Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Profetier der er gået i opfyldelse

Profetier der er gået i opfyldelse

Kapitel 9

Profetier der er gået i opfyldelse

Mennesker er ikke i stand til at forudsige fremtiden. Deres forsøg er gang på gang slået ynkeligt fejl. En bog med profetier der er gået i opfyldelse, må derfor påkalde sig vor opmærksomhed. Bibelen er en sådan bog.

1. (Med indledningen.) Hvad er dét at Bibelen indeholder profetier som gik i opfyldelse, et vidnesbyrd om?

MANGE bibelprofetier har fået en så detaljeret opfyldelse at kritikerne hævder at de er skrevet efter at begivenhederne har fundet sted. Men sådanne påstande har ikke noget på sig. Gud er almægtig og fuldt ud i stand til at forudsige hvad der vil ske. (Esajas 41:21-26; 42:8, 9; 46:8-10) Opfyldte bibelprofetier vidner om guddommelig inspiration, ikke om sen affattelse. Vi vil nu betragte nogle fremtrædende profetier der gik i opfyldelse i fortiden — som et yderligere vidnesbyrd om at Bibelen ikke er menneskers ord, men Guds.

Fangenskabet i Babylon

2, 3. Hvilke begivenheder førte til at kong Ezekias fremviste alle skattene i sit hus og i sit rige for en delegation fra Babylon?

2 Ezekias var konge i Jerusalem i omkring 30 år. I 740 f.v.t. så han naboriget Israel mod nord blive ødelagt af assyrerne. I 732 f.v.t. oplevede han Guds beskyttelse da assyrernes forsøg på at indtage Jerusalem blev afværget, med katastrofale følger for den invaderende fjende. — Esajas 37:33-38.

3 Derefter modtog Ezekias en delegation fra kong Merodak-Baladan af Babylon. Udsendingene kom angiveligt for at lykønske Ezekias med at han var kommet sig efter en svær sygdom. Det er dog sandsynligt at Merodak-Baladan i Ezekias så en mulig forbundsfælle mod det assyriske verdensrige. Ezekias gjorde intet for at afvise en sådan tanke, idet han for gæsterne fra Babylon fremviste skattene i sit hus og i hele sit rige. Måske var han også interesseret i forbundsfæller mod assyrerne hvis de skulle vende tilbage. — Esajas 39:1, 2.

4. Hvilke tragiske følger forudsagde Esajas at Ezekias’ ukloge handling ville få?

4 Datidens fremtrædende profet var Esajas, og han indså straks hvor uklogt Ezekias havde handlet. Han vidste at Ezekias’ sikreste forsvar var Jehova, ikke Babylon, og han sagde til ham at det ville føre til ulykke for ham at han havde vist babylonierne alle sine rigdomme. „De dage kommer,“ sagde Esajas, „da alt hvad der er i dit hus og som dine forfædre har oplagret frem til denne dag, skal bringes til Babylon.“ Jehovas afgørelse lød: „Intet vil blive ladt tilbage.“ — Esajas 39:5, 6.

5, 6. (a) Hvad sagde Jeremias som bekræftede Esajas’ profeti? (b) Hvordan gik Esajas’ og Jeremias’ profetier i opfyldelse?

5 Dengang, i det ottende århundrede f.v.t., har det måske forekommet usandsynligt at denne profeti ville gå i opfyldelse. Men hundrede år senere havde billedet vendt sig. Babylon havde overtaget Assyriens rolle som det dominerende verdensrige, mens Juda var blevet så religiøst fordærvet at Gud ikke længere velsignede det. Nu blev en anden profet, Jeremias, inspireret til at gentage Esajas’ advarsel. Jeremias forkyndte: „Jeg . . . bringer [babylonierne] imod dette land og imod dets indbyggere . . . Og hele dette land skal blive et øde sted, noget man forfærdes over, og disse nationer skal tjene Babylons konge i halvfjerds år.“ — Jeremias 25:9, 11.

6 Omkring fire år efter at Jeremias havde udtalt denne profeti, gjorde babylonierne Juda til en del af deres rige. Tre år senere førte de nogle jødiske fanger og en del af rigdommene fra templet i Jerusalem til Babylon. Otte år senere igen gjorde Juda oprør og blev på ny invaderet af Babylons konge, Nebukadnezar. Denne gang blev byen og templet ødelagt. Alle dens rigdomme, og jøderne selv, blev ført bort til det fjerne Babylon, sådan som Esajas og Jeremias havde forudsagt. — 2 Krønikebog 36:6, 7, 12, 13, 17-21.

7. Hvordan bevidner arkæologien at Esajas’ og Jeremias’ profetier om Jerusalem gik i opfyldelse?

7 Et arkæologileksikon bemærker at da det babyloniske angreb var overstået, var „byens ødelæggelse total“.1 Arkæologen W. F. Albright siger: „Udgravninger og undersøgelser af terrænet i Juda har bevist at Judas byer ikke blot blev fuldstændig ødelagt af kaldæerne de to gange de gjorde invasion, men de blev heller ikke beboet igen i flere generationer — mange af dem aldrig mere.“2 Arkæologien bekræfter altså at profetien gik i opfyldelse.

Tyrus’ skæbne

8, 9. Hvilken profeti udtalte Ezekiel om Tyrus?

8 En anden skribent i fortiden der nedskrev guddommeligt inspirerede profetier, var Ezekiel. Han profeterede fra slutningen af det syvende århundrede f.v.t. til et stykke ind i det sjette — det vil sige i årene op til Jerusalems ødelæggelse og derefter i de første årtier af jødernes fangenskab i Babylon. Selv nogle af Bibelens kritikere vedgår at Ezekiels bog er skrevet omkring den tid.

9 Ezekiel fremsatte en markant profeti om Israels nabo mod nord, bystaten Tyrus, der engang havde været venligt indstillet over for Guds folk men nu var blevet dets fjende. (1 Kongebog 5:1-9; Salme 83:2-8) Han skrev: „Derfor har den suveræne Herre Jehova sagt således: ’Se, jeg er imod dig, Tyrus, og jeg vil føre mange nationer op imod dig, ligesom havet fører sine bølger op. Og de skal ødelægge Tyrus’ mure og rive dets tårne ned, og jeg vil feje støvet væk fra det og gøre det til en lysende, nøgen klippe. . . . Og dine sten og dit træværk og dit støv vil de kaste i vandet.’“ — Ezekiel 26:3, 4, 12.

10-12. Hvornår blev Ezekiels profeti til sidst opfyldt, og hvordan?

10 Kom det til at gå sådan? Få år efter at Ezekiel havde fremsat profetien, blev Tyrus belejret af Babylons konge, Nebukadnezar. (Ezekiel 29:17, 18) Det var imidlertid ikke nogen nem belejring. Tyrus lå delvis på fastlandet (den del der kaldes Det Gamle Tyrus), og delvis på en ø cirka 800 meter fra kysten. Nebukadnezar belejrede øen i tretten år før den endelig overgav sig til ham.

11 Men det var først i år 332 f.v.t. at Ezekiels profeti endelig blev opfyldt i alle detaljer. På den tid var Alexander den Store, erobreren fra Makedonien, på vej ind i Asien med sin hær. Tyrus, som lå trygt ude på sin ø, holdt stand imod ham. Alexander ønskede på den ene side ikke at få en potentiel fjende i ryggen, men på den anden side heller ikke at bruge mange år på at belejre Tyrus, sådan som Nebukadnezar havde gjort.

12 Hvordan løste han dette militære problem? Han anlagde en dæmning ud til øen, sådan at hans soldater kunne marchere ud og angribe byen. Men læg mærke til hvad han brugte til at bygge dæmningen af. Opslagsværket The Encyclopedia Americana forklarer: „Af ruinerne af fastlandsbyen, som han havde demoleret, byggede han i 332 en stor dæmning for at forbinde øen med fastlandet.“ Efter en forholdsvis kort belejring blev øbyen ødelagt. Ezekiels profeti blev opfyldt i alle enkeltheder. Endog ’stenene og træværket og støvet’ fra Det Gamle Tyrus blev ’kastet i vandet’.

13. Hvordan beskrev en rejsende i forrige århundrede det sted hvor fortidens Tyrus lå?

13 En rejsende som besøgte stedet i forrige århundrede, fortæller hvad der på hans tid var tilbage af byen: „Af det oprindelige Tyrus som Salomon og Israels profeter kendte, er der ingen spor tilbage bortset fra udhuggede gravkamre i bjergsiderne, og murfundamenter . . . Selv på øen, som Alexander den Store under sin belejring af byen forvandlede til et forbjerg ved at fylde strædet mellem den og fastlandet op, er der ingen genkendelige levn fra nogen periode tidligere end korstogenes. Nutidsbyen, der i det store og hele er forholdsvis ny, optager den nordlige halvdel af det der engang var øen, mens resten af overfladen næsten overalt er dækket af ikke særlig markante ruiner.“3

Babylon står for tur

14, 15. Hvilke profetier optegnede Esajas og Jeremias om Babylon?

14 I det ottende århundrede f.v.t. forudsagde profeten Esajas, der havde advaret jøderne om at de skulle undertvinges af Babylon, også noget meget forbløffende: at Babylon selv ville blive ødelagt. Han beskrev dette i malende vendinger: „Se, imod dem ægger jeg mederne . . . Og det skal gå Babylon, rigernes pryd, kaldæernes stolthed og hæder, som da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra. Det vil aldrig blive beboet, og det vil heller aldrig, generation efter generation, selv tage bolig.“ — Esajas 13:17-20.

15 Profeten Jeremias forudsagde også Babylons fald, der ville finde sted mange år senere. Og han nævnte en interessant detalje: „Tørke over dets vande, og de tørres bort. . . . Babylons vældige krigere er holdt op med at kæmpe. De er blevet siddende i borgene. Deres styrke er tørret bort.“ — Jeremias 50:38; 51:30.

16. Hvornår blev Babylon indtaget, og af hvem?

16 Babylons tid som verdensrige blev bragt til afslutning i 539 f.v.t., da den handlekraftige perserkonge Kyros marcherede mod byen sammen med sine mediske forbundsfæller. Hvad Kyros fandt, var imidlertid overvældende. Babylon var omgivet af vældige mure og syntes uindtagelig. Den store flod Eufrat løb gennem byen og var et vigtigt led i dens forsvar.

17, 18. (a) Hvordan kom der ’tørke over Babylons vande’? (b) Hvorfor ’holdt Babylons vældige krigere op med at kæmpe’?

17 Den græske historiker Herodot beskriver hvordan Kyros løste problemet: „Han koncentrerede hele sin hær om flodpassagen, dér hvor den løber ind i byen, og en del også bag ved byen dér, hvor floden løber ud af byen igen, og gav så hæren besked om, når de så, at strømmen blev lav nok, til at de kunne vade igennem den, da at trænge ind i byen ad den vej. . . . Han ledte ved en gennemgravning floden ind i det sumpede søbassin [en kunstig sø som en tidligere hersker i Babylon havde gravet] og gjorde det derved muligt at vade gennem det gamle flodleje, når vandet sank. Da dette var gennemført, og vandet sunket så meget, at det kun gik en mand til midt op på låret, trængte de persere, der var opstillet netop med dette for øje, gennem Eufrats flodleje ind i Babylon.“4

18 På denne måde faldt byen, sådan som Jeremias og Esajas havde advaret om. Men læg mærke til hvor nøjagtigt profetien blev opfyldt. Der var rent bogstaveligt ’tørke over byens vande, og de tørrede bort’. Det var netop ved at sænke vandstanden i Eufratfloden at Kyros skaffede sig adgang til byen. Holdt ’Babylons vældige krigere op med at kæmpe’, sådan som Jeremias havde forudsagt? Bibelen — og de græske historikere Herodot og Xenofon — beretter at babylonierne festede i byen da persernes angreb fandt sted.5 Et officielt kileskriftdokument, Nabonids Krønike, siger at Kyros’ tropper drog ind i Babylon „uden kamp“, hvilket utvivlsomt vil sige uden at møde regulær modstand.6 Babylons vældige krigere gjorde åbenbart ikke meget for at beskytte byen.

19. Gik profetien om at Babylon ’aldrig skulle bebos’ i opfyldelse? Forklar.

19 Hvordan så med profetien om at Babylon ’aldrig ville blive beboet’ igen? Den blev ikke opfyldt med det samme i 539 f.v.t. Ikke desto mindre var profetien sand. Efter at Babylon var faldet var den skueplads for flere oprør indtil 478 f.v.t., da den blev ødelagt af Xerxes. Ved slutningen af det fjerde århundrede planlagde Alexander den Store at genopbygge byen, men døde før han var nået ret langt med sit forehavende. Fra da af forfaldt byen. Den var stadig beboet i det første århundrede e.v.t., men i dag er alt hvad der er tilbage af fortidens Babylon, en dynge ruiner i Irak. Og selv om ruinerne skulle blive delvis restaurerede, ville Babylon kun blive et museum for turister, ikke en levende, pulserende by. Dens øde ruiner vidner om at de inspirerede profetier imod den har fået deres fulde opfyldelse.

Verdensrigernes march

20, 21. Hvilket syn fik Daniel angående verdensrigernes march, og hvordan blev det opfyldt?

20 I det sjette århundrede f.v.t., under det jødiske fangenskab i Babylon, blev en anden profet, Daniel, inspireret til at nedskrive nogle bemærkelsesværdige syner som forudsagde verdensbegivenhedernes forløb. I et af disse syner beskriver Daniel en række symbolske dyr der fortrænger hinanden på verdensskuepladsen. En engel forklarer at disse dyr skildrer verdensrigernes march fra Daniels tid. Om de to sidste dyr siger engelen: „Vædderen med de to horn som du så, er Mediens og Persiens konger, og den lådne buk er Grækenlands konge, og det store horn som var mellem dens øjne, er den første konge; og når dét blev brudt af, så der til sidst fremstod fire i dets sted, vil fire riger fremstå af hans nation, men ikke med hans kraft.“ — Daniel 8:20-22.

21 Denne profetiske forhåndsskildring holdt stik. Det babyloniske rige blev omstyrtet af Medo-Persien, der 200 år senere måtte vige pladsen for det græske verdensrige. I spidsen for det græske rige stod Alexander den Store, „det store horn“. Men efter Alexanders død kæmpede hans generaler om magten, og det endte med at det vidtstrakte imperium blev delt i fire mindre riger.

22. Hvordan så Daniel endnu et verdensrige skildret i et lignende syn af verdensrigernes march?

22 I det 7. kapitel i Daniels bog skildres et lignende syn som også rakte langt ud i fremtiden. Det babyloniske verdensrige blev her skildret ved en løve, det persiske ved en bjørn, og det græske ved en leopard med fire vinger på ryggen og fire hoveder. Derefter så Daniel endnu et vilddyr, „frygtindgydende og skrækkeligt og overmåde stærkt . . ., og det havde ti horn“. (Daniel 7:2-7) Dette fjerde vilddyr symboliserede det mægtige romerrige, der begyndte at tage form cirka 300 år efter at Daniel havde nedskrevet profetien.

23. På hvilken måde var det fjerde vilddyr i Daniels profeti „anderledes end alle andre riger“?

23 Engelen forudsagde om Rom: „Med hensyn til det fjerde dyr, så kommer der på jorden et fjerde rige, som vil være anderledes end alle andre riger, og det vil fortære hele jorden og trampe den ned og knuse den.“ (Daniel 7:23) H. G. Wells siger i sin bog A Pocket History of the World: „Denne nye romerske magt som svang sig op til at herske over den vestlige verden i det andet og første århundrede f.Kr., var i flere henseender forskellig fra alle de andre store riger som tidligere havde haft magten i den civiliserede verden.“7 Romerriget begyndte som en republik og fortsatte som et monarki. I modsætning til de tidligere riger blev det ikke skabt af en enkelt stor erobrer men voksede umærkeligt og ubønhørligt frem gennem århundrederne. Det bestod i meget længere tid og beherskede et langt større område end noget tidligere storrige.

24, 25. (a) Hvordan fremstod vilddyrets ti horn? (b) Hvilken magtkamp mellem hornene forudså Daniel?

24 Hvordan så med dette vældige dyrs ti horn? Engelen sagde: „Og med hensyn til de ti horn, så vil der af det rige fremstå ti konger, og endnu én vil fremstå efter dem, og han vil være anderledes end de første, og han vil ydmyge tre konger.“ (Daniel 7:24) Hvordan fandt dette sted?

25 Jo, da Romerriget begyndte at forfalde i det femte århundrede e.v.t., blev det ikke straks afløst af et andet verdensrige. Det blev derimod opløst i et antal riger, „ti konger“. Til sidst besejrede Det Britiske Imperium de tre rivaliserende riger Spanien, Frankrig og Nederlandene, og blev den dominerende verdensmagt. Sådan ydmygede det nyankomne ’horn’ „tre konger“.

Er Daniels profetier skrevet bagefter?

26. Hvornår hævder bibelkritikerne at Daniels bog blev skrevet, og hvorfor?

26 Bibelen angiver at Daniels bog er skrevet i det sjette århundrede f.v.t. Men dens profetier er blevet opfyldt så nøjagtigt at kritikerne siger den må være skrevet omkring år 165 f.v.t., da en del af profetierne allerede var gået i opfyldelse.Til trods for at den eneste virkelige grund til at fremsætte denne påstand, er at Daniels profetier er gået i opfyldelse, fremsættes dette sene årstal for affattelsen af Daniels bog som en kendsgerning i mange opslagsværker.

27, 28. Hvilke omstændigheder viser at Daniels bog ikke kan være skrevet i år 165 f.v.t.?

27 Teorien må imidlertid bedømmes i lyset af følgende: For det første hentydes der til bogen i jødiske værker som blev skrevet i det andet århundrede f.v.t., som for eksempel Første Makkabæerbog. For det andet er den taget med i den græske Septuaginta-oversættelse, der blev påbegyndt i det tredje århundrede f.v.t.9 For det tredje var Daniels bog et af de værker man fandt temmelig mange fragmenter af i Dødehavsfundene — og disse fragmenter menes at stamme fra omkring år 100 f.v.t.10 Det vil sige at kort efter at Daniels bog formodes at være skrevet, var den allerede velkendt og respekteret. Det taler stærkt for at den blev skrevet længe før kritikerne siger at den blev.

28 Desuden indeholder Daniels bog historiske detaljer som en skribent i det andet århundrede ikke ville have kendt noget til. Et bemærkelsesværdigt eksempel er omtalen af Belsazzar, herskeren i Babylon der blev dræbt da Babylon faldt i 539 f.v.t. De vigtigste ikkebibelske kilder til vor viden om Babylons fald er Herodot (femte århundrede), Xenofon (femte og fjerde århundrede) og Berossos (tredje århundrede). Ingen af disse kendte noget til Belsazzar.11 Hvor sandsynligt er det at en skribent i det andet århundrede skulle have siddet inde med oplysninger som disse tidligere forfattere ikke havde adgang til? Beretningen om Belsazzar i Daniels bogs 5. kapitel er et vægtigt argument for at Daniel skrev sin bog før disse andre skribenter skrev deres. *

29. Hvorfor er det ikke muligt at Daniels bog kan være skrevet efter at de profetier den indeholder, var gået i opfyldelse?

29 Endelig er der en række profetier i Daniels bog som blev opfyldt længe efter år 165 f.v.t. En af disse er førnævnte profeti om Romerriget. En anden er en bemærkelsesværdig profeti om hvornår Messias, eller Jesus, skulle træde frem.

Den Salvedes komme

30, 31. (a) Hvilken profeti i Daniels bog pegede frem til tiden for Messias’ fremtræden? (b) Hvordan kan vi, på grundlag af Daniels profeti, regne os frem til det år da Messias skulle træde frem?

30 Denne profeti findes i det 9. kapitel og begynder således: „Halvfjerds [år]uger [fire hundrede og halvfems år] er fastsat over dit folk og over din hellige by.“ * (Daniel 9:24, The Amplified Bible) Hvad skulle der ske i løbet af disse 490 år? Vi læser: „Fra befalingen om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil den salvede, en fyrste, [kommer], vil der være syv [år]uger, og toogtres [år]uger.“ (Daniel 9:25, AB) Profetien peger altså frem til den tid da „den salvede“, eller Messias, skulle komme. Hvordan gik den i opfyldelse?

31 Befalingen om at genrejse og opbygge Jerusalem ’udgik’ i perserkongen „Artaxerxes’ tyvende år“, det vil sige i 455 f.v.t. (Nehemias 2:1-9) Efter de første 49 års (7 årugers) forløb var meget af Jerusalems herlighed blevet genoprettet. Og tæller vi det fulde antal på 483 år (7 plus 62 åruger) fra 455 f.v.t., kommer vi til år 29 e.v.t. Det var „det femtende år af kejser Tiberius’ regeringstid“, det år da Jesus blev døbt af Johannes Døber. (Lukas 3:1) På det tidspunkt blev Jesus offentligt udpeget som Guds søn og begyndte sin tjeneste med at forkynde den gode nyhed for den jødiske nation. (Mattæus 3:13-17; 4:23) Han blev „den salvede“, eller Messias.

32. Hvor længe skulle Jesu jordiske tjeneste vare, ifølge Daniels profeti, og hvad skulle der ske ved udløbet af den?

32 Profetien fortsætter: „Og efter de toogtres [år]uger vil den salvede blive ryddet bort.“ Den siger videre: „Og han skal indgå en stærk og fast pagt med de mange i én uge [syv år]; og i midten af ugen vil han få slagtoffer og offergave til at ophøre.“ (Daniel 9:26, 27, AB) I overensstemmelse med dette henvendte Jesus sig udelukkende til „de mange“, de kødelige jøder. Ved enkelte lejligheder forkyndte han også for samaritanerne, der troede på nogle af Skrifterne men havde dannet en sekt der adskilte sig fra jødedommens hovedretning. „I midten af ugen“, efter at have forkyndt i tre og et halvt år, bragte han derpå sit liv som et offer og blev således „ryddet bort“. Dette betød at Moseloven med dens slagtofre og offergaver ville blive sat ud af kraft. (Galaterne 3:13, 24, 25) Ved at lide døden fik Jesus altså „slagtoffer og offergave til at ophøre“.

33. Hvor længe ville Jehova udelukkende tage sig af jøderne, og hvilken begivenhed markerede udløbet af denne periode?

33 Den nyoprettede kristne menighed fortsatte imidlertid i endnu tre og et halvt år med at forkynde udelukkende for jøderne og, senere, for de religiøst beslægtede samaritanere. Men i år 36, ved udløbet af de 70 åruger, blev apostelen Peter ledet til at forkynde for en hedning, Kornelius. (Apostelgerninger 10:1-48) Nu skulle ’pagten med de mange’ ikke længere omfatte jøderne alene. Frelsen skulle også forkyndes for de uomskårne hedninger.

34. Hvad skete der, i overensstemmelse med Daniels profeti, med de kødelige jøder fordi de forkastede Messias?

34 Da jøderne som folk betragtet havde forkastet Jesus og sammensvoret sig om at få ham henrettet, beskyttede Jehova dem ikke da romerne kom og ødelagde Jerusalem i år 70. Derved gik disse ord af Daniel i opfyldelse: „Og folket der tilhører den anden fyrste som skal komme, vil ødelægge byen og helligdommen. Enden på det vil komme med en oversvømmelse, og lige til enden vil der være krig.“ (Daniel 9:26b, AB) Denne anden „fyrste“ var Titus, den romerske hærfører der ødelagde Jerusalem i år 70.

Profetier der blev inspireret

35. Hvilke andre profetier om Jesus gik i opfyldelse?

35 Således gik Daniels profeti om de 70 uger i opfyldelse med bemærkelsesværdig nøjagtighed. Mange andre profetier i De Hebraiske Skrifter blev også opfyldt i det første århundrede, og en del af dem handlede om Jesus. Stedet hvor Jesus skulle fødes, hans nidkærhed for Guds hus, hans forkyndelse, at han blev forrådt for 30 sølvpenge, måden han døde på, at der blev kastet lod om hans klæder — alle disse enkeltheder var forudsagt i De Hebraiske Skrifter. At de gik i opfyldelse viste ud over enhver tvivl at Jesus var Messias, og er endnu et vidnesbyrd om at profetierne var inspirerede. — Mika 5:2; Lukas 2:1-7; Zakarias 11:12; 12:10; Mattæus 26:15; 27:35; Salme 22:18; 34:20; Johannes 19:33-37.

36, 37. Hvilken slutning kan vi drage på grundlag af bibelprofetiernes opfyldelse, og hvilken tillid får vi?

36 Ja, alle de bibelprofetier der skulle opfyldes i fortiden, er gået i opfyldelse. Tingene er indtruffet nøjagtig som Bibelen sagde de ville. Dette er et vægtigt vidnesbyrd om at Bibelen er Guds ord. Der må have ligget mere end menneskelig visdom bag disse profetiske udtalelser, siden de kunne være så nøjagtige.

37 Der er imidlertid nogle profetier i Bibelen som ikke blev opfyldt dengang. Hvorfor ikke? Fordi de skulle opfyldes i vor tid, eller endda først engang i fremtiden. Den omstændighed at mange profetier gik i opfyldelse i fortiden, giver os tillid til at disse sidste profetier også med usvigelig sikkerhed vil gå i opfyldelse. Som vi skal se i det næste kapitel, er denne tillid berettiget.

[Fodnoter]

^ par. 28 Se kapitel 4, „Hvor troværdigt er ’Det Gamle Testamente’?“, paragraf 16 og 17.

^ par. 30 I denne oversættelse har oversætteren indføjet de indklammede ord for at tydeliggøre meningen.

[Studiespørgsmål]

[Tekstcitat på side 133]

Alle de bibelprofetier der skulle opfyldes i fortiden, er gået i opfyldelse. Tingene er indtruffet nøjagtig som Bibelen sagde de ville

[Illustration på side 118]

Arkæologer har fastslået at Nebukadnezars ødelæggelse af Jerusalem var total

[Illustration på side 121]

Nutidens Tyrus. Der er kun få rester tilbage af det Tyrus som Israels profeter kendte

[Illustration på side 123]

Turister som besøger ruinerne af fortidens Babylon, kan bevidne at profetierne om byen er gået i opfyldelse

[Illustrationer på side 126]

Daniels profetier om verdensrigernes march er blevet opfyldt så nøjagtigt at kritikerne i vore dage mener at de blev skrevet bagefter

BABYLON

PERSIEN

GRÆKENLAND

ROM

ENGLAND

[Illustration på side 130]

Daniel forudsagde nøjagtigt hvornår Messias ville træde frem i Israel