1, 2. (a) Hvilken illustration benyttede Jesus for at fremhæve de jødiske religiøse lederes troløshed? (b) Hvad lærer denne illustration os om unge?

FÅ DAGE før sin død stillede Jesus nogle af jødernes religiøse ledere et tankevækkende spørgsmål. Han sagde: „Hvad mener I? En mand havde to sønner. Han gik hen til den første og sagde: ’Min søn, gå hen og arbejd i vingården i dag.’ Som svar sagde han: ’Jeg går, herre,’ men han tog ikke derhen. Han henvendte sig så til den anden og sagde det samme. Som svar sagde han: ’Det vil jeg ikke.’ Bagefter  fortrød han og tog derhen. Hvem af de to gjorde nu faderens vilje?“ De jødiske ledere sagde: „Den sidste.“ — Mattæus 21:28-31.

² Jesus ville med denne illustration fremhæve de jødiske lederes troløshed. Ligesom den første søn lovede de at gøre Guds vilje uden at holde deres ord. Jesu illustration viser imidlertid at han havde god indsigt i familielivet, hvilket mange forældre vil erkende. Som Jesus meget rigtigt påpegede, er det ofte vanskeligt at vide hvad unge tænker eller at forudsige hvad de vil gøre. Et ungt menneske volder måske mange problemer under opvæksten, men bliver siden en ansvarsbevidst og respekteret voksen. Det er godt at huske på dette når vi taler om teenagere der gør oprør.

3. Hvorfor bør forældre ikke være hurtige til at stemple deres barn som en oprører?

³ Fra tid til anden hører du måske om teenagere der direkte gør oprør mod deres forældre. Måske kender du selv en familie som har en teenager der tilsyneladende er umulig at styre. Det er imidlertid ikke så ligetil at afgøre om et barn virkelig gør oprør. Det kan også være svært at forstå hvorfor nogle børn er oprørske, mens andre fra den samme familie ikke er det. Hvad kan forældrene gøre hvis det lader til at et af deres børn er ved at udvikle sig til en oprører? Lad os først se på hvad man forstår ved en oprører.

4-6. (a) Hvad er en oprører? (b) Hvad bør forældrene huske på hvis et teenagebarn en gang imellem er ulydigt?

⁴ En oprører er en der konsekvent og med overlæg er ulydig mod, eller modstår og trodser, en højere myndighed. Nu er det jo en kendt sag at ’dårskab er knyttet til barnets hjerte’. (Ordsprogene 22:15) Alle  børn vil derfor på et eller andet tidspunkt modsætte sig forældrenes eller andres myndighed. Det gælder især i puberteten, hvor de udvikler sig fysisk og følelsesmæssigt. Når der sker forandringer i et menneskes liv, vil det altid medføre et vist pres, og puberteten er en periode hvor der sker mange forandringer. Teenagesønnen eller -datteren er på vej til at blive voksen. Det er grunden til at nogle forældre og børn har svært ved at komme ud af det med hinanden i disse år. Forældre forsøger ofte instinktivt at forhale denne udvikling, hvorimod teenagere ønsker at fremskynde den.

⁵ En teenager der gør oprør, vender forældrenes normer ryggen. Det er dog værd at huske at nogle få tilfælde af ulydighed ikke er det samme som oprør. Og hvad den åndelige udvikling angår, er det ikke alle børn der til at begynde med er lige interesserede i sandheden fra Bibelen. Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med at de gør oprør. Som forældre skal I derfor ikke være hurtige til at stemple jeres barn.

⁶ Er det alle unge i puberteten der gør oprør mod forældrenes myndighed? Nej, slet ikke. Det lader faktisk til at det kun er ganske få teenagere der bliver stærkt oprørske under opvæksten. Men hvordan skal man forholde sig hvis et barn hårdnakket bliver ved med at gøre oprør? Hvad kan være årsagen til et sådant oprør?

7. Hvordan kan det miljø Satan har skabt, påvirke et barn til at gøre oprør?

⁷ En væsentlig årsag til at børn gør oprør, er verdens sataniske miljø. „Hele verden ligger i den ondes  magt.“ (1 Johannes 5:19) Den verden der ligger i Satans magt, har udviklet en skadelig kultur som kristne må kæmpe imod. (Johannes 17:15) Meget i vor tids kultur er mere råt og farligt og udsætter os for en dårligere påvirkning end før i tiden. (2 Timoteus 3:1-5, 13) Hvis forældre ikke underviser, advarer og beskytter deres børn, kan de unge let lade sig overvinde af „den ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner“. (Efeserne 2:2) De er desuden udsat for et gruppepres. Bibelen siger: „Den der omgås tåber går det dårligt.“ (Ordsprogene 13:20) De der kommer sammen med dem der er gennemsyrede af denne verdens ånd, vil højst sandsynligt blive påvirket heraf. Unge har konstant brug for hjælp hvis de skal forstå at dét at følge Guds principper er grundlaget for den allerbedste livsform. — Esajas 48:17, 18.

8. Hvilke andre faktorer får nogle børn til at gøre oprør?

⁸ Den atmosfære der hersker i hjemmet kan også føre til oprør. Hvis for eksempel den ene af forældrene er alkoholiker, tager stoffer eller er voldelig over for sin ægtefælle, kan en teenager let få en forkvaklet holdning til livet. Men selv i de hjem der er forholdsvis fredelige, kan et barn gøre oprør hvis ikke det føler at forældrene er interesserede i det. Det er dog ikke altid de ydre omstændigheder der får teenagere til at gøre oprør. Nogle børn vender deres forældres normer ryggen, til trods for at forældrene lever efter Guds principper og i vid udstrækning beskytter deres børn mod verden omkring dem. Hvad er årsagen? Det kan ganske enkelt skyldes den menneskelige ufuldkommenhed, der er en af hovedårsagerne til vore problemer. Paulus skrev: ’Synden kom ind i verden gennem ét menneske [Adam], og døden gennem synden, og døden trængte således igennem til  alle mennesker fordi de alle havde syndet.’ (Romerne 5:12) Adam var en selvisk oprører som gav noget dårligt i arv til alle sine efterkommere. Nogle unge vælger ganske enkelt at gøre oprør, ligesom deres forfader gjorde.

9. Hvilke yderligheder i børneopdragelsen kan få et barn til at gøre oprør?

⁹ Noget andet der har ført til at teenagere har gjort oprør, er forældres uligevægtige holdning til børneopdragelse. (Kolossenserne 3:21) Nogle samvittighedsfulde forældre tugter deres børn strengt og pålægger dem mange begrænsninger. Andre er eftergivende og opstiller ikke de retningslinjer der ville være en beskyttelse for deres uerfarne teenagebørn. Det er ikke altid let at finde den rette balance mellem disse to yderpunkter. Børn er desuden forskellige og har forskellige behov. Den ene har måske brug for mere opsyn end den anden. Lad os betragte to eksempler fra Bibelen der viser noget om faren ved at gå til yderligheder og være enten for streng eller for eftergivende.

10. Hvorfor var Eli en dårlig far, selv om han sandsynligvis har været en trofast ypperstepræst?

¹⁰ Eli var Israels ypperstepræst i 40 år og har uden tvivl været godt kendt med Guds lov. Han har sikkert været ganske trofast i varetagelsen af sine præstelige pligter og har måske også omhyggeligt undervist sine sønner, Hofni og Pinehas, i Guds lov. Men Eli var ikke desto mindre eftergivende over for sine sønner. Hofni og Pinehas gjorde tjeneste som præster, men de var „uslinge“ der kun var interesserede i at tilfredsstille deres madlyst og umoralske begær. Men  selv ikke da de begik skændige handlinger på hellig grund, havde Eli mod til at sætte dem fra bestillingen som præster. Han satte dem blot mildt i rette. Ved denne eftergivenhed ærede Eli sine sønner mere end han ærede Gud. Som følge heraf gjorde hans sønner oprør mod den rene tilbedelse af Jehova, og hele Elis hus blev ramt af ulykke. — 1 Samuel 2:12-17, 22-25, 29; 3:13, 14; 4:11-22.

11. Hvad kan forældre lære af Elis dårlige eksempel?

¹¹ Elis børn var voksne da dette skete, men beretningen understreger faren ved at undlade at give den nødvendige tugt. (Jævnfør Ordsprogene 29:21.) Nogle forældre forveksler eftergivenhed med kærlighed og opstiller ikke klare, konsekvente og fornuftige regler for børnene som håndhæves. De forsømmer at give dem kærlig tugt, selv når Guds principper overtrædes. På grund af en sådan efterladenhed ender det måske med at børnene hverken adlyder deres forældre eller andre former for myndighed. — Jævnfør Prædikeren 8:11.

12. Hvilken fejl begik Rehabeam i sin udøvelse af myndighed?

¹² Rehabeam er et eksempel på en der gik i den anden grøft og var meget streng. Han var den sidste konge i det forenede kongedømme Israel, men han var ikke en god konge. Rehabeam havde arvet et land hvis indbyggere var utilfredse med de byrder hans far, Salomon, havde pålagt dem. Var Rehabeam forstående? Nej. Da en delegation bad ham om at fjerne nogle af de tyngende byrder, undlod han at følge sine ældre rådgiveres vise råd og befalede tværtimod at folkets åg skulle gøres tungere. Hans hovmod førte til at de ti nordlige stammer gjorde oprør, og riget blev delt i to. — 1 Kongebog 12:1-21; 2 Krønikebog 10:19.

13. Hvordan kan forældre undgå at begå samme fejl som Rehabeam?

 ¹³ Forældre kan lære meget af den bibelske beretning om Rehabeam. De må „ty til Jehova“ i bøn og undersøge deres opdragelsesmetoder i lyset af Bibelens principper. (Salme 105:4) „Undertrykkelse kan få den vise til at handle forrykt,“ står der i Prædikeren 7:7. Når de grænser man sætter er velovervejede, vil teenagere kunne modnes samtidig med at de beskyttes mod farer. Hvis børn lever i en streng og hæmmende atmosfære, vil de ikke kunne opdyrke en rimelig selvtillid. Når forældre bestræber sig for at finde balancen mellem tilpas handlefrihed og faste, klart afstukne grænser, vil de fleste teenagere være mindre tilbøjelige til at gøre oprør.

14, 15. Hvordan bør forældre betragte deres børns udvikling?

¹⁴ Forældre er naturligvis glade for at se deres små  børn vokse op. Alligevel kan de godt føle sig foruroligede når deres halvvoksne børn begynder at ’slå sig i tøjret’ og blive mere selvstændige. I denne overgangsperiode skal man ikke blive overrasket hvis en teenager tid efter anden er stædig eller usamarbejdsvillig. Husk at det bør være kristne forældres mål at opdrage deres børn til at blive modne, ligevægtige og ansvarsbevidste kristne. — Jævnfør Første Korintherbrev 13:11; Efeserbrevet 4:13, 14.

¹⁵ Selv om det kan være svært, må forældre ikke gøre sig til vane at være negative over for enhver anmodning fra teenageren om større uafhængighed. Et barn har brug for på fornuftig vis at modnes som menneske. Nogle teenagere begynder i en forholdsvis ung alder at få en ret voksen holdning  til tingene. For eksempel siger Bibelen om den unge kong Josias: „Mens han endnu var en dreng [omkring 15 år], begyndte han at søge sin forfader Davids Gud.“ Denne bemærkelsesværdige teenager var tydeligvis ansvarsbevidst. — 2 Krønikebog 34:1-3.

16. Hvad må unge forstå efterhånden som de får øget frihed?

¹⁶ Frihed medfører imidlertid ansvar. Lad derfor dit halvvoksne barn erfare konsekvenserne af nogle af sine afgørelser og handlinger. „Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste“ er et princip der gælder både teenagere og voksne. (Galaterne 6:7) Børn kan ikke beskyttes for altid. Men hvad nu hvis jeres børn ønsker at foretage sig noget der er fuldstændig uacceptabelt? Som forældre bør I røgte jeres ansvar og sige nej. I vil sikkert forklare grunden til jeres holdning, men intet bør ændre jeres nej til et ja. (Jævnfør Mattæus 5:37.) Forsøg dog at sige nej på en rolig og fornuftig måde, eftersom „et mildt svar afvender forbitrelse“. — Ordsprogene 15:1.

17. Hvilke behov hos teenagere må forældrene dække?

¹⁷ Unge har brug for den tryghed der er en følge af konsekvent tugt, også selv om de ikke altid er tilfredse med de begrænsninger og regler de må underordne sig. Det er frustrerende hvis regler ofte ændres, alt afhængigt af forældrenes luner. Hvis teenagere får den nødvendige opmuntring og hjælp til at klare usikkerhed, generthed eller manglende selvtillid, vil de sandsynligvis vokse op og blive mere ligevægtige. Teenagere sætter også pris på at blive vist den tillid de har fortjent. — Jævnfør Esajas 35:3, 4; Lukas 16:10; 19:17.

18. Hvad er opmuntrende i forbindelse med teenagere?

¹⁸ Det kan være en trøst for forældrene at vide at fred, stabilitet og kærlighed i familien som regel  vil få børnene til at trives. (Efeserne 4:31, 32; Jakob 3:17, 18) Men mange unge der kommer fra familier præget af alkoholisme, vold eller anden nedbrydende påvirkning, har også klaret sig og er blevet velfungerende mænd og kvinder. Hvis derfor du sørger for at dine børn føler sig trygge fordi de ved at de vil få kærlighed og opmærksomhed — selv om denne støtte ledsages af fornuftige begrænsninger og tugt i overensstemmelse med Bibelens principper — vil du sandsynligvis kunne være stolt af dem når de bliver voksne. — Jævnfør Ordsprogene 27:11.

19. Det er forældrenes opgave at ’oplære drengen med henblik på den vej han skal følge’, men hvilket ansvar påhviler børnene?

¹⁹ Forældrenes gode oplæring af børnene har stor betydning. I Ordsprogene 22:6 hedder det: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ Men hvad med de børn der får alvorlige problemer skønt de har gode forældre? Kan det ske? Ja. Ordsproget må forstås i lyset af andre skriftsteder der understreger barnets ansvar for at høre efter og adlyde forældrene. (Ordsprogene 1:8) Både forældre og børn må samarbejde om at følge Bibelens principper hvis de skal opnå et harmonisk familieliv. Hvis forældre og børn ikke samarbejder, vil der opstå problemer.

20. Hvordan vil kloge forældre reagere når børn i tankeløshed begår fejl?

²⁰ Hvordan bør forældrene reagere når en teenager fejler og kommer i vanskeligheder? Så har vedkommende især brug for hjælp. Hvis forældrene husker på at det er et uerfarent ungt menneske de har med at gøre, vil de ikke så let overreagere. Paulus gav de  modne kristne i en menighed følgende vejledning: „Selv om et menneske uforvarende begår et eller andet fejltrin, skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd.“ (Galaterne 6:1) Forældre kan følge denne vejledning når de skal tage sig af unge der begår fejl på grund af tankeløshed. De må tydeligt forklare hvorfor det som barnet har gjort er forkert, og hvordan det undgår at gentage fejlen, men samtidig må de gøre det klart at det er den forkerte adfærd de har noget imod, ikke ham eller hende. — Jævnfør Judas 22, 23.

21. Hvordan kan forældrene følge den kristne menigheds eksempel hvis et af deres børn begår en alvorlig synd?

²¹ Hvad nu hvis der er tale om en meget alvorlig overtrædelse? Så er der brug for særlig hjælp og kyndig vejledning. Når et medlem af menigheden begår en alvorlig synd, opmuntres han til at ændre sind og søge hjælp hos de ældste. (Jakob 5:14-16) Når han har ændret sind, vil de ældste søge at bringe ham åndeligt på fode igen. I familien hviler ansvaret for at hjælpe en teenager der begår en overtrædelse, på forældrene, selv om de måske har brug for at drøfte sagen med de ældste. Hvis et af deres børn har begået en alvorlig synd, vil de afgjort ikke forsøge at skjule det for de ældste.

22. Hvordan vil forældre søge at efterligne Jehova i deres indstilling til et barn der begår en alvorlig overtrædelse?

²² Det er en stor prøvelse når ens egne børn kommer i alvorlige vanskeligheder. Forældrene kan blive så følelsesmæssigt oprevet at de har lyst til at komme med vrede trusler mod den uregerlige teenager; men det vil sikkert kun medføre bitterhed. Husk at den unge mands eller kvindes fremtid kan afhænge af hvordan han eller hun bliver behandlet i denne kritiske  periode. Husk også at Jehova var parat til at tilgive israelitterne når de veg bort fra den rette vej, hvis blot de ville ændre sind. Hans kærlige ord lød: „’Kom nu her, og lad os få afgjort sagerne imellem os,’ siger Jehova. ’Om så jeres synder skulle være som skarlagen, vil de blive gjort hvide som sne; om så de skulle være røde som højrødt klæde, vil de blive som uld.’“ (Esajas 1:18) Derved satte han et godt eksempel for forældre.

23. Hvad bør forældrene gøre hvis et af deres børn begår en alvorlig synd, og hvad bør de undgå?

²³ Forsøg derfor at opmuntre den der er kommet på afveje, til at ændre kurs. Søg hjælp hos erfarne forældre og menighedens ældste. (Ordsprogene 11:14) Lad være med at gøre eller sige noget uovervejet der vil gøre det vanskeligt for dit barn at komme til dig igen. Undgå ukontrollerede vredesudbrud og bitterhed. (Kolossenserne 3:8) Vær ikke hurtig til at give op. (1 Korinther 13:4, 7) Selv om I hader det onde, må I ikke blive hårde og bitre mod jeres barn. Det er desuden meget vigtigt at I som forældre bestræber jer for at sætte et godt eksempel og at bevare en stærk tro på Gud.

24. Hvilken sørgelig situation opstår nogle gange i en kristen familie, og hvordan bør forældrene i så fald reagere?

²⁴ I nogle tilfælde står det klart at en ung mand eller kvinde har besluttet sig til at gøre oprør og fuldstændig forkaste de kristne normer. Hvis det er sådan, bør man koncentrere sig om at beskytte den øvrige familie og genopbygge familielivet. Pas på ikke at bruge al jeres energi på den der gør oprør, så I derved forsømmer de andre børn. I stedet for at forsøge at skjule problemet for børnene, bør man  i passende omfang tale med dem om det og trøste dem. — Jævnfør Ordsprogene 20:18.

25. (a) Hvordan kan forældre blive nødt til at følge mønsteret i den kristne menighed hvis et barn bliver fuldstændig oprørsk? (b) Hvad må forældrene ikke glemme hvis et af deres børn gør oprør?

²⁵ Apostelen Johannes skrev følgende om den der bliver en forhærdet oprører i menigheden: „Modtag ham ikke i jeres hjem og hils ikke på ham.“ (2 Johannes 10) Forældre kan se sig nødsaget til at indtage en lignende holdning over for deres eget barn hvis han eller hun er myndig og bliver fuldstændig oprørsk. Selv om det vil være vanskeligt og smerteligt at tage et sådant skridt, kan det nogle gange være nødvendigt for at beskytte de øvrige familiemedlemmer. De har brug for at I beskytter dem og tager jer af dem. Fortsæt derfor med at sætte klart definerede men fornuftige grænser for børnenes adfærd. Tal med dem. Vær interesserede i hvordan det går dem i skolen og i menigheden. Lad dem også vide at I ikke hader deres bror eller søster som gør oprør, selv om I ikke bryder jer om det han eller hun gør. Fordøm den dårlige opførsel frem for personen. Da Jakobs to sønner ved deres grusomme handling bragte familien i ulykke, forbandede Jakob deres voldsomme vrede, ikke sønnerne selv. — 1 Mosebog 34:1-31; 49:5-7.

26. Hvad kan trøste samvittighedsfulde forældre hvis et af deres børn gør oprør?

²⁶ Måske føler I jer ansvarlige for det der er sket i jeres familie. Men hvis I har bedt om Jehovas ledelse og har gjort alt hvad I kunne for at følge Jehovas vejledning så godt I formåede, er der ingen grund til at være urimeligt selvbebrejdende. Hent trøst i forvisningen om at ingen forældre er fuldkomne, men at I samvittighedsfuldt har forsøgt at gøre jeres bedste.  (Jævnfør Apostelgerninger 20:26.) Det er hjerteskærende når én i familien gør oprør; men hvis det skulle ske for jer, kan I være forvissede om at Gud forstår jer og at han aldrig vil forlade sine hengivne tjenere. (Salme 27:10) Vær derfor indstillet på at gøre jeres hjem til et sikkert og trygt sted for de øvrige børn.

27. Hvad kan forældre med et oprørsk barn håbe på, med tanke på lignelsen om den fortabte søn?

²⁷ Opgiv aldrig håbet! De bestræbelser I har gjort jer for at give jeres børn den rette opdragelse, kan med tiden påvirke hjertet hos det barn der er kommet på afveje og bringe det til fornuft. (Prædikeren 11:6) Flere kristne familier har været ude for det samme som jer, og nogle har, ligesom faderen i Jesu lignelse om den fortabte søn, oplevet at deres genstridige barn er vendt tilbage. (Lukas 15:11-32) Det samme kan I opleve.