Prøvede — men trofaste mod Jehova!
Kapitel tre
Prøvede — men trofaste mod Jehova!
1, 2. Hvilke betydningsfulde begivenheder danner optakten til beretningen i Daniels Bog?
TÆPPET går op for begivenhederne i Daniels Bog på et tidspunkt da der er sket en betydningsfuld forandring på verdensskuepladsen. Assyriens hovedstad, Nineve, er netop blevet indtaget. Ægyptens magt er blevet reduceret, og landet indtager nu en mindre betydningsfuld plads syd for Juda. Samtidig er Babylon hastigt ved at blive den dominerende magt i kampen om verdensherredømmet.
2 I 625 f.v.t. gjorde Ægyptens Farao Neko et sidste fortvivlet forsøg på at bremse den babyloniske ekspansion mod syd. I den hensigt førte han sin hær til Karkemisj ved bredden af Eufratflodens øvre løb. Slaget ved Karkemisj, som det blev kaldt, blev en afgørende historisk begivenhed. Den babyloniske hær, anført af kronprins Nebukadnezar, tilføjede Farao Nekos hær et knusende nederlag. (Jeremias 46:2) Båret af sejren fejede Nebukadnezar gennem Syrien og Palæstina og gjorde praktisk talt ende på det ægyptiske herredømme i dette område. Det var kun hans fars, Nabopalassars, død der midlertidigt bragte felttoget til standsning.
3. Hvad blev resultatet af Nebukadnezars første felttog mod Jerusalem?
3 Det følgende år vendte Nebukadnezar — der nu sad på tronen som konge i Babylon — endnu en gang opmærksomheden mod sit felttog i Syrien og Palæstina. Det var på dette tidspunkt han kom til Jerusalem for første gang. Bibelen beretter: „I hans dage drog kong Nebukadnezar af Babylon op, og Jojakim blev hans tjener i tre år. Så faldt han fra og gjorde oprør mod ham.“ — 2 Kongebog 24:1.
NEBUKADNEZAR I JERUSALEM
4. Hvordan skal udtrykket „i kong Jojakim af Judas tredje regeringsår“ i Daniel 1:1 forstås?
4 Udtrykket „i tre år“ er af særlig interesse, for de indledende ord i Daniels Bog lyder: „I kong Jojakim af Judas tredje regeringsår kom kong Nebukadnezar af Babylon til Jerusalem og belejrede den.“ (Daniel 1:1) I det tredje år af Jojakims fulde regeringstid, som strakte sig fra 628 til 618 f.v.t., var Nebukadnezar endnu ikke ’konge af Babylon’, men kun kronprins. I 620 f.v.t. tvang Nebukadnezar Jojakim til at betale tribut. Men efter cirka tre års forløb gjorde Jojakim oprør. Det må derfor have været i 618 f.v.t., eller i Jojakims tredje år som vasalkonge under Babylon, at kong Nebukadnezar kom til Jerusalem for anden gang, nemlig for at straffe den oprørske Jojakim.
5. Hvad blev resultatet af Nebukadnezars andet felttog mod Jerusalem?
5 Om resultatet af denne belejring siges der: „Siden overgav Jehova kong Jojakim af Juda i hans hånd, samt en del af redskaberne ved den sande Guds hus.“ (Daniel 1:2) Jojakim døde sandsynligvis på et tidligt tidspunkt under belejringen, enten ved at han blev snigmyrdet eller under et oprør. (Jeremias 22:18, 19) I 618 f.v.t. efterfulgte hans attenårige søn, Jojakin, ham som konge. Men Jojakins regering varede kun tre måneder og ti dage. Han overgav sig i 617 f.v.t. — Jævnfør Anden Kongebog 24:10-15.
6. Hvad gjorde Nebukadnezar med de hellige redskaber fra templet i Jerusalem?
6 Nebukadnezar tog hellige redskaber fra templet i Jerusalem som bytte og „bragte dem til Sinears land, til sin guds hus, og redskaberne bragte han til huset hvor hans guds skatkammer var“, det vil sige til Marduks, på hebraisk Merodaks, skatkammer. (Daniel 1:2; Jeremias 50:2) Man har fundet en babylonisk indskrift hvori Nebukadnezar siger om Marduks tempel: „Jeg oplagrede dér sølv og guld og kostbare sten . . . og indrettede dér mit riges skatkammer.“ Vi skal høre om disse hellige redskaber igen i kong Belsazzars regeringstid. — Daniel 5:1-4.
ELITEN AF JERUSALEMS UNGE
7, 8. Hvad kan vi udlede af Daniel 1:3, 4 og 6 med hensyn til Daniels og hans tre venners baggrund?
7 Det var ikke bare skattene fra Jehovas tempel der blev ført til Babylon. Beretningen lyder: „Kongen bad derpå sin overhofmester Asjpenaz om at komme med nogle af Israels sønner — både nogle af kongelig æt og nogle af de fornemme, børn som var helt uden legemsfejl og som så godt ud og havde indsigt i al slags visdom og var kendt med kundskab og kyndige i lærdom og som havde evner til at stå i kongens tjeneste i kongens palads.“ — Daniel 1:3, 4.
8 Hvem blev valgt? Der fortælles: „Nu var der nogle af Judas sønner iblandt dem, Daniel, Hananja, Misjael og Azarja.“ (Daniel 1:6) Dette kaster noget lys over Daniels og hans tre venners ellers ret ukendte baggrund. Vi lægger for eksempel mærke til at de hørte til „Judas sønner“, kongestammen. Uanset om de hørte til den kongelige slægtslinje eller ej, er det rimeligt at tro at de i hvert fald hørte til nogle af de betydningsfulde og indflydelsesrige familier. Ud over at de var sunde på sind og legeme, havde de indsigt, visdom og kundskab og var kyndige i lærdom, alt sammen i en alder hvor de endnu kunne kaldes „børn“; måske var de unge teenagere. Daniel og hans venner har været usædvanlige — eliten af Jerusalems unge.
9. Hvorfor må Daniel og hans tre venner uden tvivl have haft gudfrygtige forældre?
9 Beretningen fortæller ikke hvem forældrene til de unge mennesker var. Men det må ikke desto mindre have været gudfrygtige mennesker som havde taget deres ansvar som forældre alvorligt. I betragtning af det moralske og åndelige forfald der var almindeligt udbredt i Jerusalem på det tidspunkt, især blandt dem ’af kongelig æt og blandt de fornemme’, er det klart at de gode egenskaber man fandt hos Daniel og hans tre venner, ikke var nogen tilfældighed. Derfor må det have været en stor sorg for forældrene at se deres sønner blive ført til et fremmed land. Hvis blot de havde vidst hvordan det gik dem, ville de have været stolte af deres sønner! Det viser hvor vigtigt det er at forældre opdrager deres børn „i Jehovas tugt og formaning“. — Efeserne 6:4.
EN KAMP OM SINDET
10. Hvilken undervisning fik de unge hebræere, og hvad var formålet med den?
10 Der begyndte straks en kamp om disse unge landflygtiges sind. For at sikre sig at de unge hebræere blev formet så de passede ind i det babyloniske system, bestemte Nebukadnezar at hans hoffolk skulle „lære dem kaldæernes skrift og tungemål“. (Daniel 1:4) Det var ingen almindelig uddannelse. The International Standard Bible Encyclopedia forklarer at den „indbefattede studiet af sumerisk, akkadisk, aramaisk . . . og andre sprog, samt hele den omfattende litteratur der fandtes på disse sprog“. „Den omfattende litteratur“ bestod af historie, matematik, astronomi, med mere. Men „dermed forbundne religiøse tekster, både om varseltagning og astrologi . . ., spillede en stor rolle“.
11. Hvilke skridt tog man for at sikre at de unge hebræere blev indført i livet ved det babyloniske hof?
11 For at de unge hebræere helt kunne tilpasse sig livet ved hoffet og lære hvad der var skik og brug i Babylon, tildelte kongen dem „en daglig forsyning af kongens fine mad og den vin han drak af, idet han sørgede for dem i tre år, sådan at de ved udløbet af dem kunne stå i kongens tjeneste“. (Daniel 1:5) Desuden gav overhofmesteren dem andre navne. „Således gav han Daniel navnet Beltsazzar, og Hananja navnet Sjadrak, og Misjael navnet Mesjak, og Azarja navnet Abed-Nego.“ (Daniel 1:7) På Bibelens tid var det almindeligt at en person fik et nyt navn som skulle markere en betydningsfuld begivenhed i vedkommendes liv. For eksempel ændrede Jehova Abrams og Sarajs navne til Abraham og Sara. (1 Mosebog 17:5, 15, 16) At nogen forandrer en andens navn, er et klart vidnesbyrd om navngiverens autoritet eller overordnede stilling. Da Josef blev Ægyptens fødevareadministrator, gav Farao ham navnet Zafenat-Panea. — 1 Mosebog 41:44, 45; jævnfør Anden Kongebog 23:34; 24:17.
12, 13. Hvorfor var ændringen af de unge hebræeres navne et forsøg på at undergrave deres tro?
12 Ændringen af Daniels og hans tre hebraiske venners navne havde en betydning. De navne deres forældre havde givet dem, var i overensstemmelse med tilbedelsen af Jehova. „Daniel“ betyder „Min dommer er Gud“. „Hananja“ betyder „Jehova har vist gunst“. „Misjael“ betyder muligvis „Hvem er som Gud?“ Og „Azarja“ betyder „Jehova har hjulpet“. Uden tvivl var det forældrenes inderlige håb at deres sønner ville vokse op under Jehova Guds ledelse og blive hans trofaste og loyale tjenere.
13 De nye navne som de fire hebræere fik, havde imidlertid alle nær tilknytning til falske guder og antydede at den sande Gud var blevet underlagt disse guddomme. Et udspekuleret forsøg på at undergrave de unge menneskers tro!
14. Hvad betød de nye navne som Daniel og hans tre venner fik?
14 Daniels navn blev ændret til Beltsazzar, der betyder „Bevar kongens liv“. Navnet er øjensynlig en kortform af en påkaldelse af Bel, eller Marduk, Babylons hovedguddom. Uanset om Nebukadnezar var med til at vælge dette navn til Daniel eller ej, var han stolt af at kunne sige at navnet var „efter [hans] guds navn“. (Daniel 4:8) Hananja fik navnet Sjadrak, som nogle mener er et sammensat ord der betyder „Akus befaling“. Aku var navnet på en sumerisk gud. Misjael fik navnet Mesjak (muligvis: Mi-sja-aku), øjensynlig en behændig drejning af „Hvem er som Gud?“ til „Hvem er som Aku?“ Azarjas babyloniske navn blev Abed-Nego, der sandsynligvis betyder „Negos tjener“, og „Nego“ er en variant af „Nebo“, en gud hvis navn indgår i navnene på flere babyloniske herskere.
BESLUTTEDE PÅ AT VÆRE TROFASTE MOD JEHOVA
15, 16. Hvilke farer stod Daniel og hans venner nu over for, og hvad var deres reaktion?
15 De babyloniske navne, uddannelsen og den særlige kost var alt sammen et forsøg på ikke blot at assimilere Daniel og de tre unge hebræere i det babyloniske samfund, men også på at gøre dem fremmede for deres egen Gud, Jehova, og for deres religiøse opdragelse og baggrund. Hvordan ville de unge mennesker reagere på dette pres og disse fristelser?
16 Den inspirerede beretning lyder: „Daniel besluttede i sit hjerte at han ikke ville besmitte sig med kongens fine mad eller den vin han drak af.“ (Daniel 1:8a) Selv om Daniel er den eneste der nævnes ved navn, fremgår det af den efterfølgende beretning at hans tre venner støttede hans beslutning. Ordene „besluttede i sit hjerte“ viser at den undervisning Daniels forældre og andre havde givet ham, havde nået hans hjerte. Noget lignende gjorde sig sikkert gældende for de tre andre hebræere. Det viser værdien af at man underviser sine børn, selv når de synes at være for små til at forstå det de lærer. — Ordsprogene 22:6; 2 Timoteus 3:14, 15.
17. Hvorfor var det kun kongens mad og vin Daniel og hans venner vægrede sig ved at tage imod?
17 Hvorfor var det kun kongens fine mad og vin de unge hebræere vægrede sig ved at tage imod? Det fremgår af Daniels begrundelse: han ville ikke besmitte sig! At skulle lære „kaldæernes skrift og tungemål“ og at blive kaldt ved et babylonisk navn ville ikke nødvendigvis besmitte dem, hvor meget de end var imod det. Vi kan tænke på hvad Moses blev udsat for næsten 1000 år tidligere. Selv om han blev oplært „i al ægypternes visdom“, forblev han loyal mod Jehova. Hans forældres opdragelse af ham havde givet ham en solid grundvold. Derfor siges der: „Ved tro nægtede Moses, da han var blevet stor, at lade sig kalde søn af Faraos datter, idet han valgte at blive mishandlet sammen med Guds folk frem for at have den midlertidige nydelse af synd.“ — Apostelgerninger 7:22; Hebræerne 11:24, 25.
18. I hvilke henseender ville kongens mad og vin besmitte de unge hebræere?
18 På hvilken måde ville den babyloniske konges mad og vin besmitte de unge mænd? For det første kunne maden være lavet af fødevarer som var forbudt ifølge Moseloven. For eksempel spiste babylonierne dyr der var urene, og som det var israelitterne forbudt at spise. (3 Mosebog 11:1-31; 20:24-26; 5 Mosebog 14:3-20) For det andet var babylonierne ikke vant til at lade blodet løbe af de dyr de slagtede til føde. At spise kød som blodet ikke var løbet af, ville være en overtrædelse af Jehovas lov om blodet. (1 Mosebog 9:1, 3, 4; 3 Mosebog 17:10-12; 5 Mosebog 12:23-25) For det tredje plejede de der tilbad falske guder, at ofre maden til deres afguder før de spiste den, som tegn på fællesskab med afguden. Det kunne de der tjente Jehova, ikke være med til. (Jævnfør Første Korintherbrev 10:20-22.) Endelig ville ingen, og slet ikke unge mennesker, have godt af hver dag at indtage fed mad og stærke drikke.
19. Hvordan kunne de unge hebræere have ræsonneret, og hvad hjalp dem til at komme til den rigtige slutning?
19 Én ting er at vide hvad man skal gøre, noget helt andet at have mod til at gøre det når man er under pres eller bliver fristet. Daniel og hans tre venner kunne have ræsonneret at da de befandt sig langt fra deres forældre og deres venner, ville disse ikke få kendskab til hvad de gjorde. De kunne også have tænkt at det var en ordre fra kongen, og at der ikke syntes at være noget alternativ. Desuden var der sikkert andre unge der villigt gik ind på at følge denne ordning, og som regnede det for et privilegium snarere end et problem at spise kongens mad. Men en sådan fejlagtig tankegang kunne let føre til at de kom til at synde — noget der sker for mange unge. De unge hebræere vidste at „Jehovas øjne er alle steder“, og at „den sande Gud vil bringe hver en gerning for retten, hver en skjult gerning, om den er god eller ond“. (Ordsprogene 15:3; Prædikeren 12:14) Lad os tage ved lære af hvad disse trofaste unge gjorde.
MOD OG VEDHOLDENHED FØRTE TIL ET GODT RESULTAT
20, 21. Hvad gjorde Daniel, og hvad blev resultatet?
20 Da Daniel i sit hjerte havde besluttet at modstå alt hvad der kunne fordærve ham, handlede han i overensstemmelse med sin beslutning og „bad overhofmesteren om han måtte være fri for at besmitte sig“. (Daniel 1:8b) Den hebraiske verbalform der er gengivet med „bad“, er her imperfektum, som kan indeholde tanken om en gentagen handling. Det har betydning, for det viser at Daniel gentog sin anmodning til overhofmesteren. Vi må ofte være vedholdende og ihærdige hvis det skal lykkes os at modstå fristelser eller overvinde visse svagheder. — Galaterne 6:9.
21 I Daniels tilfælde førte hans vedholdenhed til et godt resultat. „Den sande Gud lod Daniel finde loyal hengivenhed og barmhjertighed hos overhofmesteren.“ (Daniel 1:9) Det var ikke fordi Daniel og hans venner var tiltalende og intelligente unge mennesker at det i sidste ende gik dem godt. Nej, det skyldtes Jehovas velsignelse. Daniel huskede uden tvivl det hebraiske ordsprog: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ (Ordsprogene 3:5, 6) Han blev virkelig belønnet fordi han fulgte dette råd.
22. Hvilken berettiget indvending kom overhofmesteren med?
22 Overhofmesteren var dog ikke villig til at efterkomme anmodningen. Hans indvending lød: „Jeg er bange for min herre kongen som har tildelt jer mad og drikke, for hvorfor skulle han se jeres ansigter se dårligere ud end de børns som er jævnaldrende med jer, og hvorfor skulle I bringe kongens fordømmelse over mit hoved?“ (Daniel 1:10) Hans modvilje og frygt var berettiget. Man modsatte sig ikke kongens befaling, og overhofmesteren var klar over at hans „hoved“ var i fare hvis han gik imod kongens befaling. Hvad ville Daniel gøre?
23. Hvordan viste Daniel indsigt og visdom ved sin måde at tage situationen på?
23 Der var brug for indsigt og visdom. Den unge Daniel huskede sikkert ordsproget: „Et mildt svar afvender forbitrelse, men et sårende ord vækker vrede.“ (Ordsprogene 15:1) I stedet for at insistere på at få sin vilje og muligvis provokere andre til at gøre ham til martyr lod Daniel sagen hvile. I det rette øjeblik henvendte han sig til den opsynsmand der var sat over dem, og som måske var villig til at give dem lidt mere frihed fordi han ikke var direkte ansvarlig over for kongen. — Daniel 1:11.
EN PRØVE PÅ TI DAGE
24. Hvilken prøve foreslog Daniel?
24 Daniel foreslog opsynsmanden at han skulle sætte dem på en prøve idet han sagde: „Prøv dog dine tjenere i ti dage og lad os få nogle grøntsager at spise og vand at drikke, og lad vores udseende og udseendet af de børn som spiser kongens fine mad, blive synet af dig; gør så med dine tjenere efter hvad du ser.“ — Daniel 1:12, 13.
25. Hvad var sandsynligvis de „grøntsager“ som Daniel og hans tre venner fik?
25 Ti dage på ’grøntsager og vand’! Ville denne kost medføre at de kom til at se „dårligere“ ud end de andre? „Grøntsager“ er oversat fra et hebraisk ord hvis grundbetydning er „sæd, frø“. Nogle bibeloversættelser gengiver det med „bælgfrugter“, der defineres som „de spiselige frø af forskellige bælgplanter (som for eksempel ærter, bønner eller linser)“. Nogle bibelforskere mener at sammenhængen tyder på at der er tale om en kost der bestod af mere end blot spiselige frø. Et opslagsværk siger: „Det som Daniel og hans venner bad om, var den almindelige kost bestående af grøntsager som den jævne befolkning spiste, til forskel fra de kraftige, kødfulde retter der serveredes ved det kongelige bord.“ De grøntsager de fik, kan derfor have indbefattet nærende retter lavet af agurker, bønner, hvidløg, linser, løg, meloner og porrer, samt brød bagt af forskellige kornsorter. Ingen vil mene at det er en sultekost. Opsynsmanden forstod åbenbart hvad det var de unge hebræere ønskede, for „han [hørte] på dem i denne sag og prøvede dem i ti dage“. (Daniel 1:14) Hvad blev resultatet?
26. Hvad blev resultatet af prøven i de ti dage, og hvad var grunden?
26 „Efter ti dages forløb så de bedre ud og var bedre i stand end alle de børn som spiste kongens fine mad.“ (Daniel 1:15) Dette skal ikke tages som et bevis for at en vegetarisk kost er bedre end en kraftigere kost hvori der indgår kød. Ti dage er kort tid hvis man skal se virkelige resultater af en speciel kost, men den er ikke for kort til at Jehova kan udrette noget. „Jehovas velsignelse — den gør rig, og han føjer ingen smerte til den,“ siger Bibelen. (Ordsprogene 10:22) De fire unge hebræere havde tro på Jehova og satte deres lid til ham, og han svigtede dem ikke. Flere hundrede år senere overlevede Jesus Kristus i 40 dage uden mad. Han citerede dengang ordene som vi finder i Femte Mosebog 8:3 om at „mennesket ikke lever af brød alene, men af alt hvad der udgår af Jehovas mund lever mennesket“. Det er Daniel og hans tre venner et godt eksempel på.
INDSIGT OG VISDOM I STEDET FOR FIN MAD OG VIN
27, 28. Hvordan hjalp Daniels og hans tre venners levevis dem til at forberede sig på det der ventede dem?
27 De ti dage var kun en prøve, men resultatet var i høj grad overbevisende. „Så fortsatte opsynsmanden med at fjerne deres fine mad og vinen der var til dem at drikke, og at give dem grøntsager.“ (Daniel 1:16) Det er ikke svært at forestille sig hvad de andre unge der gennemgik den samme uddannelse, har tænkt om Daniel og hans venner. De må have syntes at det var meget tåbeligt at sige nej til kongens fine mad og i stedet få grøntsager hver dag. Men forude ventede der de unge hebræere store og svære prøver, og de ville få brug for al den årvågenhed og agtpågivenhed de kunne mobilisere. Frem for alt var det deres tro på og tillid til Jehova der ville hjælpe dem gennem disse trosprøver. — Jævnfør Josua 1:7.
28 Det er tydeligt at Jehova var med disse unge mennesker. Det fremgår af det der videre siges: „Og disse fire børn gav den sande Gud lærdom og indsigt i al slags skrift og visdom; og Daniel forstod sig på alle slags syner og drømme.“ (Daniel 1:17) For at komme igennem den vanskelige tid der forestod, havde de brug for mere end fysisk styrke og et godt helbred. „Når der kommer visdom i dit hjerte, og kundskab bliver liflig for din sjæl, vil evnen til at tænke holde vagt over dig, dømmekraft værne dig, for at udfri dig fra den onde vej.“ (Ordsprogene 2:10-12) Det var nøjagtig hvad Jehova gav de fire trofaste unge for at ruste dem til det der ventede dem.
29. Hvad var grunden til at Daniel „forstod sig på alle slags syner og drømme“?
29 Der siges at „Daniel forstod sig på alle slags syner og drømme“. Det vil ikke sige at han var et spiritistisk medium. Det er interessant at selv om Daniel betragtes som en af de store hebraiske profeter, blev han aldrig inspireret til at fremsætte sådanne udtalelser som „den suveræne Herre Jehova [har] sagt således“, eller „således har Hærstyrkers Jehova sagt“. (Esajas 28:16; Jeremias 6:9) Alligevel var det kun ved Guds hellige ånds ledelse at Daniel blev i stand til at forstå og tyde syner og drømme der åbenbarede Jehovas hensigt.
DEN ENDELIGE OG AFGØRENDE PRØVE
30, 31. Hvordan viste det sig at den kurs som Daniel og hans venner havde valgt, blev til gavn for dem?
30 De tre års særlige uddannelse og oplæring var til ende. Nu kom den afgørende prøve — de skulle personligt stilles for kongen. „Efter udløbet af de dage som kongen havde fastsat indtil de skulle føres ind, førte overhofmesteren dem så frem for Nebukadnezar.“ (Daniel 1:18) Tiden var kommet til at de skulle stå prøve. Ville det vise sig at det havde været til gavn for dem at de havde holdt sig til Jehovas lov frem for at følge babylonisk sæd og skik?
31 „Kongen talte så med dem, og der fandtes ingen blandt dem alle som Daniel, Hananja, Misjael og Azarja; derfor kom de til at stå i kongens tjeneste.“ (Daniel 1:19) De havde fået et fuldgyldigt bevis for at de havde handlet rigtigt i de tre år der var gået. Det havde ikke været tåbeligt af dem at holde sig til en kost som var dikteret af deres tro og samvittighed. Ved at være trofaste i noget der måske syntes at være en meget lille ting, blev Daniel og hans venner velsignet med noget som var større. „At stå i kongens tjeneste“ var det mål som alle de unge der blev uddannet, stræbte efter. Bibelen siger ikke noget om hvorvidt de fire unge hebræere var de eneste der blev udvalgt. Men de blev i hvert fald ’lønnet stort’ ved at være trofaste. — Salme 19:11.
32. Hvordan kan man sige at Daniel, Hananja, Misjael og Azarja opnåede en større ære end at tjene ved Nebukadnezars hof?
32 „Ser du en mand som er dygtig til sit arbejde? Han skal stilles for konger,“ siger Bibelen. (Ordsprogene 22:29) Daniel, Hananja, Misjael og Azarja blev således udvalgt af kong Nebukadnezar til at stå i hans tjeneste. De kom til at høre til det kongelige hof. I alt dette ser vi hvordan Jehovas hånd ledede begivenhederne så vigtige sider af hans hensigt blev åbenbaret gennem disse unge mænd, især gennem Daniel. Selv om det var en stor ære at blive udvalgt til at tjene ved Nebukadnezars kongelige hof, var det en endnu større ære at blive brugt på en så storslået måde af selve universets Konge, Jehova.
33, 34. (a) Hvorfor var kongen imponeret af de unge hebræere? (b) Hvad kan vi lære af det de fire hebræere erfarede?
33 Nebukadnezar opdagede snart at den visdom og indsigt Jehova havde givet de fire unge hebræere, langt overgik den som alle hans rådgivere og vismænd ved hoffet havde. „Og hver gang kongen rådspurgte dem i en sag som krævede visdom og forstand, fandt han dem ti gange bedre end alle de magere og besværgere der var i hele hans rige.“ (Daniel 1:20) Hvordan kunne det være anderledes? Magerne og besværgerne støttede sig til Babylons verdslige viden og overtro, hvorimod Daniel og hans venner satte deres lid til visdommen ovenfra. Der var ingen sammenligning!
34 Der er i denne henseende ikke sket væsentlige forandringer i tidens løb. I det første århundrede, da græsk filosofi og romersk lov var i højsædet, blev apostelen Paulus inspireret til at skrive: „Denne verdens visdom er . . . tåbelighed i Guds øjne; for der står skrevet: ’Han fanger de vise i deres underfundighed.’ Og endvidere: ’Jehova ved at de vises tanker er forgæves.’ Lad derfor ingen rose sig af mennesker.“ (1 Korinther 3:19-21) I dag må vi holde fast ved det Jehova har lært os, og ikke lade os føre på afveje af det verden kan tilbyde. — 1 Johannes 2:15-17.
TROFASTE TIL DET SIDSTE
35. Hvor meget mere får vi at vide om Daniels tre venner?
35 Endnu et eksempel på Hananjas, Misjaels og Azarjas stærke tro får vi i den dramatiske beretning i kapitel 3 i Daniels Bog om guldbilledstøtten på Durasletten og prøven i ildovnen. De gudfrygtige hebræere forblev uden tvivl trofaste mod Jehova lige til deres død. Det ved vi fordi det formentlig var dem apostelen Paulus hentydede til da han nævnte nogle der „ved tro . . . slukkede ilds magt“. (Hebræerne 11:33, 34) De er enestående eksempler for alle Jehovas tjenere, unge såvel som gamle.
36. Hvilken enestående tjeneste kom Daniel til at udføre?
36 Om Daniel siger det sidste vers i kapitel 1: „Daniel blev der til kong Kyros’ første år.“ Den verdslige historie viser at Kyros omstyrtede Babylon på én nat i 539 f.v.t. Som følge af sin anseelse og sit ry fortsatte Daniel — efter at have tjent ved det babyloniske hof — øjensynlig med at tjene ved Kyros’ hof. Der siges i Daniel 10:1 at Jehova åbenbarede en vigtig sag for Daniel „i kong Kyros af Persiens tredje år“. Hvis han var teenager da han blev ført til Babylon i 617 f.v.t., må han have været næsten 100 år da han fik dette sidste syn. En lang og trofast tjeneste for Jehova!
37. Hvad kan vi lære af det første kapitel i Daniels Bog?
37 Det indledende kapitel til Daniels Bog er ikke blot beretningen om fire trofaste unge hebræere der bestod de trosprøver de kom ud for. Det viser også hvordan Jehova kan bruge en hvilken som helst person han måtte vælge, til at gennemføre sin hensigt. Beretningen viser desuden at hvis Jehova tillader det, kan en tilsyneladende ulykkelig begivenhed tjene et nyttigt formål. Og den viser at det lønner sig at være trofast selv i små ting.
HVAD HAR DU LAGT MÆRKE TIL?
• Hvad kan der siges om Daniels og hans tre venners baggrund?
• Hvordan blev de fire unge hebræeres gode opdragelse sat på prøve i Babylon?
• Hvordan belønnede Jehova de fire hebræere for deres modige standpunkt?
• Hvad kan de der tjener Jehova i dag, lære af Daniel og hans tre venner?
[Studiespørgsmål]
[Helsides illustration på side 30]
