HER står en engel og holder døren til et fængsel åben. De mænd han befrier, er Jesu apostle. Nu skal du høre hvorfor de blev sat i fængsel.

Det er kun kort tid siden den hellige ånd blev udgydt over Jesu disciple. Og nu sker der følgende: Peter og Johannes går ind i templet i Jerusalem en eftermiddag. Lige ved indgangen sidder en mand som har været krøbling hele livet. Han bliver båret derhen hver dag så han kan tigge om penge hos dem der går ind i templet. Da han ser Peter og Johannes, beder han dem om noget. Hvad vil apostlene gøre?

De standser og ser på staklen. ’Penge har jeg ikke,’ siger Peter, ’men jeg vil give dig hvad jeg har. I Jesu navn, stå op og gå!’ Peter griber mandens højre hånd, og straks springer han op og begynder at gå. Da folk ser det, bliver de forbløffede og begejstrede over det mirakel der er sket.

’Den Gud som oprejste Jesus fra de døde, gav os kraft til dette mirakel,’ siger Peter. Mens han og Johannes taler, kommer nogle religiøse ledere. De er vrede fordi Peter og Johannes taler om at Jesus er blevet oprejst fra de døde. Derfor griber de dem og sætter dem i fængsel.

Dagen efter holder de religiøse ledere et stort møde. Peter og Johannes bliver ført ind, sammen med den mand de har helbredt. ’Med hvilken kraft gjorde I dette mirakel?’ siger de religiøse ledere fortørnet til de to apostle.

Peter fortæller at det skyldes den Gud som oprejste Jesus fra de døde. Præsterne ved ikke hvad de skal gøre, for de kan ikke benægte at miraklet er sket. De advarer apostlene mod at tale mere om Jesus, og lader dem gå.

I tiden derefter bliver apostlene dog ved med at tale om Jesus og helbrede de syge. Rygtet om miraklerne spredes hurtigt. Folkeskarer kommer endda fra byerne rundt om Jerusalem og bringer syge hen for at apostlene kan helbrede dem. De religiøse ledere bliver misundelige, så de griber apostlene og sætter dem i fængsel. Men dér bliver de ikke længe.

Om natten åbner Guds engel døren for dem, som du kan se. Engelen siger: ’Gå hen i templet og fortsæt med at tale til folket.’ Næste morgen, da de religiøse ledere sender folk hen for at hente apostlene, er de borte. Man finder dem i færd med at undervise i templet, og de bliver så ført hen til sanhedrinsalen.

’Vi har jo strengt forbudt jer at tale mere om Jesus,’ siger de religiøse ledere. ’Men nu har I fyldt hele Jerusalem med jeres lære.’ Apostlene svarer: ’Vi må adlyde Gud som vores hersker mere end mennesker.’ De bliver altså ved med at forkynde „den gode nyhed“. Er det ikke et godt eksempel for os?