Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

MBỤK 81

Ndibuọt Idem ke Un̄wam Abasi

Ndibuọt Idem ke Un̄wam Abasi

N̄KPỌ nte mme owo 50,000 ẹnam anyan isan̄ ẹto Babylon ẹka Jerusalem. Edi ke mmọ ẹsịmde, Jerusalem edi akamba n̄wure. Owo baba kiet idụn̄ke do. Ana nditọ Israel ẹfiak ẹbọp kpukpru n̄kpọ obufa.

Akpa n̄kpọ kiet mmọ ẹnamde edi ndibọp itie uwa. Emi edi itie mmọ ẹkemede ndinam uwa unam, mme mme enọ nnọ Jehovah. Ọfiọn̄ ifan̄ ke ukperedem nditọ Israel ẹtọn̄ọ ndibọp temple. Edi mme asua ẹdụn̄de ke mme obio ẹkperede iyomke nditọ Israel ẹbọp enye. Ntre mmọ ẹdomo ndidịghe mmọ ndinam mmọ ẹtre. Ke akpatre, mme asua ẹmi ẹnam obufa edidem Persia anam ibet etre utom edibọp.

Ediwak isua ẹbe. Ke emi osịm isua 17 tọn̄ọ nditọ Israel ẹkekpọn̄ Babylon. Jehovah ọdọn̄ mme prọfet esie Hagʹgai ye Zech·a·riʹah ẹsian mme owo ẹfiak ẹtọn̄ọ ndibọp. Mme owo ẹbuọt idem ke un̄wam Abasi, ndien mmọ ẹkop uyo mme prọfet. Mmọ ẹtọn̄ọ ndifiak mbọp, okposụk ibet ọdọhọde mmọ ẹkunam oro.

Ntre akwa owo Persia ẹkotde Tatʹte·nai edibụp nditọ Israel unen mmọ ẹnyenede ndibọp temple. Nditọ Israel ẹsian enye ẹte ke mmimọ ikodude ke Babylon, Edidem Cyʹrus ama asian mmimọ: ‘Eka Jerusalem ke emi, ekebọp temple Jehovah, Abasi mbufo.’

Tatʹte·nai ọdọn̄ n̄wed ẹka Babylon onyụn̄ obụp mme Cyʹrus emi akpade ke emi ama enen̄ede etịn̄ oro. Ibịghike n̄wed otode obufa edidem Persia edisịm. Enye etịn̄ ke Cyʹrus ama enen̄ede ọdọhọ. Ntre, edidem ewet: ‘Yak nditọ Israel ẹbọp temple Abasi mmọ. Mmowụk fi an̄wam mmọ.’ Ke n̄kpọ nte isua inan̄, ẹkụre temple, ndien nditọ Israel ẹtịm ẹnem esịt.

Ediwak isua efen ẹbe. Edi n̄kpọ nte isua 48 ke emi nte ẹkẹkụre temple. Mme owo ke Jerusalem ẹbuene, ndien obio ye temple Abasi itịmke iye. Ko ke Babylon, owo Israel, Ezʹra, ọfiọk aban̄a udọn̄ ndikọdiọn̄ temple Abasi. Ntre nte ọmọfiọk se enye anamde?

Ezʹra aka ndikụt Ar·ta·xerxʹes, edidem Persia, ndien eti edidem emi ọnọ Ezʹra ediwak enọ ndida mfiak ke Jerusalem. Ezʹra eben̄e nditọ Israel ke Babylon ẹn̄wam imọ imen mme enọ emi ika Jerusalem. N̄kpọ nte mme owo 6,000 ẹtẹ iyeka. Mmọ ẹnyẹne ekese silver ye gold ye mme n̄kpọ uto eken ndikama.

Ezʹra okop mfịna, koro mme idiọk owo ẹdude ke usụn̄. Mme owo ẹmi ẹkeme ndibọ silver ye gold mmọ, ẹnyụn̄ ẹwot mmọ. Ntre, Ezʹra okot mme owo ọtọkiet, nte afo okụtde ke ndise emi. Do mmọ ẹbọn̄ akam ẹnọ Jehovah ndikpeme mmọ ke anyan isan̄ mmọ ndifiak ke Jerusalem.

Jehovah ekpeme mmọ. Ndien ke isan̄ ọfiọn̄ inan̄ ebede, mmọ ẹsịm Jerusalem ke ifụre. Nte emi iwụtke ite Jehovah ekeme ndikpeme mmọ oro ẹbuọtde idem ye enye ẹyom un̄wam?

Ezra mme ibuot 2 osim 8.