JESUS holder hvil ved en brønd i Samaria. Hans disciple er gået ind i byen for at købe mad. Den kvinde Jesus taler med her, er kommet for at hente vand. Han siger: ’Giv mig lidt at drikke.’

Kvinden bliver meget forbavset. Hvorfor det? Fordi Jesus er jøde, og hun er samaritaner. Og de fleste jøder kan ikke lide samaritanerne. De vil ikke engang tale med dem! Men Jesus holder af alle slags mennesker. Han siger: ’Hvis du vidste hvem det er der beder dig om vand, ville du selv bede ham om vand, og så ville han give dig noget livgivende vand.’

’Brønden er dyb,’ siger kvinden, ’og du har ingen spand. Hvor vil du da få livgivende vand fra?’

’Selv om du drikker vand fra denne brønd, bliver du tørstig igen,’ forklarer Jesus. ’Men det vand jeg vil give, kan give mennesker evigt liv.’

’Giv mig noget af det vand, Herre!’ siger hun. ’Så bliver jeg aldrig tørstig mere, og jeg behøver ikke at komme her og hente vand mere.’

Kvinden tror Jesus taler om rigtigt vand. Men han taler om sandheden om Gud og hans rige. Den sandhed er som livgivende vand. Den kan give mennesker evigt liv.

Nu siger Jesus til hende: ’Gå hen og hent din mand og kom tilbage igen.’

’Jeg har ikke nogen mand,’ svarer hun.

’Det har du ret i,’ siger Jesus. ’Men du har haft fem mænd, og ham du bor sammen med nu, er ikke din mand.’

Kvinden er forbløffet, for det er nemlig rigtigt. Hvorfra vidste Jesus det? Han ved det fordi han er den som Gud har lovet at sende, og Gud giver ham oplysningerne. Nu kommer Jesu disciple tilbage og de bliver forbavsede over at han taler med en samaritansk kvinde

Hvad kan vi lære af det? Det viser at Jesus er venlig mod mennesker af alle racer. Det skal vi også være. Vi skal ikke tro at nogle er onde bare fordi de hører til en anden race. Jesus ønsker at alle skal høre om sandheden der fører til evigt liv. Og vi må ønske at hjælpe folk til at lære om sandheden.