De sande tilbedere identificeres i endens tid
Kapitel sytten
De sande tilbedere identificeres i endens tid
1. Hvad ville en lille, forsvarsløs gruppe mennesker blive udsat for i vor tid ifølge kapitel 7 i Daniels Bog?
EN LILLE, forsvarsløs gruppe mennesker udsættes for et ondsindet angreb af en stor verdensmagt. De overlever, ja, kommer tilmed styrkede igennem det — ikke i egen kraft, men fordi Jehova Gud værdsætter dem og er med dem. Kapitel 7 i Daniels Bog forudsagde disse begivenheder, der indtraf i begyndelsen af det 20. århundrede. Hvem var denne gruppe mennesker? Det samme kapitel hos Daniel omtaler dem som „den Allerhøjestes hellige“, altså Jehova Guds hellige. Det åbenbares også at de til sidst vil blive medregenter i det messianske rige. — Daniel 7:13, 14, 18, 21, 22, 25-27.
2. (a) Hvilke følelser nærer Jehova for sine salvede tjenere? (b) Hvad vil det være klogt at gøre i disse tider?
2 Som vi fik at vide i kapitel 11 i Daniels Bog, vil Nordens konge møde sit endeligt efter at have truet disse trofaste kristnes trygge land, deres åndelige domæne. (Daniel 11:45; jævnfør Ezekiel 38:18-23.) Ja, Jehova beskytter virkelig sine trofaste salvede. Der siges i Salme 105:14, 15: „For deres skyld retledte [Jehova] konger: ’Rør ikke mine salvede, og gør ikke mine profeter noget ondt.’“ Vil det da ikke være klogt af den stadig voksende ’store skare’ i disse turbulente tider at holde sig så nær som muligt til disse hellige? (Åbenbaringen 7:9; Zakarias 8:23) Det var netop hvad Jesus Kristus anbefalede at de mennesker som han sammenlignede med får, skulle gøre — slutte sig til hans salvede åndelige brødre og støtte dem i deres arbejde. — Mattæus 25:31-46; Galaterne 3:29.
3. (a) Hvorfor er det ikke let at finde Jesu salvede disciple og holde sig nær til dem? (b) Hvordan vil kapitel 12 i Daniels Bog være en hjælp i denne henseende?
3 Guds modstander, Satan, har imidlertid ført en total krig mod de salvede. Han har fremmet falsk religion og meget effektivt fyldt verden med falske kristne. Som følge deraf er mange blevet vildledt. Andre har simpelt hen opgivet håbet om nogen sinde at finde dem der har den sande religion. (Mattæus 7:15, 21-23; Åbenbaringen 12:9, 17) Selv de der virkelig finder den „lille hjord“ og slutter sig til den, må kæmpe for at bevare troen, for denne verden søger hele tiden at undergrave den. (Lukas 12:32) Hvad med dig? Har du fundet „den Allerhøjestes hellige“, og har du sluttet dig til dem? Er du klar over at der findes stærke beviser for at de mennesker du har fundet, virkelig er Guds udvalgte? Disse beviser kan styrke din tro. Og ved at henvise til dem kan du også hjælpe andre til at gennemskue vore dages religiøse forvirring. Kapitel 12 i Daniels Bog indeholder en rigdom af denne livgivende kundskab.
DEN STORE FYRSTE TRÆDER I AKTION
4. (a) Hvilke to ting forudsiges om Mikael i Daniel 12:1? (b) Hvad menes der ofte i Daniels Bog med at en konge „står op“ eller „står frem“?
4 I Daniel 12:1 siges der: „Til den tid står Mikael frem, den store fyrste som står op for dit folks sønner.“ I dette vers forudsiges to ting som Mikael gør: 1) at han „står op“, der på hebraisk står i en verbalform der indeholder tanken om en tilstand der strækker sig over nogen tid; og 2) at han „står frem“, hvis hebraiske form indeholder tanken om en handling, en begivenhed, der finder sted inden for ovennævnte tidsrum. Som det første vil vi gerne vide i hvilken tidsperiode Mikael „står op for [Daniels] folks sønner“. Vi må huske at Mikael er et navn Jesus bærer som konge i himmelen. At han „står op“, minder os om den måde hvorpå det hebraiske udsagnsord bruges andre steder i Daniels Bog. (På dansk oversat med „stå op“, „stå frem“ og „fremstå“.) Det bruges ofte om at en konge tiltræder sit embede, begynder at regere. — Daniel 11:2-4, 7, 20, 21.
5, 6. (a) I hvilken tidsperiode „står“ Mikael „op“? (b) Hvornår og hvordan „står“ Mikael „frem“, og hvad bliver resultatet?
5 Engelen pegede her tydeligvis frem til en tidsperiode der er beskrevet andre steder i Bibelens profetier. Jesus kaldte den for sin „nærværelse“ (græsk: parousiʹa), hvorunder han ville herske som konge i himmelen. (Mattæus 24:37-39) Denne tidsperiode kaldes også „de sidste dage“ og „endens tid“. (2 Timoteus 3:1; Daniel 12:4, 9) Siden denne tidsperiode begyndte i 1914, er Mikael ’stået op’ som konge i himmelen. — Jævnfør Esajas 11:10; Åbenbaringen 12:7-9.
6 Hvornår „står“ Mikael så „frem“? Det gør han når han træder i aktion på en ganske særlig måde. Det er noget Jesus vil gøre engang i fremtiden. I Åbenbaringen 19:11-16 beskrives Jesus profetisk som den mægtige messianske konge der rider ud i spidsen for en himmelsk hærskare af engle og tilintetgør Guds fjender. Daniel 12:1 fortsætter: „Og der kommer en trængselstid som der ikke har været så længe der har været nationer til og frem til den tid.“ Som Jehovas øverste domsfuldbyrder vil Jesus Kristus gøre ende på hele den onde tingenes ordning under den forudsagte „store trængsel“. — Mattæus 24:21; Jeremias 25:33; 2 Thessaloniker 1:6-8; Åbenbaringen 7:14; 16:14, 16.
7. (a) Hvilket håb er der for dem der forbliver trofaste i den kommende „trængselstid“? (b) Hvad er Jehovas ’bog’, og hvorfor er det vigtigt at have sit navn skrevet i den?
7 Hvordan vil det gå dem der bevarer troen i denne mørke tid? Engelen sagde videre til Daniel: „Til den tid vil dit folk undslippe, enhver som findes skrevet i bogen.“ (Jævnfør Lukas 21:34-36.) Hvilken bog er der tale om? Dette udtryk betegner i det væsentlige Jehova Guds erindring om dem der gør hans vilje. (Malakias 3:16; Hebræerne 6:10) De der står skrevet i denne livets bog, kan i høj grad føle sig trygge, for de står under Guds beskyttelse. Uanset hvilken skade der måtte overgå dem, kan og vil den blive gjort god igen. Selv hvis døden skulle indhente dem før denne „trængselstid“ kommer, vil de blive bevaret i Jehovas ubegrænsede hukommelse. Han vil huske dem og oprejse dem under Jesu Kristi tusindårige regering. — Apostelgerninger 24:15; Åbenbaringen 20:4-6.
DE HELLIGE „VIL VÅGNE“
8. Hvilket storslået håb nævner Daniel 12:2?
8 Håbet om opstandelsen er en stor trøst. Daniel 12:2 nævner dette håb med ordene: „Mange af dem som sover i jordens støv vil vågne, nogle til liv der varer ved, og andre til forsmædelse, til afsky der varer ved.“ (Jævnfør Esajas 26:19.) Det minder os om Jesu Kristi storslåede løfte om en almindelig opstandelse. (Johannes 5:28, 29) Et betagende håb! Vi kan blot tænke på kære venner og slægtninge som nu er døde, men som engang i fremtiden får mulighed for at få livet igen. Imidlertid gælder løftet i Daniels Bog i første række en anden form for opstandelse — en opstandelse der allerede har fundet sted. Hvordan kan vi sige det?
9. (a) Hvorfor er det rimeligt at forvente at Daniel 12:2 bliver opfyldt i de sidste dage? (b) Hvilken opstandelse gælder profetien, og hvordan ved vi det?
9 Læg mærke til sammenhængen. Det første vers i kapitel 12 gælder, som vi har set, ikke blot enden på den nuværende tingenes ordning, men hele den periode som de sidste dage spænder over. Ja, det meste af det der omtales i kapitlet, får sin opfyldelse i endens tid og ikke i det kommende jordiske paradis. Har der fundet en opstandelse sted i denne periode? Apostelen Paulus skrev at ’de der tilhører Messias’, ville blive oprejst ’under hans nærværelse’. De der oprejses til liv i himmelen, oprejses imidlertid „uforgængelige“. (1 Korinther 15:23, 52) Ingen af dem oprejses „til forsmædelse, til afsky der varer ved,“ som der siges i Daniel 12:2. Findes der en anden slags opstandelse? I Bibelen tales der undertiden om en opstandelse i åndelig forstand. For eksempel indeholder både Ezekiels Bog og Åbenbaringens Bog profetier om en åndelig genoplivelse, eller opstandelse. — Ezekiel 37:1-14; Åbenbaringen 11:3, 7, 11.
10. (a) I hvilken forstand blev den salvede rest vakt til live i endens tid? (b) Hvordan vågnede nogle af de salvede der var blevet vakt til live, „til forsmædelse, til afsky der varer ved“?
10 Har der fundet en sådan åndelig genoplivelse af Guds salvede tjenere sted i endens tid? Ja! Det er en historisk kendsgerning at en lille rest af trofaste kristne i 1918 blev udsat for et usædvanligt angreb der bevirkede at deres organiserede offentlige forkyndelse blev afbrudt. Derefter blev de i 1919 imod alle forventninger vakt til live igen i åndelig forstand. Denne begivenhed passer til beskrivelsen af den opstandelse der er forudsagt i Daniel 12:2. Der var virkelig nogle der på det tidspunkt og i tiden derefter ’vågnede’ åndeligt. Men sørgeligt nok forblev ikke alle i en åndeligt levende tilstand. De som — efter at være blevet vakt til live — valgte at forkaste den messianske konge og forlod tjenesten for Gud, gjorde sig fortjent til den „forsmædelse“ og „afsky der varer ved“ som er nævnt i Daniel 12:2. (Hebræerne 6:4-6) Men de trofaste salvede gjorde god brug af deres åndeligt genoplivede tilstand og støttede loyalt den messianske konge. Til sidst vil deres trofasthed, som profetien siger, føre til „liv der varer ved“. I dag hjælper deres åndelige vitalitet, trods den modstand de møder, os til at identificere dem.
DE ’STRÅLER SOM STJERNER’
11. Hvem er „de der har indsigt“ i dag, og hvordan stråler de som stjerner?
11 De to næste vers i kapitel 12 i Daniels Bog hjælper os til yderligere at identificere „den Allerhøjestes hellige“. I vers 3 siger engelen til Daniel: „De der har indsigt vil stråle som glansen på den udstrakte himmel; og de der fører de mange til retfærdighed, som stjerner til fjerne tider, ja, for evigt.“ Hvem er i dag „de der har indsigt“? Igen peger vidnesbyrdene på de samme „hellige“. Hvem andre end den trofaste salvede rest havde den indsigt som førte til at de forstod at Mikael, den store fyrste, var ’stået op’ som konge i 1914? Ved at forkynde sandheder i lighed med denne og ved deres kristne adfærd har de ’skinnet som lysspredere’ i denne åndeligt formørkede verden. (Filipperne 2:15; Johannes 8:12) Om dem sagde Jesus profetisk: „De retfærdige [vil] skinne så klart som solen i deres Faders rige.“ — Mattæus 13:43.
12. (a) Hvordan har de salvede ’ført mange til retfærdighed’ i endens tid? (b) Hvordan vil de salvede føre mange til retfærdighed og ’stråle som stjerner’ under Kristi tusindårige styre?
12 I Daniel 12:3 får vi oven i købet at vide hvilket arbejde disse salvede kristne ville være optaget af i endens tid. De ville ’føre de mange til retfærdighed’. Den salvede rest begyndte med at indsamle dem der endnu var tilbage af Kristi 144.000 medarvinger. (Romerne 8:16, 17; Åbenbaringen 7:3, 4) Da dette arbejde var færdigt — øjensynlig i midten af 1930’erne — begyndte de at indsamle ’den store skare’ af „andre får“. (Åbenbaringen 7:9; Johannes 10:16) Disse viser også at de tror på Jesu Kristi genløsningsoffer. Derfor er de rene i Jehovas øjne. De udgør i dag flere millioner og nærer håb om at overleve den kommende ødelæggelse af den nuværende onde verden. Under Kristi tusindårige styre vil Jesus og de 144.000 der er konger og præster med ham, i fuld udstrækning anvende genløsningsbetalingens goder til gavn for de mennesker på jorden der adlyder Gud, og vil derved hjælpe alle der har tro, til at aflægge de sidste spor af den synd de har arvet fra Adam. (2 Peter 3:13; Åbenbaringen 7:13, 14; 20:5, 6) De salvede vil da i fuldeste forstand have ’ført de mange til retfærdighed’ og vil ’stråle som stjerner’ på himmelen. Værdsætter du håbet om at komme til at leve på jorden under Kristi og hans medregenters herlige himmelske regering? Det er et stort privilegium at være med til at forkynde den gode nyhed om Riget sammen med „de hellige“. — Mattæus 24:14.
DE ’UNDERSØGER BOGEN PÅ KRYDS OG TVÆRS’
13. I hvilken forstand var det der stod skrevet i Daniels Bog, hemmeligt og forseglet?
13 Engelens budskab til Daniel, der begyndte allerede i Daniel 10:20, slutter nu med disse opmuntrende ord: „Men du, Daniel, hold ordene hemmelige og sæt segl for bogen indtil endens tid. Mange vil undersøge den på kryds og tværs, og kundskaben vil blive stor.“ (Daniel 12:4) Meget af det Daniel blev inspireret til at skrive, forblev virkelig hemmeligt og forseglet så mennesker ikke kunne forstå det. Daniel selv skrev jo også: „Og jeg hørte det, men forstod det ikke.“ (Daniel 12:8) I denne betydning forblev Daniels Bog forseglet i århundreder. Hvordan forholder det sig i dag?
14. (a) Hvem har i „endens tid“ undersøgt Guds ord „på kryds og tværs“? (b) Hvoraf ser vi at Jehova har velsignet denne undersøgelse?
14 Vi lever nu i den „endens tid“ som er forudsagt i Daniels Bog. Som profeteret har mange troende og trofaste undersøgt Guds ord „på kryds og tværs“. Og hvad er resultatet blevet? At kundskaben — med Jehovas velsignelse — er blevet stor. De trofaste salvede vidner for Jehova er blevet velsignet med en indsigt der har gjort det muligt for dem at forstå at Menneskesønnen blev konge i 1914, at identificere dyrene i Daniels profeti og at advare imod „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“ — for blot at nævne nogle få eksempler. (Daniel 11:31) Denne rigdom af kundskab er i sig selv et kendetegn der identificerer „den Allerhøjestes hellige“. Men Daniel fik oplysning om flere kendetegn.
DE ’KNUSES’
15. Hvilket spørgsmål stilles nu af en engel, og hvem får dette spørgsmål os måske til at tænke på?
15 Vi husker at Daniel fik disse budskaber overbragt af en engel ved bredden af den store flod Hiddekel, det vil sige Tigris. (Daniel 10:4) Her ser han nu tre engle og siger: „Jeg, Daniel, så, og se: Der stod to andre, den ene på den ene flodbred, og den anden på den anden flodbred. Så sagde den ene til manden som var klædt i linned og som befandt sig over flodens vande: ’Hvor længe er der til enden på disse underfulde ting?’“ (Daniel 12:5, 6) Det spørgsmål som engelen stiller, får os måske igen til at tænke på „den Allerhøjestes hellige“. Ved begyndelsen af „endens tid“, i 1914, var de stærkt optaget af spørgsmålet om hvor længe det ville vare inden Guds løfter blev opfyldt. At det er de hellige det drejer sig om i denne profeti, fremgår af svaret på dette spørgsmål.
16. Hvilken profeti udtaler engelen, og hvordan understreges det at den med sikkerhed vil blive opfyldt?
16 Daniels beretning fortsætter: „Da hørte jeg manden som var klædt i linned og som befandt sig over flodens vande, og han løftede sin højre hånd og sin venstre hånd mod himmelen og svor ved ham som lever evindelig: ’Én tid, tider og en halv. Så snart man er færdig med at knuse det hellige folks magt, vil alt dette være til ende.’“ (Daniel 12:7) Dette er en alvorlig sag. Engelen løfter begge hænder som tegn på at han aflægger en ed, og han bruger måske begge hænder for at de to engle der befinder sig på hver sin side af den brede flod, kan se det. Han vil dermed understrege at det er helt sikkert at profetien vil blive opfyldt. Men hvornår vil disse tider indtræffe? Det er ikke så vanskeligt at finde svaret som man måske skulle tro.
17. (a) Hvilke paralleller er der mellem profetierne i Daniel 7:25, Daniel 12:7 og Åbenbaringen 11:3, 7, 9? (b) Hvor langt et tidsrum er de tre og en halv tid?
17 Denne profeti har en iøjnefaldende lighed med to andre profetier. Den ene, som vi har behandlet i kapitel 9 i denne bog, findes i Daniel 7:25; den anden findes i Åbenbaringen 11:3, 7, 9. Læg mærke til nogle af parallellerne. De foregår alle i endens tid. De omhandler Guds hellige tjenere og viser at de bliver forfulgt og endda midlertidigt forhindret i at udføre deres offentlige forkyndelse. To af profetierne viser at Guds tjenere bliver vakt til live og genoptager deres arbejde, hvorved deres forfølgeres planer forpurres. De nævner alle hvor længe denne vanskelige tid for de hellige vil vare. De to profetier i Daniels Bog (7:25 og 12:7) taler om „én tid, tider og en halv tid“, og der er almindelig enighed blandt bibelforskere om at det betyder tre og en halv tid. I Åbenbaringens Bog omtales den samme periode som 42 måneder, eller 1260 dage. (Åbenbaringen 11:2, 3) Det bekræfter at de tre og en halv tid i Daniels Bog svarer til tre og et halvt år, hvert år på 360 dage. Men hvornår begyndte disse 1260 dage?
18. (a) Hvad ville ifølge Daniel 12:7 markere enden på de 1260 dage? (b) Hvornår var „det hellige folks magt“ til sidst knust, og hvordan skete det? (c) Hvornår begyndte de 1260 dage, og hvordan ’profeterede’ de salvede „klædt i sæk“ i denne periode?
18 Profetien siger meget tydeligt hvornår de 1260 dage ville ende — nemlig „så snart man er færdig med at knuse det hellige folks magt“. I midten af året 1918 blev ledende medlemmer af Vagttårnsselskabet, deriblandt Selskabets præsident, J. F. Rutherford, dømt på falske anklager og idømt lange fængselsstraffe. Guds hellige oplevede virkelig at deres arbejde blev ’knust’ og deres magt brudt. Tæller vi tre og et halvt år tilbage fra midten af 1918, kommer vi til slutningen af 1914. På det tidspunkt var den lille gruppe salvede ved at forberede sig på at den kunne blive forfulgt. Den første verdenskrig var brudt ud, og modstanden mod deres arbejde voksede. Årsteksten for 1915 stillede ligefrem det spørgsmål som Jesus stillede sine disciple: „Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?“ (Mattæus 20:22, da. aut. 1907) Som forudsagt i Åbenbaringen 11:3 var den periode på 1260 dage der fulgte, en sorgens tid for de salvede — det var som om de profeterede „klædt i sæk“. Forfølgelsen tog til. Nogle af dem kom i fængsel, andre blev overfaldet af pøbelsværme, og andre igen udsat for tortur. Mange blev grebet af modløshed da Selskabets første præsident, C. T. Russell, døde i 1916. Men hvad skulle der ske efter at denne mørke tid var endt med at de hellige blev ’dræbt’ som en forkyndende organisation?
19. Hvordan forsikrer profetien i Åbenbaringens Bog, kapitel 11, os om at de salvede ikke ville være bragt til tavshed i lang tid?
19 Den parallelle profeti i Åbenbaringen 11:3, 9, 11 viser at de „to vidner“ kun ligger døde i en kort tidsperiode efter at de er blevet dræbt — i tre og en halv dag — så bliver de vakt til live igen. Tilsvarende viser profetien i kapitel 12 i Daniels Bog at de hellige ikke ville forblive tavse, men at der var mere arbejde til dem at udføre.
DE BLIVER ’RENSET, GJORT HVIDE OG LUTRET’
20. Hvilke velsignelser ville de salvede ifølge Daniel 12:10 opleve efter den vanskelige tid de havde været igennem?
20 Som tidligere nævnt skrev Daniel disse ting ned, men forstod dem ikke. Alligevel må han have spekuleret på om de hellige for alvor blev tilintetgjort af deres forfølgere, for han spurgte: „Hvad er det sidste af dette?“ Engelen svarede: „Gå bort, Daniel, for ordene holdes hemmelige og forseglede indtil endens tid. Mange vil rense sig og gøre sig hvide og blive lutret. Men de ugudelige vil handle ugudeligt, og slet ingen af de ugudelige skal forstå; men de som har indsigt skal forstå.“ (Daniel 12:8-10) De hellige havde altså et sikkert håb! I stedet for at blive tilintetgjort ville de blive gjort hvide og komme til at stå rene for Jehova Gud. (Malakias 3:1-3) Deres indsigt i åndelige spørgsmål ville sætte dem i stand til at forblive rene i Guds øjne. I modsætning hertil ville de ugudelige ikke forstå åndelige ting. Men hvornår ville alt dette finde sted?
21. (a) Hvilke begivenheder måtte være indtruffet før den tidsperiode der er nævnt i Daniel 12:11, kunne begynde? (b) Hvad var „det stadige offer“, og hvornår blev det fjernet? (Se rammen side 298.)
21 Der blev sagt til Daniel: „Fra det tidspunkt da det stadige offer er fjernet og afskyeligheden der forårsager ødelæggelse opstilles, er der et tusind to hundrede og halvfems dage.“ Denne tidsperiode ville altså begynde når der var indtruffet visse begivenheder. „Det stadige offer“ — eller „det fortsatte offer“ * — skulle fjernes. (Daniel 12:11, fodnote) Hvilket offer sigtede engelen til? Ikke de dyreofre der blev bragt i et jordisk tempel. Selv det tempel der engang havde stået i Jerusalem, var jo blot „en kopi af virkeligheden“ — Jehovas store åndelige tempel, der blev til da Kristus blev dets ypperstepræst i år 29. I dette åndelige tempel, der er Guds ordning for ren tilbedelse, er der ikke behov for at frembære stadige syndofre, for „Messias [blev] frembåret som offer én gang for alle for at bære manges synder“. (Hebræerne 9:24-28) Alligevel frembærer alle sande kristne ofre ved dette tempel. Apostelen Paulus skrev: „Lad os gennem [Jesus Kristus] altid bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn.“ (Hebræerne 13:15) Denne første begivenhed som profetien nævner — fjernelsen af „det stadige offer“ — indtraf i midten af 1918 da forkyndelsesarbejdet praktisk talt blev standset.
22. (a) Hvad er „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“, og hvornår blev den opstillet? (b) Hvornår begyndte den tidsperiode der var forudsagt i Daniel 12:11, og hvornår endte den?
22 Men hvad så med den anden begivenhed — at „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse opstilles“? Som vi så under behandlingen af Daniel 11:31, var denne afskyelighed først Folkeforbundet og senere De Forenede Nationer. Begge er afskyelige idet de er blevet hyldet som det eneste håb om fred på jorden. Disse institutioner er derfor i manges øjne kommet til at indtage den plads som rettelig tilkommer Guds rige! Det var i januar 1919 at der officielt blev stillet forslag om dannelsen af Folkeforbundet. På det tidspunkt var de to begivenheder der nævnes i Daniel 12:11, altså indtruffet. Det vil sige at de 1290 dage begyndte i begyndelsen af 1919 og endte om efteråret (på den nordlige halvkugle) i 1922.
23. Hvordan gjorde de hellige i løbet af de forudsagte 1290 dage fremskridt hen imod en renset tilstand?
23 Gjorde de hellige i løbet af dette tidsrum fremskridt med hensyn til at fremtræde hvide og rensede i Guds øjne? Ja. I marts 1919 blev præsidenten for Vagttårnsselskabet og hans nære medarbejdere løsladt fra fængselet. De blev senere renset for de falske anklager der var blevet rettet mod dem. Da de var klar over at deres arbejde langtfra var forbi, gik de straks i gang med at tilrettelægge et stævne der skulle holdes i september 1919. Samme år begyndte der at udkomme et søsterblad til Vagttårnet. Det blev kaldt The Golden Age (Den gyldne Tidsalder) og fik senere navneforandring til Awake! (Vågn op!). Det har altid støttet Vagttårnet ved frygtløst at afsløre denne verdens fordærv og hjælpe Guds folk til at forblive rene. Ved afslutningen af de forudsagte 1290 dage var de hellige godt på vej til at fremtræde i en renset og genrejst tilstand. I september 1922, lige omkring det tidspunkt da denne periode endte, holdt de et stævne i Cedar Point, Ohio, USA. Det blev en milepæl i deres arbejde og satte gang i forkyndelsen. Men der var stadig brug for at gøre fremskridt. Det skulle ske i den næste afmærkede periode.
EN LYKKELIG TILSTAND FOR DE HELLIGE
24, 25. (a) Hvilken tidsperiode er forudsagt i Daniel 12:12, og hvornår begyndte og endte den sandsynligvis? (b) Hvordan var den salvede rests åndelige tilstand ved begyndelsen af de 1335 dage?
24 Jehovas engel slutter sin profeti om de hellige med ordene: „Lykkelig er den som bevarer forventningen og når de et tusind tre hundrede og femogtredive dage!“ (Daniel 12:12) Engelen siger intet om hvornår denne periode ville begynde eller ende. Begivenhederne synes at vise at den simpelt hen følger lige efter den foregående periode. I så fald strækker perioden sig fra efteråret 1922 til sidst på foråret 1926 (på den nordlige halvkugle). Opnåede de hellige en særlig lykke da denne periode endte? Ja, i visse betydningsfulde henseender.
25 Selv efter stævnet i 1922 (se billedet side 302) så nogle af de hellige stadig med længsel tilbage på den tid der var gået. Deres væsentligste studiemateriale til møderne var stadig Bibelen og de forskellige bind af Studier i Skriften skrevet af C. T. Russell. På det tidspunkt var det en udbredt opfattelse at 1925 var det år da opstandelsen ville begynde og Paradiset ville blive genoprettet på jorden. Det vil sige at mange tjente med en bestemt dato for øje. Nogle var hovmodige og ville ikke deltage i forkyndelsesarbejdet. Det var ikke nogen lykkelig tilstand.
26. Hvordan ændredes de salvedes åndelige tilstand efterhånden som de 1335 dage skred frem?
26 Men som de 1335 dage skred frem, begyndte dette at ændre sig. Forkyndelsen trådte mere i forgrunden efterhånden som der blev taget skridt til at alle kunne deltage regelmæssigt i tjenesten på arbejdsmarken. Der blev tilrettelagt ugentlige møder hvor man studerede Vagttårnet. Den engelske udgave for 1. marts 1925 (på dansk for 1. maj 1925) bragte den historiske artikel „Den nye Nations Fødsel“, der gav Guds folk en fuldstændig forståelse af hvad der var sket i årene 1914-19. Efter 1925 tjente de hellige ikke længere Gud med en bestemt og umiddelbart forestående dato for øje. Det der nu havde størst betydning, var helligelsen af Jehovas navn. Denne betydningsfulde sandhed blev understreget som aldrig før i den engelske udgave af Vagttårnet for 1. januar 1926 (på dansk i udgaven for 1. februar) i artiklen „Hvem vil ære Jehova?“ Ved stævnet i maj 1926 blev udgivelsen af bogen Deliverance (Verdensbefrielsen, 1928) bekendtgjort. (Se side 302.) Den hørte til en række nye bøger som skulle erstatte Studier i Skriften. Nu længtes de hellige ikke længere tilbage. De så tillidsfuldt fremad til det arbejde der lå foran. Som profeteret endte de 1335 dage derfor med at de hellige befandt sig i en lykkelig tilstand.
27. Hvordan hjælper et kort resumé af det 12. kapitel i Daniels Bog os til definitivt at identificere Jehovas salvede?
27 Det var dog ikke alle der holdt ud i denne stormfulde tid. Det er sikkert grunden til at engelen understregede betydningen af at ’bevare forventningen’. De der holdt ud og bevarede forventningen, blev rigt velsignet. Det ses af et kort resumé af det 12. kapitel i Daniels Bog. Som forudsagt blev de salvede vakt til live, oprejst, i åndelig forstand. De fik en usædvanlig indsigt i Guds ord idet de ’undersøgte det på kryds og tværs’, og ledet af den hellige ånd fik de klarhed over ældgamle hemmeligheder. Jehova rensede dem og lod dem i åndelig forstand stråle som stjerner. Resultatet heraf var at mange kom til at stå som retfærdige i Jehova Guds øjne.
28, 29. Hvad skulle vi være besluttede på efterhånden som „endens tid“ nærmer sig sin afslutning?
28 I betragtning af alle disse profetiske kendetegn hvilken undskyldning er der da for ikke at anerkende „den Allerhøjestes hellige“ og slutte sig til dem? Der er storslåede velsignelser i vente til den store skare der slutter sig til disse stadig færre salvede i tjenesten for Jehova. Vi må alle bevare forventningen om opfyldelsen af Guds løfter. (Habakkuk 2:3) Mikael, den store fyrste, har nu i årtier stået op for Guds folk. Inden længe vil han træde i aktion som den der af Gud er udnævnt til at eksekvere dommen over den nuværende tingenes ordning. Hvor vil vi stå når det sker?
29 Svaret afhænger af om vi vælger at leve et liv i uangribelighed nu. For at blive bestyrket i vor beslutning om at gøre dette mens „endens tid“ nærmer sig sin afslutning, vil vi se på det sidste vers i Daniels Bog. Behandlingen af dette vers i det næste kapitel vil hjælpe os til at se hvordan Gud så på Daniel, og hvad der bliver hans lod i fremtiden.
[Fodnote]
^ par. 21 Blot oversat med „offeret“ i den græske Septuaginta.
HVAD HAR DU LAGT MÆRKE TIL?
• I hvilken tidsperiode „står“ Mikael „op“, og hvordan og hvornår vil han ’stå frem’?
• Hvilken form for opstandelse er der tale om i Daniel 12:2?
• Hvilke tidspunkter markerer begyndelsen og enden på
de tre og en halv tid der nævnes i Daniel 12:7?
de 1290 dage der er forudsagt i Daniel 12:11?
de 1335 dage der er forudsagt i Daniel 12:12?
• Hvordan hjælper kapitel 12 i Daniels Bog os til at identificere Jehovas sande tilbedere?
[Studiespørgsmål]
[Ramme på side 298]
DET STADIGE OFFER FJERNES
I Daniels Bog forekommer udtrykket „det stadige offer“ fem gange. Det er et lovprisningsoffer — en „frugt af læber“ — som Jehova Guds tjenere regelmæssigt bringer ham. (Hebræerne 13:15) I Daniel 8:11, 11:31 og 12:11 blev det forudsagt at det ville blive fjernet.
Under begge verdenskrige blev Jehovas folk stærkt forfulgt i både „Nordens konges“ og „Sydens konges“ område. (Daniel 11:14, 15) „Det stadige offer“ blev fjernet hen imod slutningen af den første verdenskrig da forkyndelsen blev så godt som standset i midten af 1918. (Daniel 12:7) Under den anden verdenskrig blev „det stadige offer“ ligeledes „taget bort“, nemlig i 2300 dage af den anglo-amerikanske verdensmagt. (Daniel 8:11-14; se kapitel 10 i denne bog.) Det blev også fjernet af de nazistiske „arme“ i et ikke nærmere angivet tidsrum i Bibelen. — Daniel 11:31; se kapitel 15 i denne bog.
[Oversigt/illustrationer på side 301]
PROFETISKE PERIODER I DANIELS BOG
Syv tider (2520 år): Daniel 4:16, 25
Oktober 607 f.v.t. til oktober 1914 e.v.t. (Det messianske rige oprettes. Se kapitel 6 i denne bog.)
Tre og en halv tid (1260 dage): Daniel 7:25; 12:7
December 1914 til juni 1918 (Salvede kristne plages. Se kapitel 9 i denne bog.)
2300 aftener og morgener: Daniel 8:14
1. eller 15. juni 1938 til 8. eller 22. oktober 1944 („En stor skare“ viser sig, vokser. Se kapitel 10 i denne bog.)
70 uger (490 år): Daniel 9:24-27
455 f.v.t. til 36 e.v.t. (Messias’ komme og hans jordiske tjeneste. Se kapitel 11 i denne bog.)
1290 dage: Daniel 12:11
Januar 1919 til september 1922 (Salvede kristne vågner og gør fremskridt åndeligt.)
1335 dage: Daniel 12:12
September 1922 til maj 1926 (Salvede kristne opnår en lykkelig tilstand.)
[Illustrationer på side 287]
Fremtrædende tjenere for Jehova blev dømt på falske anklager og sendt til forbundsfængselet i Atlanta, Georgia, USA. Fra venstre til højre (siddende) A. H. Macmillan, J. F. Rutherford, W. E. Van Amburgh; (stående) G. H. Fisher, R. J. Martin, G. DeCecca, F. H. Robison og C. J. Woodworth
[Illustrationer på side 299]
Skelsættende stævner blev holdt i Cedar Point, Ohio, USA, i 1919 (øverst) og 1922 (nederst)
[Helsides illustration på side 302]
