HVEM er mon disse mænd, og hvad er det de gør? De er på vej ud i kamp, og de forreste går og synger. Nu spørger du måske: ’Hvorfor har sangerne hverken sværd eller spyd med, så de kan kæmpe?’ Lad os se.

Josafat er konge over Israels to-stammerige. Han lever på samme tid som Akab og Jesabel i det nordlige ti-stammerige. Men Josafat er en god konge, og det var hans fader Asa også. Det betyder at folket i to-stammeriget mod syd har haft det godt i mange år.

Men nu sker der noget som gør folket bange. Der kommer bud til Josafat: ’Der kommer en stor hær fra Moab, Ammon og Seʹirs bjerge for at angribe dig.’ Mange israelitter samles i Jerusalem for at søge Jehovas hjælp. De går hen til templet, og dér beder Josafat: ’Jehova, vor Gud, vi ved ikke hvad vi skal gøre. Vi er hjælpeløse over for denne store hær. Vi søger hjælp hos dig.’

Jehova lytter, og han lader en af sine tjenere sige til folket: ’Kampen er ikke jeres, men Guds. I skal slet ikke kæmpe. Bliv blot stående, og se hvordan Jehova frelser jer.’

Næste morgen siger Josafat til folket: ’Stol på Jehova!’ Han lader så sangerne gå foran sine soldater, og mens de drager ud synger de lovsange for Jehova. Ved du hvad der sker da de nærmer sig fjenden? Jehova lader fjendens soldater blive uvenner, så de begynder at slås med hinanden. Og da israelitterne kommer, er alle fjendens soldater døde!

Var det ikke klogt af Josafat at stole på Jehova? Vi vil også gøre klogt i at stole på ham.