1, 2. Hvordan gjorde Satan brug af tragedier og sygdom i et forsøg på at få Job til at give slip på sin uangribelighed?

DER er ingen tvivl om at manden Job har haft et lykkeligt familieliv. Bibelen omtaler ham som „større end alle Østens sønner“. Han havde syv sønner og tre døtre, ti børn i alt. Han havde også midlerne til at sørge godt for sin familie. Men vigtigst af alt — han førte an i familiens åndelige aktiviteter og bekymrede sig om sine børns forhold til Jehova. Alt dette gjorde at familien var lykkelig og nært knyttet sammen. — Job 1:1-5.

² Dette gik ikke upåagtet hen. Jehova Guds ærkefjende, Satan Djævelen, der konstant er på udkig efter metoder til at få Guds tjenere til at give slip på deres uangribelighed, angreb Job ved at udslette hans lykkelige familie. Dernæst „slog [han] Job med ondartede bylder fra fodsål til isse“. Satan håbede at han ved hjælp af tragedier og sygdom kunne få Job til at gå på kompromis. — Job 2:6, 7.

3. Hvad var symptomerne på Jobs sygdom?

³ Bibelen omtaler ikke hvilken sygdom det var der ramte Job. Men den beskriver symptomerne. Hans kød blev dækket med maddiker, og hans hud dannede skorpe og rådnede bort. Han fik en frastødende ånde, og hans krop lugtede grimt. Desuden havde han mange smerter. (Job 7:5; 19:17; 30:17, 30) I al sin kval sad Job i asken og skrabede  sig med et potteskår. (Job 2:8) Hvilket ynkværdigt syn!

4. Hvad oplever alle familier fra tid til anden?

⁴ Hvordan ville du reagere hvis du blev ramt af en så alvorlig sygdom? I dag påfører Satan ikke Guds tjenere sygdom sådan som han gjorde i Jobs tilfælde. Men som følge af den menneskelige ufuldkommenhed, dagliglivets stress og det stadig dårligere miljø der omgiver os, kan man kun forvente at nogle i familien fra tid til anden bliver syge. Trods de forholdsregler vi eventuelt tager, er alle modtagelige for sygdom, selv om det er de færreste der lider i den udstrækning Job gjorde. Når en familie rammes af sygdom kan det være en stor prøve. Lad os derfor se hvordan Bibelen hjælper os til at holde ud på trods af denne allestedsnærværende fjende af menneskeheden. — Prædikeren 9:11; 2 Timoteus 3:16.

5. Hvordan reagerer familiens medlemmer normalt når der indtræffer midlertidig sygdom?

⁵ Uanset årsagen medfører det altid vanskeligheder når man ikke længere kan fortsætte med den daglige rutine, især hvis det skyldes længerevarende sygdom. Selv en kortvarig sygdom kræver tilpasning, forståelse og ofre. For de øvrige familiemedlemmer kan det betyde at de må være stille så den syge kan sove, og at de måske må give afkald på visse aktiviteter. I de fleste familier har selv de yngste medfølelse med deres syge søskende eller forældre, skønt de måske af og til må mindes om at vise hensyn. (Kolossenserne 3:12) Når der er tale om midlertidig sygdom, er familien sædvanligvis  parat til at gøre det nødvendige. Alle i familien håber naturligvis at de vil få den samme omsorg hvis de selv bliver syge. — Mattæus 7:12.

6. Hvilke reaktioner er ikke ualmindelige hvis et familiemedlem rammes af en alvorlig, uhelbredelig sygdom?

⁶ Men hvad nu hvis der er tale om meget alvorlig sygdom og det derfor er nødvendigt med drastiske og vedvarende forandringer? Hvis for eksempel en i familien bliver lam som følge af et slagtilfælde, eller rammes af Alzheimers sygdom eller en anden svækkende sygdom? Eller hvis en i familien bliver mentalt syg og rammes af for eksempel skizofreni? Det er normalt at man til at begynde med har ondt af vedkommende og er ked af at han eller hun lider. Men medlidenheden kan blive efterfulgt af andre reaktioner. Når familiens medlemmer oplever at sygdommen også får stor indflydelse på deres liv og frihed, kan de begynde at føle vrede. De tænker måske: „Hvorfor skulle det lige ske for mig?“

7. Hvordan reagerede Jobs kone på hans sygdom, og hvad glemte hun åbenbart?

⁷ Det lader til at Jobs kone havde lignende tanker. Man skal huske at hun havde mistet alle sine børn. Efterhånden som disse tragiske begivenheder  indtraf, blev hun sikkert mere og mere fortvivlet. Da så hendes tidligere så aktive og energiske mand blev ramt af en smertefuld og afskyelig sygdom, glemte hun tilsyneladende det vigtigste, det som overskyggede alle tragedierne, nemlig det forhold hun og hendes mand havde til Gud. Bibelen siger: „Omsider sagde [Jobs] kone til ham: ’Holder du stadig fast ved din uangribelighed? Forband Gud og dø!’“ — Job 2:9.

8. Hvilket skriftsted vil hjælpe andre i familien til at bevare den rette indstilling når et familiemedlem lider af en alvorlig sygdom?

⁸ Mange bliver frustrerede, ja, måske vrede, når deres liv radikalt ændres som følge af en andens sygdom. En kristen der gennemtænker situationen vil dog til sidst erkende at det giver ham lejlighed til at vise ægtheden af sin kærlighed. Sand kærlighed „er langmodig og venlig . . . [og] søger ikke sine egne interesser . . . Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.“ (1 Korinther 13:4-7) Frem for at lade de negative følelser få overtaget, må vi gøre vort bedste for at beherske dem. — Ordsprogene 3:21.

9. Hvilke forsikringer kan hjælpe åndeligt og følelsesmæssigt når en i familien er alvorligt syg?

⁹ Hvad kan der gøres for at værne om familiens åndelige og følelsesmæssige velfærd når en i familien er alvorligt syg? Det er naturligvis individuelt hvilken omsorg og behandling der er brug for i det enkelte tilfælde, og det vil ikke i denne publikation være korrekt at anbefale bestemte former for lægebehandling eller pleje. Ikke desto mindre kan det siges at Jehova i åndelig forstand „rejser alle de nedbøjede op“. (Salme 145:14) Kong David skrev: „Lykkelig er den der handler hensynsfuldt mod den  ringe; på ulykkens dag bringer Jehova ham i sikkerhed. Jehova vil vogte ham og bevare ham i live. . . . Jehova vil styrke ham på sygelejet.“ (Salme 41:1-3) Jehova bevarer sine tjenere åndeligt i live, selv når de rent følelsesmæssigt udsættes for mere end de selv kan klare. (2 Korinther 4:7) Mange der oplever alvorlig sygdom i familien, har sagt som salmisten: „Jeg har været i stor nød. Jehova, bevar mig i live efter dit ord.“ — Salme 119:107.

10, 11. (a) Hvad er vigtigt hvis en familie skal komme igennem en tid med sygdom? (b) Hvad gjorde en søster da hendes mand blev syg?

¹⁰ „En mands ånd kan udholde hans sygdom,“ siger et bibelsk ordsprog, „men en nedslået ånd, hvem kan bære den?“ (Ordsprogene 18:14) Sygdom kan berøre både „en mands ånd“ og familiens ånd som et hele. Bibelen siger ikke desto mindre at „et roligt hjerte er liv for legemet“. (Ordsprogene 14:30) Hvor godt en familie klarer det når der opstår alvorlig sygdom, afhænger i vid udstrækning af familiemedlemmernes indstilling eller ånd. — Jævnfør Ordsprogene 17:22.

¹¹ En kristen kvinde oplevede at hendes mand blev ramt af et slagtilfælde kun seks år efter at de var blevet gift. „Det gik så meget ud over min mands taleevne at det næsten blev umuligt at forstå hvad han sagde,“ fortæller hun. „Det var en hård psykisk belastning at prøve at forstå hvad det var han kæmpede for at sige.“ Man kan også forestille sig hvor frustreret og smerteligt berørt manden må have været. Hvad gjorde ægteparret? Skønt de boede langt fra den kristne menighed, gjorde søsteren  sit bedste for at holde sig åndeligt stærk ved at følge med i alle de sidste oplysninger fra Jehovas organisation, samt ved at læse den stadige strøm af åndelig føde hun modtog gennem bladene Vagttårnet og Vågn op! Derved fik hun den nødvendige åndelige styrke til at pleje sin mand indtil hans død fire år senere.

12. Hvad er den syge nogle gange i stand til, som det fremgår af Jobs eksempel?

¹² I Jobs tilfælde var det ham, den sygdomsramte, der forblev stærk. „Skal vi blot tage imod det gode fra den sande Gud og ikke tage imod det dårlige?“ spurgte han sin kone. (Job 2:10) Intet under at disciplen Jakob senere omtalte Job som et bemærkelsesværdigt eksempel med hensyn til at være tålmodig og overbærende. Vi læser i Jakob 5:11: „I har hørt om Jobs udholdenhed og set hvordan Jehova lod det ende, at Jehova er meget medfølende og barmhjertig.“ Også i dag har den tapperhed som mange syge har lagt for dagen, hjulpet andre i deres familie til at bevare en positiv indstilling.

13. Hvilken sammenligning bør en familie der rammes af alvorlig sygdom undlade at drage?

¹³ De fleste der har oplevet sygdom i familien siger at det ikke er usædvanligt at andre i familien i begyndelsen har svært ved at se kendsgerningerne i øjnene. De peger også på at det har stor betydning hvilken holdning man har til situationen. Til at begynde med kan det være vanskeligt at gøre de nødvendige forandringer og tilpasse den daglige rutine. Men hvis man gør en ihærdig indsats, er det muligt at indrette sig efter en ny situation. I den forbindelse er det vigtigt at man undlader at sammenligne sig med dem der ikke har sygdom i familien,  og mene at de har en lettere tilværelse og at ’det er uretfærdigt’. Vi ved jo ikke hvilke byrder andre må bære. Alle kristne finder trøst i Jesu ord: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke.“ — Mattæus 11:28.

14. Hvordan kan man prioritere rigtigt?

¹⁴ Hvis nogen i en familie rammes af alvorlig sygdom, vil det være godt at huske følgende inspirerede ord: „Når der er mange rådgivere gennemføres [planer].“ (Ordsprogene 15:22) Kunne familien mødes og drøfte den situation der er opstået som følge af sygdommen? Det vil afgjort være på sin plads at gøre dette og under bøn søge vejledning i Guds ord. (Salme 25:4) Hvad kan man drøfte? Det kan være at man skal træffe beslutninger vedrørende lægebehandling, økonomi eller andre familieanliggender. Hvem skal i første række pleje den syge? Hvordan kan familien samarbejde om at støtte vedkommende? Hvordan vil ordningen berøre den enkelte i familien? Hvordan får den der bærer hovedbyrden dækket både åndelige og andre behov?

15. Hvordan støtter Jehova de familier der oplever alvorlig sygdom?

¹⁵ Når man inderligt beder om Jehovas ledelse, grunder over hans ord og tappert følger den vej Bibelen anviser, vil det ofte medføre flere velsignelser end man nogen sinde havde forestillet sig. Det er ikke alle syge der får det bedre. Men uanset hvilken situation man befinder sig i, vil man altid opnå det bedste resultat ved at stole på Jehova. (Salme 55:22) Salmisten skrev: „Det [var] din loyale hengivenhed, Jehova, der holdt mig oppe. Når der  var mange foruroligende tanker i mit indre, var det al din trøst der kærtegnede min sjæl.“ — Salme 94:18, 19; se også Salme 63:6-8.

16, 17. Hvad kan man pege på når man taler med små børn om deres brors eller søsters sygdom?

¹⁶ Alvorlig sygdom kan gøre det svært for børnene i familien. Det er vigtigt at forældrene hjælper dem til at forstå de behov der nu er opstået og hvad de kan gøre for at hjælpe. Hvis det er et barn der er blevet sygt, må man hjælpe dets søskende til at forstå at den ekstra opmærksomhed og omsorg der bliver vist den syge, ikke betyder at man elsker dem mindre. For at de øvrige børn ikke skal begynde at nære uvilje mod den syge eller blive jaloux, kan forældrene hjælpe dem til at opdyrke et nærmere forhold til hinanden og vise ægte kærlighed, mens de samarbejder om at klare den situation der er opstået som følge af sygdommen.

¹⁷ Små børn reagerer normalt mere positivt hvis forældrene appellerer til deres følelser end hvis de kommer med lange og indviklede forklaringer om sygdommen. På den måde kan man forsøge at give dem en idé om hvad den syge må igennem. Hvis de raske børn ser hvordan sygdommen hindrer den syge i at gøre meget af det de selv tager som en selvfølge, vil de sandsynligvis vise større „broderlig hengivenhed“ og „inderlig medlidenhed“. — 1 Peter 3:8.

18. Hvordan kan større børn hjælpes til at forstå de problemer sygdom i familien forårsager, og hvad kan situationen lære dem?

¹⁸ Man kan hjælpe større børn til at få en bedre forståelse af den vanskelige situation der er opstået  og forklare at den kræver ofre af alle i familien. Hvis der er læge- og medicinregninger der skal betales, er det måske ikke muligt for forældrene at sørge lige så godt for de andre børn som de kunne ønske. Vil børnene tage dette fortrydeligt op og føle sig forfordelt? Eller vil de forstå situationen og være villige til at bringe de nødvendige ofre? Meget afhænger af hvordan man drøfter sagen igennem og af den ånd der råder i familien. Sygdom i familien har ofte været med til at lære børn at følge Paulus’ vejledning om ’intet at gøre af stridbarhed eller selvoptagethed, men i ydmyghed agte de andre højere end sig selv, og ikke hver især blot have øje for sine egne interesser, men også hver især for de andres’. — Filipperne 2:3, 4.

19, 20. (a) Hvilket ansvar påhviler et familieoverhoved når en i familien er syg? (b) Hvilken vejledning indeholder Bibelen i forbindelse med sygdom, selv om den ikke er en lægebog?

¹⁹ Ligevægtige kristne rejser ikke indvendinger mod lægebehandling så længe den ikke strider mod Guds lov. Når en i familien bliver syg, vil de ihærdigt søge at lindre den syges lidelser. Lægerne kan imidlertid have indbyrdes modstridende opfattelser som man må tage stilling til. Dertil kommer at der i de senere år er opstået mange nye sygdomme, som der ikke findes nogen almindeligt anerkendt behandling for. I visse tilfælde kan det endog være vanskeligt at få stillet en nøjagtig diagnose. Hvad skal en kristen så gøre?

²⁰ Selv om en af Bibelens skribenter var læge og apostelen Paulus gav sin ven Timoteus nogle lægeråd, er Bibelen ikke en lægebog; den indeholder  moralsk og åndelig vejledning. (Kolossenserne 4:14; 1 Timoteus 5:23) Hvad angår lægebehandling må kristne familieoverhoveder derfor selv træffe ligevægtige afgørelser. De vil måske gerne høre flere lægers vurdering. (Jævnfør Ordsprogene 18:17.) De ønsker afgjort at den syge får den bedst mulige hjælp, og de fleste søger denne hjælp hos almindelige læger. Andre foretrækker alternative behandlingsmetoder. Det er en personlig afgørelse. Men også i lægeanliggender lader kristne ’Guds ord være en lampe for deres fod og et lys på deres sti’. (Salme 119:105) De følger altid de retningslinjer der findes i Bibelen. (Esajas 55:8, 9) De undgår derfor diagnosticeringsmetoder der tangerer spiritisme, og benytter sig ikke af behandlingsmetoder  der er i modstrid med de bibelske principper. — Salme 36:9; Apostelgerninger 15:28, 29; Åbenbaringen 21:8.

21, 22. Hvilken slutning nåede en asiatisk kvinde frem til ved at ræsonnere over et bibelsk princip, og hvordan viste hendes beslutning sig at være den rigtige i hendes tilfælde?

²¹ Lad os engang betragte et eksempel med en ung asiatisk kvinde. Kort efter at hun begyndte at lære om Bibelen ved at studere med Jehovas vidner, nedkom hun for tidligt med en pige der kun vejede 1470 gram. Hun var sønderknust da en læge fortalte hende at pigen var alvorligt retarderet og aldrig ville blive i stand til at gå. Han rådede hende til at lade barnet komme på en institution. Hendes mand var i syv sind. Hvem kunne hun vende sig til?

²² Hun fortæller: „Jeg huskede at jeg ud fra Bibelen havde lært at ’sønner er en arv fra Jehova, moderlivets frugt en belønning’.“ (Salme 127:3) Hun besluttede at tage sin „arv“ hjem og selv pleje hende. Det var vanskeligt i begyndelsen, men med hjælp fra kristne venner i den lokale menighed af Jehovas Vidner, var kvinden i stand til at klare det og give barnet den særlige støtte der var nødvendig. Tolv år senere, fortæller moderen, er barnet med til møderne i rigssalen og glæder sig over at være sammen med de andre børn. Moderen siger: „Jeg er meget taknemmelig for at de bibelske principper bevægede mig til at gøre det rette. Bibelen hjalp mig til at bevare en ren samvittighed over for Jehova Gud og ikke gøre noget jeg ville have fortrudt resten af livet.“

23. Hvilken trøst giver Bibelen de syge og dem der plejer dem?

²³ Vi vil ikke være plaget af sygdom for evigt. Bibelskribenten  Esajas profeterede om en tid hvor „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ (Esajas 33:24) Dette løfte vil blive opfyldt i den kommende nye verden, der hastigt nærmer sig. Indtil da må vi imidlertid affinde os med sygdom og død. Guds ord giver os glædeligvis vejledning og hjælp. De grundlæggende adfærdsregler Bibelen indeholder er uforanderlige og højt hævet over ufuldkomne menneskers evigt skiftende opfattelser. Den vise er enig med salmisten der skrev: „Jehovas lov er fuldkommen, giver sjælen ny styrke. Jehovas formaning er pålidelig, gør den uerfarne vís. . . . Jehovas domme er sande, har vist sig retfærdige hver og én. . . . Ved at holde dem lønnes man stort.“ — Salme 19:7, 9, 11.