ÅH NEJ! Nu er Daniel da vist kommet i nød. Men se — løverne gør ham ikke noget! Hvorfor ikke? Og hvem har kastet Daniel ned til alle løverne? Det vil vi nu finde ud af.

En mand der hedder Darius er nu konge af Babylon. Han er meget glad for Daniel, fordi Daniel er så klog og venlig. Han gør Daniel til en af de mægtigste mænd i riget. Men der er andre som er misundelige på ham, og de lægger en plan.

De går til kong Darius og siger: ’Konge, vi er blevet enige om at du bør lave en lov om at man i 30 dage ikke må bede til nogen anden end dig, hverken gud eller menneske. Enhver der er ulydig skal kastes for løverne.’ Darius ved ikke hvorfor de gerne vil lave denne lov. Men han synes at ideen er god, så han får loven skrevet. Nu kan den ikke laves om.

Daniel hører om loven, og går hjem og beder, som han altid har gjort. De onde mænd vidste godt at Daniel ville blive ved med at bede til Jehova. Nu fryder de sig over at de kan få Daniel skaffet af vejen, som de havde planlagt.

Men da kong Darius hører hvorfor de ville have loven lavet, bliver han bedrøvet. Nu kan han ikke ændre loven, så han må befale at Daniel skal kastes ned i grotten hvor løverne er. Men han siger til Daniel: ’Hvor jeg håber at din Gud, som du dyrker, vil redde dig!’

Darius er så urolig at han ikke kan sove om natten. Om morgenen løber han hen til løvekulen. Du kan se ham deroppe. Han råber: ’Daniel, du den levende Guds tjener! Kunne din Gud, som du dyrker, redde dig fra løverne?’

’Gud sendte sin engel,’ svarer Daniel, ’og lukkede løvernes gab, så de ikke gjorde mig noget.’

Kongen bliver lykkelig. Han befaler at Daniel skal hejses op af løvekulen. Så lader han de onde mænd som ville af med Daniel, kaste for løverne. Endnu inden de når bunden kaster løverne sig over dem og knuser deres knogler.

Så skriver kong Darius til alle folkene i sit rige: ’Jeg befaler at alle skal respektere Daniels Gud. Han udfører store mirakler. Han har reddet Daniel fra at blive ædt af løverne.’