hoved er Israels ypperstepræst, Eli. Det er Samuels fader, Elkana, og hans moder, Hanna, der fører ham hen til Eli.

Samuel er kun fire eller fem år gammel. Nu skal han bo her ved Jehovas tabernakel sammen med Eli og de andre præster. Hvorfor overgiver Elkana og Hanna en lille dreng som Samuel til tjenesten ved tabernaklet? Jo, nu skal du høre. Der er en ganske særlig grund til at de gør det.

Nogle få år forinden var Hanna meget ked af det. Hun kunne nemlig ikke få nogen børn, og hun ville meget, meget gerne have et barn. Da hun en dag besøgte tabernaklet, bad hun til Jehova: ’Ak, Jehova, glem mig ikke! Hvis du giver mig en søn, lover jeg at give ham til dig, så han kan tjene dig hele sit liv.’

Jehova hørte Hannas bøn, og nogle måneder senere fødte hun Samuel. Hun holdt meget af sin lille dreng, og hun begyndte at lære ham om Jehova allerede da han var helt lille. Hun sagde til sin mand: ’Så snart Samuel er så gammel at jeg ikke behøver at amme ham mere, tager jeg ham med til tabernaklet, så han kan tjene Jehova der.’

Det er det vi ser Hanna og Elkana gøre på billedet. Samuels forældre har givet ham så god en oplæring at han er glad for at tjene Jehova her ved Jehovas telt. Hvert år kommer Hanna og Elkana for at tilbede Gud ved dette telt, og for at besøge deres lille søn. Og hvert år medbringer Hanna en ny ærmeløs kjortel som hun har syet til Samuel.

Årene går, og Samuel bliver ved med at tjene ved Jehovas tabernakel. Både Jehova og folket kan lide ham. Men ypperstepræsten Elis sønner Hofni og Pinehas er ikke som de skulle være. De får også andre til at være ulydige mod Jehova. Eli burde tage præstetjenesten fra dem, men det gør han ikke.

Den unge Samuel lader ikke noget af det forkerte der foregår ved tabernaklet, forhindre ham i at tjene Jehova. Men fordi der er så få mennesker der elsker Jehova, er det nu meget længe siden Jehova har talt til nogen. Hør nu hvad der sker da Samuel er blevet lidt ældre:

Samuel ligger og sover i tabernaklet, da han vågner ved at nogen kalder. Han svarer: ’Her er jeg.’ Så står han op og løber hen til Eli, og siger: ’Her er jeg, du kaldte på mig.’

Men Eli svarer: ’Nej, jeg kaldte ikke; gå bare i seng igen.’ Så går Samuel tilbage til sin seng.

Da bliver der kaldt igen: ’Samuel!’ Samuel står op og løber hen til Eli. ’Her er jeg, du kaldte på mig.’ Men Eli svarer igen: ’Jeg kaldte ikke, min søn. Læg du dig bare til at sove igen.’ Og Samuel går tilbage til sin seng igen.

’Samuel!’ lyder stemmen nu for tredje gang. Samuel løber hen til Eli. ’Denne gang må du have kaldt på mig,’ siger han. Men Eli ved nu at det må være Jehova der kalder. Han siger til Samuel: ’Gå hen og læg dig endnu en gang, og hvis han kalder igen, skal du sige: „Tal, Jehova, din tjener hører.“’

Jehova kalder igen, og Samuel siger som han fik besked på. Jehova fortæller da Samuel at han vil straffe Eli og hans sønner. Nogen tid efter dør Hofni og Pinehas i kamp med filistrene, og da Eli hører hvad der er sket, falder han ned af stolen, brækker halsen og dør. Jehovas ord er gået i opfyldelse.

Samuel bliver den sidste dommer i Israel. Da han er blevet gammel, siger folket til ham: ’Find en konge til at herske over os.’ Det vil Samuel ikke, for det er Jehova der er deres konge. Men Jehova siger at han skal gøre hvad folket beder ham om.