Kapitel 2

Bibelens kamp for livet

Beviserne for at Bibelen er Guds ord kan sammenlignes med mange tråde. Hver for sig er de stærke, men tvundet sammen er de ubrydelige. I dette og det følgende kapitel vil vi behandle blot én af disse „tråde“: Bibelens historie som bog. At denne forbløffende bog har overlevet til i dag er intet mindre end et mirakel. Læs videre og døm selv.

1. Hvordan er Bibelen sammensat, og hvornår blev den skrevet?

BIBELEN er mere end en bog. Den er et helt bibliotek bestående af 66 bøger, nogle korte og nogle forholdsvis lange, indeholdende love, profetier, historie, poesi, vejledning og meget mere. Århundreder før Jesu fødsel blev de første 39 af disse bøger skrevet — hovedsagelig på hebraisk — af troende jøder eller israelitter. Denne del kaldes ofte Det Gamle Testamente. De sidste 27 bøger blev skrevet på græsk af de kristne, og denne del er almindeligt kendt som Det Nye Testamente. Ifølge bøgernes eget vidnesbyrd og de ældste traditioner blev disse 66 bøger skrevet over en periode på cirka 1600 år, som begyndte da Ægypten var en stormagt  og endte da Romerriget sad inde med verdensherredømmet.

Kun Bibelen overlevede

2. (a) Hvordan var israelitterne stillet da de første dele af Bibelen blev skrevet? (b) Hvilke andre litterære værker blev frembragt i samme periode?

² Da de første dele af Bibelen blev skrevet for over 3000 år siden, var israelitterne kun en lille nation blandt mange andre i Mellemøsten. Deres Gud var Jehova, mens de omboende nationer dyrkede en mængde forskellige guder og gudinder. Israelitterne var ikke de eneste der frembragte religiøs litteratur i denne periode. De andre nationer frembragte også skriftlige værker som afspejlede deres religiøse og nationale forestillinger og værdier. For eksempel var det mesopotamiske Gilgamesj-epos, skrevet på akkadisk, og Ras Sjamra-eposerne, skrevet på ugaritisk (et sprog der taltes i det område der nu udgør det nordlige Syrien), uden tvivl meget populære. Den store litteraturmængde fra denne periode omfattede også værker som Ipu-wers formaninger og Nefer-rohus profeti på ægyptisk, hymner til forskellige guddomme på sumerisk, og profetiske værker på akkadisk.¹

3. Hvordan adskiller Bibelen sig fra den øvrige religiøse litteratur der blev frembragt i Mellemøsten i samme periode?

 ³ Alle disse mellemøstlige værker fik imidlertid en fælles skæbne. De gik i glemme, og selv de sprog de var skrevet på, uddøde. Det er først i nyere tid at arkæologer og filologer har fået kendskab til deres eksistens og har lært at læse dem. Derimod har selv de ældste bøger i den hebraiske Bibel overlevet op til vor tid og er stadig meget læste. Der er forskere som hævder at Bibelens hebraiske bøger er påvirket eller afledt af disse gamle litterære værker. Men den omstændighed at store dele af datidens litteratur gik i glemme mens den hebraiske Bibel overlevede, viser at Bibelen er noget særligt.

Ordets vogtere

4. Hvilke alvorlige problemer som israelitterne var udsat for, kunne have skabt tvivl om hvorvidt Bibelen ville overleve?

⁴ Vi må imidlertid ikke tro at det fra et menneskeligt synspunkt var givet på forhånd at Bibelen ville overleve. De samfund der frembragte Bibelen blev udsat for så svære prøvelser og så hård modstand at det faktisk er et under at den har overlevet til i dag. I tiden før Kristus var jøderne, som nedskrev De Hebraiske Skrifter („Det Gamle Testamente“), en forholdsvis lille nation. De førte en usikker tilværelse blandt mægtige stater der  ustandselig stredes om overherredømmet. Israel måtte kæmpe for livet mod en lang række folkeslag, som for eksempel filistrene, moabitterne, ammonitterne og edomitterne. I en periode hvor israelitterne var delt i to riger blev det nordlige rige praktisk taget udslettet af det grusomme Assyrerrige, og siden knuste babylonierne det sydlige rige og førte dets folk i fangenskab, hvorfra kun en rest vendte tilbage 70 år senere.

5, 6. Hvilke anslag mod hebræerne bragte selve folkets eksistens i fare?

⁵ Der er endda beretninger om forsøg på folkedrab på israelitterne. På Moses’ tid befalede Farao at alle deres nyfødte drengebørn skulle dræbes. Hvis hans ordre var blevet udført, var det hebraiske folk blevet tilintetgjort. (2 Mosebog 1:15-22) Lang tid senere, da jøderne var under persisk herredømme, planlagde deres fjender at indføre en lov der tog sigte på at tilintetgøre dem. (Ester 3:1-15) Denne plans fiasko fejres den dag i dag med den jødiske purimsfest.

⁶ Da jøderne endnu senere var underlagt Syrien, gjorde kong Antiochos IV sig store anstrengelser for at hellenisere folket, at tvinge det til at følge græske skikke og dyrke græske guder. Men han havde heller ikke heldet med sig. I stedet for at blive udslettet eller assimileret overlevede jøderne, mens de fleste folkeslag omkring dem forsvandt fra skuepladsen et efter et. Og Bibelens Hebraiske Skrifter overlevede sammen med dem.

7, 8. Hvordan blev Bibelens eksistens truet af den behandling de kristne blev udsat for?

⁷ De kristne, der nedskrev den anden del af  Bibelen („Det Nye Testamente“), var også en forfulgt befolkningsgruppe. Deres leder, Jesus, blev dræbt som en gemen forbryder. I den første tid efter hans død forsøgte de jødiske myndigheder i Palæstina at undertrykke dem. Da kristendommen trods alt blev udbredt til andre lande, forfulgte jøderne dem fra sted til sted og forsøgte at hindre deres missionsarbejde. — Apostelgerninger 5:27, 28; 7:58-60; 11:19-21; 13:45; 14:19; 18:5, 6.

⁸ De romerske myndigheder var i begyndelsen tolerante, men dette ændredes brat på Neros tid. Tacitus skrev pralende om de „udsøgte måder“ de kristne blev torteret på af denne lastefulde kejser, og fra hans tid var der dødsstraf for at være kristen.² I år 303 e.v.t. tog kejser Diocletian et skridt som var rettet direkte mod Bibelen. * I et forsøg på at få bugt med kristendommen beordrede han alle kristne bibler brændt.³

9. Hvad ville der være sket hvis forsøgene på at udrydde jøderne og de kristne var lykkedes?

⁹ Disse forsøg på undertrykkelse og folkedrab var en sand trussel mod Bibelens eksistens. Hvis det var gået jøderne ligesom filistrene og moabitterne, eller hvis jødernes og derefter de romerske  myndigheders forsøg på at udslette kristendommen var lykkedes, hvem skulle så have skrevet og bevaret Bibelen? Heldigvis blev Bibelens vogtere — først jøderne og derefter de kristne — ikke udslettet, og Bibelen overlevede. Der var imidlertid en anden trussel, om ikke mod Bibelens eksistens, så i hvert fald mod tekstens uangribelighed.

Fejl sniger sig ind

10. Hvordan blev bibelteksten oprindelig bevaret?

¹⁰ Mange af de førnævnte oldtidsværker som efterhånden gik i glemme, var blevet indhugget i sten eller præget i holdbare lertavler. Men det var Bibelen ikke. Den blev oprindelig skrevet på papyrus eller pergament — langt mere forgængelige materialer. Derfor er de oprindelige bøger som skribenterne skrev, for længst gået tabt. Hvordan er Bibelen da blevet bevaret? Ved at den møjsommeligt er blevet afskrevet i hånden i tusinder af eksemplarer. Det var den almindelige måde at mangfoldiggøre en bog på før bogtrykkerkunsten blev opfundet.

11. Hvad sker der uvægerlig når en tekst afskrives i hånden?

¹¹ Der er imidlertid en fare ved at afskrive en tekst i hånden. Den berømte arkæolog Sir Frederic Kenyon, der var overbibliotekar og direktør ved British Museum, forklarede: „Der er endnu ikke blevet frembragt en menneskelig hånd og hjerne som kan afskrive et langt værk fuldstændig fejlfrit. . . . Der ville uvægerlig indsnige sig fejl.“⁴ De fejl der indsneg sig i et håndskrift, blev gentaget når dette håndskrift igen blev afskrevet. Efterhånden  som der blev foretaget mange afskrifter, opstod der således mange menneskelige fejl i teksten.

12, 13. Hvem påtog sig at bevare den hebraiske bibeltekst?

¹² Hvordan kan vi da — i betragtning af de mange tusind afskrifter der blev foretaget af Bibelen — vide at denne proces ikke har ændret teksten til ukendelighed? Lad os først tage den hebraiske Bibel, „Det Gamle Testamente“. Da jøderne i anden halvdel af det sjette århundrede f.v.t. vendte tilbage fra fangenskabet i Babylon, blev en gruppe hebraiske skriftlærde der kaldtes Soferim bibeltekstens vogtere, og de fremstillede afskrifter af teksten til brug i den offentlige og den private gudsdyrkelse. De var professionelle afskrivere som helt havde helliget sig denne gerning, og deres arbejde var af højeste kvalitet.

¹³ Fra det syvende til det tiende århundrede e.v.t. førte masoreterne arven videre. Deres navn kommer af et hebraisk ord der betyder „overlevering“, og de var ligesom deres forgængere skriftlærde der havde til opgave at bevare den overleverede hebraiske tekst. Masoreterne var yderst samvittighedsfulde. Enhver afskriver skulle for eksempel bruge en behørigt bekræftet tekst som sit grundlag, og han måtte ikke skrive noget som helst efter hukommelsen. Han skulle kontrollere hvert bogstav før han skrev det.⁵ Professor Norman K. Gottwald fortæller: „Den omhu hvormed de udførte deres arbejde fremgår blandt andet af det rabbinske krav om at alle nye håndskrifter skulle korrekturlæses og eksemplarer med fejl straks kasseres.“⁶

14. Hvilket fund har gjort det muligt at efterprøve nøjagtigheden af Soferims og masoreternes overlevering af bibelteksten?

 ¹⁴ Hvor nøjagtigt blev teksten overleveret af Soferim og masoreterne? Indtil 1947 var det vanskeligt at besvare dette spørgsmål fordi de ældste komplette hebraiske håndskrifter der fandtes, var fra det tiende århundrede e.v.t. Men i 1947 blev der i nogle huler i nærheden af Dødehavet fundet nogle meget gamle håndskriftfragmenter, heriblandt dele af hebraiske bibelbøger. Flere af fragmenterne stammede fra tiden før Kristus. Forskerne sammenlignede dem med de eksisterende hebraiske håndskrifter for at undersøge hvor nøjagtigt teksten var blevet overleveret. Hvad blev resultatet af deres sammenligninger?

15. (a) Hvad fandt man ud af da man sammenlignede Esajashåndskriftet fra Det Døde Hav med den masoretiske tekst? (b) Hvordan skal man se på dét at nogle af de håndskrifter der er fundet ved Det Døde Hav indeholder en del tekstvarianter? (Se fodnoten.)

¹⁵ Et af de ældste håndskrifter man fandt var en fuldstændig udgave af Esajas’ bog, og dens tekst stemmer forbløffende godt overens med teksten i den masoretiske Bibel vi bruger i dag. Professor Millar Burrows skriver: „Mange af forskellene mellem [den nyligt fundne] Skt. Markus’ Esajasrulle og den masoretiske tekst kan forklares som afskriverfejl. Bortset fra disse er der i det store og hele en bemærkelsesværdig overensstemmelse med teksten i de middelalderlige håndskrifter. En sådan overensstemmelse i et håndskrift der er så meget ældre, udgør et betryggende vidnesbyrd om hvor nøjagtig den overleverede tekst i almindelighed er.“⁷ Burrows tilføjer: „Det er noget af et under  at teksten er undergået så lidt forandring gennem rundt regnet tusind år.“ *

16, 17. (a) Hvorfor kan vi være sikre på at teksten i De Kristne Græske Skrifter er pålidelig? (b) Hvad erklærede Sir Frederic Kenyon angående De Græske Skrifters tekst?

¹⁶ Hvad den sidste del af Bibelen angår, den del der blev skrevet på græsk af de kristne, det såkaldte Nye Testamente, var afskriverne snarere dygtige amatører end veluddannede professionelle som Soferim. Men som de arbejdede under trussel om straf fra myndighedernes side, tog de deres arbejde  meget alvorligt. Og der er to ting som giver os sikkerhed for at vi i dag har en tekst som i det væsentlige er identisk med den der oprindelig blev nedfældet af skribenterne. For det første findes der håndskrifter som tidsmæssigt ligger meget tættere på affattelsestidspunktet end det er tilfældet med den hebraiske del af Bibelen. Et enkelt fragment til Johannesevangeliet er endda fra første halvdel af det andet århundrede, mindre end 50 år fra det tidspunkt da Johannes efter al sandsynlighed skrev sit evangelium. For det andet er selve mængden af håndskrifter som er bevaret til i dag, et uomgængeligt vidnesbyrd om tekstens ægthed.

¹⁷ Hvad dette sidste angår, erklærede Sir Frederic Kenyon: „Det kan ikke understreges for kraftigt at bibelteksten i det væsentlige er sikker. Dette gælder i særlig grad Det Nye Testamente. Antallet af håndskrifter til Det Nye Testamente, af tidligere oversættelser af det, og af citater fra det hos kirkens ældste forfattere, er så omfattende at der stort set er vished for at den sande læsemåde til enhver tvivlsom passage er bevaret i en eller anden af disse gamle tekstvidner. Dette kan ikke siges om nogen anden oldtidsbog i verden.“¹⁰

Folkene og deres sprog

18, 19. Hvordan gik det til at Bibelen ikke blev begrænset til kun at foreligge på de sprog den oprindelig blev skrevet på?

¹⁸ De sprog Bibelen oprindelig blev skrevet på, var også i det lange løb en hindring for at den kunne overleve. De første 39 bøger blev hovedsagelig skrevet på hebraisk, som var israelitternes sprog. Men hebraisk har aldrig været særlig udbredt.  Hvis Bibelen kun havde foreligget på dette sprog, ville den aldrig have fået indflydelse på andre end jødefolket og de få udlændinge der kunne læse den. Men af hensyn til de hebræere der boede i Alexandria i Ægypten, begyndte man i det tredje århundrede f.v.t. at oversætte den hebraiske del af Bibelen til græsk. Græsk var da blevet et internationalt sprog. På denne måde blev den hebraiske Bibel tilgængelig for ikkejøder.

¹⁹ Da tiden kom til at den anden del af Bibelen skulle skrives, var græsk stadig meget udbredt, så Bibelens sidste 27 bøger blev skrevet på det sprog. Men det var ikke alle der forstod græsk. Derfor begyndte man snart at oversætte både den hebraiske og den græske del af Bibelen til andre sprog som taltes i de første århundreder, som for eksempel syrisk, koptisk, armensk, georgisk, gotisk og ætiopisk. Romerrigets officielle sprog var latin, og latinske oversættelser så dagens lys i et sådant antal at det blev nødvendigt at fastlægge en „autoriseret“ udgave. Den blev færdig omkring år 405 og blev kaldt Vulgata (der betyder „almindelig“).

20, 21. Hvilke hindringer var der for at Bibelen kunne overleve, og hvad var grunden til at de blev overvundet?

²⁰ Det var således på trods af mange hindringer at Bibelen overlevede frem til de første århundreder  af vor tidsregning. Den blev skrevet af foragtede og forfulgte mindretal som havde en svær tilværelse i en fjendtlig verden. Teksten kunne nemt være blevet forvansket under afskrivningen, men blev det ikke. Også de sprogmæssige forhindringer, der kunne have begrænset Bibelens tilgængelighed, blev overvundet.

²¹ Hvorfor kom Bibelen ud for disse hindringer? Bibelen siger selv: „Hele verden ligger i den ondes magt.“ (1 Johannes 5:19) Man måtte derfor regne med at verden ville være imod at sandheden blev udbredt skriftligt, og det var netop hvad den var. Hvorfor lykkedes det da Bibelen at overleve, når så mange andre litterære værker der ikke var udsat for de samme vanskeligheder, er gået i glemmebogen? Dette giver Bibelen også svar på. Den siger: „Jehovas ord forbliver til evig tid.“ (1 Peter 1:25) Hvis Bibelen virkelig er Guds ord, kan ingen menneskelig magt ødelægge den. Dette har vist sig at være sandt helt frem til det 20. århundrede.

22. Hvilken forandring fandt sted i begyndelsen af det fjerde århundrede e.v.t.?

²² Men i det fjerde århundrede e.v.t. skete der noget som efterhånden førte til nye angreb på Bibelen og som i høj grad kom til at præge historiens forløb. Blot ti år efter at Diocletian havde forsøgt at tilintetgøre alle eksemplarer af Bibelen, skiftede kejserriget politik og gjorde „kristendommen“ lovlig. Tolv år senere, i år 325, førte en romersk kejser forsædet ved det „kristne“ kirkemøde i Nikæa. Denne tilsyneladende gunstige udvikling skulle vise sig at blive en trussel mod Bibelen. Hvordan? Det vil vi se i det næste kapitel.

[Fodnoter]

En anden kommentator tilføjer: „Trods alle usikkerhedsmomenter er og bliver det et faktum at teksten som vi har den nu, i det store og hele er en ganske nøjagtig gengivelse af de ord der blev nedfældet af forfatterne, som for nogles vedkommende levede for næsten tre tusind år siden, og vi behøver ikke hvad tekstforvanskning angår nære nogen alvorlig tvivl om gyldigheden af det budskab Det Gamle Testamente har til os.“⁹

[Studiespørgsmål]

 [Ramme på side 19]

Bibelens velbevidnede tekst

For at kunne bedømme hvor velbevidnet Bibelens tekst er, behøver vi blot at sammenligne den med anden litteratur fra oldtiden: de klassiske græske og romerske forfatteres værker. De fleste af disse værker blev skrevet efter at De Hebraiske Skrifter var fuldført. Der findes ingen beretninger om forsøg på folkedrab rettet mod grækerne eller romerne, og deres litteratur var ikke ved at gå tabt under nogen form for forfølgelse. Læg imidlertid mærke til hvad professor F. F. Bruce skriver:

„Til Cæsars Gallerkrigen (skrevet mellem år 58 og 50 f.Kr.) er der bevaret flere håndskrifter, men kun ni eller ti er gode, og det ældste af dem stammer fra omkring 900 år efter Cæsars tid.

Af Livius’ Romerske Historie (59 f.Kr.–17 e.Kr.), der bestod af 142 bøger, har kun 35 bøger overlevet, og de foreligger ikke i mere end tyve håndskrifter af nogen betydning, hvoraf kun ét, som indeholder brudstykker af 3.-6. bog, kan føres så langt tilbage som til det 4. århundrede.

Af de 14 bøger i Tacitus’ Historie (ca. 100 e.Kr.) har kun fire og en halv overlevet, og af hans 16 Årbøger foreligger der kun ti fuldstændige og to ufuldstændige. Teksten til disse dele som er tilbage af hans to store historiske værker støtter sig udelukkende på to håndskrifter, et fra det 9. og et fra det 11. århundrede. . . .

Thukydids Historie (ca. 460-400 f.Kr.) kender vi fra otte håndskrifter, hvoraf det tidligste er fra ca. 900 e.Kr., foruden nogle få papyrusstumper fra omkring den kristne tidsalders begyndelse.

Det samme gælder Herodots Historie (ca. 488-428 f.Kr.). Og dog vil ingen af de klassiske lærde gå med til at ægtheden af Herodots eller Thukydids værker skulle være tvivlsom fordi de tidligste brugbare håndskrifter til dem er over 1300 år yngre end originalerne.“ — The Books and the Parchments, side 180.

Til sammenligning findes der tusinder af håndskrifter til forskellige dele af Bibelen. Og håndskrifterne til De Kristne Græske Skrifter kan føres tilbage til de første hundrede år efter de originale skrifters tilblivelse.

[Illustration på side 13]

Hebræerne var et lille folk som konstant var truet af stærkere nationer. På dette gamle relief ses nogle hebræere blive ført i fangenskab af assyrerne

[Illustration på side 14]

Før bogtrykkerkunstens opfindelse blev bibelteksten afskrevet i hånden

[Illustration på side 16]

Nero indførte dødsstraf for dét at være kristen

[Illustration på side 21]

En undersøgelse af Esajasrullen fra Det Døde Hav har vist at Esajas’ bog er forblevet praktisk taget uændret gennem en periode på 1000 år

[Illustration på side 23]

Kejser Diocletian forsøgte at udrydde Bibelen, men forgæves