1, 2. Hvad var Jehovas hensigt med den syvende dag, og hvordan blev hans visdom sat på prøve ved begyndelsen af denne dag?

ALT så håbløst ud! Mennesket, det ypperste der var blevet frembragt på den sjette skabelsesdag, mistede pludselig sin ophøjede stilling og blev dybt fornedret. Jehova havde erklæret at „alt hvad han havde frembragt“, også mennesket, „var virkelig godt“. (1 Mosebog 1:31) Men ved begyndelsen af den syvende dag valgte Adam og Eva at følge Satan i hans oprør. De blev underlagt synd, ufuldkommenhed og død.

² Det kunne se ud som om Jehovas hensigt med den syvende dag nu var blevet helt forpurret. Denne dag skulle, i lighed med de seks foregående dage, strække sig over flere tusind år. Jehova havde erklæret dagen for hellig, og før den var til ende, ville hele jorden være omdannet til et paradis beboet af en fuldkommen menneskeslægt. (1 Mosebog 1:28; 2:3) Men hvordan skulle dette blive til virkelighed efter det katastrofale oprør? Hvad ville Jehova gøre? Det var en alvorlig prøve på hans visdom — måske den største prøve nogen sinde.

3, 4. (a) Hvad valgte Jehova at gøre som følge af oprøret i Eden, og hvorfor er det et ærefrygtindgydende eksempel på hans visdom? (b) Hvad bør vi hele tiden ydmygt huske når vi undersøger Jehovas visdom?

³ Jehova tog straks affære. Han udtalte sin dom over dem der havde gjort oprør i Eden, men gav samtidig sine skabninger et glimt af håb: Det var hans hensigt at råde bod på alt det som oprøret ville føre med sig. (1 Mosebog 3:15) Gennemførelsen af hans hensigt ville strække sig over tusinder af år op gennem menneskets historie, lige fra Edens have og indtil en fjern fremtid. Jehovas hensigt er enestående i sin  enkelhed og dog så forunderlig at en bibellæser med stort udbytte vil kunne bruge hele sit liv på at granske den og fordybe sig i den. Der kan ikke herske tvivl om at Jehova vil gennemføre det han har besluttet. Når det sker, vil al ondskab og synd og død blive fjernet, og trofaste mennesker vil blive ført frem til fuldkommenhed. Alt dette vil finde sted inden den syvende dag er til ende, sådan at Jehova, til trods for alt hvad der er sket, vil have fuldført sin hensigt med jorden og menneskene præcis til den fastsatte tid!

⁴ En sådan visdom vækker ærefrygt. Apostelen Paulus følte sig tilskyndet til at skrive: „O dyb af Guds ... visdom!“ (Romerne 11:33) Mens vi nu undersøger forskellige sider af denne ærefrygtindgydende egenskab, bør vi hele tiden ydmygt huske at vi i bedste fald kun kan fatte omridset af Guds store visdom. (Job 26:14) Lad os begynde med at definere egenskaben visdom.

5, 6. Hvilken forbindelse er der mellem kundskab og visdom, og hvor omfattende er Jehovas kundskab?

⁵ Visdom er ikke det samme som kundskab. En computer kan oplagre enorme mængder af informationer, men der er næppe nogen der vil sige at den er vís. Ikke desto mindre er der en nær forbindelse mellem kundskab og visdom. (Ordsprogene 10:14) Hvis man for eksempel havde brug for nogle gode råd i forbindelse med et alvorligt helbredsproblem, ville man jo ikke konsultere en der kun havde lidt eller slet intet kendskab til lægebehandling. Sand visdom bygger altså på nøjagtig kundskab.

⁶ Jehovas kundskab er ubegrænset. Han er den eneste der altid har eksisteret, og kaldes derfor „evighedens Konge“. (Åbenbaringen 15:3) I alle de utallige tidsaldre han har været til, har han altid fulgt med i alt hvad der er sket. Bibelen siger: „Der er ingen skabning som er usynlig for ham, men  alle ting er nøgne og blottede for hans øjne, ham vi skal stå til regnskab.“ (Hebræerne 4:13; Ordsprogene 15:3) Som Skaberen har Jehova fuld indsigt i det han har skabt, og han har lagt mærke til alt hvad menneskene har foretaget sig helt fra begyndelsen. Han undersøger alle menneskers hjerter, og intet undgår hans opmærksomhed. (1 Krønikebog 28:9) Da han har skabt os med en fri vilje, glæder det ham når han ser at vi træffer kloge valg i livet. Som den der „hører bøn“, er han i stand til at lytte til utallige bønner samtidig. (Salme 65:2) Og det giver sig selv at Jehova har en fuldkommen hukommelse.

7, 8. Hvordan kommer Jehovas forståelse, dømmekraft og visdom til udtryk?

⁷ Jehova har ikke alene kundskab. Han ser også hvordan tingene hænger sammen og forholder sig til hinanden, og har overblikket over de uendelig mange detaljer. Han vurderer og bedømmer, han skelner mellem godt og ondt, mellem væsentligt og uvæsentligt. Han ser ikke på det ydre, men på hvad der bor i et menneskes hjerte. (1 Samuel 16:7) Jehova har således forståelse, eller forstand, og dømmekraft, egenskaber der indebærer mere end kundskab. Men visdommen overgår alt dette.

⁸ Visdom er evnen til at forene kundskab, dømmekraft og forstand og omsætte disse egenskaber i handling. Et af de ord i Bibelens grundtekst der oversættes med „visdom“, gengives også med „lykkeligt udfald“ eller „praktisk visdom“. Jehovas visdom er ikke kun teoretisk. Den virker i praksis og fører til resultater. På grundlag af sin store kundskab og sin dybe forståelse træffer Jehova altid de bedste afgørelser og gennemfører det han har sat sig for, på den bedst tænkelige måde. Det er sand visdom! Jehova bekræfter sandheden i Jesu ord: „Visdommen er retfærdiggjort af sine gerninger.“ (Mattæus 11:19) Alt hvad Jehova har udrettet i universet, er et tydeligt vidnesbyrd om hans visdom.

9, 10. (a) Hvilken form for visdom har Jehova vist at han ejer? (b) Hvordan vidner cellen om Jehovas visdom?

⁹ Er du nogen sinde faldet i forundring over en dygtig håndværkers evne til at frembringe smukke og praktiske ting? En sådan dygtighed er et udtryk for visdom. (2 Mosebog 31:1-3) Jehova er ophavet til denne visdom og ejer den i større mål end nogen anden. Kong David sagde om Jehova: „Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker, ja, det ved min sjæl til fulde.“ (Salme 139:14) Jo mere vi lærer om menneskelegemet, jo større ærefrygt får vi for Jehovas visdom.

¹⁰ Tænk for eksempel over følgende: Du begyndte som en enkelt celle — en ægcelle fra din mor som blev befrugtet af en sædcelle fra din far. Cellen begyndte at dele sig, og med tiden kom du til at bestå af cirka 100 billioner celler. De er så små at omkring 10.000 celler af gennemsnitsstørrelse ikke fylder mere end et knappenålshoved. Og alligevel er de hver især uhyre komplicerede i deres opbygning, ja, langt mere komplicerede end nogen menneskeskabt maskine eller fabrik. Forskerne siger at en celle er som en muromkranset by — med vagtposter ved indgange og udgange, transportsystem, kommunikationssystem, kraftværker, fabrikker, renovation, genbrugscentraler, forsvarssystemer og tilmed en slags centralregering i kernen. Desuden kan cellen lave en fuldstændig kopi af sig selv i løbet af nogle få timer!

11, 12. (a) Hvad får cellerne i et voksende foster til at specialisere sig, og hvordan stemmer det med ordene i Salme 139:16? (b) I hvilke henseender er hjernen med til at vise at vi er ’underfuldt dannet’?

¹¹ Alle celler er imidlertid ikke ens. Efterhånden som cellerne i et foster deler sig, får de vidt forskellige funktioner. Nogle bliver til nerveceller, andre til knogle-, muskel-, blod- eller øjenceller. Alle disse funktioner er indprogrammeret i cellens „bibliotek“ med de genetiske arbejdstegninger, det såkaldte dna. Interessant nok blev David inspireret til at sige  til Jehova: „Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op.“ — Salme 139:16.

¹² Nogle dele af menneskelegemet er yderst komplicerede. Tag for eksempel hjernen. Den er blevet kaldt det mest komplekse objekt man har fundet i hele universet. Den indeholder omkring 100 milliarder nerveceller. Det svarer omtrent til antallet af stjerner i vores galakse. Og hver af disse celler har forgreninger som danner tusindvis af forbindelser med andre celler. Forskerne mener at menneskehjernen vil kunne rumme alle de oplysninger der findes på samtlige biblioteker i hele verden, og at dens lagerkapacitet måske slet ikke lader sig måle. Selv om man i årtier har studeret dette „underfulde“ organ, indrømmer forskerne at de muligvis aldrig helt kommer til at forstå hvordan hjernen fungerer.

13, 14. (a) Hvordan viser myrer og andre skabninger at de er ’instinktivt vise’, og hvad lærer det os om Skaberen? (b) Hvorfor kan vi sige at for eksempel edderkoppespindet er udført „med visdom“?

¹³ Og så er mennesket kun et enkelt eksempel på visdommen i det Jehova har skabt. Salme 104:24 siger: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ Jehovas visdom ses i alt hvad der er skabt. Myren, for eksempel, er ’instinktivt vís’. (Ordsprogene 30:24) Et myrebo er yderst velorganiseret. Nogle myrekolonier får deres føde fra bladlus som de beskytter og holder som husdyr. Andre myrer driver en slags landbrug og dyrker visse svampearter. Også mange andre skabninger er ’programmeret’ til instinktivt at gøre bemærkelsesværdige ting. En almindelig stueflue bevæger sig så adræt i luften at selv de mest avancerede fly ikke kan gøre den det efter. Trækfugle navigerer ved hjælp af stjernerne, jordens magnetfelt eller en slags indre kort. Biologerne bruger mange år på at studere de adfærdsmønstre der er blevet nedlagt i disse skabninger. Hvor stor en visdom må Skaberen da ikke eje, han som har udtænkt og frembragt alt dette!

 ¹⁴ Videnskaben har høstet stor gavn af den visdom der kommer til udtryk i skaberværket. Der findes ligefrem et forskningsområde hvor man søger at efterligne de former, processer og systemer der findes i naturen. Måske har du stået og betragtet et edderkoppespind og beundret dets skønhed. Men en ingeniør ser det ligefrem som et arkitektonisk mesterværk. De fine tråde, der forekommer så skrøbelige, er i virkeligheden forholdsmæssigt stærkere end stål og fibrene i en skudsikker vest. Hvad vil det sige? Forestil dig at et edderkoppespind blev forstørret så meget at det blev lige så stort som et fiskenet der bruges af en fiskerbåd. Et sådant spind ville kunne bremse et passagerfly i luften! Ja, Jehova har udført alt „med visdom“.

15, 16. (a) Hvad fortæller himmelens stjerner om Jehovas visdom? (b) Hvordan er Jehovas stilling som øverstbefalende for myriader af engle et vidnesbyrd om hans visdom?

¹⁵ Jehovas visdom ses overalt i universet. Himmelens stjerner, som blev beskrevet nærmere i kapitel 5, er ikke spredt på må og få rundt om i rummet. På grund af de „forskrifter“, eller love, som Jehova i sin visdom har fastsat for himmellegemerne, er de smukt organiseret i velordnede galakser, som er grupperet i galaksehobe, der igen er samlet i superhobe. (Job 38:33) Det er ikke så mærkeligt at Jehova omtaler himmellegemerne som en „hær“. (Esajas 40:26) Der findes dog en anden hær som i endnu højere grad vidner om Jehovas visdom.

¹⁶ Som nævnt i kapitel 4, bærer Gud titlen „Hærskarers Jehova“ fordi han er øverstbefalende for en hær bestående af myriader af åndeskabninger. Det viser noget om hans store  magt. Men viser det også noget om hans visdom? Tænk over følgende: Jehova og Jesus er altid i aktivitet. (Johannes 5:17) Man må derfor drage den slutning at alle de engle der tjener den Højeste, også altid er travlt optaget. Dertil kommer at de står over menneskene, at de er superintelligente og har usædvanlig stor magt. (Hebræerne 1:7; 2:7) Ikke desto mindre har Jehova i milliarder af år holdt alle disse engle travlt beskæftiget med et arbejde de har fundet stor glæde ved — at ’udføre hans ord og hans vilje’. (Salme 103:20, 21) Hvilken formidabel visdom må universets øverste Hersker ikke sidde inde med!

17, 18. Hvorfor siger Bibelen at Jehova er „den ene vise Gud“, og hvorfor bør hans visdom fylde os med ærefrygt?

¹⁷ I betragtning af det foregående kan det ikke undre nogen at Bibelen tilskriver Jehova den højeste visdom. Den siger for eksempel at Jehova er „den ene vise Gud“. (Romerne 16:27) Kun Jehova besidder visdom i absolut forstand. Han er kilden til al sand visdom. (Ordsprogene 2:6) Det er grunden til at Jesus, skønt han var den af Jehovas skabninger der havde størst visdom, ikke stolede på sin egen visdom, men talte sådan som Faderen havde påbudt ham. — Johannes 12:48-50.

¹⁸ Læg mærke til hvordan apostelen Paulus beskrev Guds uforlignelige visdom: „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje!“ (Romerne 11:33) Med det indledende udråb „o“ gav Paulus udtryk for en stærk følelse — i dette tilfælde dyb ærefrygt. Det græske ord han brugte for „dyb“, er beslægtet med ordet for „afgrund“. Hans ordvalg er derfor med til at udmale tanken for os. Når vi tænker på Jehovas visdom, er det som om vi står og ser ned i en afgrund hvis dybde og størrelse vi aldrig vil kunne fatte og langt mindre beskrive eller  lave et detaljeret kort over. (Salme 92:5) Får det os ikke til at føle os små og ubetydelige?

19, 20. (a) Hvorfor er ørnen et passende symbol på Guds visdom? (b) Hvordan har Jehova vist at han kan se ind i fremtiden?

¹⁹ Jehova er også „den ene vise Gud“ i en anden betydning: Han er den eneste der kan se ind i fremtiden. Som tidligere nævnt bruger Jehova ørnen, der har evnen til at se langt, som et symbol på guddommelig visdom. En kongeørn kan veje omkring fem kilo, men den har større øjne end et fuldvoksent menneske. Ørne har et utrolig skarpt syn, som sætter dem i stand til at opdage et ganske lille bytte mens de svæver flere hundrede meter oppe i luften og byttet måske er over en kilometer borte! Jehova har engang sagt om ørnen: „Dens øjne spejder vidt omkring.“ (Job 39:29) Jehova kan også se „vidt omkring“ hvad tiden angår. Han kan se langt ind i fremtiden.

²⁰ Bibelen er fyldt med vidnesbyrd om dette. Den indeholder i hundredvis af profetier, det vil sige historie skrevet på forhånd. Kriges udfald, verdensrigers opståen og fald, ja selv hvilke krigsstrategier generaler ville benytte, er alt sammen  blevet forudsagt i Bibelen — i nogle tilfælde flere hundrede år i forvejen. — Esajas 44:25–45:4; Daniel 8:2-8, 20-22.

21, 22. (a) Hvorfor er der ingen grund til at mene at Jehova har forudset alle de valg vi vil træffe i livet? Illustrer med et eksempel. (b) Hvordan ved vi at Jehovas visdom ikke er ukærlig og ufølsom?

²¹ Betyder det at Gud allerede har forudset hvilke valg vi vil træffe i livet? Det hævder tilhængere af læren om forudbestemmelse. Men denne opfattelse er i virkeligheden en underkendelse af Jehovas visdom, for det ville betyde at han ikke selv kan afgøre hvordan han vil bruge sin evne til at se ind i fremtiden. Lad os for eksempel sige at en havde en ualmindelig smuk sangstemme. Ville det så betyde at vedkommende ikke havde andet valg end at synge hele tiden? Det er en absurd tanke. Jehova har evnen til på forhånd at vide hvad der vil ske i fremtiden, men han gør ikke brug af denne evne hele tiden. Hvis han gjorde det, ville det gribe ind i vores frie vilje, en dyrebar gave som han aldrig vil tage fra os. — 5 Mosebog 30:19, 20.

²² Et endnu mere utiltalende træk ved læren om forudbestemmelse er at den får Jehovas visdom til at fremstå som kold, ukærlig og ufølsom. Men intet kunne være fjernere fra sandheden. Bibelen fortæller at Jehovas „hjerte er víst“. (Job 9:4) Dermed være ikke sagt at han har et bogstaveligt hjerte, men Bibelen bruger ofte ordet hjerte om en persons inderste jeg, hans motiver og følelser, deriblandt kærlighed. Så Jehovas visdom er, ligesom hans andre egenskaber, ledet af kærlighed. — 1 Johannes 4:8.

23. Hvad skulle Jehovas uovertrufne visdom få os til at gøre?

²³ Jehovas visdom er naturligvis fuldstændig pålidelig. Den er så højt hævet over vores visdom at Guds ord kærligt giver os denne opfordring: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ (Ordsprogene 3:5, 6) Lad os nu fordybe os i denne visdom, så vi kan komme endnu nærmere til Gud, den viseste i universet.