En stor skare uden tal
Kapitel 20
En stor skare uden tal
1. Hvilken anden skare ser Johannes, efter at han har beskrevet beseglingen af de 144.000?
EFTER at have beskrevet beseglingen af de 144.000 går Johannes videre med at referere en af de mest spændende åbenbaringer i hele Bibelen. Hans hjerte må have hoppet af glæde da han skrev: „Efter dette så jeg, og se! en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet, klædt i lange, hvide klæder; og der var palmegrene i deres hænder.“ (Åbenbaringen 7:9) Ja, når de fire vinde holdes tilbage, skabes der mulighed for at endnu en gruppe foruden de 144.000 åndelige israelitter kan opnå frelse, nemlig en stor skare af alle nationaliteter og sproggrupper. * — Åbenbaringen 7:1.
2. Hvad har kristenhedens bibelkommentatorer forklaret om den store skare, og hvordan opfattede selv bibelstudenterne den før i tiden?
2 Nogle af kristenhedens bibelkommentatorer har forklaret at denne store skare består af ikkejøder som har omvendt sig til kristendommen eller af kristne martyrer der kommer i himmelen. Selv bibelstudenterne opfattede den før i tiden som en sekundær himmelsk skare, sådan som det fremgår af bogen Guds Verdensplan, bind I af Studier i Skriften, der udkom på engelsk i 1886 og på dansk i 1894: „Disse vil ikke faa Sæde paa Tronen og heller ikke opnaa den guddommelige Naturs Sejrspris; men til sidst vil de dog blive født som Aandevæsener paa et lavere Plan. Skønt de virkelig har indviet sig, har de ladet sig overvinde af Verdens Aand i en saadan Grad, at de har undladt at bringe deres Liv som Offer.“ Og så sent som i 1930 blev denne tanke udtrykt i første bind af bogen Lys: „De, som udgør denne store Skare, har ikke taget imod Opfordringen til at blive Herrens nidkære Vidner.“ De blev beskrevet som en selvretfærdig gruppe der havde kundskab om sandheden men som ikke gjorde meget ud af at forkynde den. De ville komme i himmelen som en sekundær skare der ikke fik nogen andel i kongemagten sammen med Kristus.
3. (a) Hvilket håb blev fremholdt for nogle retsindige som ikke var salvede kristne men som alligevel senere blev nidkære i forkyndelsen? (b) Hvordan forklarede Vagttaarnet i 1923 lignelsen om fårene og gederne?
3 Der var imidlertid nogle som sluttede sig til de salvede kristne og som senere blev yderst nidkære i forkyndelsesarbejdet. De tragtede ikke efter at komme i himmelen. Deres håb var tværtimod i overensstemmelse med titlen på et offentligt foredrag der blev holdt mange steder af Jehovas folk fra 1918 til 1922, oprindelig under titlen „Denne verden er endt — Millioner af nulevende mennesker skal aldrig dø!“ * Kort efter blev der i Vagttaarnet for december 1923 bragt en forklaring af Jesu lignelse om fårene og gederne (Mattæus 25:31-46), hvori der blandt andet stod: „Faarene fremstiller alle Nationernes Folk, som ikke er aandsavlede, men hvis Sind er bøjet i Retning af Retfærdighed, som inderst inde anerkender Jesus Kristus som Herren, og som venter og haaber paa en bedre Tid under hans Regering.“
4. Hvordan voksede lyset vedrørende den jordiske skare i 1931? i 1932? i 1934?
4 Nogle år senere, i 1931, behandlede det første bind af Det store Opgør Ezekiels 9. kapitel og viste at de der får et mærke i panden så de kan overleve verdens ende, er identiske med fårene i ovennævnte lignelse. Bind 3 af Det store Opgør, der udkom i 1932, beskrev den retskafne indstilling der kendetegnede ikkeisraelitten Jonadab, som sluttede sig til Israels salvede konge, Jehu, i hans stridsvogn og tog med ham for at se hans nidkærhed med hensyn til at udrydde de falske religionsudøvere. (2 Kongebog 10:15-17) Bogen bemærkede: „Jonadab repræsenterede eller var et Billede paa de Mennesker paa Jorden i denne Tid, da Jehuarbejdet [med at forkynde Jehovas domme] finder Sted, som er rettænkende, og som ikke er i Harmoni med Satans Organisation, men stiller sig paa Retfærdighedens Side, nemlig dem, der vil blive bevaret af Herren, medens Harmagedonslaget finder Sted, idet han vil føre dem igennem denne Trængsel og give dem evigt Liv paa Jorden. Det er dem, der i Lignelsen fremstilles som ’Faar’.“ I 1934 gjorde Vagttaarnet opmærksom på at disse kristne med det jordiske håb skulle indvi sig til Jehova og døbes. Lyset vedrørende denne jordiske skare blev klarere og klarere. — Ordsprogene 4:18.
5. (a) Hvilken forklaring på den store skare blev givet i 1935? (b) Hvad skete der da J. F. Rutherford i 1935 bad de stævnedeltagere der havde det håb at leve evigt på jorden, om at rejse sig op?
5 Forståelsen af Åbenbaringen 7:9-17 var nu ved at bryde frem i al sin glans! (Salme 97:11) Vagttaarnets engelske udgave havde flere gange udtrykt håb om at et stævne der var planlagt fra 30. maj til 3. juni 1935 i Washington, D.C., USA, ville blive „til sand trøst og gavn“ for dem der var skildret ved Jonadab. Og det blev det! I et opflammende foredrag over temaet „Den store Skare“, som blev overværet af omkring 20.000 stævnedeltagere, fremlagde J. F. Rutherford, som dengang førte an i det verdensomspændende forkyndelsesarbejde, beviser for at de nutidige andre får er identiske med den store skare i Åbenbaringen 7:9. Ved højdepunktet i foredraget spurgte taleren: „Vil alle de der har det håb at leve evigt på jorden være venlige at rejse sig?“ Da en betragtelig del af forsamlingen rejste sig op, erklærede taleren: „Se! Den store skare!“ Først var der helt stille, og så brød jubelen løs. Johannesskaren var ude af sig selv af glæde — og det samme var Jonadabskaren. Dagen efter blev 840 nye vidner døbt, og de fleste af dem bekendte sig til denne store skare.
Den store skares identitet bekræftet
6. (a) Hvordan kan vi se at den store skare er den nutidige skare af indviede kristne som har håb om at leve evigt på jorden? (b) Hvad er deres hvide klæder et symbol på?
6 Hvordan kan vi sige så sikkert at den store skare er denne nutidige skare af indviede kristne der ser frem til at leve evigt på Guds jord? Johannes havde i forvejen set den himmelske skare, der var „købt ... til Gud ud af hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation“. (Åbenbaringen 5:9, 10) Den store skare kommer samme sted fra, men har et andet fremtidshåb. I modsætning til Guds Israel, er dens antal ikke forudbestemt. Intet menneske kan på forhånd sige hvor mange den vil omfatte. Deres klæder vaskes hvide i Lammets blod, hvilket symboliserer at de har en retfærdig stilling hos Jehova som følge af deres tro på Jesu offer. (Åbenbaringen 7:14) Og de svinger med palmegrene, hvorved de hylder Messias som deres konge.
7, 8. (a) Hvilke begivenheder har palmegrenene uden tvivl mindet apostelen Johannes om? (b) Hvad ligger der i dét at den store skares medlemmer svinger med palmegrene?
7 Mens Johannes betragter dette syn går han sikkert i tankerne over 60 år tilbage, til den sidste uge Jesus var på jorden. Da skarerne flokkedes den 9. nisan år 33 for at byde Jesus velkommen i Jerusalem, „tog de grene fra palmetræerne og gik ud for at møde ham. Og de begyndte at råbe: ’Frels dog! Velsignet er den der kommer i Jehovas navn, ja, Israels konge!’“ (Johannes 12:12, 13) Når medlemmerne af den store skare svinger med palmegrene og råber med høj røst, udtrykker det på samme måde deres overstrømmende glæde over at kunne anerkende Jesus som Jehovas indsatte konge.
8 Palmegrenene og jubelråbene minder sikkert også Johannes om den gamle israelitiske løvhyttefest. I forbindelse med denne højtid befalede Jehova: „Og på den første dag skal I hente jer frugt af prægtige træer, blade af palmetræer og grene af træer med tætte grene og popler fra regnflodsdalen, og I skal fryde jer for Jehova jeres Guds ansigt i syv dage.“ Palmegrenene blev brugt som et tegn på fryd og glæde. De midlertidige løvhytter israelitterne skulle bo i, var en påmindelse om at Jehova havde frelst sit folk ud af Ægypten og ladet det bo i telte i ørkenen. „Den fastboende udlænding og den faderløse og enken“ deltog i denne højtid. Hele Israel skulle ’ikke andet end fryde sig’. — 3 Mosebog 23:40; 5 Mosebog 16:13-15.
9. Hvilket glædesråb lyder fra den store skare?
9 Det er derfor meget passende at medlemmerne af den store skare svinger med palmegrene, selv om de ikke er en del af det åndelige Israel, eftersom de med glæde og taknemmelighed tilskriver Gud og Lammet sejren og frelsen, sådan som Johannes siger: „Og de bliver ved med at råbe med høj røst og sige: ’Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.’“ (Åbenbaringen 7:10) Selv om de er blevet skilt ud fra alle folkeslag, råber de som med én røst. Hvordan kan de gøre dette, på trods af deres mangeartede nationale og sproglige baggrund?
10. Hvordan kan medlemmerne af den store skare råbe som med én røst til trods for deres mangeartede nationale og sproglige baggrund?
10 Medlemmerne af denne store skare er en del af den eneste virkelig forenede internationale organisation der findes på jorden i dag. De har ikke forskellige normer i de forskellige lande, men følger konsekvent Bibelens rette principper uanset hvor de bor. De er ikke med i nationalistiske, revolutionære bevægelser men har virkelig ’smedet deres sværd til plovjern’. (Esajas 2:4) De er ikke delt i forskellige sekter eller retninger, sådan at de ligesom kristenhedens kirker råber forvirrede eller indbyrdes modsigende budskaber; de overlader det heller ikke til en professionel præsteklasse at tage sig af lovprisningen. De råber ikke at deres frelse skyldes den hellige ånd, for de tjener ikke en treenig gud. I godt 200 lande og områder på jorden påkalder de enigt Jehovas navn idet de alle taler det samme rene sprog, sandhedens sprog. (Zefanias 3:9) De bekender offentligt at deres frelse kommer fra Jehova, frelsens Gud, gennem Jesus Kristus, frelsens hovedformidler. — Salme 3:8; Hebræerne 2:10.
11. Hvordan har den moderne teknologi hjulpet den store skares medlemmer til at lade deres høje røst lyde endnu højere?
11 Den moderne teknologi har bidraget til at den store skares høje røst lyder endnu højere. Ingen anden religiøs gruppe på jorden har brug for at udgive bibelstudiemateriale på over 400 sprog, eftersom ingen anden gruppe er interesseret i at nå ud til alle jordens folkeslag med et enslydende budskab. Som en ekstra hjælp til at kunne gøre dette, har man under ledelse af Jehovas Vidners salvede Styrende Råd udviklet et mangesproget elektronisk fotosatssystem kaldet MEPS. Forskellige typer af det er taget i brug over 125 steder rundt om på jorden, og dette har været stærkt medvirkende til at det halvmånedlige blad Vagttårnet nu udkommer samtidigt på over 130 sprog. De bøger Jehovas folk udsender, som for eksempel denne, udkommer også samtidigt på flere sprog. På denne måde er Jehovas Vidner, hvoraf langt det største antal udgøres af den store skare, i stand til hvert år at uddele hundreder af millioner af publikationer på alle bedre kendte sprog, for at give mange flere af alle stammer og tungemål lejlighed til at studere Guds ord og råbe med høj røst i forening med den store skare. — Esajas 42:10, 12.
I himmelen eller på jorden?
12, 13. På hvilken måde står den store skare „foran tronen og foran Lammet“?
12 Hvordan ved vi at ordene „stod foran tronen“ ikke betyder at den store skare befinder sig i himmelen? Det fremgår meget klart af de bibelske vidnesbyrd. For eksempel betyder det græske ord der her er oversat med „foran“ (enōʹpion), bogstaveligt „for [nogens] øjne“ og bruges flere gange om mennesker på jorden der befinder sig „for Guds øjne“, „for Guds åsyn“ eller „over for Gud“. (Romerne 14:22; Galaterne 1:20; 1 Timoteus 5:21; 2 Timoteus 2:14) Da israelitterne befandt sig i ørkenen sagde Moses ved en lejlighed til Aron: „Sig til hele Israels sønners forsamling: ’Træd frem for Jehova, for han har hørt jeres knurren.’“ (2 Mosebog 16:9) Israelitterne behøvede ikke at komme i himmelen for at træde frem for Jehova. (Jævnfør Tredje Mosebog 24:8.) Nej, dér i ørkenen hvor de var, stod de for Jehovas åsyn, og hans opmærksomhed var rettet mod dem.
13 Desuden læser vi at „når Menneskesønnen kommer i sin herlighed“ skal „alle nationerne ... samles foran ham“. Hele menneskeslægten vil ikke befinde sig i himmelen når denne profeti går i opfyldelse. Det siger sig selv at de der ’går bort til evig afskærelse’ ikke vil befinde sig i himmelen. (Mattæus 25:31-33, 41, 46) Menneskeheden står på jorden, for Jesu øjne, og han retter sin opmærksomhed imod den for at dømme den. På samme måde står den store skare „foran tronen og foran Lammet“ i den betydning at den står for øjnene af Jehova og hans konge, Kristus Jesus, af hvem den får en gunstig dom.
14. (a) Hvem opholder sig ifølge beskrivelsen „rundt om tronen“ og „på [det himmelske] Zions bjerg“? (b) Hvorfor behøver den store skare ikke at være en præsteskare, selv om den tjener Gud „i hans tempel“?
14 De 24 ældste og den salvede skare på 144.000 befinder sig ifølge beskrivelsen ’rundt om Jehovas trone’ og „på [det himmelske] Zions bjerg“. (Åbenbaringen 4:4; 14:1) Den store skare er ikke en præsteskare og opnår derfor ikke denne ophøjede stilling. Der siges ganske vist senere, i Åbenbaringen 7:15, at den tjener Gud „i hans tempel“, men hermed sigtes ikke til den indre helligdom, det Allerhelligste. Der er tale om Guds åndelige tempels jordiske forgård. Det græske ord naōsʹ, der her gengives med „tempel“, bruges ofte i bred forstand om hele det bygningskompleks der danner ramme om tilbedelsen af Jehova. Det vil i dag sige en åndelig bygning der omfatter både himmelen og jorden. — Jævnfør Mattæus 26:61; 27:5, 39, 40; Markus 15:29, 30; Johannes 2:19-21, fodnoten i studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen.
Universel lovprisning
15, 16. (a) Hvordan er reaktionen i himmelen da den store skare viser sig? (b) Hvordan reagerer Jehovas åndeskabninger på hver ny åbenbaring af hans hensigt? (c) Hvordan kan vi på jorden deltage i lovsangen?
15 Den store skare lovpriser Jehova, men der er også andre som synger hans pris. Johannes beretter: „Og alle englene stod rundt om tronen og de ældste og de fire levende skabninger, og de faldt på deres ansigter foran tronen og tilbad Gud idet de sagde: ’Amen! Velsignelsen og herligheden og visdommen og taksigelsen og æren og magten og styrken tilkommer vor Gud i evighedernes evigheder. Amen.’“ — Åbenbaringen 7:11, 12.
16 Da Jehova skabte jorden råbte alle hans hellige engle af glæde, og „alle gudssønnerne brød ud i hyldestråb“. (Job 38:7) Hver ny åbenbaring af Jehovas hensigt må have fremkaldt lignende lovprisningsråb fra englenes side. Idet de 24 ældste — de 144.000 i deres himmelske herlighed — med høj røst anerkender Lammets værdighed, falder alle andre skabninger i himmelen ind med lovprisning af Jesus og Jehova Gud. (Åbenbaringen 5:9-14) Disse skabninger har allerede frydet sig over at se Jehova opfylde en del af sin hensigt ved at oprejse trofaste salvede til en herlig plads i den åndelige verden. Og nu bryder alle Jehovas trofaste himmelske skabninger ud i melodisk lovsang fordi den store skare viser sig. Herrens dag er i sandhed en spændende tid for alle Jehovas tjenere. (Åbenbaringen 1:10) Hvilken forret at vi her på jorden kan deltage i lovsangen ved at vidne om Jehovas rige!
Den store skare viser sig
17. (a) Hvilket spørgsmål stiller en af de 24 ældste, og hvad antyder dét at den ældste kunne finde svaret? (b) Hvornår blev spørgsmålet besvaret?
17 Helt fra apostelen Johannes’ tid til efter at Herrens dag var begyndt, var de salvede kristne i tvivl om hvem den store skare kunne være. Det er derfor meget passende at en af de 24 ældste, der jo repræsenterer de salvede som allerede er i himmelen, sætter Johannes’ tanker i sving ved at bringe spørgsmålet på bane. „Og det fik en af de ældste til at sige til mig: ’Disse som er klædt i de lange, hvide klæder, hvem er de og hvor er de kommet fra?’ Og straks sagde jeg til ham: ’Min Herre, du ved det.’“ (Åbenbaringen 7:13, 14a) Ja, denne ældste kunne finde svaret og give Johannes det. Dette antyder at de opstandne medlemmer af denne skare der repræsenteres ved 24 ældste, måske er med til at formidle de guddommelige sandheder i dag. Hvad Johannesskarens medlemmer på jorden angår, så blev de klar over hvem den store skare var ved at lægge grundigt mærke til de gerninger Jehova udførte iblandt dem. De var hurtige til at opfatte det blændende guddommelige lysglimt der oplyste den teokratiske himmel i 1935, da Jehovas tid var inde.
18, 19. (a) Hvilket håb lagde Johannesskaren vægt på i 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne, men hvem tog i stigende antal imod budskabet? (b) Hvor langt var udvælgelsen af de 144.000 åbenbart kommet, siden det i 1935 blev klart hvem den store skare er? (c) Hvad viser mindehøjtidsstatistikkerne?
18 I 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne havde Johannesskaren lagt vægt på det himmelske håb, både i publikationerne og i forkyndelsen. De sidste af de 144.000 var åbenbart endnu ikke blevet indsamlet. Men et stigende antal af dem der tog imod budskabet og blev nidkære forkyndere, gav udtryk for et ønske om at leve evigt på den paradisiske jord. De higede ikke efter at komme i himmelen. Det var ikke deres kaldelse. De var ikke en del af den lille hjord men hørte snarere til de andre får. (Lukas 12:32; Johannes 10:16) At man i 1935 blev klar over at de hørte til den store skare andre får, var samtidig et tegn på at udvælgelsen af de 144.000 var ved at være afsluttet.
19 Støtter statistikken denne konklusion? Ja den gør. I 1938 var der i hele verden 59.047 vidner for Jehova som tog del i tjenesten. Heraf nød 36.732 symbolerne ved den årlige fejring af mindet om Jesu død, hvorved de gav udtryk for at de havde den himmelske kaldelse. I årene siden er dette antal gradvis gået ned, hovedsagelig fordi disse trofaste vidner for Jehova har afsluttet deres jordiske livsløb i døden. I 2005 var der kun 8524 som nød mindemåltidets symboler — blot 0,05 procent af de 16.390.116 der overværede denne højtid rundt om i hele verden.
20. (a) Hvilken bemærkning lod J. F. Rutherford falde om den store skare i en privat samtale under den anden verdenskrig? (b) Hvoraf fremgår det nu at den store skare virkelig er en stor skare?
20 Da den anden verdenskrig brød ud, prøvede Satan forbitret at standse indhøstningen af den store skare. Jehovas gerning blev pålagt begrænsninger i mange lande. I disse mørke dage, og kort før sin død i januar 1942, sagde J. F. Rutherford i en privat samtale: „Ja, ... det ser ud til at den store skare slet ikke bliver så stor endda.“ Men Guds velsignelse gik i en anden retning! I 1946 var antallet af aktive Jehovas Vidner i hele verden nået op på 176.456 — hvoraf de fleste hørte til den store skare. I 2005 var der 6.390.022 vidner som trofast tjente Jehova i 235 forskellige lande og områder — virkelig EN STOR SKARE! Og den bliver stadig større.
21. (a) Hvordan har indhøstningen af Guds folk på Herrens dag fundet sted i fuld overensstemmelse med Johannes’ syn? (b) Hvordan er vigtige profetier begyndt at gå i opfyldelse?
21 Indhøstningen af Guds folk på Herrens dag er således foregået i fuld overensstemmelse med Johannes’ syn: Først er de sidste af de 144.000 blevet indsamlet, og derefter er man begyndt at indsamle den store skare. Som Esajas forudsagde kommer folk af alle nationer nu „i de sidste dage“ strømmende for at deltage i den rene tilbedelse af Jehova. Og vi jubler virkelig af taknemmelighed over at Jehova skaber „nye himle og en ny jord“. (Esajas 2:2-4; 65:17, 18) Gud er i færd med at „sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden“. (Efeserne 1:10) De salvede arvinger til det himmelske rige — udvalgt i århundredernes løb siden Jesu tid — er „det i himlene“. Og nu ser vi den store skare andre får som de første medlemmer af „det på jorden“. Ved at anerkende denne ordning og tjene i overensstemmelse med den, kan du opnå evig lykke.
Hvordan den store skare velsignes
22. Hvad mere får Johannes at vide om den store skare?
22 Gennem den guddommelige kanal får Johannes mere at vide om denne store skare: „Og han [den ældste] sagde til mig: ’Det er dem der kommer ud af den store trængsel, og de har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor er de foran Guds trone; og de yder ham hellig tjeneste dag og nat i hans tempel; og han som sidder på tronen vil slå sit telt op over dem.’“ — Åbenbaringen 7:14b, 15.
23. Hvad er det for en stor trængsel som den store skare „kommer ud af“?
23 Jesus havde ved en tidligere lejlighed sagt at hans nærværelse i Rigets herlighed ville kulminere i „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“. (Mattæus 24:21, 22) Som en opfyldelse af denne profeti vil englene give slip på de fire vinde så de hærger og ødelægger Satans verdensordning. Det første der tilintetgøres er Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. Og når trængselen derefter er på sit højeste, vil Jesus udfri dem af de 144.000 der stadig er tilbage på jorden, sammen med den talløse store skare. — Åbenbaringen 7:1; 18:2.
24. Hvordan bliver medlemmerne af den store skare værdige til at overleve?
24 Hvordan bliver medlemmerne af den store skare værdige til at overleve? Den himmelske ældste fortæller Johannes at de „har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“. De har med andre ord fået tro på Jesus som deres genløser, har indviet sig til Jehova, har symboliseret deres indvielse ved vanddåben og ’bevarer en god samvittighed’ ved deres retskafne adfærd. (1 Peter 3:16, 21; Mattæus 20:28) De er således rene og retfærdige i Jehovas øjne. Og de ’holder sig uplettede af verden’. — Jakob 1:27.
25. (a) Hvordan yder den store skare Jehova „hellig tjeneste dag og nat i hans tempel“? (b) Hvordan slår Jehova „sit telt“ op over den store skare?
25 Desuden er de blevet nidkære vidner for Jehova — „de yder ham hellig tjeneste dag og nat i hans tempel“. Er du medlem af denne indviede store skare? I så fald har du den forret at tjene Jehova uden ophør i hans store åndelige tempels jordiske forgård. Den store skare udfører i dag, under de salvedes ledelse, langt den største del af vidnearbejdet. Trods verdslige forpligtelser har hundredtusinder af dem givet rum for heltidstjenesten og virker som pionerer. Men hvad enten du hører til disse heltidsforkyndere eller ej, kan du som et indviet medlem af den store skare glæde dig over at du på grund af din tro og dine gerninger er blevet erklæret retfærdig som en ven af Gud og er blevet budt velkommen som gæst i hans telt. (Salme 15:1-5; Jakob 2:21-26) Jehova slår således sit telt op over dem der elsker ham, og som en god vært beskytter han dem. — Ordsprogene 18:10.
26. Hvilke andre velsignelser vil den store skare få del i?
26 Den ældste fortsætter: „De skal ikke sulte mere eller tørste mere, heller ikke skal solen eller nogen stærk hede plage dem, for Lammet, som er i midten hvor tronen er, vil være hyrde for dem og lede dem til kilder med livets vand. Og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.“ (Åbenbaringen 7:16, 17) Ja, Jehova er meget gæstfri! Men hvilken dybere betydning ligger der i disse ord?
27. (a) Hvilken profeti med en tilsvarende ordlyd udtalte Esajas? (b) Hvoraf fremgår det at Esajas’ profeti begyndte at gå i opfyldelse på den kristne menighed på Paulus’ tid?
27 Lad os betragte en profeti med en tilsvarende ordlyd. „Således har Jehova sagt: ’I en velviljens tid har jeg svaret dig, og på en frelsens dag har jeg hjulpet dig ... De kommer ikke til at sulte, og de kommer ikke til at tørste, og brændende hede og sol vil ikke plage dem. For Han som har barmhjertighed med dem vil føre dem, og ved vandkilderne leder han dem.’“ (Esajas 49:8, 10; se også Salme 121:5, 6.) Apostelen Paulus citerede fra denne profeti og lod den gælde den „frelsens dag“ der begyndte ved pinsen i år 33, idet han skrev: „Han [Jehova] siger jo: ’På en velkommen tid bønhørte jeg dig, og på en frelsens dag hjalp jeg dig.’ Se! Nu er det en særlig velkommen tid. Se! Nu er det en frelsens dag.“ — 2 Korinther 6:2.
28, 29. (a) På hvilken måde blev Esajas’ ord opfyldt i det første århundrede? (b) Hvordan opfyldes ordene i Åbenbaringen 7:16 på den store skare? (c) Hvad vil det betyde for medlemmerne af den store skare at de ledes til „kilder med livets vand“? (d) Hvorfor vil den store skare indtage en enestående stilling blandt menneskene?
28 Hvad lå der dengang i løftet om at Guds tjenere ikke skulle sulte eller tørste eller udsættes for brændende hede? De kristne i det første århundrede led jo nu og da bogstavelig sult og tørst. (2 Korinther 11:23-27) Men i åndelig henseende havde de overflod. Der blev sørget rigeligt for dem, sådan at de åndeligt set ikke sultede eller tørstede. Desuden lod Jehova ikke sin brændende vrede ramme dem da han ødelagde den jødiske tingenes ordning i år 70. Ordene i Åbenbaringen 7:16 får en tilsvarende åndelig opfyldelse på medlemmerne af den store skare i dag. Sammen med de salvede kristne har de åndelig overflod. — Esajas 65:13; Nahum 1:6, 7.
29 Hvis du hører til denne store skare, vil din gode hjertetilstand få dig til at „råbe af glæde“, uanset hvad du må døje af pres og afsavn i denne skumringstid for Satans ordning. (Esajas 65:14) I den forstand kan Jehova allerede nu ’tørre hver tåre af dine øjne’. Du vil ikke længere være truet af nogen stikkende ’sol’ i form af Guds ugunstige dom, og når de fire ødelæggelsesvinde slippes løs, vil du blive skånet for Jehovas mishags ’stærke hede’. Efter at ødelæggelsen er overstået vil Lammet lede dig til at få fuld gavn af de livsfornyende „kilder med livets vand“, der betegner alle de foranstaltninger Jehova træffer for at du kan opnå evigt liv. Det vil stå klart at du gjorde det eneste rigtige ved at tro på Lammets blod når du gradvis føres frem til menneskelig fuldkommenhed. I der udgør den store skare vil indtage en enestående stilling blandt menneskene som de „millioner“ der aldrig behøvede at dø! Hver tåre vil i fuldeste forstand være blevet tørret af jeres øjne. — Åbenbaringen 21:4.
Lad os befæste vor kaldelse
30. Hvilket fantastisk fremtidsperspektiv åbnes for os i Johannes’ syn, og hvem vil kunne „bestå“?
30 Det er et fantastisk perspektiv disse ord åbner for os. Jehova selv sidder på sin trone, og alle hans tjenere i himmelen og på jorden priser ham i forening. Hans jordiske tjenere erkender hvor storslået et privilegium det er at deltage i det voksende lovsangskor. Meget snart vil Jehova og Kristus Jesus eksekvere dommen, og man vil høre råbet: „Deres vredes store dag er kommet, og hvem kan bestå?“ (Åbenbaringen 6:17) Svaret vil være: Kun et mindretal af menneskeheden, nemlig de af de 144.000 beseglede der stadig måtte være tilbage i kødet samt en stor skare andre får, der vil „bestå“, det vil sige overleve, sammen med dem. — Jeremias 35:19; Første Korintherbrev 16:13.
31. Hvordan bør opfyldelsen af Johannes’ syn berøre alle kristne, både af den salvede skare og af den store skare?
31 I betragtning af dette jager de salvede kristne af Johannesskaren ivrigt „frem mod målet efter sejrsprisen, kaldet opad fra Gud ved Kristus Jesus“. (Filipperne 3:14) De er fuldt ud klar over at begivenhederne i disse sidste dage kræver særlig udholdenhed af dem. (Åbenbaringen 13:10) Efter at de har tjent Jehova loyalt i mange år, holder de stadig fast ved troen, idet de fryder sig over at deres navne er „indskrevet i himlene“. (Lukas 10:20; Åbenbaringen 3:5) De der hører til den store skare er også klar over at det kun er „den der har holdt ud til enden der bliver frelst“. (Mattæus 24:13) Selv om det står fast at de som skare betragtet vil komme ud af den store trængsel, må de som enkeltpersoner kæmpe en stadig kamp for at holde sig rene og forblive aktive.
32. Hvad tilskyndes alle til, i betragtning af at der kun er to skarer som vil „bestå“ på Jehovas vredes dag?
32 Der er ingen vidnesbyrd om at andre end disse to grupper vil „bestå“ på Jehovas vredes dag. Hvad betyder det for de millioner der hvert år viser en vis respekt for Jesu offer ved at overvære fejringen af mindet om hans død, men som endnu ikke har vist så megen tro på Jesu offer at de er blevet indviede, døbte Jehovas tjenere som er aktive i hans gerning? Og hvordan med dem der engang har været aktive men som har ladet deres hjerte ’blive tynget af det daglige livs bekymringer’? Måtte alle sådanne vågne op og holde sig vågne, så de „må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen“ — Jesus Kristus. Tiden er kort! — Lukas 21:34-36.
[Fodnoter]
^ par. 1 Se fodnoten i studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen.
^ par. 3 The Watch Tower, 1. april 1918, side 98; Jehovas vidner og Guds gerning, side 77.
[Studiespørgsmål]
[Ramme på side 119]
Det tilkommer Gud at give tydninger
I mange årtier granskede Johannesskaren for at finde ud af hvem den store skare kunne være, men uden at finde en tilfredsstillende forklaring. Hvorfor? Svaret ligger i det spørgsmål den trofaste Josef stillede: „Tilkommer det ikke Gud at give tydninger?“ (1 Mosebog 40:8) Hvornår og hvordan åbenbarer Gud da den rette tydning af sine profetier? Det sker som regel først når de skal til at gå i opfyldelse eller er ved at gå i opfyldelse, sådan at hans søgende tjenere klart kan forstå budskabet i dem. Denne forståelse gives „til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb“. — Romerne 15:4.
[Ramme på side 124]
Medlemmerne af den store skare
▪ kommer fra alle nationer, stammer, folk og tungemål
▪ står foran Jehovas trone
▪ har vasket deres lange klæder hvide i Lammets blod
▪ tilskriver Jehova og Jesus frelsen
▪ kommer ud af den store trængsel
▪ tjener Jehova dag og nat i hans tempel
▪ er genstand for Jehovas kærlige beskyttelse og omsorg
▪ bliver ledet af Jesus til kilder med livets vand
[Helsides illustration på side 121]
[Illustration på side 127]
Den store skare skylder Gud og Lammet frelsen
[Illustration på side 128]
Lammet vil lede den store skare til kilder med livets vand
