Hvorfor man kan stole på Bibelen

Nogle hævder at Bibelen er upålidelig, og deres synspunkter er blevet meget udbredte. Derfor afviser mange i dag Bibelen som utroværdig.

Jesus sagde imidlertid i en bøn til Gud: „Dit ord er sandhed.“ Og Bibelen selv hævder at være inspireret af Gud. — Johannes 17:17; 2 Timoteus 3:16.

Hvad mener du? Er der grundlag for at stole på Bibelen? Eller er det bevist at Bibelen er upålidelig, at den for eksempel er unøjagtig og modsiger sig selv?

Modsiger den sig selv?

Det påstår nogle, men er der nogen sinde en der har vist dig et eksempel? Vi har aldrig set et der kunne stå for en nærmere undersøgelse. Sandt nok kan der i nogle beretninger i Bibelen forekomme noget der ligner uoverensstemmelser. Men det skyldes som regel kun at man ikke kender detaljerne og forholdene godt nok.

Nogle tror for eksempel de har fundet en uoverensstemmelse i Bibelen når de spørger: ’Hvor fik Kain sin kone fra?’ De går ud fra at Kain og Abel var de eneste børn af Adam og Eva. Men det viser bare at de ikke har læst beretningen grundigt nok, for Bibelen forklarer at Adam ’blev fader til sønner og døtre’. (1 Mosebog 5:4) Kain kan altså have giftet sig med en af sine søstre eller eventuelt en niece.

Kritikere som kun er ude på at finde modsigelser, erklærer måske: ’Bibelskribenten Mattæus siger at en  officer kom for at bede Jesus om hjælp, mens Lukas siger at han sendte nogle andre for at spørge. Hvem af dem har ret?’ (Mattæus 8:5, 6; Lukas 7:2, 3) Men er det en virkelig modsigelse?

Er det ikke ganske almindeligt i daglig tale at sige at en der har givet besked om udførelsen af et arbejde, også har udført det, selv om han har ladet andre gøre selve arbejdet? Intet rimeligt menneske vil påstå det er forkert at sige at Christian IV har bygget Rundetårn, selv om det i virkeligheden var andre der gjorde det for ham. På samme måde er der heller ikke noget selvmodsigende i at Mattæus nævner at det var officeren der rettede en anmodning til Jesus, mens Lukas skriver at det var hans udsendinge der gjorde det.

Når man undersøger detaljerne, forsvinder de tilsyneladende uoverensstemmelser.

Historien og videnskaben

Engang var der udbredt tvivl om Bibelens historiske nøjagtighed. Der var kritikere som betvivlede at bibelske personer som assyrerkongen Sargon, babylonierkongen Belsazzar og den romerske landshøvding Pontius Pilatus overhovedet havde levet. Men nyere opdagelser har bekræftet den ene bibelske beretning efter den anden. Historikeren Moshe Pearlman skriver: „Pludselig begyndte skeptikere der havde stillet sig tvivlende til pålideligheden af selv de historiske dele af Det Gamle Testamente, at revidere deres opfattelser.“

For at vi kan stole på Bibelen må den også være korrekt i videnskabelige spørgsmål. Er den det? Det er ikke mange år siden at videnskaben, i modstrid med Bibelen, påstod at universet ikke havde nogen begyndelse. Men astronomen Robert Jastrow har siden henvist til nyere opdagelser som imødegår denne opfattelse,  og han forklarer: „Nu ser vi at det astronomiske vidnesbyrd lægger op til et bibelsk syn på verdens tilblivelse. Enkelthederne er forskellige, men de væsentlige elementer i den astronomiske og den bibelske beretning om skabelsen er de samme.“ — 1 Mosebog 1:1.

Menneskene har også måttet revidere deres opfattelse angående jordens form. „Opdagelsesrejserne,“ siger opslagsværket The World Book Encyclopedia, „viste at jorden var rund, og ikke flad, sådan som de fleste havde troet.“ Men Bibelen har haft ret hele tiden. Over 2000 år før disse rejser blev foretaget, talte Bibelen i Esajas 40:22 om „jordens kreds“, eller, som andre oversættelser siger: „Jordens Bold“ (Lindberg), „den runde jord“ (Moffatt).

Jo større viden man får, jo mere viser det sig altså at Bibelen er til at stole på. Tidligere leder af British Museum, Sir Frederic Kenyon, skrev: „De allerede opnåede resultater bekræfter hvad troen ville lade formode: at Bibelen ikke kan andet end vinde ved forøget viden.“

Forudsiger fremtiden

Kan man så også stole på det Bibelen forudsiger om fremtiden, for eksempel når den siger at der vil komme „nye himle og en ny jord hvori retfærdighed  skal bo“? (2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:3, 4) Ja, hvor pålidelige viste Bibelens profetier sig at være i fortiden? Igen og igen har profetier som blev fremsat endog flere hundrede år i forvejen, fået en nøjagtig opfyldelse.

Næsten 200 år før det skete, forudsagde Bibelen for eksempel at det mægtige Babylon ville blive omstyrtet. Mederne, der sluttede sig sammen med perserne, blev nævnt som erobrerne. Og selv om den persiske konge Kyros endnu ikke var født, blev det forudsagt at han ville spille en fremtrædende rolle under erobringen. Det blev sagt at Babylons beskyttende vande, Eufratfloden, skulle „tørres bort“, og at byens porte ikke ville være lukkede. — Jeremias 50:38; Esajas 13:17-19; 44:27 til 45:1.

Som historieskriveren Herodot bekræfter, gik alle disse enkeltheder i opfyldelse. Desuden forudsagde Bibelen at Babylon til sidst ville blive en ubeboet ruin. Og sådan gik det. I dag er Babylon øde ruinhøje. (Esajas 13:20-22; Jeremias 51:37, 41-43) Bibelen er fuld af sådanne profetier der har fået en dramatisk opfyldelse.

Hvad forudsiger Bibelen så om den nuværende verden? Den siger: „I de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, . . . venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft.“ — 2 Timoteus 3:1-5.

Ser vi ikke netop dette gå i opfyldelse nu? Men Bibelen forudsiger også om „denne verdens sidste  dage“ at „nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige, og der skal være tilfælde af hungersnød“. Desuden skal der være „store jordskælv, og det ene sted efter det andet tilfælde af pest“. — Mattæus 24:7; Lukas 21:11.

Det er tydeligt at Bibelens profetier opfyldes i dag! Kan man da ikke stole på de profetier der endnu mangler at gå i opfyldelse, som for eksempel: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den,“ og: „De skal smede deres sværd til plovjern . . . og de skal ikke mere lære at føre krig“? — Salme 37:29; Esajas 2:4.

Nogle vil måske sige at det lyder alt for godt til at det kan være sandt. Men vi har i virkeligheden ingen grund til at tvivle på noget af det Skaberen lover os. Hans ord er til at stole på. (Titus 1:2) Hvis du undersøger tingene nærmere, vil du blive endnu mere overbevist om at det forholder sig sådan.

Hvor intet andet er angivet, er bibelcitaterne taget fra Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter.

[Tekstcitat på side 4]

„De allerede opnåede resultater bekræfter hvad troen ville lade formode: at Bibelen ikke kan andet end vinde ved forøget viden“